Læsevejledning - brug varmeplanen


Som bygnings- og grundejer

Som grund- og husejer, huskøber eller ejendomsmægler kan du bruge Varmeplan 2030 til at få et indblik i, hvor der er potentiale for fjernvarmeforsyning, og hvor det er mindre sandsynligt med fjernvarme frem mod 2030. Det centrale element i varmeplanen er Varmeplanskort 2030. Kortet er en hjælp til, hvilken opvarmningsform du kan kigge i retning af, når du fx skal købe nyt hus eller når oliefyret står over for en udskiftning.

Du kan ligeledes med fordel tilgå dette link, som besvarer ofte stillede spørgsmål relateret til varmeforsyning.


Som varmeselskab, lokalråd eller lokal arbejdsgruppe

Med varmeplanen lægger Svendborg Kommune op til at understøtte lokale fjernvarmeselskaber, andre energiselskaber og lokale arbejdsgrupper med interesse i at etablere fjernvarme eller fælles varmeløsninger. 

Disse kan med fordel dykke ned i Varmeplanskort 2030 og i screenings- og analysearbejdet. I tæt samarbejde med kommunen og lokalråd kan det afklares, om der er grundlag for at udarbejde et projektforslag for fjernvarmeforsyning eller etablere et mindre fælles varmeanlæg i tråd med fokusområderne i Varmeplan 2030.