Som det ses af nedenstående søjlediagram, har vandværkernes vandindvinding generelt været faldende de sidste 30 år. I 1992 blev der indvundet 5,3 mio. m3, mens der i 2022 ’kun’ blev indvundet 3,3 mio. m3. Sammenligner man isoleret disse to år, er vandindvindingen faldet med omkring 2 mio. m3 svarende til 37%. Som det ses af histogrammet nedenfor, så var vandindvindingen i 1992 dog noget højere end de følgende år. Dermed er det generelle fald i vandindvindingen mindre. Af uvisse grunde var vandindvindingen lidt højere i en periode fra 2005 til 2008 og i mindre omfang 2016 til 2018. Det skal bemærkes, at 2018, der var et meget tørt år, ikke viser et ekstraordinært vandforbrug. Det viser, at vi trods varmen og tørken sparede på vandet og ikke brugte ekstra meget vand til vanding. Det eneste år, der stikker af i forhold til de øvrige år, er 2011. Det er der ikke en entydig forklaring på.
Faldet i vandindvindingen skyldes overvejende, at vi har ændret vores syn på vores vandforbrug og den teknologiske udvikling. Der har i mange år været talt om, at vi forbrugere skal spare på vandet. Vi skal slukke for vandet, mens vi sæber os ind i badet og børster vores tænder. Hvis det ikke er indbygget i moralen, så er der også et stort incitament til at spare på vandet i den samlede udgift for at bruge vand. Især afledningsafgiften gør, at det er dyrt at bruge vand, men beskyttelsen af BNBO’erne og etablering af nye boringer pga. forurening af grundvandet begynder efterhånden også at gøre, at selve vandprisen er stigende ved mange vandværker. Samtidig bliver vores toiletter, vaskemaskiner og opvaskemaskiner til stadighed mere vandbesparende, ligesom luftblandere (perlatore) til vandhaner eller bruserhoveder, er vandbesparende.
Men det er ikke kun forbrugerne der sparer på vandet. Det samme gør sig gældende på virksomheder, hvor det at spare på vandforbruget, betyder noget på bundlinjen. Mange virksomheders brand er også knyttet op på en form for grøn profil, og flere og flere produkter er svanemærkede. En af de få meget vandforbrugende virksomheder i Svendborgområdet er Scan-Hide A/S i Vester Skerninge. Scan-Hide A/S behandler mere end 1,1 mio. koskind om året, til denne proces bruges store mængder vand, som leveres af Vester Skerninge Vandværk.
Vandværkerne bruger også vand i forbindelse med produktionen af drikkevandet. Filtrene skal med jævne mellemrum skylles, så det udfældet jern og mangan fjernes. Til det bruges der vand fra rentvandstanken. I 2022 blev der brugt ca. 63.000 m3 vand svarende til ca. 1,8 % af den indvundne mængde til skylning af filtre på vandværkerne.
Skyllevandet ledes ofte til et bundfældningsbassin. Efter henstand i bassinet, hvor metallerne bundfældes, ledes vandet via dræn til vandløb eller til det offentlige kloaknet.
Vandværker har derudover et tab af vand på baggrund af utætheder i forsyningsledningerne. Dette tab opgøres årligt af hvert vandværk og kan variere meget fra vandværk til vandværk. Vandværkerne skal sikre sig, at tabet begrænses.
Vandværkernes samlede vandindvindingen i Svendborg Kommune fra 1992 til 2022.
Der er ikke et lige så godt overblik over vandindvinding for de ikke-almene vandforsyninger. Der er tale om en meget blandet gruppe, som indeholder rigtigt mange små -, en del mellemstore - og enkelte store vandindvindinger. Nedenfor er vandindvindingen for de ikke-almene vandindvindinger opgivet både, som størrelsen af tilladelsen, og hvad der blev indvundet i 2022. For enkeltindvindingerne og nogle af de andre vandindvindinger, er der tale om et skøn for indvindingen i 2022. Enkeltindvinderne har enten en vandmåler, og indberetter til Vand og Affald eller en tilladelse til at indvinde 170 m3 uden måler. Fordi nogle indvinder mere end 170 m3 pr. år, er det valgt, at enkeltindvindernes vandindvinding for 2022 sætte til samme størrelse, som tilladelsen.
Derudover er der et fåtal af vandindvindinger, hvor der ikke er vandmåler, fordi tilladelserne er under behandling, eller det ikke er modtaget oplysninger om, hvad sidste års vandindvinding var. Det skal også nævnes, at der stadig opdages større vandindvindere uden tilladelse. Det er ofte i forbindelse med en dyreproduktion, hvor ejer ikke har været opmærksom på, at der skulle søges om vandindvindingstilladelse. Derudover kan der ske vandindvinding fra gamle brønde og boringer, som aldrig er indberettet til kommunen.
De større ikke-almene anlæg er typisk markvandingsanlæg, kvæg- eller grisebesætninger. Derudover er der en stor grundvandssænkning under Svendborg Sygehus, og den største ikke-almene vandindvinder, er NCC, der bruger rigtigt store mængder af vand til vask af råstoffer. Selv om denne indvinding er meget stor, har den dog en lille reel påvirkning. Vandet pumpes fra gravesøen i råstofgraven, hvor det anvendes i vaske- og sorteringsmaskinerne. Efter brug ledes vandet tilbage til søen eller nedsiver fra råstoffet på pladsen og løber tilbage til søen.