Høringen er afsluttet d. 31. august 2023. Siden er fortsat åben og alt materiale kan tilgås.
Søndre Havn projektet er blevet udarbejdet med formål om at skabe højvandsbeskyttelse op til kote 2,5, at skabe forbindelse mellem Havnepladsen og Gasværkskajen samt at skabe rekreative opholdsmuligheder langs havnen.
Det er ejer selv, der har ansvaret for at sikre sin ejendom mod skader ved oversvømmelse fra havet. Kommunalbestyrelsen kan vedtage, at der skal laves en fælles stormflodsbeskyttelse (kommunalt fællesprojekt), typisk i områder, hvor mange ejere kan få fordel af en samlet løsning. Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan stormflodsbeskyttelsen skal udformes, og kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan betalingen skal fordeles mellem dem, der får fordel af beskyttelsen.
For at sikre bedst mulig inddragelse og opbakning til projektet gennemføres en indledende høring af projekt og bidragsfordelingsmodeller. Høringsperioden varer frem til d. 1. september 2023. Send dine bemærkninger til både projektet og bidragsfordelingsmodellerne via høringsportalen. Høringssvarene vil indgå i den politiske beslutning, om projektet skal gå ind i den næste fase og vil blive taget med i den videre bearbejdning af projekt og bidragsfordelingsmodeller.
Der er afholdt et åbent borgermøde d. 20/6, hvor alle berørte ejendomsejere fik direkte invitation. Præsentationen fra borgermødet kan ses ved at trykke på link i bunden.
Derudover er der afholdt havnevandringer, udstillinger, opsat klistermærker, der markerer beskyttelseshøjden på 2,5 m og lavet en prøveopstilling af højvandsmuren på Gasværkskajen.
Borgermøde 20. juni 2023
D. 20. juni afholdt Svendborg Kommune et åbent borgermøde hvor berørte grundejere var direkte inviterede.
Gik du glip af mødet? Du kan se præsentationen fra mødet her.