Tilstrækkelig vandforsyning

For at et vandforsyningsanlæg kan levere drikkevand af god kvalitet, skal der være en tilstrækkelig ressource. Er ressourcen under pres, kan det gå ud over kvaliteten. 

Ved tilstrækkelig vandforsyning forstås også, at så mange borgere som muligt har mulighed for at få vandværksvand. 

Målet om tilstrækkelig vandforsyning vil vi opnå ved at:


  • Sikre, at vandværker og andre store vandindvindere udnytter grundvandsmagasinerne bæredygtigt. Det betyder, at vandindvindingen skal foregå spredt, og vandområdeplanens krav til kvantitativ tilstand for alle grundvandsmagasiner overholdes. Et væsentligt middel er derfor fortsat at sikre, at vandindvindingen skal ske så decentralt, som muligt. Svendborg Kommune arbejder for at vandværkernes indvinding fokuseres på at levere rent drikkevand til forbrugernes husholdninger, mens større vandforbrugere, der ikke har behov for drikkevands-vandkvalitet, som landbrug og industri med flere med tiden får tilladelse til at indvinde dele af deres vand lokalt.

  • Det enkelte vandværk skal have tilstrækkeligt med boringer og kildepladser til at dække vandforbruget, og tilstrækkelig kapacitet på vandværket til at behandle råvandet. Dette gælder også i perioder med et stort forbrug, og hvis vandforbruget generelt stiger. Det kan f.eks. være ved stigende indbyggertal, og i et vist omfang også, hvis der kommer vandforbrugende industri, herunder større landbrug.
     
     
  • Så mange borgere som muligt skal have adgang til vandværksvand. Vandværkerne skal derfor fortsat udbygge ledningsnettet inden for forsyningsområderne, hvis der er et behov.  

  • Der bør fortsat være fokus på at spare vand. Dette kan dels ske hos forbrugerne, men også hos vandværkerne selv der fortsat skal sikre, at der er fokus på løbende at vedligeholde deres anlæg, bl.a. for at begrænse vandtab på ledningsnettet. 

Vandværkerne skal nu og i fremtiden have en indvindingsreserve på sine kildepladser. Hvis en sådan reserve ikke er til stede, skal der enten etableres nye boringer, findes nye kildepladser eller ske tilstrækkelig sammenkobling med et andet vandværk 

Indvindingsmængden bliver i nye eller ændrede indvindingstilladelser fastsat til gennemsnittet af de forudgående fem års produktion tillagt 25% medmindre andet taler for, at tilladelsen skal være højere eller lavere.   


Bemærkninger 

Der sker en udvikling mod, at der bliver færre  vandværker. Det kan udfordre den decentrale vandindvinding i kommunen.

Svendborg Kommune arbejder for at vandværkernes indvinding fokuseres på at levere rent drikkevand til forbrugernes husholdninger, mens større vandforbrugere, der ikke har behov for drikkevands-vandkvalitet, som landbrug og industri med flere med tiden, får tilladelse til at indvinde dele af deres vand lokalt. 

Kommunen vil i alle tilfælde høre vandværkerne og tage hensyn til deres investeringer. Derudover vil der blive vurderet på, om vandværkerne har fordele af, at deres boringer aflastes.  

Svendborg Kommune vurderer, at en margen på 25% er passende for at sikre, at et vandværks indvindingstilladelse har plads til udsving i vandindvindingen mellem de enkelte år og til vækst i vandforbruget.

Vandværkerne skal have tilladelse til at indvinde den nødvendige vandmængde til dækning af: 

  • Det nuværende vandforbrug 
  • Udsving i vandforbruget 
  • Tilslutning af nye forbrugere 
  • Nødforsyning af nabovandværker 
  • Omlægning af indvindingen, hvis grundvandet bliver forurenet.  

I vandværkernes indvindingstilladelser vil Svendborg Kommune typisk fastsætte et loft for indvindingen på både kildepladsniveau og i de enkelte boringer. Summen af disse mængder vil som udgangspunkt være større end vandværkets samlede indvindingstilladelse, så det enkelte vandværk har mulighed for at blande vandet mellem de enkelte kildepladser og boringer. 

Grundvandet skal indvindes tilstrækkeligt spredt til, at det ikke påvirker grundvandsressourcen, vandløb, søer og anden våd natur væsentligt. Derudover må en ny vandindvinding ikke medføre, at eksisterende vandindvinding påvirkes negativt. Ejer af en vandindvinding, der medfører skader på bestående forhold, herunder på vandløb og søer, vil som udgangspunkt være erstatningsansvarlig jf. vandforsyningslovens §23. 

Gennem kommuneplanen og i de enkelte vandindvindingstilladelser, fastlægger Svendborg Kommune, hvorledes grundvandsressourcen kan udnyttes under hensyn til beskyttelsen af natur- og miljøinteresser (vand i grundvandsmagasiner, vandløb, søer og vådområder mm). De statslige vandområdeplaner er styrende for kommunen. 

Vandforsyningslovens §22, stk. 3 fastsætter, at en indvindingstilladelse bl.a. kan have vilkår om, at ejer af et vandforsyningsanlæg skal forestå, at der bliver udført de nødvendige undersøgelser og målinger til dokumentation for, at et vandforsyningsanlæg ikke skader omgivelserne. 

Miljøstyrelsen udfører den landsdækkende grundvandskortlægning, hvorved større grundvandsressourcers afgrænsning og kapacitet udpeges. Hvis et vandværk ønsker at udnytte grundvandsressourcer, der endnu ikke er udpeget, skal det sørge for en tilsvarende kortlægning, som afgrænser ressourcens størrelse, kapacitet og sårbarhed mm. 


Vandværkerne bør sikre en jævn pumpedrift i boringerne, således at grundvandsspejlet ikke varierer unødigt.  


 

Bemærkninger 
Det er vigtigt for den fremtidige forsyningssikkerhed at sikre en optimal drift af de enkelte kildepladser. For kraftig indvinding medfører en unødvendig stor sænkning i grundvandsmagasinet omkring boringen. I uheldige tilfælde kan en for kraftig indvinding trække forurenet vand til boringen. Sådanne lækager kan ske ude i formation eller langs ydersiden af boringens forerør (skorstenseffekt). Det er bl.a. på baggrund af sidstnævnte, at kommunen anbefaler, at vandværkerne udover at få foretaget TV-inspektion af boringerne også får udført en lækagesporing ved f.eks. borehulslogging.  

En kraftig sænkning i en boring kan også have uheldige konsekvenser i forhold til naturligt forekommende stoffer og processer. Hvis atmosfærisk luft bliver suget ind i grundvandsmagasinet via filtersætningen, kan det give en kraftigt øget pyritoxidation1, som kan give problemer med jern, sulfat og evt. nikkel og arsen i det indvundne grundvand samt medføre tilklokning2 af boringer. 
 

1Jern forekommer naturligt i jordlagene. I en kemisk forbindelse med svovl dannes pyrit. Når der kommer ilt eller   nitrat til nedbrydes pyrit, og der frigives sulfat og jern sammen med mindre mængder nikkel og arsen.

Boringens filter og jordlagene lige omkring filteret tilstoppes af jernforbindelser, der udfældes fra grundvandet.

Ifølge vandområdeplanerne er den bære dygtige udnyttelse af grundvandsressource omkring 30 % af grundvandsdannelsen. 


Bemærkning: 
Der er ikke ubegrænset med grundvand i Svendborg Kommune, og det er som udgangspunkt kun 30 % af en given ressource, som kan indvindes for, at vandområdeplanens målsætning om god kvantitativ tilstand stadig kan overholdes.  

Nogle steder står selv det dybereliggende grundvand i kontakt med terrænoverfladen. Hvor en vandindvinding udnytter et grundvandsmagasin, som har kontakt til søer, vandløb eller anden natur, kan selv en begrænset vandindvinding medfører, at naturområdernes tilstand påvirkes negativt. Vandindvinding må som udgangspunkt ikke påvirke naturområder, hvis de ikke opfylder deres målsætning jf. vandområdeplanerne, ligesom vandindvindingen ikke være medvirkende til, at naturområder ikke kan opnå deres målsætning eller tilstanden på et naturområde forværres, så det ikke længere overholder målsætningen. Udover  beskyttelsesbestemmelser i henhold til vandområdeplanerne, jf. vandrammedirektivet, så skal beskyttelses ifølge naturbeskyttelsesloven overholdes.  

De opgjorte grundvandsforekomster dækker som udgangspunkt meget store arealer. Det kan derfor ikke forventes, at en væsentlig del af den tilgængelige ressource kan indvindes fra kun en eller få lokaliteter. Hvis vandindvindingen ikke spredes ud over et større område, vil det ofte medføre en uhensigtsmæssig stor sænkning af grundvandet i indvindingens nærområde. Det kan skade både grundvandsmagasinet, og naturområder. Derfor vil Svendborg Kommune kræver, at der for store indvindinger udarbejdes en redegørelse for indvindingens påvirkning af natur og grundvandsressourcer, også selvom der udnyttes mindre end 30% af den samlede ressource.   

 

Indenfor et vandværks forsyningsområde giver kommunen som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af nye private vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug, medmindre det almene vandværk ikke kan levere vand på økonomisk rimelige vilkår, eller vandværket ikke kan tilslutte ejendommen indenfor en overskuelig tidshorisont. 
 
Ejendomme med egen vandforsyning må ikke etablere en erstatningsboring uden tilladelse fra Svendborg Kommune. 
 
Når en ejendom tilsluttes et vandværk, skal den gamle vandforsyning som udgangspunkt sløjfes efter gældende regler i boringsbekendtgørelsen, medmindre der kan opnås tilladelse til at anvende vandforsyningen til andre formål, jf. Retningslinje 16. 

Kommunen meddeler påbud om sløjfning af overflødige brønde og boringer, hvis de ligger i et område, hvor det kan udgøre en forureningsrisiko overfor grundvandet og eksisterende vandforsyninger. Kommunen kan dog i visse situationer, efter en konkret vurdering, vælge at udsætte kravet om sløjfning. 


Bemærkninger:
Et vandværk har forsyningspligt i nærheden af sit ledningssystem og er endvidere forpligtet til på sigt at forsyne forbrugere inden for hele forsyningsområdet. Der kan dog være ejendomme, der ligger så langt væk fra forsyningsledningerne, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at lægge vandværksvand ind, frem for at etablere egen boring, eller at et vandværk ikke kan tilslutte en ejendom indenfor en overskuelig periode.  

Svendborg Kommune vælger at definere ”økonomisk rimelige vilkår” som, at prisen for at blive tilsluttet et alment vandværk (tilslutningsafgift og grundejers udgift til jordledning) ikke må være højere, end prisen for at etablere eget anlæg (boring og tekniske installationer). En overskuelig periode tolkes som værende indenfor et år. Svendborg Kommune vil dog også tage hensyn til vandværkets investeringer mv. Vandværket vil blive hørt i de enkelte tilfælde.  

Årsagen til at gamle brønde og boringer ønskes sløjfet er, at de kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Det er også derfor, at kommunen stiller krav om udbedring af et vandforsyningsanlæg i vandindvindingstilladelser, hvis anlægget ikke overholder de vejledende anbefalinger i DS441 eller boringsbekendtgørelsens krav til indretning. Gamle brønde kan desuden udgøre en risiko for personskade. 

Som udgangspunkt vil kommunen dog kun anmode om en sløjfning af en brønd eller boring i de tilfælde, hvor denne ligger udenfor OSD. Udenfor OSD skal en brønd eller boring også sløjfes, hvis den ligger indenfor et vandværks indvindingsopland eller mindre end 300 m fra en aktiv ikke-almene vandforsyning. I nogen tilfælde udgør en brønd af åbenlyse årsager ikke en trussel overfor vandindvinding eller grundvand, f.eks.: hvis brønden ikke er ret dyb eller ligger tæt ved kysten. Hvis der udlægges nye indvindingsoplande vil kommunen påbyde sløjfning af overflødige brønde og boringer. 

Se også retningslinje 8 og 16. 

 

Både befolkningen og erhvervslivet skal fortsat spare på det almindelige vandforbrug.  

For industrien betyder det, at virksomheder skal tilrettelægge produktionen, så der bruges så lidt vand som muligt, at kølevand bør genbruges, og sekundavand (forurenet vand) så vidt muligt også skal anvendes. 

Vandværkerne skal hvert år inden den 1. februar indberette tal for sidste års indvundne, udpumpede og solgte vandmængder, til Svendborg Kommune. Samtidigt skal vandværkerne indberette sidste års pejleresultater.   

Vandforsyningerne skal fortsat arbejde for, at ledningstabet begrænses mest muligt. 


Bemærkninger
Generelt er vandindvindingen faldende. Førhen skyldtes faldet primært, at mange virksomheder med store vandforbrug stoppede. De seneste års fald i vandforbrug skyldes i højere grad, at vi er blevet bedre til at spare på vandet, men også prisstigninger på vand. Her er det især spildevandsafgiften som udgør størstedelen af udgiften til vandet. Der er dog ikke kun en forbrugsøkonomisk fordel i at spare på vandet, det sparer også på vores energiforbrug, når vi ikke bruger så meget vand som tidligere.  

Sidst men ikke mindst udgør klimaændringerne en ubekendt faktor for vandkredsløbet. Ved moderate temperaturstigninger, forudsiger klimamodellerne at vandstanden i grundvandet vil stige, men der er et tipping point og kommer temperaturstigninger over dette niveau vil grundvandstanden kunne risikere at falde. Vi kender ikke udfaldet af klimaforandringerne, og vandforbruget bør også af denne grund begrænses.  

For at sikre den fremtidige vandindvinding vil Svendborg Kommune overvåge grundvandsstanden i vandværksboringerne og iværksætte en undersøgelse af, om der er områder, hvor brønde og boringer kan være i fare for at blive oversvømmet. Disse tiltag er forankret i kommunens Klimahandleplan. 

Se også retningslinje 17.

Genbrug af vand  
Genbrug af vand og brug af sekundavand i industrien fra f.eks. grundvandssænkning kan hjælpe med til, at der spares på drikkevandsressourcen til gavn for grundvandsmagasiner, vådområder og ferske vande. Større bortledninger fra grundvandssænkning og eventuelle afværgepumpninger skal forsøges anvendt til køling eller varmeindvindingen og det ultimative er en kombinationen af begge dele. 

Ledningstab  
Staten har fastsat, at ledningstabet bør være mindre end 10 % målt som gennemsnit over 3 år. Vandforsyningerne skal altid forsøge at begrænse ledningstabet bl.a. ved at holde ledningsnettet i god stand. Vandværkerne bør have en plan for, hvornår de ældste ledninger i forsyningsområdet skal udskiftes. 

Der opfordres til, at vandforsyningerne får undersøgt ledningsnettet for lækager i god tid før, der er et ledningstab på 10 %. Det anbefales dog, at vandværkerne får kontrolleret hovedmålerne inden man begynder at søge efter utætheder. 

Vandværkerne skal årligt opgøre deres vandspild til SKAT, der ved spild større end 10% pålægger vandværkerne en strafafgift. Vandspild kan, udover tab fra utætte ledninger og målerfejl, f.eks. være vand der er brugt til brandslukning og udskylninger. 

Vandværkernes ledningsnet er så veludbyggede, at alle ejendomme i kommunen som udgangspunkt har mulighed for at blive forsynet fra et vandværk indenfor en kortere tidshorisont.  

Alle borgerne i Svendborg Kommune bor dermed indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde.

Inden for forsyningsområderne forudsættes det, at vandværket kan levere den nødvendige vandmængde, og at der etableres de nødvendige forsyningsledninger efter de fastlagte målsætninger og bestemmelser i planen.  

Vandværkerne må ikke anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplanens områdeafgrænsninger. 


Bemærkninger:
Et vandværk har forsyningspligt indenfor dets forsyningsområde. En grundejer har ret til at få lagt vand ind til almindeligt brug, når ejendommen kan forsynes fra en forsyningsledning, som et vandværk har ført forbi ejendommen. Er der endnu ikke ført en forsyningsledning frem til området, kan det kræve, at der er flere ejendomme, der ønsker at tilslutte sig i samme omgang.  

Selv om vandværkerne har en pligt, så har de ikke en forsyningsret. Derfor er der i mange tilfælde stadig mulighed for, at få tilladelse til fortsætte med at have et privat vandforsyningsanlæg og i nogle tilfælde at etablere en boring til erstatning for et eksisterende vandforsyningsanlæg. Dette kan dog nægtes, hvis ejendommen kan få vandværksvand på økonomisk rimelige vilkår og indenfor en acceptabel tidshorisont. Derudover kan etablering af en ny vandforsyning nægtes, hvis den dårlige vandkvaliteten vurderes at stamme fra grundvandet frem for den eksisterende vandforsynings indretning.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes et alment vandværk, hvis de samlede forhold i området, eller den enkelte ejendoms forhold, taler for det.  

I vandforsyningsplanen er der fastsat justeringer af forsyningsområderne i forhold til tidligere vandforsyningsplan. Disse justeringer er forelagt de berørte vandværker. 

Er vandværker enige om at ændre forsyningsområdeafgrænsninger skal de kontakte Svendborg Kommune. 

På kortsiden er der angivet, hvilke områder de enkelte vandværker skal forsyne.  
De udlagte forsyningsområder dækker hele kommunen. 

 

De enkelte vandværker bør have ajourførte ledningsplaner med oplysninger om ledningsdimension, materiale, alder og beliggenhed. Ledningsplanerne skal findes som GIS-kort (elektroniske kort).


Bemærkninger:
Ajourførte ledningsplaner er en forudsætning for vandværkernes daglige arbejde.  

I 2023 har alle vandværker i kommunen digitale ledningsplaner. Enkelte vandværker fører dem selv, men de fleste har aftale med private landinspektørfirmaer. 

Når den kommunale vandforsyningsplan skal opdateres eller når det i andre sammenhænge er relevant, skal vandværkerne på opfordring, sende en kopi af de digitale ledningsplaner til kommunen.   

 

Vandværker bør prissætte den samlede udgift for tilslutning til vandværket efter vandforsyningslovens formålsbestemmelse om tilskyndelsesvirkning. 

Derudover bør prisen for tilslutning indenfor det eksisterede ledningsnet kun fremskrives med lempe.


Bemærkninger:
Vandværkerne opfordres til at prissætte den samlede udgift for tilslutning til vandværkerne efter vandforsyningslovens formålsbestemmelse om prissætning med tilskyndelsesvirkning. Det betyder, at vandværket kan og bør sætte prisen lavere end de faktuelle udgifter for tilslutning. Det vil understøtte, at så mange ejendomme som muligt, bliver tilsluttet. 
 
Klima­, Energi­ og Forsyningsministeriet anbefaler, at vandværkernes takster er rimelige og gennemskuelige. Takster bør holdes faste. Der henvises til vejledningen udarbejdet af de private vandværkers brancheorganisation, Danske Vandværker. 

Der er enkelte vandværker, der gennem mange år har opdateret prisen for tilslutning for de resterende ejendomme på enkelte ledningsstrækninger. Kommunen opfordrer til, at prisen for tilslutningen af disse ejendomme fremskrives med lempe i overensstemmelse med vandforsyningslovens anbefaling om prissætning med tilskyndelsesvirkning.

 

Der kan i nogen tilfælde opnås tilladelse til at etablere en ny boring eller bibeholde et eksisterende vandforsyningsanlæg, når anlægget ønskes anvendt til erhvervsmæssigt brug, dyrehold, hobbylandbrug eller lignende.

Det er i mange tilfælde muligt at få lov til at beholde vandforsyningsanlægget, når følgende betingelser som minimum er opfyldt:  

- Det almene vandværk ikke har en berettiget forventning om at forsyne det behov, som vandforsyningsanlægget skal dække. 

- En tilladelse til vandindvindingen vurderes at styrke den decentrale vandindvinding i kommunen. 

- Vandforsyningsanlægget er, eller bliver indrettet efter vejledningen DS441 eller boringsbekendtgørelsens bestemmelser. 

- Anlægget vurderes ikke at påvirke den øvrige vandforsyning i området eller grundvandsressourcen, vandløb, søer og anden våd natur væsentligt 


Bemærkninger: 
Grundvandsmagasinerne kan blive udsat for et unødigt pres, med risiko for at trække forureninger til boringerne, hvis der indvindes for meget fra et magasin eller i de enkelte boringer. 

For at beskytte vandværkernes boringer til drikkevandsproduktion samt sikre den decentrale vandindvinding i kommunen er der åbnet op for, at der i en videre udstrækning kan opnås tilladelse til at indvinde vand til erhvervsmæssige formål, dyrehold, hobbylandbrug og lignende fra private vandforsyningsanlæg.  

En forudsætning for, at der kan opnås en tilladelse til en privat vandindvinding er, at indvindingen ikke må belaste den ressource eller magasin, som et vandværk indvinder fra, og eventuelt har gennemført beskyttelsesforanstaltninger for. Nogle vandværker har investeret i at levere vand til industri, store husdyrbrug og kommerciel vanding, men i mange tilfælde er det ikke nødvendigt, at vandet til disse forbrugere har drikkevandskvalitet. Ud fra en betragtning om miljøbeskyttelse, klima og forsyningssikkerhed, er det uhensigtsmæssigt at anvende drikkevand til formål, der ikke kræver det.  

Vandværker, der forsyner sådanne virksomheder, anbefales at tage en snak med storforbrugere og kommunen, om på sigt ikke at skulle levere så store mængder vand til et erhverv eller andet, hvor vandet med fordel kan produceres lokalt.  

Vandværket skal stadig forsyne beboelse og mandskabsfaciliteter samt være garant for, at disse forbrugere har adgang til drikkevand og nødforsyning. Det kan gøres ved, at der etableres mulighed for, at virksomhederne kan skifte fra at være forsynet fra egen brønd/boring og eventuelt regnvandsbassin til, at få vand fra vandværket i perioder, hvor de ikke har vand nok selv.

Det kræver dog, at forsyningen fra vandværket kun sker med luftgab eller, at der skal flyttes et ledningstykke for at skifte mellem de to forsyningsmuligheder. Det forudsætter også, at der er en tilbageløbssikring til vandværket af god kvalitet, som bør være underlagt en serviceaftale. Se retningslinje 13. 
 
Hvis forurenet vand fra et privat vandforsyningsanlæg finder ind i vandværkets ledningssystem på baggrund af en ulovlig sammenkobling af ledningssystemerne, vil grundejer være erstatningsansvarlig overfor vandværket. 

Når vandindvindingen spredes, vil det også øge grundvandsmagasinernes regenereringskapacitet, samt medføre en mindre negativ påvirkning af beskyttet natur og vandløb. Energimæssigt giver det også bedre mening, at vandet bliver indvundet lokalt ved storforbrugeren frem for at skulle pumpes over længere afstande. Derudover kan energiforbruget sænkes, hvis vandet kan anvendes uden det først skal iltets og filtreres mv. 

Som beskrevet ovenfor vil kommunen stille krav om at udbedre vandforsyningsanlæg, som ikke lever optil nuværende standarder, i henhold til indretning mv. Det sker for at sikre, at anlægget ikke er medvirkende til at forurene grundvandet.   

Se i øvrigt retningslinje 8 og 12. 

 

Anlæg til opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og tøjvask eller i industrien f.eks. til vanding, vask eller andet skal etableres i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 003.  

Der må under ingen omstændigheder ske sammenkobling af ledningssystemer med henholdsvis regnvand og drikkevand. 


Bemærkninger:

Anvendelse af regnvand i husholdninger reguleres i drikkevandsbekendtgørelsen og i Rørcenteranvisning 003. 

Regnvandsanlæg kan være hensigtsmæssige i områder, hvor den tilgængelige grundvandsressource er begrænset. I Svendborg Kommune er der umiddelbart grundvand nok til det nuværende forbrug, men pesticider, PFAS samt nogle steder påvirkning af overfladevandområderne viser, at det stadigt er meget relevant at spare på grundvandsressourcen. Derudover tilskynder den bæredygtige dagsorden os også til at spare på ressourcerne og energiforbruget ligesom de generelle prisstigninger gør.   

På længere sigt kan klimaændringerne også få konsekvens for tilgængeligheden af vand. Det forventede scenarie er, at der på årsbasis vil komme en større nedbørsmængde, men det i højere grad end nu, vil være i vinterhalvåret og flere nedbørsbegivenheder vil være med kraftig regn. Vi kan også forvente at der kommer perioder med længerevarende tørke i sommerhalvåret.  

Det kan derfor ikke afvises, at den samlede grundvandsmængde vil blive mindre og især for de mere terrænnære forekomster. Det vil i så fald især kunne give problemer for især de mindre enkeltindvindere, der ofte henter vand fra korte brønde. For at sikre at i hvert fald vandværkerne har tilstrækkeligt med vand, vil kommunen som en indsats i virkekataloget for Klimahandleplanen iværksætte et program for at holde øje med udviklingen i grundvandsstanden i de magasiner som vandværkerne indvinder fra. Det skal bl.a. hjælpe vandværkerne med at sikre, at de har boringer nok, der står tilstrækkeligt spredte til at grundvandet indvindes bæredygtigt.