Fælles varmeforsyninger
Fælles varmeforsyninger dækker over varmeforsyning, hvor flere forbrugere går sammen om en fælles varmeløsning. Mindre fælles varmeløsninger vil normalt være under en en kapacitetsgrænse på 0,25 MW. Hvis en fælles varmeløsning overstiger denne kapacitetsgrænse, vil varmeanlægget typisk være omfattet varmeforsyningsloven og betegnes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der skal godkendes af kommunen.
Mindre fælles varmeløsninger
Ved rækkehuse og anden tæt bebyggelse kan det være en god løsning at forsyne alle boligerne i området med varme og varmt brugsvand fra et centralt sted – en mindre fælles varmeløsning. Hvis boligerne i området er bygget indenfor få år, så er der god chance for, at du og dine naboers olie- eller naturgasfyr er udskiftningsklar på samme tid. Det er derfor en god idé at tale med dine naboer, om de står med samme overvejelser om at skifte varme. Hvis du er boligejer, kan du kontakte ejer-, andels- eller grundejerforeningen, og bor du til leje, kan det også være boligselskaber, der administrerer ejendommen, som du kan kontakte.
Hvis der er lokal interesse for at lave et fælles varmeanlæg f.eks. ved et større sammenhængende byggeri eller på en villavej, kan den engagerede gruppe beboere undersøge mulighederne nærmere. Her har Energistyrelsen samlet en række forskellige guides og nyttig information. Denne information kan tilgås via nedenstående link:
Energistyrelsen, mindre fælles varmeløsninger
Hvis dit lokalområde ønsker at arbejde videre med en mindre fælles varmeforsyning, er I velkomne til at kontakte Svendborg Kommune, som kan bistå med sparring og drøfte muligheder for jeres lokalområde.
Eksempler på fælles varmeløsninger:
| Termonet |
Et termonet er et forsyningsnet, der transporterer termisk energi fra forskellige typer af energikilder på tværs af flere matrikler, der er relativt tæt på jordtemperatur. I kombination med væske/vand varmepumper kan et termonet levere varme og varmt brugsvand. Termonet vil typisk bestå af uisolerede rør, der er gravet ned i jorden og forbinder flere husstande. Her vil hver husstand typisk have en væske/vand varmepumpe, som forsyner det enkelte hus. Varmen til termonettet kommer typisk fra jorden, hvor der kan udlægges horisontale og/eller vertikale varmeslanger, som udgør varmekilden i termonettet. Dette er også baggrunden for, at termonet typisk beskrives som et kollektivt jordvarmeanlæg. Varmen til termonettet kan dog også stamme fra andre kilder, som eksempelvis en returledning fra et traditionelt fjernvarmesystem eller overskudsvarme fra en virksomhed. Termonettet har nogle fordele i forhold til støj, da systemet ikke har en energioptager/udedel, som det kendes fra luft/vand varmepumper. Termonet vil derved have et relativt lavt støjniveau i lighed med et individuelle jordvarmeanlæg, hvor kilder til støj blot stammer fra kompressorer. På grund af den lave temperatur i termonettet er der også et relativt lavt varmetab, som muliggør udbredelsen af termonet i mere spredt bebyggelse, hvor traditionel fjernvarme ikke er konkurrencedygtigt. Termonet kan også være relevant i forbindelse med nyudstykninger. Du kan læse mere om termonet her: https://termonet.dk/ |
| Fælles varmepumpesystemer |
Fælles luft/vand varmepumper vil typisk være relevante i boligblokke og tæt/lav bebyggelse, hvor placering af en udvendig energioptager til luft/vand varmepumpen kan være en udfordring. Dette kan være i forhold til overholdelse af støjkrav, fysiske pladskrav og æstetiske hensyn. I dette system placeres den relativt større luft/vand varmepumpe og energioptager derved ved et egnet sted, hvorefter det opvarmede vand fordeles rundt til de enkelte husstande gennem isolerede rør. Her vil den enkelte husstand typisk have en elpatron, som sikrer at vandet opnår den tilstrækkelige temperatur. |