Cittaslow – Agenda 21

Cittaslow – rammen om det gode liv

Svendborg ønsker at sætte fokus på tid til nærvær og fordybelse, kvalitet og oplevelser og at nyde livet. Det sker blandt andet gennem Cittaslow, som er et internationalt netværk af byer, der har det tilfælles, at de gerne vil styrke rammerne om "det gode liv". Svendborg Kommune blev som den første kommune i Danmark optaget i bynetværket i marts 2008. Der er i dag mere end 126 Cittaslow byer fra 19 lande over hele verden. Der er dog ingen andre danske byer, som er Cittaslow byer.

”Citta” betyder by på italiensk. Cittaslow opstod i slutningen af 1990´erne i Italien og er en videreudvikling af "Slowfoodbevægelsen" og dets oprør mod fastfoodkulturen ved at vægte værdien af gode, lokale råvarer, og mad, der er lavet "fra bunden". At være Cittaslow betyder, at Svendborg ønsker at skærpe opmærksomheden omkring de mere bløde værdier af vores tilværelse ved at vægte parametre som livskvalitet, eftertænksomhed, nærvær og fordybelse. Læs mere om principperne for Cittaslow her.


En lokal indsats for en global dagsorden

Der er mange ligheder mellem intentionerne bag Cittaslow og Lokal Agenda 21. Lokal Agenda 21 handler om bæredygtighed, respekt for de naturgivne ressourcer og borgerinddragelse. Det bærende princip er, at de store mål skal opnås gennem handling på det lokale niveau. Det er i høj grad også princippet i Cittaslow.

Ved at satse på en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling sikrer vi, at kommunen er og forbliver et attraktivt sted for eksisterende og kommende borgere samt erhvervsliv og turister. Med naturen og Øhavet som drivkraft sætter vi fokus på sundhed, uddannelse, byudvikling, turisme og friluftsliv. Det er med til at sikre opfyldelsen af vores forpligtelser både i Cittaslow og Lokal Agenda 21.

Svendborg Kommunes Lokal Agenda 21-strategi er indskrevet i Planstrategi 16: ”Vores steder – Broen til fremtiden”. I stedet for at udarbejde en selvstændig Lokal Agenda 21 strategi, indarbejdes intentionerne i Lokal Agenda 21 i stedet i alle de politikker, planer og strategier, hvor det er relevant. Herunder også kommuneplanen.


Mere natur, sundhed og bæredygtighed

Tilgængeligheden og nærheden til natur og naturoplevelser har stor betydning for bosætning og sundhed. Natur og naturoplevelser giver borgerne et sundere og rigere liv i form af motion og rekreation. Naturen skaber gode rammer for afstresning og samvær med andre.

Byrådet ønsker at skabe adgang til flere naturarealer og kommuneplanen indeholder udpegninger for ny natur og mere sammenhængende natur = Grønt Danmarkskort. Sideløbende skal øget fokus på skovrejsning være med til at opsamle CO2 fra atmosfæren, beskytte grundvandet og udbygge de bynære rekreative- og friluftsmæssige kvaliteter.

Svendborg Kommune arbejder blandt andet på at sikre og udbygge overdrevslandskabet i Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og naturen på øerne i Det Sydfynske Øhav.

Udviklingen og benyttelsen af naturområderne skal ske på en sådan måde, at aktiviteterne tager hensyn til både naturens sårbarhed og de lokale beboeres ønsker.

En stor del af de gæster og turister, der besøger Svendborg i dag kommer for at opleve de smukke landskaber, storslåede udsigter, kommunens lange kystlinje og Det Sydfynske Øhav. Byrådet ønsker at udbygge og sikre adgangen til det åbne land og kysten. Adgangen til kysten tænkes sammen med stinet, opholdsarealer og muligheder for isætning af for eksempel kajakker, surfere og mindre motorbåde.

Gennem Naturturisme arbejder kommunen aktivt for at skabe flere oplevelser i naturen. Læs mere om naturturisme her

Som Cittaslow kommune har Svendborg et særligt fokus på at minimere den visuelle forurening af kommunens byrum herunder mindske lysforureningen. Dog kan belysning i byer og bymidte understøtte bymiljøernes særpræg og udvikling. Udenfor byerne er det vigtigt, at nattens mørke og stjernehimmelen skal kunne opleves.

En vigtig del af det at være Cittaslow er at skabe udvikling med omtanke. Det er også med til at understøtte Lokal Agenda 21. Tankefuld er Svendborg kommunes største byudviklingsprojekt, der er udviklet helt efter Cittaslowprincipper. Her er der tænkt langsigtet og bæredygtigt med fokus på alternativ energi, energibesparelser og lokal afledning af regnvand. Et andet eksempel på, at bæredygtighed vægtes højt i byggeri er ”Humlebien”, som er den første DGNB-certificerede børneinstitution i Danmark. DGNB er en bæredygtighedscertificering, hvor der stilles krav til alt fra byggematerialer, energiforbrug, rengøring, vedligehold og økonomi over 50 år.

Kommunens klima- og energipolitik er med til at understøtte både Cittaslow og Lokal Agenda 21. I politikken er der fastlagt mål for en fuld omstilling til vedvarende energi. Som en følge af politikken har kommunen løbende fokus og budget til tiltag og projekter indenfor området. De omfatter blandt andet energirenoveringer af egne bygninger, tilskud til energitjek i private bygninger, undervisningsaktiviteter (herunder at flere skoler bliver Grønt Flag Skoler), indkøb og leasing af el- og hybridbiler og elcykler, øget affaldssortering og skovrejsning. Desuden er Svendborg Kommune partner i GO2Green, som er en lokal organisation, som arbejder for den grønne omstilling. Se klima- og energipolitikken her.


Udvikling med respekt for de lokale traditioner, særpræg og historie

Cittaslow lægger op til en udvikling, hvor tidens udfordringer mødes med en særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen - hvordan vi får de bedste, moderne, teknologiske løsninger med afsæt i lokale traditioner, særpræg eller historie.

For at kunne udnytte potentialet er det vigtigt at kende værdierne samt skabe et solidt grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger om de langsigtede omdannelsesprocesser. På den måde kan vi sikre, at vores historie og identitet ikke går tabt - det gælder f. eks ved omdannelsen af Svendborg havn fra en gammel industrihavn til en ny aktiv bydel såvel som ved bevaring af fortidsminder eller et særligt kulturlandskab.

Svendborg havn er af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget til særlig bevaringsværdig Kulturarvshavn, og ved at inddrage kulturarven som ressource i fremtidens omdannelse af for eksempel de bynære havnearealer styrkes den langsigtede udvikling og områdernes forankring i rum og tid.

Set udefra har Svendborg Kommune en forhistorisk kulturarv, som for et par områders vedkommende (Gudme og Lundeborg) kan betegnes som nationalt enestående. For hele kommunen gælder, at der ved herregårde, kyststeder og skolemiljøer er bevaret værdifulde, sammenhængende kulturmiljøer af stor bevaringsværdi. Kommuneplanen indeholder særskilte afsnit om fælles kulturarv, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Svendborg Kommune arbejder med at styrke forbindelsen mellem den eksisterende bymidte og havneområdet, som på den måde vil udvikle sig fra en ren erhvervshavn til et mere sammensat område med nye funktioner, bygninger og offentlige rum. Samlet betyder en øget indsats i Svendborgs byrum en styrket og kvalitetsbevidst by, der inviterer til og tilbyder ganske særlige oplevelser. Områdefornyelsesprojektet "Liv i min by" renoverer, forskønner og skaber aktiviteter i Svendborg fra 2016-2020. Borgerinddragelse er helt essentiel i projektet.


Lokale fødevarer og initiativer

En årlig hovedbegivenhed for Cittaslow er ”Kulinarisk Sydfyns Fødevaremarked”. Det er Nordens største fødevaremarked hvor udstillere fra Danmark og udlandet kræser for publikum med højt humør og høj kvalitet - en fest af sanseindtryk og samtidig udfordringer med holdninger til kvalitet, madkultur, økologi og sundhed. Bag eventen står foreningen ”Kulinarisk Sydfyn”, som har til formål at synliggøre og markedsføre regionale råvarer, producenter og spisesteder, herunder skabe en national bevidsthed om Sydfyn som et kulinarisk område med en kvalitetsbevidst kost- og spisekultur og som et nationalt mødested for "madfolk" i bred forstand.

Kulinarisk Sydfyn er medlem af Smagen af Fyn, som er et samarbejde mellem store og små fødevareproducenter, brygmestre, gårdbutikker, kokke og restauratører, som arbejder for at bringe de bedste fynske fødevarer fra jord til bord. Alt sammen er fuldt foreneligt med både Cittaslow og Lokal Agenda 21. Der er stor bevidsthed om værdien af lokale traditioner og om at værne om kvalitet i Svendborg Kommune. Derfor har Svendborg Kommune indgået en samarbejdsaftale med Kulinarisk Sydfyn, som indebærer, at der gennem Kulinarisk Kontor arbejdes for at udbrede Cittaslow i byen og lokalområdet med særligt fokus på certificering af lokale fødevarer.

Cittaslow certificerer butikker og virksomheder, som ønsker at være med til at udbrede Cittaslow-tanken. I 2017 er der 77 lokale certificerede virksomheder i Svendborg indenfor produktion, liberalt erhverv, fødevarer, kunsthåndværk mv.

En række butikker og virksomheder er desuden gået sammen om en fælles markedsføring af deres produkter i Latinerkvarterets små oaser. Her kobles butikkernes produkter med oplevelser i den gamle middelalderby med fokus på den totale indkøbsoplevelse. Det ligger helt i tråd med principperne i Cittaslow at udvikle nye indkøbsoplevelser og dermed skabe mere helhed og kvalitet i vores dagligdag.

De mange aktiviteter i Cittaslow afspejler, at Cittaslow både har et kommunalt og et privat afsæt.


Åbenhed og samskabelse

Svendborg Kommune ønsker en visionær udvikling, hvor borgerne inddrages aktivt og med fokus på "det gode liv", kvalitet og dialogen som redskab til fornyelse og forandring. Borgerinddragelse og samskabelse er nøgleord i dialogen med borgerne.

Byrådet ønsker, at borgere, organisationer og virksomheder i Svendborg Kommune inviteres til aktivt medspil omkring udviklingen af Cittaslow samt i integrationen af Lokal Agenda 21. På den måde sikres også et ejerskab og lokal forankring af de mange forskellige projekter og initiativer. Det lokale islæt og forankringen i lokalområdet er netop et af grundprincipperne i Cittaslow.