Kollektiv varmeforsyning
Betegnelsen kollektiv varmeforsyning dækker bl.a. over fjernvarmeforsyning og naturgasforsyning. Fjernvarme leveres gennem varmt vand eller damp, som føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. Naturgas ledes også via et kollektivt ledningsnet til de enkelte boliger, men her er der så en lokal enhed, et naturgasfyr, som varmer vandet op. Det er det nationale gasdistributionsselskab Evida, som står for distributionen af naturgas i Danmark.
Kollektive forsyningsformer er hovedsageligt fordelagtige i bymæssige områder eller andre områder med en høj varmetæthed. Fælles for de kollektive varmeforsyningsformer er, at de er reguleret i varmeforsyningsloven.
Svendborg Kommune mener, at den kollektive fjernvarmeforsyning skal udbredes så meget som muligt i områder med høj varmetæthed, da det giver en stor forsyningssikkerhed og fleksibilitet ved brug af vedvarende energi fra vind, sol, vand og overskudsvarme. Fjernvarmeforsyning er hensigtsmæssigt, når der er mange forbrugere tæt sammen. Rør, anlæg og energi bliver udnyttet effektivt, og naboer til boliger med fjernvarme bliver ikke generet af røg eller støj.
Endelig er mulighederne for fleksibilitet store, da energisystemet ved hjælp af store varmepumper, elkedler og varmelagre kan være med til at integrere overskydende el fra vindmøller og solcelleanlæg.
Lovgivning af kollektiv varmeforsyning
Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for at udbygning med varme og afgrænsning mellem de forskellige kollektive forsyningsformer sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Det vil være fjernvarme-, kraftvarme- og naturgasselskaber, som har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne.
Kommunen er myndighed for den kollektive varmeforsyning jf. Varmeforsyningsloven, Tilslutningsbekendtgørelsen og Projektbekendtgørelsen.
Skal dit varmeanlæg godkendes af kommunen?
Store varmeanlæg: varmeanlæg på 0,25 MW eller mere er kollektiv forsyning. Det betyder, at bygherre (evt. lokalt fjernvarmeselskab) skal udarbejde er projektforslag efter projektbekendtgørelsen, som kommunen behandler og godkender. Som tommelfingerregel vil det typisk være tilfældet ved ca. 40-50 nybyggede eller 25-30 eksisterende boliger på 130 m2.
Mindre varmeanlæg: varmeanlæg under 0,25 MW er ikke kollektiv forsyning, og skal ikke godkendes efter varmeforsyningsloven. Alle jordvarmeanlæg skal dog godkendes af kommunen af hensyn til drikkevandsbeskyttelse.
Tilslutning- og forblivelsespligt
Hvis der er tilslutningspligt til kollektiv forsyning betyder det, at varmeselskabet må opkræve de faste afgifter til det kollektive net. Du har ikke pligt til at aftage varmen, og må derfor godt installere en anden opvarmningskilde. Hvis du vil fritages fra tilslutningspligten kan du søge om dispensation hos kommunen. Folketinget har ændret lovgivningen, så det ikke længere er muligt at pålægge ny tilslutningspligt til kollektiv forsyning. Tilslutnings- og forblivelsespligter, som allerede er pålagt, fastholdes til fjernvarmeforsyning.
Tilslutnings- og forblivelsespligten er med til at understøtte fjernvarmeselskabet ved at skubbe på for at mange ejendomme tilslutter og fastholdes til fjernvarmen og dermed opnås en høj dækningsgrad for fjernvarmen. En høj dækningsgrad er en forudsætning for at opnå en lav fjernvarmeforsyningspris.
Der er ligeledes trådt ny lovgivning i kraft, som ophæver virkningen af alt eksisterende tilslutningspligt og forblivelsespligt til naturgas fra tidligere projektforslag, lokalplaner og servitutter, som er godkendt af kommunen. Derved skal der ikke længere søges dispensation ved kommunen, hvis man ønsker at skifte varmeforsyning fra naturgas til en anden grøn varmekilde og bor i et område med tilslutningspligt til naturgas.