Om Varmeplan 2030


Varmeplan 2030 tager afsæt i gældende lovgivning, nationale aftaler og mål samt kommunalbestyrelsens godkendte planer og strategier.

Den strategiske varmeplan er ikke juridisk bindende for hverken fjernvarmeselskaberne, gasselskabet Evida eller elnetsselskaberne. Derved er Varmeplan 2030 et vejledende politisk redskab, som sætter mål og retning for en ønsket udvikling af varmeområdet i Svendborg Kommune, som planlægningen frem mod 2030 vil tage udgangspunkt i.

Varmeplan 2030 efterlever kravene i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 fra juni 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse, som dikterer at alle kommuner med gasforsynede områder, skal have godkendt varmeplaner inden udgangen af 2022.

Det er alene godkendte projektforslag, som er udarbejdet efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som er juridisk bindende planer.

Den oprindelige Varmeplan 2030 blev politisk vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 20/12 2022. 

Den reviderede Varmeplan 2030 blev politisk vedtaget af kommunalbestyrelsen d. xx.xx.xxxx


 

Varmeplanlægningen i Svendborg Kommune har været baseret på den juridisk bindende varmeplan fra 1983, som løbende er blevet opdateret via indsendte projektforslag fra forsyningsvirksomhederne i Svendborg Kommune.

Hertil kan der i de senere år nævnes en række udvidelser af forsyningsområder til fjernvarmeforsyning og nye produktionsanlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg og større varmepumper.

I perioden 2016-2017 udarbejdede Svendborg Kommune et udkast til en strategisk varmeplan, som aldrig blev politisk vedtaget. Udkastet til denne strategiske varmeplan og bagvedliggende varmeanalyser har dog udgjort fundamentet for Svendborg Kommunes løbende dialog med fjernvarmeselskaberne.

I september 2021 vedtog kommunalbestyrelsen et prioritetskort, hvor Svendborg Kommune i samarbejde med fjernvarmeselskaberne havde udarbejdet et potentialekort for udbredelse af fjernvarme og fælles varmeløsninger i Svendborg Kommune. Fjernvarmepotentialet i potentialeområderne skulle derefter undersøges via målrettede varmeanalyser, der kunne kortlægge det reelle fjernvarmepotentiale. Processen for de målrettede varmeanalyser er igangværende og resultaterne af disse varmeanalyser indarbejdes derfor løbende i den strategiske varmeplan.

På baggrund Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejdede Svendborg Kommune den strategiske varmeplan 'Varmeplan 2030'. Denne strategiske varmeplan blev politisk godkendt i december 2022. 

Området for varmeplanlægning er i konstant bevægelse og udvikling som følge af de politiske klimamål og den aktuelle situation med fluktuerende energipriser, renter og anlægspriser. Derfor er Varmeplan 2030 udviklet til at være et dynamisk planlægningsværktøj, som kan understøtte en dynamisk og foranderlig varmesektor.

Hvis grundforudsætningerne for den strategiske varmeplan ændres i løbet af planperioden, er det derfor muligt at opdatere planen, så den afspejler det mest retvisende billede. Dette kan fx være på grund af ny regulering, forbedret data eller i forbindelse med revisioner af Kommuneplanen eller DK2020-klimaplanen.

En central del af Varmeplan 2030 er det digitale varmeplanskort, der blandt andet viser områder med forskellige grader af potentiale for fjernvarme. Data i kortet vil løbende blive opdateret, hvilket gør at den strategiske varmeplan er brugbar og aktuel at planlægge ud fra.

Den samlede varmeplan skal i det omfang, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af varmeplanen, indeholde følgende oplysninger:

  1. Forholdet til kommune- og lokalplaner.
  2. Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om gasforsyning.
  3. Fastlæggelse af planlagt forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.
  4. Tidsplan for udmøntning af varmeplanen og en redegørelse for varmegrundlaget og forløbet for konvertering til fjernvarme.
  5. Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
  6. Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
  7. Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier.

Det er Svendborg Kommunes vurdering, at ovenstående oplysninger ikke vil være nødvendige for den overordnede vurdering og godkendelse af Varmeplan 2030.

Varmeplan 2030 indeholder ikke en samlet samfundsøkonomisk vurdering. Projektforslag, der indfrier den strategiske varmeplan, skal derfor fortsat indeholde en samfundsøkonomisk analyse, der viser, at det enkelte projekt er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

Varmeplan 2030 indeholder ikke forslag om udmøntning af konkrete varme- og energiprojekter og er derved i overensstemmelse med gældende Kommuneplan og gældende lokalplaner. 

Varmeplan 2030 indeholder et varmeplanskort, som kategoriserer gasforsynede områder i Svendborg Kommune i forhold til deres fjernvarmepotentiale. Svendborg Kommune har kategoriseret områderne på baggrund af en række screeninger og analyser. Screeningerne og analyserne er udarbejdet i tæt dialog og samarbejde med fjernvarmeselskaberne. 

Den reviderede Varmeplan 2030 vil være gældende i perioden fra 2024-2030, hvor der politisk vil arbejdes på, at få realiseret de beskrevne målsætninger og indsatsområder.  

Konkrete varme- og energiprojekter, som bidrager til opfyldelse af målsætningerne i Varmeplan 2030 vil i forbindelsen med udarbejdelsen af projektforslag blive vurderet for overensstemmelse med gældende krav i varmeforsyningsloven, projektbekendtgørelsen og anden relevant lovgivning.

I den reviderede Varmeplan 2030 er der inddraget Kommunalbestyrelsens principbeslutning tilknyttet opførelsen af nye biomasseanlæg. Dette vurderes at udløse en miljøvurdering af den reviderede Varmeplan 2030 grundet principbeslutningens rammegivende karakter for fremtidige anlægsprojekter. Der er således udarbejdet en miljøvurdering for den reviderede Varmeplan 2030 efter miljøvurderingsloven.