Hvorfor?
Vi benytter os alle sammen af det offentlige rum. Hvad enten det er en tur i skoven med familien eller en shoppingtur ned gennem gågaden. Der bliver derfor også genereret meget affald i det offentlige rum. Noget af dette affald afleveres i opstillede skraldespande, mens andet desværre henkastes i naturen og i gaden.
Vi ønsker ikke at have henkastet affald i det offentlige rum af flere årsager. Først og fremmest er der tale om værdifulde ressourcer som forsvinder ud af materialekredsløbet. Dernæst indeholder det meste affald miljøfremmede stoffer, der er skadelige for naturen og dyrelivet, eks. cigaretskodder. Derfor er det vigtigt sørger for, at affald ikke ender i naturen eller som en del af gadebilledet.
Det affald som ender i de offentlige fremsatte skraldespande er en uudnyttet ressourcer, som vi gerne vil have recirkuleret. Derfor er det nødvendig at skabe nogle rammer der muliggøre en udsortering af affaldet, så det effektivt kan blive genanvendt. Desuden er det vigtigt, at der derfor åbnes for muligheden for at få en ensartet affaldssortering, uanset om man befinder sig i hjemmet, på gaden eller til et offentligt arrangement.
Hvad vil vi opnå?
Vi vil arbejde for bedre udsorteringsmuligheder i det offentlige rum. Der sorteres i dag en stor mængde affald i de private hjem i Svendborg Kommune, dog er der ikke nær så mange muligheder for at sortere affaldet man når befinder sig i det offentlige rum. Derfor går der ressourcer tabt, som ellers ville kunne blive genanvendt. I den forbindelse vil vi også arbejde for, at kvaliteten af det udsorterede affald i det offentlige er høj.
Det er i høj grad brugerne af det offentlige rum der har ansvaret for at det er rent. Det er derfor vigtigt, at engagere borgere aktivt til at tage ansvar for mindre affald i deres nærområde. Vil vil derfor arbejde med at engagere lokale borgere i deres eget nærområde. Både med at indsamle affald, men også bruge deres lokale kendskab til at målrette indsatser.
Temaer der understøttes af dette indsatsområde:
Mål
Mindre henkastet affald i det offentlige rum.
Mere udsortering af affaldsfraktioner i byrummet.
Arbejde sammen med borgerne i deres nærområde, for at minimere affald i det offentlige rum.
Aktiviteter
For at understøtte såvel målene for dette indsatsområde, som målene for den samlede affaldsplan vil vi:
Undersøge muligheden for at samarbejde med foreninger, lokalområder ift. at samle affald i det offentlige rum.
Arbejde med øget udsortering i det offentlige rum.
Lave en kampagne om affald i det offentlige rum.
Sætte skilte op på steder, hvor der ofte er meget affald.
Engagere borgere i at lokalisere særlige fokusområder i deres nærområder.