Feriecentre og overnatning

Kultur- og fritidsområdet er en væsentlig drivkraft for udviklingen af Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune er stedet, hvor livet udfordres og nydes med afsæt i lokale kultur- og fritidstilbud og den omkringliggende natur. Deltagelse i kultur og fritidsaktiviteter skaber og understøtter dannelse, oplevelser og attraktioner. Kommunens støtte til kultur og fritidsaktiviteter drives og udvikles indenfor rammerne af Svendborg Kommunes Kulturstrategi ”Kulturløftet”, Folkeoplysningspolitik, Idrætspolitik og Citta Slow .

Det er Byrådets mål, at:

  • der forsat skal arbejdes på at skabe en bred vifte af overnatningsmuligheder i Svendborg Kommune.
  • den samlede overnatningskapacitet i hele kommunen skal kunne øges med henblik på at styrke kommunens position som attraktivt turistmål.
  • turismeindsatsen skal udvikles i overensstemmelse med Cittaslow-principperne, hvor der satses på kvalitet og en fremhævelse af Sydfyn og Øhavets særlige natur- og kulturværdier.
  • udviklingen af feriecentre og overnatning sker i overensstemmelse med de overordnede turistpolitiske overvejelser som beskrevet i afsnittet om Turisme og vækst.

Retningslinjer for turistcentre, feriecentre, kroer, hoteller og lignende

  • I den kystnære zone er Svendborg By og Lundeborg udpeget som turistcentre.
  • Der kan i den kystnære zone kun udlægges arealer til ferieanlæg med eller uden overnatningsmuligheder i eller i umiddelbar tilknytning til kommuneplanens udpegede turistcentre.
  • Uden for den kystnære zone kan der planlægges nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i bymønsteret i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for byvækst.
  • Arealer der er udlagt til denne type formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse.
  • Der kan i eksisterende bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder/værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan normalt ikke tillades over 10 lejligheder/værelser pr. ejendom.
  • Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som ligger udenfor kommuneplanens udpegede turistcentre, og som allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg.
  • Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes.

Uddybning:
Feriecentre, kroer, hoteller og lignende er enhver form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel, ferieby, feriecenter, feriekoloni, oplevelsescentre, forlystelsesparker, vandland, motel, kro, vandrehjem, bed&breakfast eller lignende.

Tilladelser:
Etablering af feriecentre, kroer, hoteller og lignende kræver normalt en række tilladelser, som også kan begrænse planmulighederne. F.eks. skal tilladelse til udvidet/ændret benyttelse af bestående adgang til det overordnede vejnet indhentes hos den pågældende vejbestyrelse i henhold til Vejloven.

Turistcentre Svendborg By og Lundeborg

Feriehotel ved Bjørnemosegård ved Skårupøre Strandvej

  • Eventuelle ændringer at feriehotel/feriecenter på Bjørnemosegård øst for Svendborg kan kun ske inden for rammerne af eksisterende bygningsmasse, idet der dog kan foretages en afrunding af bygningsanlægget mellem hovedbygningen og driftsbygningen.

Uddybning:
Det udpegede område til feriehotel/feriecenter på Bjørnemosegård øst for Svendborg ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. En ændret anvendelse og eventuelle tilbygninger kræver dispensation herfor.

Herunder ses kort over planlagte ferie- og oplevelsescentre

Statisk kort

Oplevelser og overnatning omkring Øhavet
Det Sydfynske Øhav er et naturområde af international værdi og et aktiv i turismeudviklingen i Danmark. For Sydfyn er Øhavet et stærkt brand, og adgangen til havet har sat markante maritime spor i udviklingen og folkesjælen på Sydfyn. I Planstrategien 2016 for Svendborg Kommune har Byrådet peget på det maritime som et af de gennemgående temaer, der også spiller en vigtig rolle fremover i udviklingen af Svendborg Kommune. Ikke mindst i forhold til udviklingen af oplevelsesøkonomien. Byrådet peger på styrkepositioner og udviklingsområder indenfor det maritime, aktiv ferie, det kulinariske, kulturoplevelser og naturturisme som særlige indsatser.

Svendborg Havn er et stærkt maritimt centrum på Sydfyn, og byens dynamik med handel, service, byliv og kultur er en væsentlig attraktion på Fyn. Herudover er Svendborg Kommune begunstiget med herligheder og velbevarede kulturmiljøer ved kysterne og i baglandet. Denne oplevelsespalet udgør et stærkt potentiale, der på forskellig vis kan kobles til overnatningsstederne i området.

 

Overnatningskapacitet i Svendborg Kommune
I Svendborg Kommune er der et bredt udbud af forskellige typer af overnatningstilbud. Hoteller, herregårdsovernatning, kroer, vandrehjem, bondegårdsferie og Bed & Breakfast. Dertil er der nyanlagte shelterpladser. Der er en samlet kapacitet på ca 1200 senge, hvoraf de fleste findes i og nær Svendborg by.

Brug af eksisterende bygningsmasse
Udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i det åbne land kan være med til at bevare de karakteristiske fynske landskabstræk og den bevaringsværdige bygningskultur.

Efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne i planloven kan der gives tilladelse til indretning og udlejning af op til 10 ferieboliger på en nuværende eller tidligere landbrugsejendom i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte stuehuse.

Flere herregårde vælger også at bruge de historiske rammer til at udbyde særlige konference- og wellnesskoncepter. Som eksempel kan nævnes Broholm Gods, der kombinerer kursusvirksomhed med arrangementer og overnatningsmuligheder, eller godset Bjørnemosegård, der efter modernisering i 2007 fremstår som et attraktivt ferie- og konferencedomicil.

 

Turismemålgrupper og overnatning
Som led i en strategi, der skal sikre og styrke Svendborg Kommunes image som en gæstfri og attraktiv kommune at besøge, er det vigtigt, at der er et varieret udbud af overnatningsmuligheder for både sæson- og helårsturismen.

Der skal sikres muligheder lige fra den vandrende naturturist eller kajakroer, som overnatter i shelters til ferieturisten, der efterspørger vandrerhjem, campingpladser, feriehuse eller hoteller med høj servicestandard og til overnatningsfacliliteter i forbindelse med erhvervsturisme.

Byrådet ønsker, at overnatningsstederne skal have mulighed for i et vist omfang at kunne udvide deres overnatningskapacitet, hvis det kan ske uden at tilsidesætte bykvalitet, kulturværdier, naturbeskyttelses- og miljøinteresser.

 

Turistcentre i Svendborg by og Lundeborg
For de kystnære områder er Svendborg og Lundeborg udpeget som turistcentre og dermed som fremtidige, primære lokaliseringssteder for større ferie- og fritidsanlæg i den kystnære zone.

Svendborg by skal være lokomotiv i en sydfynsk udvikling også på turismeområdet, dels i kraft af udvælgelsen som Særligt Feriested af Videncenter for Kystturisme og dels for at sikre grundlaget for forretning for turismevirksomhederne. De igangværende udviklingsplaner for omdannelse af bymidten og havneområdet i Svendborg vil fortsat gennem planperioden være de centrale omdrejningspunkter for at skabe øget vækst på Sydfyn. Ved at skabe sammenhæng mellem bymidten og havnekvarteret skal områdets kreative tiltrækningskraft styrkes, så Svendborg by kan blive et kraftfuldt turistcenter for hele Sydfyn og Øhavet.

Lundeborgs status som et mindre turistcenter ved Storebæltskysten opretholdes i Kommuneplan 2017. Det giver mulighed for at sammentænke og opnå synergieffekter mellem fritids- og ferieanlæg, overnatningsmuligheder og attraktioner i Lundeborg og ved Storebæltskysten samt ind i landet ved Oure, Broholm, Gudme og Hesselager. Byrådet vil understøtte arbejdet for at skabe oplevelsesmæssig merværdi af den kulturhistoriske sammenhæng mellem Gudme, Broholm og Lundeborg gennem fortællingerne om stedernes gensidige forbundethed gennem tiden.

Udenfor de kystnære områder vurderes der ikke i øjeblikket ikke at være behov for en lige så præcis styring af udviklingen som i den kystnære zone. I disse områder udpeges der derfor ikke turistcentre. I disse områder finder Byrådet dog også, at placeringen af ferie- og fritidsanlæg som hovedregel skal ske i tilknytning til eksisterende større sammenhængende bymæssig bebyggelse for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne m.v. i det åbne land.