Turisme

Svendborg er en kendt maritim destination og har et stærkt brand. Her betyder turisme og turister meget. Det gælder for oplevelseserhvervet, for restaurationerne og for detailhandlen. Turismen skaber arbejdspladser og bidrager til omsætningen hos de erhvervsdrivende. I højsæsonen har vi mange turister - faktisk flest på Fyn målt på overnatninger.

Det Sydfynske Øhav rummer mange steder og områder med både national og international geologisk værdi.  Arbejdet med udpegning af Det Sydfynske Øhav som UNESCO Global Geopark understøtter i høj grad naturturismen og etableringen af Geopark det Sydfynske Øhav understøtter og driver kun yderligere ønsket om at arbejde med bæredygtighed på alle niveauer.

Nogle af Svendborgs styrker i forhold til tiltrækning af turister er naturen, øhavet og det mangfoldige kulturliv. Diversiteten med vand og bakker kombineret med et rigt kulturliv giver egnen en karakter, der appellerer bredt. Afvekslingen giver noget særligt, der både tiltrækker turister og nye borgere.

Nogle tilflyttere bliver tiltrukket af, at de kan dyrke deres hobby og passion på fuld tid og bliver iværksættere, der sælger deres produkter og viden. På den måde bliver de en del af oplevelsesøkonomien, og en del af de stedbundne oplevelser og autenticitet, der tilbydes lokalt.

Ved turisme forstår vi:

De erhverv, områder og organisationer der er beskæftiget inden for turisme. Dvs. overnatningssektoren, restaurant- og beværtningssegmentet, oplevelsesaktører og kulturinstitutioner m.fl.

  

Turisme i tal

- Turismeskabte jobs i Svendborg udgør 1.268 (2019 data)

- Samlet antal overnatninger i Svendborg Kommune: 548.916 (2021 data)

- Turismeomsætning i mio. kr.: 941 (2019 data)

Muligheder

Udfordringer

  • Udvidelse af turismesæsonen. Overnatningstilbud kan øges og varieres. Der er et uforløst potentiale ift. overnatninger.
  • Skab retning på turismeindsatserne. Fx fokus på cykelturisme, kulinarisk turisme, lystfisketurisme og kyst- og naturturisme.
  • Yderligere brug af potentialerne ved GeoParken (med en enestående maritim natur i form af Ø-havet og Sundet).
  • God overordnet infrastruktur - det er nemt at komme til Svendborg og der er et potentiale for éndagsturister.
  • God overordnet infrastruktur - det er nemt at komme til Svendborg og der er et potentiale for éndagsturister.
  • Erhvervsturisme - fx udvidet brug af Rundbuehallerne på havnen i Svendborg til messer og andre arrangementer.
  • Lokale infrastrukturudfordringer i nogle dele af kommunen, fx ift. Lundeborg
  • Planloven sætter begrænsninger for udvikling af turismeerhvervet – især i kystnærhedszonen.
  • Den nuværende overnatningskapacitet er ikke tilstrækkeligt. Der er behov for mere diversitet. Fx udfordringer ift. sommerhuse pga. planloven.
  • Vanskelige adgangsforhold og manglende servicefaciliteter (mangel på information, shelters, toiletter, broer, slæbesteder mv) ved kysten
  • Manglende registrering og formidling af kommunens bygningsarv og kulturmiljøer, som turister kommer for at opleve.

Erhvervspolitiske mål for turisme

Svendborg Kommunes mål er:

  • Gennem lokalt og tværkommunalt samarbejde vil vi styrke væksten i overnatninger over hele året.
  • Vi vil arbejde for en bæredygtig turismeudvikling, der bygger på beskyttelse og bevarelse af vores stedbundne værdier.
  • I 2022 er Det Sydfynske Øhav certificeret som Global UNESCO Geopark.

 

Kilde: Svendborg Kommunes erhvervspolitik 2019 – 2022. Erhvervspolitikken fornyes i 2022.

 

Øvrige politikker og planer

Der arbejdes også ud fra Destination Fyns turismestrategi, som har et overordnet fokus på at udvikle oplevelsesøkonomien på Fyn og Øerne.

Desuden er den Nationale turismestrategi et pejlemærke. Den sætter en fælles retning for dansk turisme frem mod 2025. En revideret udgave er undervejs og forventes færdig i 1. halvår af 2022.

Arbejdet med udpegning af Det Sydfynske Øhav som UNESCO Global Geopark understøtter i høj grad naturturismen og er derfor en naturlig del af turismeindsatsen. Strategisk udviklingsplan for Geopark Sydfyn er under udarbejdelse og forventes færdig medio 2022.

Desuden forventes, at der i løbet af foråret 2022 indgås et samarbejde med Dansk Kyst og Natur Turisme for at styrke koordinering af indsatser på tværs af Fyn og dermed skabe de bedste oplevelser for turister og vækstmuligheder for de lokale virksomheder.