Vedligeholdelsesmæssig og teknisk tilstand
Skovmølleværket er fra 1979 og fremtræder i god stand.
Vandværket er indrettet med åbne filtre i en aflukket filtersal. Rørsystemet er pænt og overskueligt.
Der er tilknyttet to kildepladser med i alt otte aktive boringer. Der er godt 3 km til Holmdrup Kildeplads, som har to boringer, mens Skovmølle Kildeplads udgøres af seks boringer. To ligger vest for vandværket og fire nordøst for vandværket. Der er givet tilladelse til etablering af yderligere to til fire boringer på Holmdrup kildeplads og en ny på Skovmølle Kildeplads. Derudover er der givet tilladelse til etablering af yderligere to erstatningsboringer.
Boringerne er hovedsageligt indrettede med tørbrønde. Svendborg Vands plan er, at der skal opgraderes til overjordiske råvandsstationer på alle boringer.
Der er en nødgenerator på værket.
Anlægsid |
82548 |
Adresse |
Svendborg Vand A/S Skovmøllevej 35, 5881 Skårup |
Hjemmeside |
www.vandogaffald.dk |
Antal forbrugere |
Er opgjort for hele Svendborg Vands forsyningsområde, men ikke for de enkelte vandværker. |
Tilladt indvindingsmængde (m3/år) |
900.000 |
|||
Gennemsnitlig indvinding i 2018-2022 (m3/år) |
617.417 |
|||
Indvindingskapacitet (m3/time) |
220 |
Filterkapacitet (m3/time) |
300 |
Leveringskapacitet (m3/time) |
300 |
Rentvandsbeholder (m3) |
2000 |
|||
Forsyningsevne pr. døgn (forhold) |
1,9 |
Leveringsevne pr. time (forhold) |
2,0 |
Beholderevne (forhold) |
2,1 |
De beregnede forholdstal for forsynings-, leverings- og beholderevne er fine. Der er således et hensigtsmæssigt overskud på vandværkets evne til at producere og levere vand.
Der er ikke større områder inden for Svendborg Vand A/S’ forsyningsområde, der mangler mulighed for forsyning.
I Svendborg by er der pt. tre vandværker: Grubbemølle-, Skovmølle- og Sørupværket. Til forsyningsområdet er der tilknyttet 2 højdebeholdere Ovinehøj og Heldagervej, hvoraf Ovinehøj ligesom Grubbemølleværket forventes nedlagt indenfor planperioden. Derudover er der forbindelse til ledningsnettet til Lunde Ny Vandværk og nødforbindelse til Skårup - og Tved vandværk.
Der er fundet DMS i alle boringerne tilknyttet Skovmølleværket, og indholdet har været tæt på grænseværdien for drikkevandet. Der ser nu ud til, at der er fundet en indvindingsteknik, så indholdet af DMS kan holdes væsentligt under grænseværdien i drikkevandet. De nye boringer vil forhåbentlig forbedre drikkevandskvaliteten yderligere. Udover DMS er der fundet høje værdier af R471811, methaldehyd og saccharin i enkelte af de aktive boringer.
Der er indgået aftaler om beskyttelse af store dele af vandværkets BNBO’er, og der er i tilknytning til indvindingsoplandet til værkets boringer indgået aftale imellem Naturstyrelsen, Svendborg Vand og Svendborg Kommune om beskyttelse af et 540 hektar stort område. Derudover er der indgået en partnerskabsaftale mellem Region Syddanmark, Svendborg Vand og Svendborg Kommune om opsporing af pesticidpunktkilder i området.
Pejlinger i vandværkets boringer viser, at grundvandsstanden med den nuværende indvinding er stabil til svagt faldende på Skovmølle Kildeplads, mens den på Holmdrup Kildeplads viser en fluktuerende til stigende tendens.
Skovmølleværket er det ene af de to hovedværker, der på sigt skal forsyne Svendborg By og opland.
Nyt Skovmølleværk
Inden for planperioden må der etableres et nyt vandværk på den nuværende vandværksgrund. Svendborg Vand skal søge i god tid om en konkret tilladelse efter vandforsyningslovens §21 til etablering af det nye vandværk.
Det gamle vandværk må ikke afvikles endeligt, før det nye vandværk er indkørt. Ved anvendelse af det gamle vandværk som efterbehandlingsanlæg kan det nye værk indkøres hurtigere, og der skal ikke udledes store mængder af godt, men ikke færdigt behandlet vand til Skårupøre Sund. Derudover vil de øvrige af Svendborg Vands kildepladser ikke blive presset til at levere den vandmængde, som ellers kommer fra Skovmølleværket. Endelig vurderes det også at være problematisk for det naturlige vandløb ned mod sundet, hvis det skal aftage store mængder vand.
Svendborg Vand skal bestræbe, at det nye vandværk får en god kapacitet i en undtagelsestilstand, herunder opmærksomhed på “brownout” og generatorkapacitet af hensyn til strømlevering til vandværket. Udvalgte boringer skal have etableret mulighed for tilkobling af lokalt nødstrømsanlæg, så værket kan producere drikkevand ved strømsvigt.
Sammenknytning af de overordnede forsyningsområder
Indenfor planperioden bør Svendborg Vand og Oure Vandværk have undersøgt mulighederne for en nødforsyning ud mod Storebælt.
Derudover vil en forbindelse over Svendborg Sund til Vindeby Vandværk være en rigtig god sikring for Vindeby Vandværks forbruger og det kan eventuelt også komme Svendborg Vands forbrugere til gavn.