I Svendborg Kommune er der 24.715 opvarmede bygninger. Størstedelen af bygningerne opvarmes med naturgas, fjernvarme og varmepumper, hvilket kan ses af figur 1, som viser fordelingen af opvarmede bygninger i forhold til primære varmekilde. Herefter udgør de øvrige varmekilder som olie, træ og elvarme også væsentlige andele. Betegnelsen varmepumpe dækker over både luft-til-vand varmepumper, jordvarme og luft-til-luft varmepumper, hvis dette er den primære opvarmningsform.
Figur 1 - Oversigt over primære opvarmningsform i Svendborg Kommune
Status for målsætning om udfasning af olie- og naturgasfyr i Svendborg Kommune
Målsætninger i Varmeplan 2030 og Klimahandleplan 2022:
- Udfasning af 90% af oliefyrene i 2030 forhold til 2019.
- Udfasning af 65% af naturgasfyrene i 2030 i forhold til 2019.
I 2019 er der opgjort hhv. 8.742 gasopvarmede og 3.526 olieopvarmede bygninger i BBR.
I november 2024 er der opgjort hhv. 7701 gasopvarmede bygninger og 1.884 olieopvarmede bygninger i BBR.
Der er derved udfaset ca. 12 % af gasfyrene og ca. 47 % af oliefyrene i 2024 i forhold til 2019.