Der er alt i alt en rigtig god udvikling i Svendborg Kommune, når vi ser på en række vigtige data samlet set. Vi bliver flere og flere borgere, herunder mange nyfødte og nytilflyttede børn. Der er godt gang i vores byggeri af nye boliger og ledigheden er stadig faldende. Alt sammen gode takter, og noget vi hele tiden skal have fokus på, så hele kommunen kan fortsætte med at udvikle sig i den rigtige retning i tiden fremover. Det er dog fortsat en udfordring, at der bliver flere ældre – en udvikling, der også gør sig gældende nationalt. Dertil kommer at vi bliver færre hænder på arbejdsmarkedet, hvilket gør at konkurrencen om kvalificerede medarbejdere bliver større inden for mange brancher.
Under overskrifterne til venstre er udvalgte overordnede indsigter i forhold til denne udvikling. Her præsenteres analyser og data der alle sammen er vigtige at holde øje med, når man arbejder med en langsigtet udvikling for en egn som Svendborg Kommune.