Almene vandværker
Ifølge den gældende drikkevandsbekendtgørelse skal vandværkerne foretage kontrol med vandet i boringer, ved afgang vandværk og på ledningsnettet. Det er kommunen, der skal udarbejde kontrolprogrammer til vandværkerne og de private vandindvindinger, der forsyner mere end to ejendomme, en ejendom udlejes eller vandet anvendes til offentlige arrangementer mv., hvor vandet skal overholde gældende krav til drikkevand. Kommunen fører tilsyn med, at de gældende grænseværdier overholdes.
Generelt producerer vandværkerne i Svendborg Kommune drikkevand af god kvalitet. Pesticider optræder dog i større eller mindre grad i mange af boringerne, og ved enkelte vandværker, skal nitratindholdet overvåges, og et enkelt vandværk skal sikre, at indholdet er lavest muligt.
Nitrat i drikkevandet
Det er i de brønde og boringer, der henter vand fra de overfladenære grundvandsmagasiner, at opleveres problemer med nitrat i Svendborg Kommunen. Det er især i de private vandvindinger, hvor vandet indvindes fra en kort brønd, at der har været set overskridelser af drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav til drikkevand om højest 50 mg nitrat pr. l. I Svendborg Kommune er der kun et vandværk, hvor grundvandet er belastet med nitrat. Dette vandværk leverer drikkevand med et let forhøjet nitratindhold på omkring 7-10 mg/l, som er noget under grænseværdien på 50 mg/l. Nyere undersøgelser udført af Aarhus Universitet viser dog, at der selv ved lave værdier af nitrat i drikkevand, er en negativ påvirkning af sundheden. Derfor har Svendborg Kommunen med udgangspunkt i overstående og drikkevandsbekendtgørelsens formålsbestemmelser om, at drikkevandet altid skal være bedste muligt været i dialog med vandværket. Det er efterfølgende lykkedes vandværket at blande vandet fra boringerne, så både indholdet af nitrat og det andet problemstof desphenyl-chloridazon, DPC er blevet lavere.
Naturligt forekommende stoffer
Kommunen har gennem tiden haft sager med enkeltindvindere, hvor der var problemer med arsen, mens der ikke er set problemer med nikkel. Der er ikke nogen vandværker, der har haft problemer med disse stoffer i kommunen. Det vides dog, at der umiddelbart nord for kommunegrænsen i Kværndrup, har været udfordringer med at overholde grænseværdien på 5 µg/L for arsen.
Radioaktivitetsindikatorer
Svendborg Kommune er et af de steder i Danmark, hvor der kan være indeklimaproblemer pga. radon fra de lerholdige jordlag, som er udbredt i Svendborg. Der kan også være en øget ophobning af radioaktive stoffer i kalklag, som vandværkerne indvinder fra, ud mod Langelandsbæltet og Storebælt. Derfor er det blevet bestemt, at alle vandværker skulle screene drikkevandet for de radioaktivitetsindikatorer, som fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen. Det har til alt held vist sig, at der ikke er fundet værdier i nærheden af grænseværdierne.
Pesticidrelaterede og miljøfremmede stoffer i drikkevandet
Grænseværdien for pesticidrester er 0,1 µg/L for et enkelt stof og sum af alle pesticider og deres nedbrydningsprodukter må ikke overstige 0,5 µg/L. Grænseværdierne er sat ud fra den politiske målsætning om, at drikkevandet i Danmark skal produceres ud fra rent grundvand, som kun skal iltes og filtreres.
Hvis vandet fra et vandværk ikke kan overholde grænseværdien for pesticidrelaterede stoffer i drikkevandet, er det kun i særlige tilfælde muligt at få en dispensation. Udgangspunktet er, at der ikke kan gives en dispensation, hvis vandværket kan forsynes fra et andet vandværk. Derudover er aktivstofferne og nogle metabolitter reguleret af EU-lovgivningen, og som der principielt ikke kan dispenseres fra, mens de øvrige nedbrydningsprodukter, såkaldte ikke-relevante metabolitter, er reguleret af den danske lovgivning. Det gælder dog stadigt, at hvis et vandværk kan forsynes fra et nabovandværk kan en dispensation ikke opnås selv ved en meget lille overskridelse.
På Fyn er Svendborg Kommune det område, hvor der ses flest boringer med pesticidrester. DN har i en opgørelse vist at, det er pesticidrester i omkring 80 % af boringerne. Det var i mange år ikke opfattelsen, at Svendborg Kommune havde specielt følsomme grundvandsmagasiner. Det var tydeligt, at der var en dårlig beskyttelse af grundvandsmagasinerne på Tåsinge. Der var der massive problemer med 2,6-dichlorbenzamid, BAM, men nord for Svendborg Sund var problemerne ikke så store. Den antagelse måtte desværre lægges i graven, da der fra 2018 og frem skulle analyseres for yderligere stoffer.
Siden har vi arbejdet med udbredte problemer med nedbrydningsprodukter af pesticider. Det er især N,N-dimethylsulfamid (DMS), der har givet problemer, men også desphenyl-chloridazon (DPC) og bentazon. Derudover er 2,6-dichlorbenzamid (BAM) også stadig en udfordring enkelte steder. De seneste år har det især været PFAS, der har været stor fokus på.
BAM, 2,6-dichlorbenzamider et nedbrydningsprodukt af totalukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). Det har især været anvendt til ukrudtsbekæmpelse i indkørsler og andre befæstede arealer. Nedbrydningsproduktet BAM er meget mobilt og udvaskes meget let til grundvandet. Prefix og Casoron har været forbudt i Danmark siden 1997. Forureningen med BAM er især udbredt i byer, men ses også på landet, hvor det stammer fra gårdspladserne på landejendomme. Der har været mange problemer med BAM i drikkevandet på Tåsinge. Der har i en længere periode været anvendt kulfilter på to vandværker på øen. Mens Vindeby Vandforsyning fandt nye kildepladser og kunne afvikle kulfilteranlægget i 2010, anvendes der stadig kulfilter på Landet Vandværk, som hører under Svendborg Vand. Indholdet af BAM er nu omkring 25 år efter det blev forbudt faldende i mange boringer, men Skårup Vandværk skal stadig overvåge indvindingen nøje for ikke at få en overskridelse.
DMS, N,N-dimethylsulfamid er et nedbrydningsprodukt, der kan stamme fra to forskellige moderstoffer. De to moderstoffer, tolyfluanid og dichlofluanid, har været anvendt som svampemiddel i træbeskyttelse og maling, der skal hindre begroning. Derudover har tolylfluanid været anvendt som et middel til svampebekæmpelse i bær- og frugtavl samt til prydplanter. Det vurderes, at langt den største del af forureningen med DMS stammer fra frugt og bærproduktion, som førhen var meget udbredt i Svendborg Kommune. I byerne kan anvendelsen af træbeskyttelse dog også være medvirkende til forureningen.
Der har været krav om analyse for DMS siden den 1. juli 2019. Da der blev taget analyse for stoffet i Oure og Bjerreby vandværker, viste det sig, at værdierne for DMS i drikkevandet var langt over grænseværdierne. Hvor Oure Vandværk kunne klare situationen ved at tage en boring helt ud af drift og overvejende indvinde vand fra boringen ved vandværket, så måtte Bjerreby Vandværk helt stoppe vandindvindingen. De have som Oure Vandværk 3 boringer, men modsat Oure Vandværk stod Bjerreby Vandværks boringer indenfor 10 m fra hinanden. Efter i lang tid at have købt vand fra Landet Vandværk, har Bjerreby Vandværk nu etableret en ny kildeplads og har ikke DMS i drikkevandet. For Oure Vandværk har det også betydet at de har måtte etablere en ny boring.
Det er dog langt fra kun Oure og Bjerreby vandværker, der har været udfordret. Der fundet DMS i rigtigt mange vandværkers boringer i kommunen. På Svendborg Vands Skovmølleværk er der arbejdet meget med, hvordan vandindvindingen blev fordelt mellem boringerne, så indholdet af DMS i drikkevandet var under grænseværdien.
En af Skovmølleværkets boringer var så forurenet med DMS, at den straks efter første kontrol for DMS blev taget ud af brug. Det formodes, at denne boring står i en fane fra en punktforurening. Der er efterfølgende indgået en partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark, Svendborg Vand og Svendborg Kommune om at finde denne punktkilde og afklarer, om der skal foretages en afværgepumpning fra boringen for at forbedre vandkvaliteten i de omkringliggende boringer. Dette arbejde er stadig i gang.
For at fremtidssikre vandkvaliteten i området, er der indgået en aftale om skovrejsning indenfor indvindingsoplandet. Derudover er der givet tilladelse til, at Svendborg Vand etablerer flere nye boringer i området.
Udover Skovmølleværket har Skårup og Tved vandværker haft lignede udfordringer med DMS. Hvor Skårup har arbejdet meget med indvindingsteknikken, så ser Tved på mulighederne for at etablere en ny boring.
Tolylfluanid har ikke været tilladt at anvende som sprøjtemiddel i Danmark siden 2007, men det stadig anvendes i visse træbeskyttelsesmidler og maling. Det sammen gælder for dichlofluanid.
DPC, desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsmiddel efter stoffet chloridazon, som også blev kaldt pyramin. Stoffet blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af især roer, rødbeder og løg. Enkelte steder, hvor der er fundet DPC i en høj koncentration findes der også nedbrydningsproduktet af DPC: MDPC, Methyl-desphenyl-chloridazon. Dette stof er dog altid fundet i en meget lav koncentration i vandprøverne end DPC.
Chloridazon har været forbudt i Danmark siden 1996, og der har været krav om analyse for stoffet siden 27. oktober 2017. DPC er især en udfordring for vandværkerne, der ligger i den nordøstlige del af Svendborg Kommune, og et vandværk har svært ved at overholde grænseværdien. At der er problemer i den nordøstligst del af kommune, kan hænge samme med at der her er produceret sukkerroer til sukkerfabrikken i Odense.
Bentazon. Ved Ulbølle Vandværk er der overskridelser af stoffet bentazon i drikkevandet. Hvor de øvrige stoffer er nedbrydningsprodukter af pesticider, så er bentazon moderstoffet, som blev anvendt på marken. Bentazon er et ukrudtsmiddel, der har været anvendt i landbruget siden 1970’erne. Pesticidet kom på forbudslisten i december 2020. På grund af overskridelse har Ulbølle Vandværk siden februar 2020 været nødsaget til at indstille produktionen. De får nu leveret vand fra Vester Skerninge Vandværk.
CTA, chlorothalonil-amidsulfonsyre. I den boring, som Svendborg Vand har taget ud af brug ved Skovmølleværket pga. et meget højt indhold af DMS, er der også fundet CTA. Der har været krav om analyse for CTA, siden 23. april 2019. CTA er et nedbrydningsprodukt af stoffet chlorothalonil, der har været brugt som svampemiddel ved frugt- og planteavl frem til år 2000. Chlorothalonil kan desuden være anvendt i bl.a. træmaling.
Methaldehyd og saccharin. I tilknytning til Partnerskabssamarbejdet ved Skovmølleværket er der blevet screenet med Regionens XL pesticidpakke og det medførte, at stofferne methaldehyd og saccharin blev fundet nogle af boringerne og i enkelte var indholdet over grænseværdien for pesticider. Hvor methaldehyd er er et middel mod snegle, som blev forbudt den 14. juni 2011, så er saccharin et sødestof. Man ved ikke præcis, hvor saccharin i grundvandet stammer fra, men stoffet indgår som tilsætningsstof i både fødevarer og dyrefoder, ligesom det kan dannes ved nedbrydning af visse pesticider. Grænseværdien for methaldehyd er 0,1 µg/L, mens der ikke er en grænseværdi for saccharin, da det indgår i høje koncentrater i fødevarer og ikke vurderes problematisk for sundhed og slet ikke i de fundne niveauer i mikrogram pr. liter. Ifølge rapport fra Fødevarestyrelsen fra 2009 var gennemsnitsværdien for saccharin i sodavand 55 mg/l. Der er ikke registret et indhold af hverken methaldehyd eller saccharin nær grænseværdien på 0,1 µg/L ved afgang vandværk på Skovmølleværket.
TFA, trifloureddikesyre. I januar 2021 offentliggjorde Miljøstyrelsen, at stoffet TFA var fundet i 89 % af boringerne i deres massescreening for pesticider i 2020. TFA vurderes overvejende at stamme fra kølemidler fra klimaanlæg og drivmidler fra spraydåser, og stoffet findes udbredt i alle vandmiljøer. Stoffet vurderes ikke at udgøre en væsentlig sundhedsrisiko, og grænseværdien i drikkevand er sat til 9 µg/L. Stoffet er efterfølgende også fundet i Svendborg Kommune, men det er ikke så udbredt, som i statens undersøgelse. De højeste værdier er målt i vandet på Tåsinge. I vandet fra Vindeby Vandforsyning og Landet Vandværk er der henholdsvis målt 0,37 µg/L og 0,34 µg/L. Det er dog ikke fundet i vandet fra Bjerreby Vandværk.
LM5, LM6 samt R471811. På baggrund af massescreeningerne i 2021 bad Miljøstyrelsen den 10. marts 2022 vandværker om at kontrollere for rester af tre nye pesticidrelaterede stoffer. Det var stofferne, som går under forkortelserne LM5, LM6 samt R471811. De var i nogle tilfælde fundet over grænseværdien for pesticider i drikkevandet i statens undersøgelsesboringer. Da resultaterne fra vandværkerne i Svendborg Kommune kom, var der kun et bekymrende indhold af R471811 i vandet fra Skovmølleværket. Grænseværdien var ikke overskredet, men R471811 lå næsten på niveau med stoffet DMS. Seneste analyse fra afgang vandværk er fra den 2. maj 2023, og der var et indhold på 0,068 µg/L af DMS og 0,057 µg/L af R471811. Den højest værdi for R471811, der er målt i vandet fra Skovmølleværket, er 0,062 µg/L.
LM5, 6-(tert-butylamino)-1,3,5-triazine-2,4-diol og LM6, 4-(tert-Butylamino)-6-hydroxy-1-methyl-1,3,5-triazin-2(1H)-one er nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidlet terbuthylazin. Terbuthylazin blev anvendt til bekæmpelse af ukrudt i majs og ærter, skovkulturer, frugttræer, læhegn og buske. Stoffet blev hovedsageligt anvendt i perioden 1973 til 2008, og er i dag forbudt at anvende.
R471811, 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorobenzenesulfonat er et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlet chlorothalonil, der har været solgt i Danmark fra 1982 til 2000. Chlorothalonil har været godkendt til brug som svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær. Et andet nedbrydningsprodukt fra Chlorothalonil er stoffet med forkortelsen CTA, som der blev krav om analyse for i 2019 – Se ovenfor.
LM3, SYN546009; 6-Hydroxy-7,7-dimethyl-6,8-dihydroimidazo[1,2-a][1,3,5]triazine2,4-dione. Da resultaterne af massescreeningerne af grundvandet i 2022 blev offentliggjort den 27. marts 2023, blev endnu et stof tilføjet den obligatoriske pesticidkontrolprogram. Det var LM3, der lige som LM5 og LM6 er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet Terbuthylazin. I pesticidkontrolprogrammet indgår der i øvrigt yderligere fem stoffer, som er nedbrydningsprodukt af Terbuthylazin. Det er DEIA, desisopropyl-hydroxyatrazin, didealkyl-hydroxyatrazin, desisopropyl-atrazin og desethyl-terbuthylazin. I massescreeningerne blev der fundet LM3 i 22% af prøverne og i 2% var indholdet over grænseværdien på 0,1 µg/L. Den højest målte koncentration af LM3 var 0,36 µg/L. Der er endnu ikke modtaget analyser for stoffet. Det forventes ikke, at det vil udgøre et stort problem i Svendborg Kommune. Terbuthylazin blev anvendt til bekæmpelse af ukrudt i majs og ærter, skovkulturer, frugttræer, læhegn og buske. Stoffet blev hovedsageligt anvendt i 1973 til 2008, og er i dag forbudt at anvende.
PFAS (per- og polyfluorakylforbindelser). Den 8. juni 2021 sænkede Miljøstyrelsen grænseværdien betragteligt for indholdet af fire af de 12 PFAS-stoffer, som der på det tidspunkt var krav om analyse for i drikkevand. Vandværkerne fik besked på at få udført en analyse for PFAS inden den 21. november 2022, og summen af de fire PFAS-stoffer: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS måtte ikke overstige 0,0002 µg/L, svarende til 2 ng/L (nanogram pr. liter). Grænseværdien for det samlede indhold, at de 12 PFAS er fortsat 0,1 µg/L.
Skærpelsen for indholdet af de fire PFAS-stoffer betød, at Vand og Affald stoppede med at anvende deres boring med DGU nr.: 164.1095 ved Bryggergården i Svendborg by. I vandet fra boring var der den 31. oktober 2018 målt et indhold på 23 ng/l på stoffet PFHxS, hvilket svarede til godt 10 gange grænseværdien. Derudover har der også været målt et indhold af PFOA på godt det dobbelte af grænseværdien. Indholdet er faldet noget i boringen efter indvindingen er stoppet. Desværre er indholdet af PFAS i de tre boringer langs Vandværksvej ved det gamle Hovedværket siden steget, og to har været over grænseværdien mens den sidste af de tre boringer har været oppe på grænseværdien.
Vand og Affald tager månedlige prøver af både boringerne ved Hovedværket og ved afgang vandværk for at sikre, at vandet der ledes ud til forbrugerne, overholder grænseværdien. Vandet fra boringerne blandes med vand fra en boring uden PFAS, og der arbejdes på, at en af boringerne ved Grubbemølleværket også kan bruges til at blande indholdet endnu længere ned. Der er kun enkelte af de resterende vandværker i kommunen, hvor et af de fire særligt problematiske PFAS-stoffer er fundet, og det har kun været i meget lave koncentrationer, omkring detektionsgrænsen.
Grænseværdien for de fire stoffer blev sat betydeligt ned, fordi PFAS-stofferne ophobes i kroppen og kan være kræftfremkaldende. Derudover kan de påvirke reproduktionen og er mistænkt for at være hormon- og immunforstyrrende. PFAS-stofferne har tidligere haft en lang række anvendelser, såsom skum til brandslukning, forkromning, teflonbelægninger på stegepander, tandtråd, tæpper, tekstiler, kosmetikmaling, lak og regntøj osv. PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, som begyndte at blive brugt i 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Der skal analyseres for 22 PFAS-stoffer: Ud over de 12 PFAS-stoffer: PFBS, PFHxS, PFOS, PFOSA, 6:2 FTS, PFBA, PFPeA, PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA, og PFDA er der den 15. marts 2023 varslet, at der med vedtagelse af en revideret drikkevandsbekendtgørelse ønskes undersøgt for yderligere 10 PFAS-stoffer. De nye PFAS-stoffer er: PFPeS, PFDoDA, PFUnDA, PFTrDA, PFHpS, PFDS, PFNS, PFUnS, PFDoS og PFTrS.
Andre grundvandsproblematiske stoffer, som der er opmærksomhed på i Svendborg Kommune.
Udover de ovenfor nævnte stoffer, er der en række stoffer, som der ud fra de kendte kortlagte forureninger på Vidensniveau 1 og 2, er stillet krav til, at de enkelte vandværker undersøger for. Kravet stilles i de enkelte vandværkers kontrolprogram ud fra en konkret vurdering af det enkelte vandværks indvindingsområdes udstrækning og de udlagte forureningskortlægninger. Der stilles som udgangspunkt kun hyppige krav om analyse for stoffer, der er kendt for at være mobile og kunne nedsive til grundvandet. Der vil dog blive foretages en undtagelse herfor, hvis en forurenet grund ligger tæt ved et vandværks boring eller der er grundvandsdannelse i området. I disse tilfælde vil kommunen med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet kunne kræve en kontrol for relativt immobile stoffer. Derudover kan kommunen sætte hyppige analyser for let opløselige stoffer, som der er et kendskab eller fare for har forurenet jorden. En screening for et immobilt stof vil ofte fastsættes til hvert 5. år i forbindelse med den lovpligtige fornyelse af kontrolprogrammet. I forbindelse med en fornyelse af kontrolprogrammet vil der blive set på, hvilke stoffer, der er fundet i vandet tidligere og i indenfor seneste kontrolprograms tidsrum. Ud fra hvor hvornår stoffet sidst er fundet, vil der vurderet om kontrollen for de specifikke stoffer, skal fortsætte. Dog vil kommune med henvisning til forsigtighedsprincippet stille krav om, at den første analyse ved afgang vandværk i det nye kontrolprogram, skal være omfatte alle stofferne, som der er medtaget i bekendtgørelsen vedr. en B-kontrol. Dog ikke radioaktivitetsindikatorerne og stoffer, der ikke er relateret i forhold til normalt forekommende jord- og grundvandsforureninger. Vandværkerne anbefales i samme ombæring at få foretaget en kontrol for de pesticider, der er i regionernes udvidet pesticidpakke.
Mulig indtrængning af forurening gennem ledningerne indenfor forsyningsområderne
I forbindelse med en fornyelse af kontrolprogram vil kommunen undersøge omfanget af forureninger indenfor vandværkets ledningsnet, som kan indeholde stoffer, som vil kunne trænge gennem vandledninger, der ikke er særligt beskyttede. Det er som udgangspunkt organiske opløsningsmidler som estere, ketoner og aromatiske kulbrinter.
På baggrund af kommunens vurdering, vil det enkelte vandværk blive pålagt at foretage en kontrol for eventuelle problematiske stoffer ved nærmest forbruger efter forureningen. Hvis det er lige så hensigtsmæssigt, må prøven også udtages på ledningsnettet.
Håndtering af miljøfremmede stoffer i grundvandet
Et vandværk skal levere vand til forbrugerne, som overholder kvalitetskravet for drikkevand. Med den nuværende lovgivning vil det kun være vandværker, der ikke kan forsynes fra et andet vandværk, som kan få en tidsbegrænset tilladelse til at levere vand, der overskrider kvalitetskravet. Der er derfor meget få vandværker i Svendborg Kommune, der har mulighed for at få en tilladelse til at levere vand, der overskrider kvalitetskravet. Som udgangspunkt kan der heller ikke gives tilladelse til udvidet vandbehandling, hvis det er muligt at få vand fra nabovandværket.
Om rensning af grundvand
Da indholdet af miljøfremmede stoffer i grundvandet som udgangspunkt ikke kan fjernes ved normal vandbehandling, vil det kun være et vandværk med flere og spredte boringer, som egenhændig kan forbedre vandkvaliteten uden rensning. Derfor bør vandværker med meget tæt stående boringer indenfor planperioden finde et område, hvor der kan etableres en ny boring og søge om tilladelse til etableringen.
I Svendborg Kommune har Vand og Affalds Landet Vandværk tilladelse til at rense vandet for pesticidresten 2,6-dichlorbenzamid (BAM) ved hjælp af et kulfilter. Det er dog ikke altid, at et kulfilteranlæg er løsningen. DMS-indholdet reduceres kun i mindre omfang af et traditionelt kulfilteranlæg. Det er en af statens interesser, at grundvandet beskyttes, så drikkevandet i Danmark som udgangspunkt produceres på rent grundvand, der kun iltes og filtreres. Derfor er rensningen af grundvand også anden prioritet i forhold til om vandværker overholder kvalitetskrav til drikkevand. Et vandværk, der ikke kan overholde kvalitetskravet skal forvente at blive forsynet fra nabovandværk indtil, at de selv kan levere rent vand igen fra en ny boring. I særlige tilfælde, hvor der ikke kan skaffes vand fra et nabovandværk eller andre særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til udvidet vandbehandling. Tilladelse til rensningen af grundvand bør altid følges op af forbyggende arbejde, herunder grundvandsbeskyttelse, når det er udenfor byzonen. For boringer indenfor byzonen er løsningen som udgangspunkt at de flyttes. Det kan dog give mening, at en vandindvinding i Svendborg by opretholdes for at undgå problemer med stigende grundvand. Alternativt skal der ses på muligheden for, at vandet indvindes til køle- og energi udnyttelse før det ledes til Svendborg Sund. Der kan være miljøhensyn, herunder Vandområdeplans bestemmelser, der taler imod.
Private husholdningsboringer/enkeltindvindere
Svendborg Kommune har ikke et konkret overblik over vandkvaliteten ved de private husholdningsanlæg eller enkeltindvindere i kommunen.
Det antages at en del af alle private husholdningsanlæg eller enkeltindvindere har dårlig vandkvalitet, hvoraf de fleste vurderes at være mikrobiologiske forureninger mens nogle har forhøjet indhold af nitrat eller arsen.
Problemer med vandkvaliteten skyldes ofte uhensigtsmæssig indretning af boringer og brønde. Der kan eksempelvis opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Problemerne kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg, eller tilslutning til det lokale vandværk.