I Svendborg Kommune sker vandværkernes indvinding af grundvand næsten udelukkende fra glaciale sandmagasiner, der typisk ligger 15-40 meter under overfladen. Eneste undtagelse er Bøsøre – og Lundeborg Vandværk, som indvinder fra kalk. Magasinerne er generelt dækket af lerlag, der er mere end 15 m tykt. Når der er mere end 15 m ler over et magasin, vurderes grundvandsressourcen som udgangspunkt at være velbeskyttet.
Der er forskellige måder at beskrive grundvandsmagasinerne på. I grundvandskortlægningen inddeles grundvandsmagasinerne efter deres vertikale placering i tre niveauer af glaciale aflejringer og et underliggende kalkmagasin. De glaciale magasinaflejringer kaldes kvartær sand, KS og det øverste liggende magasin tilføjes et 1-tal, det mellemste et 2-tal og det nederste lag et 3-tal. Der arbejdes dermed med magasinlagene KS1, KS2, KS3 samt kalk. De tre KS-lags udbredelse er ikke fuldt kendt, ligesom der er områder hvor et eller flere af lagene kan være fraværende, meget tynde eller fragmenterede.
Vandområdeplanen sætter miljømålene for grundvandsforekomsterne ligesom den gør for vandløb og søer. Grundvandsforekomster inddeles ligeledes i fire forekomster lige som i kortlægningen. Der arbejdes med en terrænnær, regionalt og dyb grundvandsforekomst. Sidstnævnte er underopdelt i en dyb forekomst og kalk. I forhold til den arealmæssige udbredelse af forekomsterne, er udbredelsen af lagene ikke identiske med grundvandskortlægningen. Kommunen forholder sig til vandområdeplanens mål og tilstandsvurderinger i forhold til grundvandet, men mht. grundvandsforekomsternes udbredelse, anvendes kun grundvandskortlægningens data.
Det er få vandværker der indvinder fra det overfladenære KS1. Det er overvejende det mellemste KS2 lag som vandværkerne henter deres vand fra. KS3 er ikke så udbredt i kommunen, som de to andre lag. Kalklaget er udbredt i hele kommunen, men dykker mod vest så det kun er i de nordøstligste dele, at det giver mening at bore ned og indvinde fra det, ligesom der mod syd er et tiltagende lag af tertiærler over kalken. Det tertiære lag er helt fraværende i den nordøstlige del af kommunen, mens isen har skubbet flager af det tertiære ler op på Tåsinge, hvor det indvindes. I relation til vandforsyningen kan den tertiære ler, som kaldes bentonit, bruges som boremudder og til sløjfning af brønde og boringer.
Miljøstyrelsen har samlet alle grundvandskortlægninger for hele Fyn til en model og overdrog resultatet til kommunerne den 1. januar 2022. De detaljerede data for eksempel magasinudbredelser, tykkelsen af lerdækket over magasinerne og indvindingsoplandene til vandværksboringer, kan findes i kommunens Kortinfo.
De vigtigste indvindingsområder og grundvandsmagasiner:
- KS2 magasinet vest for Svendborg by, som ifølge Miljøstyrelsens kortlægning har kontakt med KS1 omkring Hvidkilde.
- En meget vandgivende dalstrukturer i Svendborg by, som er tolket som KS2 og evt. KS3
- KS2 magasinet øst for Svendborg by, der strækker sig mod nord op mod Holmdrup og Skårup. Ved Holmdrup får laget karakter af en begravet dal, som er meget vandgivende.
- Stenstrup-Lunde magasinet, der findes nordøst for Stenstrup By. Denne aflejring vurderes at være en KS1, som kan være aflejret i randområdet af Stenstrup Issø. Laget er meget vandgivende.
- KS2 magasinet i den østlige del af kommunen, som ved Gudbjerg også har karakter af en dalstruktur.
- Magasin i kalk på Østfyn, langs kysten syd for Lundeborg og nordpå.
- På Tåsinge indvindes, der også overvejende fra KS2 magasiner. Det formodes umiddelbart ikke, at KS2, som der indvindes fra de tre steder på Tåsinge, har kontakt til hinanden. Geologien vurderes at være meget påvirket af istiden og er komplekst opbygget. Bregninge Bakke er en meget sandet randmoræne, hvor der formodes at dannes meget vand, som løber ud mod kysten. Kortlægningen omkring Landet viser, at de tætliggende boringer ved vandværket får vand fra dels en vestlig og dels en nordøstlig retning. Hvor TFA-indholdet er højt både ved Vindeby og Landet er niveauet i vandet fra Bjerreby lavt, som det ses på Fyn siden. Det kunne tyde på en anden geologisk opbygning af sedimentpakker. Ved Bjerreby viser lagene af bentonit lige øst for byen også, at der har været en kraftig istidspåvirkning af lagene. Derudover ser det ud til, at den dybeste af Bjerreby Vandværks boringer er sat i en dalstruktur, som evt. kan tolkes som KS3, men igen - geologien er kompleks.
I forbindelse med Miljøstyrelsens seneste kortlægning blev der ikke påvist yderligere grundvandsforekomster i kommunen.
Kvantitative tilstand af grundvandet i Svendborg Kommune
Svendborg Kommune har i de seneste år fornyet flere vandindvindingstilladelser og i den sammenhæng gennemgået mange pejledata, som har dækket et bredt udsnit af kildepladser. Gennemgangen har vist, at grundvandsspejlet har ligget stabilt igennem flere årtier og fortsat gør det. Der var endda en enkelt kildeplads, hvor grundvandsstanden var steget. Samtidig har ingen kildepladser haft problemer med at spændte magasiner er blevet frie, eller andre indikationer på overudnyttelse. Der er således et klart billede af, at grundvandsindvindingen i Svendborg Kommune foregår på et bæredygtigt niveau, forstået på den måde, at der dannes lige så meget eller mere grundvand, end der indvindes. Ifølge udkast til vandområdeplaner 2021-2027 er miljømålene for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand overholdt for alle magasinerne i kommunen. For den kvantitative tilstand er udgangspunktet, at der kan tillades en udnyttelse på 30 % af ressourcen. Der er heller ikke en samlet udnyttelsesprocent af grundvandsforekomsterne i den størrelsesorden i kommunen. Det ændrer dog ikke ved, at der også vil kunne ske en overudnyttelse ved mindre vandindvindinger, hvis der lokalt indvindes en større vandmængde end et magasin kan levere. Det fortager kommunen altid en vurdering af.
Som udgangspunkt vurderer kommunen, at der de fleste steder ikke er forbindelse mellem KS2 eller KS3 og overfladen, men især hvor der er dybe erosionsdale, kan der være kontakt.
Som eksempel ligger Hvidkilde Sø i en dyb erosionsdal, hvor smeltevandet har fjernet så meget overjord, at der er kontakt mellem grundvandet, som indvindes og søen og den nedstrøms liggende å og anden vådnatur. Allerede i Statens grundvandsredegørelse fra 2007 var det fokus på, at der kunne være en problemstilling. Hvidkilde Sø er målsat i Vandområdeplanen til god økologisk tilstand, men søens tilstand er vurderet at være dårlig. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til en vandindvinding, som vurderes at medføre en påvirkning af et målsat vandområde, der ikke overholder sin målsætning, ligesom det ikke er tilladt, at der kommer en tilstandsændring i et naturområde, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.
Aktuelt har Svendborg Vand søgt om tilladelse til at indvinde 700.000 m3 ved Hvidkilde Sø. Der er nu foretaget en beregning af, hvor stor en vandmængde at Hvidkilde Sø unddrages ved den ønskede indvinding, og det skal godtgøres, hvordan Svendborg Vand vil kompensere denne påvirkning i forhold til Hvidkilde Sø og det nedenfor liggende system af søer og åer.
Kemiske tilstand af grundvandet i Svendborg Kommune
Udover den kvantitative tilstand er der i udkast til vandområdeplaner 2021-2027 også fastlagt miljømål for grundvandsforekomsternes kemiske tilstand. For det terrænnære grundvand er alle forekomsterne vurderet at være i god kemisk tilstand bortset fra de to største og centrale forekomster på Tåsinge. De er vurderet af ringe kemisk tilstand grundet fund af pesticider. For de regionale grundvandsforekomster er alle de udpegede forekomster i kommune vurderet at være af ringe kemisk tilstand grundet fund af pesticider. For det dybe grundvand er forekomsterne vurderet at være at god kemisk tilstand. Miljømålet er for alle grundvandsforekomsterne, at der skal være en god kemisk tilstand.
Ændringer i grundvandsressourcen
Klimaprognoserne spår, at Danmark får en større årsnedbør, som især vil falde i vintermånederne. Derudover vil vi kunne forvente, at klimaet bliver varmere og en større andel af nedbøren vil have karakter af skybrud. En større gennemsnitlig årsnedbør kan give en større grundvandsdannelse, mens skybrud kan medføre, at en større andel af vandmængden, vil afstrømme via vandløb.
Det varmere klima forventes også at medføre, at forår og sommer ud over at blive varmere, også bliver tørrere. Det kan betyde, at grundvandsstanden i de overfladenære grundvandsforekomster bliver lavere. Det kan medføre at korte brønde og boringer ikke kan levere vand hele året. Det er ikke et nyt fænomen. Det sker med mellemrum, at kommunen får henvendelser vedrørende brønde, der ikke længere giver vand nok. Der kan være flere grunde, når det sker, men det er vigtigt, at disse ejendomme har mulighed for at blive tilsluttet et vandværk. I mange tilfælde kan der i øvrigt gives tilladelse til, at der etableres en ny dybere vandforsyningsboring.
Kommunen kan ikke overvåge alle de private enkeltindvindinger. Kommunen vil, som et tiltag i tilknytning til Klimahandleplanen, etablere et system til at overvåge vandstanden i vandværkernes boringer. Det er vigtigt at der sættes ind tidligt, hvis der spores en nedgang i grundvandsforekomsten.
Om det samlet vil give en ændring i den tilgængelig grundvandsmængde, må tiden vise.