Bidragsfordeling

Høringen er afsluttet d. 31. august 2023. Siden er fortsat åben og alt materiale kan tilgås.

Det er som udgangspunkt en grundejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod havoversvømmelse. En kommune kan beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse med en fælles løsning. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen fastsætte bidragspligt for de ejendomme, som opnår beskyttelse mod havoversvømmelse eller anden fordel.

Du kan læse Kystdirektoratets vejledning om bidragsfordeling her.

Søndre Havn projektet er vurderet til at koste 43,5 mio.kr. Kommunalbestyrelsen har afsat 26,4 mio. kr. til projektet. Derudover har Svendborg Kommune fået tilsagn om støtte fra en national kystpulje. Støtten er beregnet til 6,4 mio. kr.

Det forventes at bidrag fra grundejere vil indgå i den samlede finansiering, men der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om dette. For at der kan træffes politisk beslutning om bidragsfordeling, ønsker Svendborg Kommune at høre grundejerne om principperne for bidragsfordeling og om bidragets størrelse. Hvis det besluttes at finansiere dele af stormflodsbeskyttelsen med bidragsfordeling vil det kun være de dele af projektet og driften, der indgår i selve stormflodsbeskyttelsen og ikke de rekreative dele af projektet som f.eks. bænke, belysning og beplantning.

Til borgermødet d. 20/6 præsenterede Svendborg Kommune mulige og konkrete bidragsfordelingsmodeller, som kan drøftes med de berørte borgere og virksomheder. Modellerne er et forslag og et oplæg til videre drøftelse inden, der træffes endelig politisk beslutning om dette. Projektet og valg af bidragsfordeling vil komme i høring inden projektet realiseres og bidragsfordelingen træder i kraft. 

Du kan se præsentationen fra borgermødet her.

Hvem kan indgå i en bidragsfordeling?

Alle ejere af fast ejendom, der vil blive direkte berørt af vandet ved en 250 cm-hændelse eller opnår anden fordel end at undgå oversvømmelse, kan pålægges bidragspligt.Herunder kan du se et kort, der viser en oversvømmelse til kote 2,5 m DVR90.

 

  • Alle ejere af fast ejendom, der vil blive direkte berørt af vandet ved en 250 cm-hændelse, kan pålægges bidragspligt. Ejere forstås i den sammenhæng bredt og dækker private personer, virksomheder, foreninger, forsyningsselskaber og offentlige myndigheder mv., der ejer grunde, bygninger, veje, forsyningsledninger eller tekniske anlæg.

  • Der er hjemmel til at pålægge bidragspligt til ejere, der med højvandsbeskyttelsen opnår anden fordel end at undgå oversvømmelse. Højvandsbeskyttelsen kan for eksempel sikre, at en vej hen til sin ejendom ikke oversvømmes, så ejer kan have adgang til ejendommen under en stormflod. Der kan også være tale om sparede omkostninger til skader eller beskyttelse af rekreative værdier eller beskyttelse af infrastruktur.

  • Det er kommunalbestyrelsen der skal fastsætte, hvordan bidragspligten udmøntes. Udmøntningen skal kunne begrundes, og der er derfor behov for at drøfte principperne for bidragsfordelingen.

  • Bidragsfordelingen skal være saglig, ligelig og kunne begrundes – Den bør være både enkel og rimelig

  • Kommunalbestyrelsen kan vælge helt eller delvis at betale stormflodsbeskyttelsen med kommunale midler. Hel eller delvis betaling kan for eksempel begrundes, hvis væsentlige almene interesser der beskyttes.
  • Vurdering af bygningsskader omfatter udover istandsættelsesomkostninger også omkostninger til genhusning.

  • Opkrævning af bidrag for stormflodsbeskyttelse er uafhængig af, hvordan arbejdet med stormflodsbeskyttelsen organiseres. Kommunalbestyrelsen kan pålægge, at der skal betales bidrag uanset om stormflodsbeskyttelsen etableres og drives af kommunen selv eller om stormflodsbeskyttelsen ejes og drives at et digelag.

Dette afsnit beskriver de mulige principper og hvilke der er udvalgt som forudsætning for de beregnede modeller i næste afsnit/ bjælke.

Definition på berørt ejendom

Hvornår er en ejendom berørt? Hvilken kote skal vandet stå i, for at en bygning kan betegnes som berørt/oversvømmet? Til dette kan der benyttes forskellige definitioner; fx terrænkote ved sokkelfod, kote på overkant sokkel eller kote for hoveddørens dørtærskel.

Vælger man koten for hoveddørens dørtærskel som kriterie for, hvornår en ejendom bliver berørt, kan man komme i en situation, hvor en ejendom ikke pålægges bidrag selvom kælderarealet vil kunne blive ramt af en stormflod. Vandet kan for eksempel trænge ind via kældervinduer der ligger lavere end hoveddørens dørtærskel.

Hvis man anvender overkant af sokkel som kriterie, kan man komme i en situation, hvor en ejendom ikke pålægges bidrag selvom der vil kunne trænge vand ind via hoveddøren eller udluftningshuller i soklen, der på nogle bygninger ligger lavere end soklen.

Dog vil de ovenstående kriterier kræve en meget detaljeret landmåleropmåling, hvor højdekoten på dørtærskel eller overkant sokkel måles for hver enkel ejendom. Danmarks højdemodel indeholder data om terrænkote ved sokkelfod. Disse data er tilgængelige for alle og har været anvendt i flere andre bidragsfordelingsmodeller andre steder i landet.

De beregnede modeller forudsætter at en bygning er omfattet, hvis der står 10 cm vand over terrænkote ved sokkelfod. En oversvømmelse til dette niveau vil kunne give fugtskader i fundamenter og terrændæk, samt påvirke adgangsarealer og eventuelle kælderarealer.

Samtidigt vil 10 cm vand over terrænkote ved sokkelfod være et relativt entydigt kriterie sammenlignet med for eksempel overkant sokkel, som afhængigt af den enkelte bygning vil kunne ligge højere eller lavere end andre åbninger i bygningen, herunder hoveddøren eller udluftningshuller i soklen.

Det skal dog bemærkes at en bygningsejer der har beskyttet sin egen ejendom ved at bygge fundament og sokkel robust i forhold til oversvømmelser – f.eks. ved at bygningen etableres på en betonplint stadig vil blive pålagt bidrag, hvis det er 10 cm vand over terrænkote ved sokkelfod, der vælges som kriterie.

Hvilke bygningsarealer medregnes?

Bidrag fra ejendomme med bygninger kan for eksempel fordeles efter antal bygninger, efter antal kvadratmeter bygningsareal i stueetage eller efter samlet antal kvadratmeter bygningsareal inkl. etager.

Kældre kan indgå i bidragsfordelingen. Da kældre ikke er beboelse, kan der laves en model, hvor kælderarealer indgår med en anden vægt end arealer i stueetagen. For eksempel kan kældre indgå med halv vægt i forhold til stueetagen.

Udhuse, carporte og lignende bygninger kan indgå helt eller delvist. I de fleste tilfælde vil denne type bygninger dog ikke tage væsentlig skade af en midlertidig oversvømmelse.

Øvrige etager kan indgå i bidragsfordelingen. Arealer på 1. etage eller derover bliver ikke direkte berørt ved oversvømmelseshændelser, men opnår en anden fordel f.eks. ved at der vil være adgang til bygningen under en stormflodshændelse. Derudover får øvrige etager også den fordel at bygningens fundament, sokkel og stueetage ikke bliver skadet.

De beregnede modeller forudsætter, at bidrag beregnes efter bygningsareal i stueetage. To af modellerne forudsætter at kælderarealer og øvrige etager tæller halvt med. Alle modellerne forudsætter at udhuse, carporte, drivhuse og lignende sekundære bygninger ikke indgår i bidragsfordelingen.

Bidrag for beskyttelse af veje

Gener og skader for veje kan for eksempel beregnes ud fra løbende meter vej eller ud fra, hvor meget trafik en oversvømmelse forstyrrer. Trafikforstyrrelse kan måles i kroner pr. køretøjstime ifølge Kystdirektoratets ”Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelses­foranstalt­ninger”. Det vil være administrativt nemmere at opgøre løbende meter vejbane frem for at skulle lave trafiktællinger.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at betale for beskyttelse af de kommunale vejarealer med et ekstraordinært anlægsbidrag. Sådan en model brugte Guldborgsund Kommune.

Guldborgsund Kommune besluttede at yde et ekstraordinært anlægsbidrag på 5 mio.  ud af en samlet anlægssum på 20 mio. så altså cirka 25 % kommunal finansieret. Dette ekstraordinære bidrag var begrundet i havnearealernes, herunder infrastrukturens, vitale betydning for Sakskøbing og omegn, da en oversvømmelse ville medføre ringe eller umulige trafikale forhold og beredskabsforhold samt efterfølgende eventuelle omkostninger forbundet med oversvømmede arealer. Kommunens bidrag blev ikke anfægtet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Administrationen anbefaler, at der opkræves bidrag for de større gennemgående veje, og at dette sker efter meter vejbane, der ligger lavere end beskyttelseshøjden, og administrationen foreslår, at der samlet set opkræves bidrag for beskyttelse af vejene svarende til 10 procent af de samlede udgifter, der pålægges ejere af fast ejendom til anlæg og drift af projektet.

Bidrag for forsyningsledninger og tekniske anlæg

Som en del af arbejdet er der igangsat undersøgelser af hvilke tekniske installationer, der vil kunne blive påvirket af højvandshændelser op til 250 cm., og som samtidigt ville blive beskyttet med den planlagte stormflodsbeskyttelse. Det gælder for eksempel pumpestationer, installationsskabe til el, internet-, fibernet- samt spildevands- og vandforsyningsledninger.

Det er anført i Kystdirektoratets ”Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger” at forsyningsudbydende virksomheder også kan pålægges bidrag, hvis f.eks. tekniske anlæg er truet af oversvømmelser. Der er ikke nogen fast praksis for beregning af bidrag fra en forsyningsudbyder, idet der kan være stor variation i graden af skader på forskellige forsyningsanlæg. Der bør dog tages udgangspunkt i en vurdering af, hvor store driftsforstyrrelsens geografiske udstrækning vil være og forstyrrelsens tidsmæssig varighed.

Administrationen anbefaler, at der opkræves bidrag for tekniske anlæg, og at bidraget udregnes på baggrund af en kortlægning af antal og størrelse af tekniske anlæg, der beskyttes med projektet eller hvor projektet giver adgang til de tekniske anlæg under oversvømmelser. Størrelsen på bidraget fastlægges senere.

Særligt kommunalt bidrag til beskyttelse af offentlige interesser

Det er juridisk muligt at kommunen yder et særbidrag knyttet til beskyttelsen af almene interesser som for eksempel fredede og bevaringsværdige bygninger. Der kan også være begrundelser for at yde et kommunalt særbidrag for eksempel for at sikre turisme- og fritidslivet på havnen.

Eksempler på offentlige særbidrag er beskrevet i Kystdirektoratet ”Eksempler på bidragsfordeling”, der er bilag til Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Blandt begrundelserne for et særligt offentligt bidrag er hensyn til rekreative muligheder og nytteværdi, turisme, infrastrukturens vitale betydning, miljøforhold etc. etc.

Administrationen anbefaler, at der indgår et kommunalt særbidrag, og at størrelsen af dette bidrag afklares i det videre arbejde.

Ubebyggede grunde

Administrationen anbefaler, at ubebyggede grunde ikke medtages i bidragsfordelingen, fordi en kortvarig højvandshændelse ikke vil påvirke grundens værdi eller funktion. I stedet bør bidragspligten indtræde, når en grund bebygges.

Hvis anlægget finansieres med lån, som tilbagebetales over 25 år, vil en grund, der bebygges inden for de første 25 år efter anlæggets etablering, således skulle bidrage dels til de løbende driftsomkostninger og dels til afdrag og renter på restgælden på lånet.

Inddele sikrede ejendomme i risikogrupper

Lavt­liggende ejendomme har højere risiko for oversvømmelse og vil oftere opleve oversvømmelse, og bidragene kan gøres afhængig af, hvor lavt ejendommen ligger. Med opdeling i risikogrupper kan størrelsen af bidragene gøres afhængige af risikoen for skade i forbindelse med højvandshændelser, uden at modellen for fordeling af bidrag bliver meget kompliceret. Antallet og begrundelsen for opdeling i risikogrupper skal fastsættes på et kvalificeret og dokumenteret grundlag.

Der kan være forskellige måder at opdele i risikogrupper, men Administrationen anbefaler at inddele efter, hvor højt ejendommen ligger.

Risikogrupperne kan for eksempel inddeles i to dele; alle bygninger der rammes op til 166 cm, hvilket svarer til en nutidig 20-års hændelse. Risikogruppe 1 ville så omfatte ejendomme mellem 0 og 166 cm over daglig vande, risikogruppe 2 ville omfatte ejendomme mellem 167 og 250 cm over daglig vande.

Risikoen for oversvømmelse er størst for risikogruppe 1 og lavest for risikogruppe 2. Hvis det antages, at risikoen halveres, når man går til en højere risikogruppe og risikoen for oversvømmelse sættes til én for risikogruppe 1, kan risikogruppe 2 betale halvt så stort bidrag.

Bidragene for sådanne to risikogrupper kan fastlægges med mindre eller større forskel imellem de to bidragsgrupper. Det væsentligste vil i den sammenhæng være at bidragsmodellen er rimelig enkel og overskuelig.

Området kan opmåles af landinspektør, så der bliver klarhed over sokkelkoterne på ejendomme, der ligger ”inden for” beskyttelseslinjen og lavere end 250 cm over dagligt vande.

Administrationen anbefaler, at ejendommene inddeles i to risikogrupper, så der bliver taget passende hensyn til risikoen for oversvømmelse på den enkelte ejendom. 

Hvis det besluttes at finansiere dele af stormflodsbeskyttelsen med bidragsbetaling, vil det være vigtigt for opbakningen og legitimiteten af bidragsmodellen, at den bliver så simpel, at den umiddelbart kan forstås og anses for retfærdig.

I forhold til det videre forløb har administrationen beskrevet fire mulige bidragsmodeller, som viser forskellige udformninger af bidragsfordelingsmodeller.

De fire modeller er:

  • A: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen

  • B: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen og en reduceret takst for indirekte beskyttede bygningsarealer fra 1. sal og opefter samt kældre

  • C: Bidraget opgøres som under A, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

  • D: Bidraget opgøres som under B, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

De fire modeller ledsages af eksempelberegninger i et skema nederst på denne side, der gør det muligt for ejendomsejere at få en fornemmelse af de økonomiske konsekvenser af de forskellige eksempler på bidragsmodeller.

Alle fire modeller forudsætter at en bygning er omfattet, hvis der står mindst 10 cm vand over terrænkote ved sokkelfod ved en oversvømmelse til kote 2,5 m DVR.

Model A – Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen

  • Bygningsejer betaler bidrag efter kvadratmeter bebygget stueetageareal uden bidrag for øvrige etager og sekundære bygninger og uden opdeling i risikogrupper.
  • Vejejer betaler bidrag efter løbende meter vejbane
  • Forsyningsejer betaler bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) 

Model B – Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen og en reduceret takst for indirekte beskyttede bygningsarealer fra 1. sal og opefter samt kældre

  • Bygningsejer betaler bidrag efter kvadratmeter bebygget stueetageareal, med tillæg for halvdelen af eventuelt kælderareal samt øvrige etager og uden bidrag for sekundære bygninger og uden opdeling i risikogrupper.
  • Vejejer betaler bidrag efter løbende meter vejbane
  • Forsyningsejer betaler bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) 

Model C – Bidraget opgøres som under A, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

Gruppe 1 / Højeste risikoklasse (kote 0-166 cm DVR90)

  • Bygningsejere betaler bidrag efter kvadratmeter bebygget stueetageareal i det pågældende område/højdeinterval.
  • Vejejer betaler bidrag efter løbende meter vejbane i det pågældende område/højdeinterval.
  • Forsyningsejer betaler bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) i det pågældende område/højdeinterval.

Gruppe 2 / Laveste risikoklasse (kote 167-250 cm DVR90)

  • Bygningsejer betaler halvt bidrag af risikogruppe 1 efter kvadratmeter bebygget stueetageareal i det pågældende område/højdeinterval.
  • Vejejer betaler et halvt bidrag efter løbende meter vejbane i det pågældende område/højdeinterval.
  • Forsyningsejer betaler et halvt bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) i det pågældende område/højdeinterval.

Model D – Bidraget opgøres som under B, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

Gruppe 1 / Højeste risikoklasse (kote 0-166 cm DVR90)

  • Bygningsejere betaler bidrag efter kvadratmeter bebygget stueetageareal i det pågældende område/højdeinterval.
  • Bygningsejere betaler halvt bidrag (ift. bidrag til stueetageareal i samme risikogruppe) efter kvadratmeter bebygget areal af eventuelt kælderareal samt øvrige etager i det pågældende område/højdeinterval.
  • Vejejer betaler bidrag efter løbende meter vejbane i det pågældende område/højdeinterval.
  • Forsyningsejer betaler bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) i det pågældende område/højdeinterval.

Gruppe 2 / Laveste risikoklasse (kote 167-250 cm DVR90)

  • Bygningsejer betaler halvt bidrag (ift. bidrag til stueetagemeter i risikogruppe 1) efter kvadratmeter bebygget stueetageareal i det pågældende område/højdeinterval.
  • Bygningsejere betaler halvt bidrag (ift. bidrag til stueetageareal i samme risikogruppe) efter kvadratmeter bebygget areal af eventuelt kælderareal samt øvrige etager i det pågældende område/højdeinterval.
  • Vejejer betaler et halvt bidrag efter løbende meter vejbane i det pågældende område/højdeinterval.
  • Forsyningsejer betaler et halvt bidrag ud fra antal og størrelse af tekniske anlæg (spildevand, el-forsyning etc.) i det pågældende område/højdeinterval.