Analysegrundlag og datakilder


Varmeplan 2030 er blevet udarbejdet på baggrund af en række forskellige datakilder i form af Evida Gasdata, Varmeplan Danmark 2021, BBR-data, Varmeatlas samt screeninger og analyser udarbejdet af forskellige rådgivere. I eksisterende fjernvarmeselskabers nærområder har det været de eksisterende fjernvarmeselskaber, som har udarbejdet et analysegrundlag for potentielle fjernvarmeudvidelser i tæt dialog med Svendborg Kommune.

Forskellige rådgivere har bistået med udarbejdelse af analysegrundlaget i Varmeplan 2030. Dette skyldtes bl.a. at analyseprocessen har været trinvis, hvor der allerede var igangsat analyseopgaver for bestemte prioritetsområder, inden alle kommuner med gasforsynede områder blev pålagt at udarbejde varmeplaner. 

Screenings- og analysegrundlaget er gjort offentlig tilgængeligt således at lokale arbejdsgrupper, lokalråd og fjernvarmeselskaber kan benytte det i deres planlægning og drøftelser omkring etablering af kollektive og fælles varmeløsninger i Svendborg Kommune. 

Vil du vide mere om screenings- og analysegrundlaget for Varmeplan 2030, er du velkommen til at kontakte Svendborg Kommune. 

Du kan se en oversigt over screenings- og analysegrundlaget i nedenstående sektion. 

 

Screenings- og analysegrundlaget er vejledende og der gøres opmærksom på, at resultaterne altid vil være afhængig af de fastsatte og benyttede forudsætninger. Det er således de oplyste rådgivere, som har ansvar for, at screenings- og analyseresultaterne er retvisende. Det vil altid være en projektudviklers ansvar, hvis der udarbejdes et projekt på baggrund af screening- og analysegrundlaget.


PlanEnergi

Screeninger:

 

Du kan læse om forudsætningerne for screeningerne i følgende notat:


Rambøll

Analyser:


Svendborg Fjernvarme

Svendborg Fjernvarme har i samarbejde med deres rådgiver DFP screenet og analyseret deres nærområder i deres Masterplan. Disse nærområder omfatter bl.a. Rantzausminde, Kogtved, Tved, det østlige Svendborg, Christiansminde samt industri- og erhvervsområderne nær Svendborg By.

Svendborg Fjernvarme råder over resultaterne fra Masterplanen, der ikke er offentligt tilgængelige. 


Stenstrup Fjernvarme

Stenstrup Fjernvarme analyserer i samarbejde med deres rådgiver PlanEnergi muligheden for at forsyne nærområderne til Stenstrup. Disse områder omfatter bl.a. Hundtofte, dele af Stenstrup og Kirkeby. 

Stenstrup Fjernvarme råder over resultaterne fra analysearbejdet, der ikke er offentligt tilgængelige.


Skårup Fjernvarme

Skårup Fjernvarme analyserer i samarbejde med deres rådgiver PlanEnergi muligheden for at forsyne nærområderne til Skårup. Disse områder omfatter  dele af Skårup samt Øster Åby.  

Skårup Fjernvarme råder over resultaterne fra analysearbejdet, der ikke er offentligt tilgængelige.


Øvrige offentlige tilgængelige datakilder

Varmeplan Danmark 2021

https://www.energyplan.eu/varmeplandk/