I den statslige grundvandskortlægning og i forbindelse med grundvandsarbejdet findes mange begreber og forkortelser. Herunder er en kortfattet liste over de væsentligste:
OD og OSD: Områder med Drikkevandsinteresser og Områder med Særlig Drikkevandsinteresse.
Udpeget af staten for at sikre fremtidig drikkevandsforsyning. OD er kun beskyttet igennem den generelle miljøbeskyttelse, mens der i OSD gælder en række krav i forbindelse med kommunal planlægning. OSD er udpeget første gang i 1997 og omfatter ca. 40% af det danske areal. OSD er dermed også et udtryk for en reservation af grundvandsressourcer, der er større end det aktuelle interesseområde for vandværkerne, men også skal fungere som beskyttelsesareal for potentiel vandindvinding i fremtiden. OSD fungerer sammen med de beregnede "indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD", som den geografiske afgrænsning af områder, der indgår i statens grundvandskortlægning.
BNBO: Boringsnære beskyttelsesområder.
Nærområder til vandværkernes indvindingsboringer, hvor der er beregnet et 1-års indvindingsopland til. Dvs. områder, hvor vandet strømmer hurtigt frem mod boringen, og hvor et spild eller uheld derfor kan få stor betydning for vandindvindingen. Kommunerne skal ud fra en risikovurdering for boringen beslutte, om der er tale om et følsomt BNBO, der skal beskyttes imod pesticid- og kvælstofanvendelse.
IOL: Indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
Er beregnet ud fra statens grundvandsmodeller, og udtrykker det område, hvor der er beregnet tilstrømning til en vandværksboring med en transporttid af vandpartikler på 200 år. Staten beregner også en differentieret alder på grundvandspartiklerne, og der kan derfor også ud fra grundvandskortlægningen f.eks. aflæses, hvordan et 50-års indvindingsopland ser ud.
IO, SFI og NFI: Indsatsområder, Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og Nitratfølsomme indvindingsområder.
Er de områder, som staten på baggrund af grundvandskortlægningen har identificeret som følsomme overfor pesticidanvendelse eller nitratanvendelse (SFI og NFI), og hvor staten på baggrund af en arealanalyse har vurderet, at der kan ske en udvaskning til grundvandet på grund af menneskelig aktivitet på overfladen. Det er derfor områder, hvor staten vurderer, at der skal ske en særlig indsats for beskyttelse af grundvandsressourcen. Det bemærkes, at det også vedrører områder, der ikke indgår i vandforsyningernes aktuelle interesseområder. Det er i særlig grad indenfor IO, at kommunen skal vedtage, hvilke indsatser der er behov for i indsatsplanlægningen. I praksis er der kun udpeget IO på baggrund af NFI i Svendborg Kommune. Det er dog væsentligt at nævne, at selvom NFI udtrykker nitratfølsomhed, så indgår den geologiske beskyttelse i begrebet, og områderne kan derfor også være sårbare overfor andre stoffer.
SGO: Sårbare Grundvandsdannende Områder.
Ny metode til beregning af områder, hvor der sker forholdsvis stor grundvandsdannelse af forholdsvist ungt grundvand, som staten har påbegyndt i 2023, og er ved at udbrede for hele landet.
SIO: Supplerende indsatsplanområder.
Områder som kommunen har sammenstillet på baggrund af SGO og 50-årsindvindingsoplande. SIO indgår dermed i kommunens indsatsplan sammen med statens udpegede IO indenfor vandværkernes indvindingsoplande i en samlet kommunal udpegning af sårbare områder. De samlede sårbare områder er opdelt i 3 zoner, hvor indsatsplanens indsatser er beskrevet indenfor. Indenfor zonerne skal der yderligere tages stilling til om der findes specifikke sårbare, der skal beskyttes mere konkret med arealrestriktioner.