Sikker vandforsyning

Drikkevand af høj kvalitet afhænger ligeledes af, at vandværkerne har fokus på sikker drift. 

Målet om sikker vandforsyning vil vi opnå ved at:  


Vandværker har indført det krav til kvalitetssikring, som fremgår af bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. 

Det enkelte vandværk skal som udgangspunkt sikre deres forbrugere ved at være tilkoblet et eller flere nabovandværker, så vandforsyningen kan opretholdes i situationer, hvor vandværkets egne forsyningsanlæg er ramt af pludselig forurening, hærværk eller andre uheld.  

Er det ikke muligt at blive koblet sammen med et andet vandværks ledningssystem, kan vandværket sikre sig på anden vis. Det kan f.eks. være ved at have flere uafhængige kildepladser. Hvis der er flere rentvandstanke, bør de kunne isoleres fra hinanden, så driften kan fortsætte, selvom den ene tank må tages ud af produktion. 

Vandværker, der leverer mere end 17.000 m3 om året, skal have et kvalitetssikringssystem. Leverer et vandværk over 750.000 m3, om året skal der indføres ISO22000 eller lignende. 


Bemærkning:
Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg pålægger vandværkerne at indføre kvalitetssikring. Kvalitetssikringen skal bl.a. sikre, at vandværkets driftsansvarlige er uddannet, at der er arbejdsrutiner og vandværket drifts efter en plan. Hvad der skal indgå i vandværkernes kvalitetssikringssystem, fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om kvalitetssikring på almene vandforsyninger.  

Kommunen fører tilsyn med at vandværkerne har indført kvalitetssikringen. 

 

Alle vandværker bør have konkrete planer for, hvordan der i tilfælde af midlertidige forstyrrelser af teknisk eller forureningsmæssig karakter, sikres størst mulig forsyningssikkerhed.  


Bemærkninger 
Svendborg Kommune har udarbejdet en overordnet beredskabsplan for de mest sandsynlige forstyrrelser af teknisk og forureningsmæssig karakter. Beredskabsplan – 2023 almen vandforsyning kan findes på kommunes hjemmeside: Link. 

Hvert vandværk bør også have deres egen beredskabsplan, opdateret til en 2023-version. Inspiration til beredskabsplaner kan findes på blandt andet Danske Vandværkers hjemmeside. 

Udskylning og vedligehold af nødforsyningsforbindelser bør være en del af vandværkernes arbejdsrutine. Vandværkerne bør have en plan for, hvordan en udskylning af ledningsnettet udføres bedst muligt. 

Kommune fører tilsyn med at vandværkerne har en opdateret beredskabsplan.