Det maritime område

Svendborg Kommune har en lang og traditionsrig maritim historie. Svendborg Havn har igennem mange år været centralt omdrejningspunkt inden for det maritime område, og det er Danmarks bedst bevarede industrihavn (jf. Slots- og kulturstyrelsen). Engang lå der Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri, der var mange borgeres arbejdsplads. I dag ses den maritime kulturarv fortsat via maritime erhverv som fx J. Ring-Andersen Skibsværft, der er et af Danmarks ældste træskibsværfter.

Brugen af havnene har ændret sig over årene, men det maritime har fortsat en fremtrædende plads i kommunen. De maritime erhverv har med tiden også forandret sig, og i dag dækker de fx også udvikling af autonomi, droner og it-systemer målrettet det maritime område, ud over de mere traditionelle erhverv. Svendborg har altså et bredt varieret maritimt erhvervsliv – fra lowtech til hightech.

 

Et styrket område med fyrtårnspotentiale

Det maritime område oplever i disse år en yderligere styrkelse. Siden 2017 har iværksætterhuset, Fremtidsfabrikken Kvægtorvet, tilbudt kompetenceudvikling for maritime virksomheder via EU-projektet  ShareFifty5. Mange af virksomhederne har siden haft en markant større omsætning og merbeskræftigelse på i alt 86 jobs.

I 2023 åbnes et nyt og større SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) på Svendborg Havn, hvor endnu flere vil kunne uddanne sig til skibsfører, skibsofficer og maskinmester. Sammen med opførelsen af Svendborgs maritime erhvervspark cementerer det det maritime områdes fortsatte betydning og store potentiale for Svendborg Kommune. Sydfyn og Svendborg er godt på vej til at blive et fyrtårn inden for autonom skibsteknologi.

Svendborg Kommune har også en række lystbådehavne, der understøtter Svendborgs profil som et attraktivt sted at besøge som sejler, ligesom det har betydning for turismeerhvervet. På øerne Skarø, Drejø og Hjortø finder man udover lystbådehavne også færgehavne.

Ved det maritime område forstår vi:

Alt erhverv, der har en betydelig aktivitet eller indtjening omkring det maritime. Det spænder fra traditionelt maritim industri over den sejlende kulturarv til uddannelseserhverv.

   

Det maritime område i tal

- Der er i Svendborg en erhvervshavn og seks kommunale lystbådehavne.

- Vi har fire færgeforbindelser.

- Vi har 17.987 overnatninger i gæstebåde for højsæsonen i 2021.

Muligheder

Udfordringer
  • Skab et maritimt kraftcenter via maritime uddannelser, startups, vækstvirksomheder, erhverv på Nordre Kaj i Svendborg
  • Svendborg som vigtigt anløbssted for TS-træskibe, tyske og hollandske charterskibe, Fyn Rundt for Bevaringsværdige skibe osv.
  • Stort potentiale med ledige arealer på Østre Kaj.
  • Nye erhvervs- og uddannelsesnicher med afsæt i den maritime kulturarv fx ift. bæredygtige transportformer
  • Ny version af Projekt ShareFifty5, der har givet et kompetence-løft til både iværksættere samt små og mellemstore virksomheder
  • Skabe et nationalt centrum for Skibsbevaringsfond og Træskibsejernes Sammenslutning, DFfÆL m.fl. 
  • De mindre håndværksvirksomheder mangler faciliteter til praktisk arbejde og rammer for at skabe netværk
  • Fokus på fortsat plads til erhvervshavn - obs på fysisk planlægning ift. land og vand
  • Opmærksomhed på manglen på en samlende lokalitet for formidling af den faste og sejlende maritime kulturarv samt organisering heraf
  • Opmærksomhed på dårlig driftsøkonomi i den sejlende maritime kulturarv

Sammenhæng mellem Svendborg bymidte og havn

Byrådet vil fortsætte en udvikling af byen som binder by og havn sammen. Havnens ” Blå kant” fremtidssikrer havneområdet i forhold til højvande/stormflod og skybrud samtidig med, at området omdannes til hele byens friareal med fri og lige adgang for alle.

Kilde: Svendborg Kommunes planstrategi - 2019

 

Fremtidens Havn

Svendborg Havn skal være en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv – her skal arbejdspladser, uddannelser og boliger leve i tæt samspil med kulturelle tilbud og aktiviteter på vandet

Kilde: Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn februar 2014 (fornyes i 2022)

 

Øvrige mål om havnene i Svendborg Kommune

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

  • udvikle Svendborg Havn både som et nyt sammensat byområde og en levende erhvervshavn
  • fastholde Svendborg Havn som færgehavn for forbindelserne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø.
  • forbedre sammenhængen mellem Svendborg bymidte og havnen
  • Sikre og udvikle kulturarven på havnene både i form af det byggede miljø og de erhverv og aktiviteter, som giver det særlige maritime liv.
  • åbne havnene for kultur- og fritidsaktiviteter, der bidrager til at skabe liv på havnene.
  • udvikle Svendborg havnefront (Den blå Kant) som et rekreativt område for borgere og gæster og samtidig sikre området mod klimaforandringer.
  • udvikle Frederiksø som et nyt byområde med plads til erhverv og kultur
  • samle maritime uddannelser og erhverv i et maritimt kraftcenter.

Kilde: Svendborg Kommunes Kommuneplan 2021-2033

Svendborg Kommunes Erhvervspolitik 2019-2022. Erhvervspolitikken fornys i 2022, og vil også omhandle de maritime erhverv.

 

 

Antal overnatninger i gæstebåde for 2021

Lokation

Sted

Maj

Juni

Juli

August

September

2021
Gæstehavn Havn 560 1266 5334 3229 1373 11.762
Rantzausminde Havn 11 29 255 101 33 429
Den Runde lystbådshavn Havn 42 172 1224 421 109 1.968
Skarø Ø 89 230 937 480 167 1.903
Drejø Ø 52 208 855 477 155 1.747
Hjortø Ø 13 30 124 11   178
I alt   767 1.935 8.729 4.719 1.837 17.987