Affald egnet til materialenyttiggørelse : Affald, som kan forberedes til genbrug, kan genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på dette.
Affaldsbehandlingsanlæg : Anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, og også anlæg, som forbereder affald før nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Affaldsfraktion : Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse. Affald opdeles f.eks. i : asfalt, papir, pap, dæk, metal, elektriske og elektroniske produkter, batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald, jord og træ.
Affaldsproducent : Enhver, som producerer affald, eller som foretager forbehandling, blanding eller andet, som medfører, at affaldets karakter eller sammensætning ændres.
Affaldstransportør: En virksomhed, som transporterer affald for fremmed regning ved at bruge f.eks. køretøjer, jernbane, fly eller skib.
Anden endelig materialenyttiggørelse : De almindelige nyttiggørelsesprocesser er, når affald forberedes til at blive genbrugt, genanvendt, energiudnyttet ved forbrænding eller forbehandlet. Anden endelige materialenyttiggørelse kan f.eks. være, når kompost anvendes i haver eller på landbrugsjord, og når nedknust bygge- og anlægsaffald bruges i anlægsprojekter.
Anvisningsordning : En ordning, hvor kommunen har fastlagt den måde og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal benytte, når affaldet bliver håndteret.
Behandling : Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesprocesser. Behandling dækker også over at forberede affaldet, så det kan nyttiggøres eller bortskaffes.
Benyttelsespligt : En affaldsproducent skal:
- anvende den indsamlings- eller anvisningsordning, som er beskrevet i kommunens erhvervsregulativ.
- følge kommunens konkrete anvisninger på, hvordan affald skal behandles, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.
Bioaffald : Affald, der kan brydes ned af naturen, det vil sige have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra virksomheder, der forarbejder fødevarer.
Bortskaffelse : Enhver proces, der ikke er nyttiggørelse, også selvom processen medfører, at stoffer genvindes eller energi udnyttes. Deponering er eksempelvis bortskaffelse.
Dagrenovation : Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre, kasserede materialer, der typisk kommer fra private husholdninger. Det kan være madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., som ikke er omfattet af andre ordninger.
Dagrenovationslignende affald : Affald, som er skabt af virksomheder, og som ligner dagrenovation fra private husholdninger.
Deponeringsanlæg : Kaldes også en losseplads. Et sted, hvor affald kan deponeres til evig tid eller deponeres i en periode, så det kan nyttiggøres eller behandles senere. Et sådant anlæg ejes og drives typisk af én eller flere kommuner.
Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.
Emballage : Alle produkter og materialer, som anvendes til at pakke, beskytte, håndtere og levere råvarer og færdigvarer fra producenten til forbrugeren. Engangsartikler er også emballage.
Emballage omfatter i denne forbindelse kun salgsemballage, multipak og transportemballage. Det kan f.eks. være wrapfolie omkring paller med materialer, papkasser osv.
Emballageaffald : Emballage m.v., der er omfattet af definitionen på affald. Spild fra produktion er ikke emballageaffald.
Erhvervsaffald : Affald, som er skabt af virksomheder og institutioner, f.eks. dagrenovationslignende affald, have/park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.
Farligt affald : Affald, som står som farligt affald på listen over affald i Affaldsbekendtgørelsens bilag 2. Det kan f.eks. være kemikalier, olie, trykimprægneret træ og elektronik.
Forbehandling : Håndtering, der ligger før selve nyttiggørelsen eller bortskaffelsen. Det kan f.eks. være balning af pap, sortering af papir, knusning af beton eller anden form for forberedelse af håndtering.
Forberedelse med henblik på genbrug : En proces, som forbereder affaldet, eller en del af affaldet, til at blive genbrugt. Processen kan bestå af kontrol, rengøring eller reparation, inden affaldet eller dele af det kan genbruges.
Forbrændingsegnet affald : Affald, der er egnet til forbrænding, som ikke kan genanvendes og som kan brlndes med energiudnyttelse.
Forhandler : Enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald. En forhandler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
Genanvendeligt affald : Affald, som er egnet til genanvendelse, og som skal genanvendes ifølge lovgivningen.
Genanvendelse : Enhver nyttiggørelse, hvor affaldsmaterialer laves om til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Omforarbejdning kan være, at organisk materiale laves til kompost, men det gælder f.eks. ikke, hvis der laves energi ved affaldsforbrænding
Genanvendelsesanlæg : Anlæg, der kan bruges til at lave genanvendelse
Genbrug : Enhver proces, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til det formål, som de var udformet til.
Husholdningsaffald : Affald, som naturligt opstår i en privat husholdning. Det kan f.eks. være dagrenovation, haveaffald, storskrald, aviser/reklamer.
Håndtering : Et andet ord for at arbejde med noget. Det kan f.eks. være indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald.
Indsamling : At indsamle/hente affald.
Indsamlingsordning : En kommunal ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldet, når det er indsamlet. En indsamlingsordning kan enten være en henteordning eller en bringeordning.
Indsamlingsvirksomhed : En virksomhed, som indsamler/modtager affald. Hvis virksomheden udover at indsamle eller modtage affald også sorterer, knuser, ballerer eller lignende, så er det en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.
Kildesortering : Sortering på det sted, hvor affaldet genereres. Affald sorteres i forskellige grupper: affald egnet til materialenyttiggørelse, affald egnet til forbrænding og deponering og affald opdelt efter materiale og anvendelsesform.
Kildesorteret erhvervsaffald til materianyttigørelse : Affald fra erhverv, der er sorteret, og som kan behandles med en form for materialenyttiggørelse.
Kommunale behandlingsanlæg : Kommunalt ejede anlæg, som behandler affald til materialenyttiggørelse, og hvor en eller flere kommuner sammen ejer en stor del af anlægget. Forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er ikke kommunale behandlingsanlæg.
Materialenyttiggørelse : Forberedelse af affald til genbrug, genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse. Det kan også være, at affaldet skal forbehandles, så det kan genbruges, genanvendes eller bruges til anden endelig materialenyttiggørelse. Genanvendelse af papir og glas samt kompostering af haveaffald er eksempler på materialenyttiggørelse.
Mægler : Enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne. En mægler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
Nyttiggørelse : En proces som gør, at affaldet ressourcer bliver udnyttet, eller hvor affaldet ressourcer bliver forberedt på at blive udnyttet. Affaldsforbrænding, der har til formål at producere energi, er f.eks. nyttiggørelse, fordi det erstatter fossile brændstoffer, som ellers skulle være brugt til at skabe energi på kraftværker.
Oparbejdning : At affaldet bearbejdes og håndteres til et nyt produkt.
Reel genanvendelse: Ved reel genanvendelse forstås de faktisk genanvendte mængder af det indvejede affald. Dermed måles genanvendelsen ikke længere på de indsamlede mængder til genanvendelse.