God drikkevandskvalitet

Drikkevandsforsyningen i Svendborg skal som udgangspunkt baseres på rent grundvand. De til enhver tid gældende vandkvalitetskrav skal overholdes.  

Bemærkninger:  

Svendborg Kommune udarbejder løbende kontrolprogrammer til vandværkerne for at sikre, at vandkvaliteten er god, både på kildepladser, i behandlingsanlæg samt på ledningsnettet. Svendborg Kommune følger løbende denne kontrol i samarbejde med vandforsyningerne og Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis kontrollen giver anledning til opfølgning, f.eks. skærpet kontrol, gennemføres denne i samarbejde mellem parterne.  

Kommunen planlægger i samarbejde med vandværkerne, at der gennemføres rutinemæssige tilsyn med vandværket hvert femte år. Der kan derudover gennemføres tilsyn ved særlige behov, herunder forureningssituationer eller ved ansøgninger om udvidet vandbehandling eller tæthedskontrol af indvindingsboringerne. 

I samarbejde med vandværkerne vil Svendborg Kommune gennem udpegningerne af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’erne), indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, kommuneplanen og vandforsyningsplanen bidrage til, at de grundvandsmagasiner, som vandværkerne indvinder fra, beskyttes mod væsentlige forureningstrusler. Svendborg Kommune har i 2021 vurderet alle vandværkers BNBO og i 2024 skal der udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for alle vandværkerne i kommunen.  

De enkelte vandværker har mulighed for selv at få udarbejdet yderligere planer for grundvandsbeskyttelse end disse udført af Svendborg Kommune. De planer vandværkerne eventuelt selv laver, må dog ikke være i strid med de statslige vandområdeplaner, Kommuneplanen og de kommunalt udarbejdede planer for grundvandsbeskyttelse.

Vandværkerne skal stille information om vandforsyningen og drikkevandskvalitet til rådighed for forbrugerne på deres hjemmeside.

Bemærkninger:
Alle vandværker skal som minimum opfylde gældende drikkevandsbekendtgørelses krav for omfanget af information til forbrugerne. Der er krav om at alle vandværker har en hjemmeside, hvor forbrugerne kan finde oplysningerne om deres vandværk, og hvordan de kommer i kontakt med forsyningen. Der skal være telefonnummer og e-mailadresse og eventuelle kontaktpersoner angivet.  

På hjemmesiden skal der være en generel beskrivelse af drikkevandskvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet og værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid. 

Det skal også fremgå, hvis der for nyligt har været overskridelser af kvalitetskrav fastsat i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen og Miljøstyrelsens vejledende kvalitetskrav. Det samme gælder, hvis der har været overskridelser af kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen.

Kontrolmålinger skal være tilgængelige på hjemmesiden eller der skal være en henvisning til, hvor der kan findes oplysninger om de kontroller, der er foretaget i henhold til vilkår i indvindingstilladelsen og kontrolprogrammet. Det er kun kontrolmålinger, som er foretaget på ledningsnettet, som der ikke skal være adgang til. 

På hjemmesiden skal det også fremgå, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om vandværkets forsyningsområde. Hvis det ikke fremgår af hjemmesiden, skal der henvises til, hvor forbrugeren finder oplysning om, hvor vandværket indvinder vandet, og hvor stor den årlige indvindingsmængde er. Forbrugerne skal også kunne finde oplysning om, hvilken vandbehandling der foregår på vandværket. 

Vandværkerne skal desuden sikre, at vandværkets seneste godkendte takstblad og det gældende regulativ er tilgængeligt på hjemmesiden. 

Vandværkerne anbefales at være på forkant i forhold til at kontrollere drikkevandskvaliteten, boringer og rentvandstanke. 

Bemærkninger:  
Der er et stort fokus på vandkvalitet og indholdet af pesticidrelaterede stoffer i drikkevandet. Derfor opfordrer kommunen til, at vandværkerne med års mellemrum får screenet drikkevandet ved afgang vandværk for de stoffer, som der findes i Regionernes pesticidpakke. Denne undersøgelse indeholder alle de stoffer, som det vurderes, kan være et problem i grundvandet, og som det er muligt at analysere for. Det er ligeledes en anbefaling, at vandværket får foretaget denne screening af grundvandet i hver nye boring, der bliver etableret.  

Når vandværker foretager denne kontrol, så sender de et stærkt signal til forbrugerne om, at vandværket tager vandkvalitet meget alvorligt, og vil gå langt for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at blive udsat for stoffer, som det er muligt at undgå.    

Sikring mod forurening af rentvandstanken 
Alle almene vandforsyninger med nedgravede rentvandstanke anbefales at have en plan for hyppighed og vedligehold af deres rentvandstank eller – tanke. Det anbefales, at der udføres en inspektion hvert 5. år. Derudover anbefales det, at terrændæksler inspiceres med jævne mellemrum, minimum forår og efterår. 

Sikring af boringerne 
For boringerne anbefaler kommunen, at vandværket foretager en tæthedskontrol af vandværkets boringer hvert 10. år. Dette anbefales også, hvis der findes pesticider i en dyb boring. Tæthedskontrollen anbefales både at omfatte en videoinspektion samt relevante borehulsmålinger som f.eks. ledningsevne-log mf.  Se Miljøstyrelsens Udvidet geologi og grundvand, 2001 link 

Bemærkninger:

Ved tilladelse til indvinding af grundvand fra en ny vandværksboring vil Svendborg Kommune udlægge en beskyttelseszone i form af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 300 m.  

Al bortledt vand fra ejendomme, regnes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen som spildevand. Svendborg Kommune betragter derfor som udgangspunkt også renset spildevand fra minirenseanlæg som spildevand, idet renset spildevand stadig kan indeholde sundhedsskadelige mikroorganismer, medicinrester og kemikalierester.

Etablering af nedsivningsanlæg (til håndtering af spildevand)

• Inden for denne zone må der ikke etableres nye anlæg til nedsivning af husspildevand.
• I forhold til ikke-almene vandforsyninger, hvor der er krav om drikkevand, kan der i særlige tilfælde dispenseres ned til 75 m, spildevandsbekendtgørelsens §37. Dispensationen kan kun meddeles, hvis det ud fra en hydrogeologisk betragtning kan sandsynliggøres at der ikke opstår risiko for forurening af vandindvindingen.
• Ovenstående gælder for nedsivningsanlæg op til 30 PE. Ved nedsivningsanlæg større end 30 PE kan kommunen vurdere at en tilladelse er i modstrid med drikkevandsinteresserne og derfor give afslag på en ansøgning.

Nye tilladelser til boringer, som skal levere drikkevand

• Nye boringer, der skal anvendes til drikkevands-produktion, skal etableres mindst 300 m fra nedsivningsanlæg og som udgangspunkt også 300 m fra ledninger eller rør, som modtager spildevand og ikke er tætte jf. DS441/DS442.
• Hvis det kan sandsynliggøres, at der er tale om tætte rør og samlinger, kan afstandskravet nedsættes til 50 m.
• I særlige tilfælde kan der ses på mulighederne for, at det tillades at en boring til produktion af drikkevand etableres tættere end 300 m fra ikke-tætte ledninger eller rør med spildevand. Det skyldes at det i nogle områder kan være svært at finde en placering, hvor afstandskravet kan overholdes. I disse situationer vil tilladelsen altid blive givet efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS og analysen fra boringen må ikke vise tegn på forurening. En boretilladelse kræver, at en hydrogeologisk vurdering sandsynliggør, at der ikke sker forureningstruende nedsivning til indvindingsmagasinet. Som udgangspunkt skal afstandskravet på 75 m overholdes svarende til dispensationsmulighederne ved ikke-almene forsyninger. Det vil altid være en samlet vurdering af alle lokale forhold, der indgår i en risikovurdering, og i særlige tilfælde vil afstanden kunne nedsættes yderligere.

Nedsivning af vejvand og lignende 
I følge Kommuneplan 2021-2033 kan der som udgangspunkt ikke tillades nedsivning af urenset vand fra veje, P-pladser eller kørearealer indenfor de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO uanset om de er vurderet følsomme eller ikke. Det samme gælder indenfor et vandværks indvindingsopland, som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde.  

Indenfor den resterende del af et vandværks indvindingsopland kan der som udgangspunkt ikke tillades nedsivning af vejvand uden forudgående rensning, hvis der er flere end 20 P-pladser. 

P-pladser med permeabel belægning vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko idet evt. spild vil blive opdaget og afgravet. Vand fra arealer, hvor der er oplag af olie og kemikalier, må ikke nedsives. Tagvand vurderes som udgangspunkt at kunne nedsives efter gældende regler.  

Det vil til enhver tid være den gældende kommuneplans retningslinjer, der er gældende på området.   

I særlige tilfælde kan rensning af grundvand eller drikkevand være den bedste løsning både for en kortere eller længere periode.   

Centralt blødgøringsanlæg på vandværker kan som udgangspunkt tillades mens UV-anlæg, som en ekstra sikkerhed mod en mikrobiologisk forurening, i nogle tilfælde kan tillades. 

Svendborg Kommune giver ikke tilladelse til videregående vandbehandling til mindre ikke-almene vandforsyninger.  

Bemærkninger:

Det er en af statens interesser, at drikkevandet i Danmark som udgangspunkt sker uden udvidet vandbehandling, derfor er der også et lovkrav om, at ansøgninger om videregående vandbehandling indeholder en teknisk, økonomisk og miljømæssig redegørelse for valget af indvindingssted og vandbehandling.  

Der er dog situationer, hvor den bedste løsning er at installere et anlæg til udvidet vandbehandling. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for eller er hensigtsmæssigt at skaffe rent vand fra et nabovandværk. Ansøgningen skal være udarbejdet af en kompetent rådgiver og anlægget skal overholde de anbefalinger, der kan findes i Miljøstyrelsens vejledninger. Sagen vil blive forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilladelser til udvidet vandbehandling gives forventeligt for maksimalt 10 år. Der vil blive stillet vilkår om udvidet analysefrekvens- og omfang, så drikkevandskravene til enhver tid overholdes.  

Som udgangspunkt stilles der samtidigt krav om, at der etableres en anden kildeplads eller udarbejdes planer til fremtidssikring af den eksisterende kildeplads, så der med tiden kan indvindes rent grundvand. I særlige tilfælde hvor en afbrydning af vandindvindingen kan give store uhensigtsmæssige problemer, f.eks. i Svendborg by, kan et krav om eventuel etablering af en ny kildeplads eller beskyttelse af eksisterende fraviges.  

Blødgøring af drikkevand 
Grundvandet i Svendborg Kommune er som udgangspunkt middelhårdt, og der er dermed ikke så store problemer med kalk som f.eks. i hovedstadsområdet, hvor der er mange blødgøringsanlæg.  

Der er dog en stigende interesse fra forbrugerne for blødere vand. Det skyldes både anskaffelsen af vandhaner med kogefunktion og udfordringer med kalkaflejringer. Hvis der er et stort ønske om blødgøring på et vandværk, og dette er udtrykt på en ekstraordinær generalforsamling eller afstemning hos forbrugerne, vil kommunen se positivt på en ansøgning. Det betinger dog bl.a., at vandværket ikke har særlige udfordringer.  

En ansøgning om blødgøring skal være udarbejdet af en kompetent rådgiver. Projektet må ikke have væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser for drikkevandsforbrugerne. Derudover skal anlægget overholde de anbefalinger, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger til udvidet vandbehandling. 

Vandværkerne bør vælge et blødgøringsanlæg, hvor virkningen er dokumenteret.  
 
UV-anlæg som ekstra sikkerhed 
Hvor nabovandværker ikke har kapaciteten til at nødforsyne et vandværk eller etableringen af en nødforsyning kræver en særlig stor investering, kan et UV-anlæg udgøre en ekstra sikkerhed mod en mikrobiologisk forurening. Et UV-anlæg kan f.eks. ønskes opsat ved afgang fra et vandværk eller en højdebeholder.  

Som ved øvrige anlæg skal ansøgningen være velbegrundet og teknisk velfunderet, og udarbejdet af en kompetent rådgiver. Derudover skal anlægget overholde de anbefalinger, der er i Miljøstyrelsens vejledning. 

Udvidet vandbehandling for naturligt forekommende stoffer 
Råvandet kan af geologiske årsager behøve en særlig vandbehandling for, at grundvandet kan opnå drikkevandskvalitet. Det er ofte i den lettere ende af videregående vandbehandling, når det er tale om fjernelse af naturligt forekommende stoffer som f.eks. organisk stof eller arsen. Indtil videre er der ikke fundet grundvandsforekomster med sådanne udfordringer i kommunen, men kommunen vil se positivet på en ansøgning om videregående vandbehandling til et alment vandværk, hvis der i øvrigt ikke er andre problemstillinger mht. vandkvaliteten. Der gælder samme procedurer mht. ansøgning, som beskrevet ovenfor. 

 
For ikke-almene vandforsyninger herunder enkeltindvindinger  
Ikke-almene vandforsyninger, herunder enkeltindvindere, ønsker i sjældne tilfælde at installere ”minirenseanlæg” på deres vandforsyning, f.eks. til at fjerne bakterier eller pesticidrester. Svendborg Kommune vil som udgangspunkt ikke give tilladelse til disse anlæg, da de kan være svære at få til at virke korrekt og kræver omhyggelig vedligeholdelse. 

Vandkvalitetsproblemer skal løses direkte, ved at sikre brønden eller boringen mod den opståede forurening, eller ved tilslutning til et vandværk. I nogle tilfælde kan der gives tilladelse til etablering af en ny boring. 

For ikke-almene vandforsyninger, hvor der er krav om drikkevandskvalitet, skal ejeren sørge for, at vandet bliver undersøgt jævnfør drikkevandsbekendtgørelsen. Hvis ikke andre krav gælder, opfordres der som udgangspunkt til analyse af drikkevandet ved en forenklet kontrol hvert 5. år.   

Ved anvendelse med kommercielt eller offentligt formål, der forudsætter drikkevandskvalitet, skal der udføres analyser, som er fastsat i et kontrolprogram. 

Bemærkninger:

Enkeltindvindere, der kun anvender vandet til egen husholdning, er ikke omfattet af kravene i drikkevandsbekendtgørelsen. De opfordres til, at vandet bliver undersøgt hvert 5. år så vandkvaliteten kendes. 

Anlæg, der forsyner to til ni ejendomme, og som leverer mindre end 10 m3 vand pr. dag eller forsyner mindre end 50 personer, men ikke leverer vand til offentlige eller kommercielle formål, skal foretage en forenklet kontrol mindst hvert 5. år. 
 
Hvis vandforsyningen anvendes til kommercielle eller offentlige formål, der forudsætter drikkevandskvalitet, skal der udarbejdes et kontrolprogram, efter drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser.  
 
Det er i udgangspunktet ejers ansvar at oplyse til kommunen, om vandforsyningen anvendes til kommercielle eller offentlige formål. Loven definerer nogle få aktiviteter som kommercielle eller offentlige, herunder hotel- og restaurationsdrift. Derudover er der ved klagenævnsafgørelser defineret yderligere aktiviteter, der falder ind under betegnelsen. 

Det gælder for eksempel udlejningsejendomme, herunder også udlejning af en enkelt ejendom, AirBnB, Bed&Breakfast, dagplejere og lignende. 

Ejer skal sørge for at følge kontrolprogrammets forskrifter for prøvetagning og analyseomfang. Desuden skal et vandforsyningsanlæg, der anvendes til kommercielle eller offentlige formål, være indrettet efter gældende krav i boringsbekendtgørelsen eller forskrifterne i DS 441. Dog kan kommunen fravige denne regel, hvis vandet overholder kvalitetskravet. 

Der føres, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §29, fysisk tilsyn med ikke-almene vandforsyningsanlæg, hvor der er krav om drikkevandskvalitet. Tilsynene foretages ikke med en fast frekvens, men ved behov, for eksempel i forbindelse med meddelelse af nye tilladelser, ved udarbejdelse af kontrolprogrammer eller ved dårlig vandkvalitet. 

Bemærkninger:
I forbindelse med godkendelse af indvindingsboringer skal der fastlægges et fredningsbælte. 
Fredningsbæltet etableres med centrum i boringen og en radius på mindst 5 m for boringer der skal anvendes til drikkevandsindvinding, men højest forsyner 9 ejendomme. For boringer der skal forsyne 10 ejendomme eller flere, vandværksboringer, skal der etableres et fredningsbælte på 10 meter.

Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte boringen for forurening.
 
Fredningsbæltet skal tinglyses, hvis boringen står på et areal, der er ikke ejes at boringsejer. Tinglysningen skal sikre, at har en formel ret til at være på grundstykket, og at der altid er adgang til boringen.

Fredningsbæltet skal som udgangspunkt indhegnes. Fredningsbæltet udlægges for at beskytte boringen mod forurening, og indhegningen skal sikre boringen mod fysiske påvirkninger. Retningslinjen er en videreførelse af sædvanlig administrationspraksis og har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 24.

Derudover udlægges en beskyttelseszone på 25 m omkring en vandværksboring.

Der er dyrknings-, gødnings- og sprøjteforbud inden for zonen. 25 m’s zonen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven § 21b. 25 m’s zonen kan dog bortfalde, hvis der efter MBL §24 eller §26a er påbudt en beskyttelse udover 10 m’s zonen.

For begge zoner gælder det, at zonerne skal være afmærket senest 1 år efter, at den endelige vandindvindingstilladelse er givet.