Kyst

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Ballen åhavn bevares og synliggøres som eksempel på udnyttelse af kysten i forbindelse med fiskeri,
• stedet fortsat er i brug i forbindelse med kystfiskeri.

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Syltemade Å munder ud i det sydfynske øhav lige vest for Ballen Havn. I det snoede løb fortøjer fritidsfiskere deres både, og denne brug går ganske langt ind i åløbet. Åløbets sider er sikret med bolværk af træ, og flere steder ses små interimistiske broer, som leder hen over den fugtige åbrink, så man kan komme tørskoet ombord i bådene. Omkring åen er der pladser, der kan anvendes til tørring af garn. Vest for åmundingen se i øvrigt kystfiskeres oplag af bundgarnspæle.

Den resterende del af Ballen Havn fremstår i dag som en nyere lystbådehavn med kun få ældre spor bevaret. Den er derfor ikke medtaget i områdeafgrænsningen.

Den bærende bevaringsværdier er:

• Selve åløbets udmunding med bolværk af træ langs kanten.

Kulturmiljøet sikres bedst gennem en fortsat funktion som åhavn, og sårbarheden hænger derfor hovedsageligt sammen med at sikre fortsat benyttelse.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Ballen_Åhavn her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Kulturmiljøet Ballen åhavn skal bevares som et afdæmpet kulturmiljø med en levende atmosfære, og hvor områdets styrke er, at det stadig er i brug som kystfiskerhavn.

Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som bidrag til den fælles fortælling om udnyttelsen af kysten og åens udløb i Øhavet i forbindelse med fiskeri. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for stedets brugere, borgere og turister.

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Christiansminde udflugtssted bevares og synliggøres som eksempel på et typisk fritidsanlæg og udflugtssted fra slutningen af 1800-tallet,
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet,
• kulturmiljøets potentialer videreudvikles som et aktiv for ejerne, borgere og turister.

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Christiansminde ligger cirka halvanden kilometer øst for Svendborgs centrum i en bugt i Svendborg Sund. Inderst i bugten på toppen af en skråning ligger Hotel Christiansminde. Hotellet forbindes med byen og havnen af en promenade, der løber langs kysten ind til roklubben og Østre Havnevej.

Ud for hotellet ligger en anløbsbro. Øst for hotellet afløses promenaden af sandstrand. På arealerne mellem stranden og Christiansmindevej ligger nyere anlæg til minigolf, beachvolley og fodbold. Området rummer også et overdækket område med borde og bænke, kiosk, toiletfaciliteter og en legeplads for de mindste.

I området ligger flere historiske bygninger, der har været tilknyttet friluftslivet, som det har udfoldet sig i området gennem næsten 200 år. Bevaringsværdierne knytter sig både til den rekreative kultur og til områdets betydning for det maritime liv.

De bærende bevaringsværdier er:

• små bygninger og strukturer med historisk betydning: Promenaden, stampemøllen, skyttelavets pavillon og den gamle toiletbygning

Kulturmiljøet Christiansminde udflugtssted er især sårbart overfor funktionsændringer, der kan fjerne fokus fra stedets karakter af udflugts- og friluftsområde. Det er også vigtigt, at strukturer med historisk betydning, f.eks. promenaden, den gamle hotelbygning, stampemøllen, skyttelavets pavillon og den gamle toiletbygning bliver bevaret, og at anløbsbroens funktion opretholdes.

Bygninger opført op til år 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Christiansminde_udflugtssted her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Kulturmiljøet Christiansminde udflugtssted skal bevares, synliggøres og udvikles som et attraktivt, stemningsfuldt og karakteristisk kulturmiljø, der bidrager til den fælles fortælling om udnyttelsen af kysten ved Sundet og de bynære skove i forbindelse med rekreation.

Områdets styrke er, at det stadig er i brug som et af byens vigtigste åndehuller til friluftliv og –nydelse ved kysten. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, borgerne og turister, og fortsat bidrage til at videreudvikle områdets rekreative funktioner og faciliteter i samarbejde med områdets ejere.

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Lundeborg, Sehesteds by bevares og synliggøres
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet
• kulturmiljøets potentialer videreudvikles som et aktiv for ejerne i området, borgerne og turister

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Havnen i Lundeborg ligger som en lille bydel for sig selv nedenfor kystskrænten. Købmandsgårdens store pakhus dominerer havnen. Havnen er samtidig bebygget med en lang række småhuse, som alle er med til at sætte deres præg og give den sin særlige stemning af vigør. Mod syd er havnen udbygget med en nyere lystbådehavn.

Mellem havnen og byen ovenfor ligger et grønt fællesområde med græs og et rundt, stråtækt pavillonhus, der er en nyere udgave af Broholms lysthus fra ca. 1868. Selve byen er opbygget omkring krydset mellem Havnevej og Kystvej/Gl. Lundeborgvej. Krydsets betydning er markeret ved, at bygninger her ligger vinklet 45 grader, så der dannes en lille plads mellem bygningerne. På Havnevej mellem by og havn ligger blandt andet byens tidligere kro, der blev opført 1865.

På østsiden af Kystvej/Gl. Lundeborgvej ligger en enkelt række huse fra forskellige tider, blandt andet et par husmandssteder, som har ligget her før byen blev etableret i 1860’erne. Hovedparten af byen ligger på vejen ind mod skoven mod vest. Bebyggelsen i første række og langs Stenmurevej er for hovedparten opstået lige omkring 1900 og frem til midten af århundredet. Mod sydvest ligger et villakvarter fra 1930´erne til 1950´erne.

Mod syd ligger Momleby; en gade opført som arbejderboliger til fabrikkerne, der blev etableret på initiativ af byens grundlægger N.B.F. Sehested. Gaden er et lille miljø i sig selv med de ensartede, karakterstærke huse, som desværre præges af lidt hårdhændet istandsættelse. En anden bygning opført af Sehested er Invalidestiftelsen, der dominerer den vestlige indkørsel til byen.

De bærende bevaringsværdier er:

• nordlige havnebassin (1862-63) samt ophalerbedding med hus og de ældre grejskure
• 4-længet købmandsgård med pakhuse, rejsestald og bolig (1862-63)
• manufakturhuset (ca. 1864)
• toldassistentbolig, siden havnefogedbolig "Ankerhus" (ca. 1860´erne med senere tilbygning)
• gæstgiveriet "Lundeborg Kro" (ca. 1865)
• farveriet (1860´erne)
• hovedbygningen til tobaksfabrikken (1864; selve fabrikken nedbrudt i 1990´erne)
• arbejderkvarteret "Momleby" (7 huse opført ca. 1864)
• Invalidestiftelsen (1864, æresbolig til invalide danske soldater og soldaterenker fra 1864-krigen)
• Broholms lysthus (nyere kopi af godsets oprindelige lysthus fra 1860´erne)
• gadenettet og bebyggelsen i krydset Havnevej/Kystvej
  Kulturmiljøet er især sårbart overfor manglende vedligeholdelse af de mange fine bygninger samt istandsættelser, nybyggeri og anlæg, der slører og svækker den særprægede historie i området.

Alle bygninger opført op til år 1970 har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Læs mere om kulturmiljøet Lundeborg_Sehesteds_by her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Lundeborg, Sehesteds by skal bevares og videreudvikles som et stemningsfuldt kulturmiljø og aktivt område med mulighed for også at tiltrække nye erhverv og en vis turisme.

Områdets styrke er, at havnen stadig er i brug med forskellige havneaktiviteter. Men byen i sin helhed har lidt under generel funktionstømning i sidste halvdel af 1900-tallet.

Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som eksempel på fortællingen om godsernes store betydning for den lokale udvikling langt op i 1800-tallet. Herunder herremænds initiativer til gennemgribende udviklingstiltag med etablering af ladepladser til udskibning af varer.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere og brugere indenfor området, borgere og turister. Kulturmiljøets potentialer kan med fordel indarbejdes i en helhedsorienteret områdefornyelse med fokus på bygningsforbedringer, byforskønnelse, trafiksikkerhed, det sociale fællesskab, turismeudvikling samt tiltrækning af nye erhverv i attraktive kulturhistoriske rammer.

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Revsøre fiskerleje bevares og synliggøres som eksempel på udnyttelse af kysten i forbindelse med fiskeri
• arbejde for, at stedet fortsat er i brug i forbindelse med fiskeri

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes..

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Revsøre var tidligere et stort fiskerleje, hvorfra mindst 20 personer havde fiskeri som fuldtidserhverv. Kystkulturmiljøet består af en smal række af bygninger langs Bellisvej. På landsiden findes beboelser fra forskellige tider, mens der på kystsiden ses en række redskabs- og læskure. Mellem småhusene ligger flere stejlepladser og oplagspladser for garn og andet fiskeudstyr. Bag området mod vest er opstået en sommerhusbebyggelse.

De bærende bevaringsværdier er:

• stejlepladser og redskabsskure på stranden
• de ældste fiskerhuse

Området er især sårbart overfor ombygninger, eksempelvis hvis bygningerne får karakter af sommerhuse med åbne glasfacader. Desuden er der en trussel om funktionstømning, idet stejlepladserne og redskabsskurene er afhængige af fortsat aktiv brug for at bevare stedets særlige karakter.

Der er udarbejdet bevarende lokalplan for Revsøre fiskerleje.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Revsøre_fiskerleje her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Revsøre fiskerleje skal bevares og videreudvikles som et stemningsfuldt kulturmiljø og aktivt fiskermiljø med mulighed for også at tiltrække en vis turisme. Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som eksempel på fortællingen om udnyttelsen af kysten ved Storebælt i forbindelse med fiskeri.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for ejere indenfor området, borgere og turister. Områdets styrke er, at det stadig er i brug som fiskerleje.

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Thurø færgested bevares og synliggøres som et særegent sted, der kan fortælle om tidligere tiders livlige færgetrafik, der førhen bandt øerne til det fynske fastland.

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

På Neergårdsmindevej ved siden af dæmningen ligger den tidligere Færgegård som et minde om en tid, hvor man måtte sejle til Thurø. Bag Færgegårdens fine Bedre Byggeskiksbygning strækker molen sig langt ud i sundet mod Fyn. Forbindelsen var en trækfærge, og det var derfor af betydning at gøre afstanden så kort som muligt.

De bærende bevaringsværdier er:

• Færgegården,
• molerne på Fynssiden og Thurø-siden

Molerne er sårbare overfor manglende vedligehold. De er i dag kratbevoksede og er i dag hjemsted for bådelav, der har bygget træbroer, hvor småbåde kan lægge til.

Alle bygninger indenfor kulturmiljøet og opført op til år 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Færgegården med SAVE-værdien 5 er sårbar overfor ombygning eller nedrivning, hvis man ikke kender til bygningens betydning for det bevaringsværdige kulturmiljø.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Thurø_Færgested her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Thurø færgested skal bevares som et særegent kulturmiljø med de lange moler, som karakteristiske menneskeskabte landskabselementer, der kalder på forbindelse hen over sundet.

Kulturmiljøet skal sikres og synliggøres som eksempel på fortællingen om færgedrift til de små og større øer i Øhavet. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere og brugere indenfor området, borgere og turister.

Det er byrådets mål, at:

• kulturmiljøet Troense skipperby bevares og synliggøres som eksempel på ny by etableret af det nærliggende gods og senere udviklet som skipperby,
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet,
• kulturmiljøets værdier sikres og udnyttes som et aktiv for ejere, borgerne og turister.

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet

Troense ligger på en pynt på den østlige del af Tåsinge ud mod Thurøsund. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse. Den oprindelige bebyggelse var koncentreret langs Badstuen, Strandgade, Grønnegade og Troense Strandvej. Dette oprindelige bymiljø opleves stærkt endnu og er domineret af de mange velbevarede længehuse, oftest i bindingsværk, men også indimellem fuldmurede, teglhængte huse. Særligt i Grønnegade fremstår dette miljø unikt og velbevaret. På Troense Strandvej er store strækninger karakteriseret ved, at kun den ene side er bebygget, mens husene har små lodder med haver og skure ned mod vandet.

Byens centrum er ved havnen, hvor kroen og den fine skolebygning fra 1790 - opført "til nyttig Kundskabs Udbredelse" - sammen med enkelte andre repræsentative bygninger er samlet.

Kun i byens udkanter ses nyere bygningstyper. Langs Badstuen således en fin bebyggelse i Bedre Byggeskik og et par statslånshuse fra 1950´erne. Hertil er der kommet nyere bebyggelse til "i anden række" bag husene på Troense Strandvej og til dels Slotsalléen. Disse huse markerer sig ikke meget i bybilledet men er opført delvis på bekostning af de æbleplantager, som ellers præger de karakteristiske, smalle grunde, og som stadig ses strække sig bagud fra bebyggelsen langs Grønnegade. Nogle steder er dele af frugthaverne bevaret, også hvor der er opført nyere huse. Beplantningen binder på den måde den nye bebyggelse sammen med stedets særegne historie.

Bebyggelsen langs den ydre del af slotsalléen rummer også Bedre Byggeskik-huse og enkelte nyere huse. Bymiljøet her fremstår generelt mindre harmonisk end i resten af byen. En større almennyttig bebyggelse på Eghavevej adskiller sig fuldstændigt fra den resterende bebyggelse.

Et særligt område er Jacobsens plads, hvor resterne af et gammelt skibsværft med moler, bedding, planhus og skure ses. Områdets anlæg og bygninger er i meget ringe stand og visse dele synes i direkte fare for at styrte sammen.

Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier er:

• den ældre bebyggelse på Badstuen, Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen
• velbevarede skure og udhuse
• se lange, ubebyggede baghaver med abildgårde i hele byen, og særligt langs Grønnegade.
• Slotsalléens allétræer
• Jacobsens plads med tilhørende bebyggelse

Store dele af bebyggelsen fremstår velholdt og velbevaret. Bebyggelsen er sårbar både overfor overdreven romantisering og for ekstravagante ombygninger i det attraktive bymiljø med gode havudsigter. Jacobsens plads har akut behov for genopbygning, hvis bevaringsværdierne her skal sikres. De mange abildgårde overalt i byen er sårbare overfor omlægning af haver; nogle steder er haverne omlagt til åbne parker, og denne tendens kan brede sig. Andre steder er truslen snarere tilgroning. Endelig er baghaverne nogle steder blevet udstykket til ny bebyggelse.

Der er udarbejdet bevarende lokalplan (nr. 386) for Troense. Alle bygninger opført op til år 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Troense_skipperby her.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Troense skipperby skal bevares som et stemningsfuldt kulturmiljø og nænsomt videreudvikles.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for ejere og brugere, borgere og turister. Blandt virkemidlerne til at forstærke kulturmiljøet kan eksempelvis være:

• renovering af Jacobsens plads.
• plejeplaner for områdets grønne strukturer, herunder genplantning af frugttræer i kulturmiljøets abildgårde

Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:

• der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
• de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet herunder.

Værdifulde spor fra kystkulturen
Sporene efter kystkultur er under pres på grund af funktionstømning, nye rekreative behov eller ønsket om genskabelse af naturområder. Det drejer sig for eksempel om fiskernes garnhuse, bådebyggerpladser og tjæregryder. Større sammenhængende kystkulturmiljøer i Svendborg Kommune er sikret via udpegning og retningslinjer i afsnittet Kulturmiljø ved kyst. De tre kystkulturelementer Kystfiskerplads ved Fiskop, Mårodde røgeri og Vindebyøre anløbsbro indgår på nuværende tidspunkt i kommuneplanen som bevaringsværdige kystkulturelementer.

Kystfiskerplads ved Fiskop
Kystfiskerpladsen ved Fiskop er opstået i løbet af 1800-tallet. Sporet fortæller om kystfiskerkulturen ved Svendborg Sunds beskyttede kyster.

Kystfiskerpladsen ligger for enden af en smal stikvej fra Rantzausmindevej. Her ligger et bevaret fiskerhus og stejlepladsen, som i dag er delvis bebygget med en ny bolig, samt selve kystlandingspladsen, hvor der er anlagt en lille havn med slæbested. Det nederste af landingspladsen er skærmet mod vest af et 1½ meter højt tangdige, som er opført ovenpå en stensætning. Stensætningen er siden sikret med beton. Et grejskur i form af et halvtag er integreret med tangdiget. Stedet er stadig i brug i forbindelse med fiskeri på Sundet.

De bærende bevaringsværdier er:

• landingspladsen med havn
• tangdiget
• grejskur tæt sammenbygget med tangdiget

Stedet er som kystkulturelement især sårbart overfor ophør af fiskeriet, der vurderes at være en forudsætning for løbende vedligehold. Området er ikke offentligt tilgængeligt.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kystkulturelementet pdf Kystfiskerplads_ved_Fiskop her.

Mårodde røgeri
Mårodde røgeri er et af de få bevarede fiskerøgerier og med enestående beliggenhed på Mårodde på Thurø. Området fortæller om fiskeriets betydning på småøerne i Øhavet. Røgeriet er bygget 1871 og var oprindeligt anlagt med en bro, sådan at fangsten kunne losses direkte ind i røgeriet.

Mårodde røgeri ligger yderst på Mårodde og har især fra søsiden en stærk maritim signalværdi. Bygningerne er gulkalkede og med en høj karakteristisk røgeriskorsten. Den ene fløj af røgeriet stod oprindeligt på pæle. Der blev hovedsageligt røget makrel, ål og sild. Røgeriet blev nedlagt i 1950´erne pga. nye myndighedskrav. Siden har det gamle røgeri fungeret som hotel, pension og privatbeboelse.

Selve røgeriet udgør den bærende bevaringsværdi i området.

Røgeriet omfatter en beboelse, der bærer kraftigt præg af den senere anvendelse som hotel, og selve røgeriet med den karakteristiske skorsten. Stedet er i dag privatiseret, hvilket svækker oplevelsesværdierne i området. Bygningerne, som er opført op til år 1940, har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Vindebyøre anløbsbro
Vindebyøre anløbsbro (også kaldet ”Skansen anløbsbro”) er en stor skibsbro af træ og af ældre type. Den oprindelige anløbsbro blev opført i 1944 til dampfærger på sundet. I dag fungerer den som anløbsbro for M/S Helge. Kultursporet fortæller dels om Sundfarten, der forbandt Svendborg by med Tåsinge og Thurø, og som stadig fungerer som turistfart om sommeren, og dels om det rige rekreative liv omkring Svendborg.

Anlægsbroen ligger yderst på en pynt på Vindebyøre lige overfor Christiansminde. Broen er en trækonstruktion, og hvor den rammer kysten ses rester af en gammel stenbelægning. Området er i øvrigt udlagt med græs og bruges som rekreativt område.

Træbroens udformning efter ældre type og den bevarede stenbelægning udgør de bærende bevaringsværdier. Områdets kvaliteter er især bundet til udsigten og udflugtsmuligheder i nærområdet.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kystkulturelementet pdf Vindebyøre_anløbsbro her.

Strategi og indsats

Sporene efter den kulturhistoriske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystkulturmiljøer og -elementer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Retningslinjerne for de udpegede, bevaringsværdige kystkulturelementer skal iagttages i forbindelse med planlægning og administration i områderne.

Byrådet ønsker, at udpegningen af bevaringsværdige kystkulturelementer også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning og engagement om kulturværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser. Svendborg Kommune vil sammen med Svendborg Museum skabe en øget bevidsthed om de forskellige kulturmiljøer og deres elementer gennem formidling.

Byrådet ønsker også, at de bevaringsværdige kystkulturelementer bliver indarbejdet i en oplevelsesrute til kyststeder med historie.