Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen i Svendborg Kommune betragtes umiddelbart at være bæredygtig over en længere tidshorisont. Ved en bæredygtig grundvandsressource forstås, at der som udgangspunkt må indvindes op til 30 % fra et grundvandsmagasin årligt.
Generelt har grundvandsressourcen i kommunen en tilstrækkelig god kvalitet til, at det efter behandling på vandværket lever op til kvalitetskravene for drikkevand. Grundvandsressourcen kan dog være truet af forskellige typer forurening afhængig af hvor vandværksboringerne er placeret i forhold til forureningskilder og de geologiske forhold.
Der kan i hovedtræk være tale om tre typer forurening:
1. Bakteriologisk forurening
Bakteriologiske problemer tyder ofte på forurening med overfladevand, plantedele eller jord. Ved denne type forurening vil der typisk være behov for en grundig gennemgang af vandværksanlæggene eller gennemskyl af vandledninger.
I Svendborg Kommune vil sådanne forureninger typisk kunne imødegås ved forebyggende beskyttelsesforanstaltninger samt hensigtsmæssig og omhyggelig drift.
2. Naturlig forurening
Den naturlige forurening opstår ved et for højt indhold af naturligt forekommende stoffer som jern, mangan, arsen og ammonium.
Denne type forurening opstår typisk som følge af geologiske forhold eller en eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. Et for højt indhold af de nævnte stoffer, kan således kræve udvidet vandbehandling.
I Svendborg Kommune er der ingen vandværker der på nuværende tidspunkt har problemer med disse stoffer.
I den den nordøstlige del af kommunen, kan der dog være høje værdier af arsen i enkeltindvinderes boringer.
3. Menneskeskabt forurening
Menneskeskabt forurening kommer typisk fra jordoverfladen, som følge af menneskelig aktivitet. Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloakker.
I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning.