Havn

Det er byrådets mål, at:

• udvikle Svendborg Havn både som et nyt sammensat byområde og en levende erhvervshavn.
• fastholde Svendborg Havn som færgehavn for forbindelserne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø.
• forbedre sammenhængen mellem Svendborg bymidte og havnen.
• sikre og udvikle kulturarven på havnene både i form af det byggede miljø og de erhverv og aktiviteter som giver det særlige maritime liv.
• åbne havnene for kultur- og fritidsaktiviteter, der bidrager til at skabe liv på havnene.
• udvikle Svendborg havnefront (Den Blå Kant) som et rekreativt område for borgere og gæster og samtidig sikre området mod klimaforandringer.
• udvikle Frederiksø som et nyt byområde med plads til erhverv og kultur
• samle maritime uddannelser og erhverv i et maritimt kraftcenter

Nye havneanlæg og udvidelse af eksisterende havne

• Etablering af nye havneanlæg uden tilknytning til Svendborg og Lundeborg havne kræver en særskilt planlægning.
• Udvidelse af Svendborg og Lundeborg havn kan ske, såfremt nationale eller regionale interesser herved ikke tilsidesættes og såfremt udvidelsen ikke kræver et særskilt VVM tillæg til kommuneplanen

Fremtidens Havn – udviklingsplanen

I 2014 blev ”Fremtidens Havn – Udviklingsplan for Svendborg Havn” vedtaget med et højt ambitionsniveau for Svendborg Havns fremtid. Svendborg Havn står over for store udfordringer i omdannelsen fra den traditionelle industrihavn, men har samtidig store muligheder i kraft af kulturarven, stedets attraktion og livet på havnen. Udfordringerne ligner på mange måder dem, som andre danske havne står overfor. Svendborg Havn rummer imidlertid så mange potentialer, at der er gode betingelser for at tage udfordringerne op.

Udfordringer for havnen

Den grundlæggende udfordring består i, at transport- og fremstillingssektoren indenfor en årrække er fuldstændigt forandret. De store, gamle industrivirksomheder, som havnen er indrettet til, er lukket i 1990’erne og 2000’erne. Samtidig foregår godstransporten til og fra det sydfynske område nu næsten udelukkende på lastbiler.

I takt med at mange af de traditionelle havneafhængige industriarbejdspladser er flyttet eller lukket, er nye virksomheder flyttet ind. Nye virksomheder og eksempelvis kulturarrangementer skaber nye miljømæssige udfordringer.

Samlet set er der på havnen langt færre industriarbejdspladser end for år tilbage, og Svendborg Havn har oplevet en stor tilbagegang i godsomsætning og indtjening.

Sammenhængen mellem by og havn i Svendborg er også en udfordring. Trods nærheden danner veje og banearealer en barriere for samspillet. Og både nyere krav om at afspærre dele af havnen som led i terrorbekæmpelse og øgede miljøkrav til virksomhederne vanskeliggør den sammenkobling mellem bymidte og havn, som står højt på den politiske ønskeseddel.

Muligheder i havnen

Svendborg Havns store styrke er, at den er attraktiv. Det er byrådets opfattelse, at hvis der skabes de rette rammer, vil der med en forbedring af konjunkturerne kunne blive konkurrence om at udvikle arealerne. Havneområdet er således attraktivt både for udvikling af erhverv, kultur og bosætning. Årsagen er blandt andet den maritime historie og havnens særdeles velbevarede kulturarv. Denne identitet er vigtig både for gamle og nye maritime aktiviteter, og for nye erhverv og mere bosætning og kultur.

Ved siden af den maritime kulturarv udgør havnen også en afgørende rekreativ ressource for hele byen samt for byens gæster og turister. Her ligger et stort potentiale for at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Udviklingsplanens rolle og opbygning

Udviklingsplanen sætter billeder på visionen for havnens fremtid. Den kan derfor benyttes til at udvikle samarbejdet med interessenter samt opsøge mulige samarbejdspartnere og investorer.

Udviklingsplanen har en lang tidshorisont. De bærende værdier udgør et værdigrundlag, som er en rød tråd gennem de mange initiativer og projekter, som sættes i gang over en årrække.

Planen er både en overordnet ramme for hvilke anvendelser, der kan tillades og i hvilken udstrækning, der kan bygges. Men den endelige udformning og arkitektur fastlægges i detailplanlægningen, det vil sige i lokalplaner, og i samarbejde med borgere, interessenter og investorer.

Den Blandede By

Bedre sammenhæng mellem havn og by er et hovedmål for fremtidens havn. Den Blandede By er området fra Frederiksgade i syd til Nyborgvej og Østre Havnevej i nordøst. I Udviklingsplanen er området planlagt opdelt i mindre karréer i op til 4 etagers højde. Mellem karréerne, og på langs gennem dem, er der planlagt mindre stræder og byrum. Dermed afspejler det nye byområde den eksisterende bymidtes karakter. Ved at bygge ny by i samme skala som bymidten, med stræder og gårdrum, skaber vi en ny og bedre sammenhæng mellem bymidte og havn.

Se også afsnit om Liv i Min By.

Den Blå Kant og Klimasikring

Den Blå Kant er svendborgensernes og vores gæsters fælles byrum mellem by og vand. Den Blå Kant skal give forbindelse og rum for byliv hele havnen rundt.

Den Blå Kant er et sammenhængende projekt, der forbinder havnen fra Christiansmindestien i nordøst til Den Runde Lystbådehavn mod sydvest. Via stier, kajer, promenader og opholdsrum med rekreative aktiviteter og oplevelser skal Den Blå Kant skabe offentlig tilgængelighed, forbindelse og byliv hele havnen rundt. Den Blå Kant skal samtidig sikre havnen og den omkringliggende by mod højvande og skybrud som led i klimasikringen af havnen.

Frederiksø – kultur og erhverv

Frederiksø er byens åbne ø med oplevelser året rundt. På Frederiksø mødes de maritime erhverv med maritim turisme og kulturarv, anderledes kultur og outdooraktiviteter.

Frederiksø skal være hele byens ø og er tiltænkt en blanding af kultur og erhverv. Øens nordside summer af aktivitet indenfor maritime erhverv: skibs- og motorreparation. I de tidligere værftsbygninger på øens sydside, hvoraf flere er bevaringsværdige, er det Udviklingsplanens mål at afprøve muligheder indenfor kultur og kulturerhverv.

Maritimt Kraftcenter

De maritime uddannelser og maritime erhverv hører til nogle af Svendborgs absolutte styrker. På Nordre Kaj er der skabt rammer for at samle maritime uddannelser og erhverv i et nyt kraftcenter.

Med Udviklingsplanen er der på Nordre Kaj udlagt et areal til placering af et såkaldt Maritimt Kraftcenter. Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) er drivkraften i udviklingen af dette område. Idéen er her at udvikle fremtidens maritime uddannelser af såvel navigatører som maskinmestre. Samtidig arbejdes der på i tilknytning til uddannelsesinstitutionen at etablere et hus for maritime erhverv, hvor samspil og synergi ift. de videregående uddannelser skal være i højsædet.

Midlertidighed og afprøvning

Afprøvning af muligheder i nogle korte, overskuelige forløb. Sådan kan vi holde gang i bylivet, gøre havnen endnu mere attraktiv og afprøve, om vi bevæger os i den rigtige retning.

Liv på havnen er en af vores bærende værdier. Det understøtter og udvikler vi ved at afprøve nye idéer og gøre brug af midlertidig anvendelse. Ved at åbne for midlertidige anvendelser kan vi eksperimentere og engagere interessenter og brugere i mindre projekter. Gennem evaluering og opsamling af erfaringer kan de midlertidige anvendelser være med til, at vi bevæger os frem mod de langsigtede mål.

Svendborg Havn som færgehavn

Svendborg havn har fortsat en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. En af grundene hertil er at Svendborg by med sin koncentration af handel og offentlig og privat service, herunder sygehus og uddannelsessteder, fortsat er "hovedstad" for øerne i Det Sydfynske Øhav. Færgegodstransporten har været jævnt stigende til Ærø og Svendborgfærgen er Ærøs mest benyttede færgerute.

Ærø Kommune fremsatte i 2008, med baggrund i en undersøgelse af den fremtidige færgestruktur for øen, et ønske overfor Svendborg Kommune om udflytning af færgelejet fra Svendborg Havn til Skovballe på Sydtåsinge. Ærø Kommunes mål var at skabe timedrift på en sådan rute ved at besejle den med de to færger fra de daværende ruter Marstal-Rudkøbing og Ærøskøbing-Svendborg. En ny rute til Skovballe ville medføre ændringer i det Habitat- og EU Fuglebeskyttelsesområde som en stor del af Det sydfynske Øhav er omfattet af, og planerne blev derfor i foråret 2009 underkastet en undersøgelse af konsekvenserne af alternative linjeføringer for den fremtidige besejling af Ærø.

I september 2009 blev der fremlagt en konsulentrapport som beskrev trafikale, miljømæssige og anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser af en udflytning af Ærøfærgen til henholdsvis anløb ved Skovballe og som et alternativ på Fynssiden øst for Ballen. Om en placering ved Skovballe vurderedes det i rapporten, "at effekterne i relation til sejlads og gravning af sejlrender, forstyrrelse af trækfugle, etablering af havn og andre anlæg indenfor Natura 2000 området, herunder forringelse af marine og kystbaserede naturtyper for det internationale beskyttelsesområde vil medføre, at der ikke kan forventes godkendelse af planlægningen". Angående en placering ved Ballen blev det konkluderet, at der "formentlig vil kunne opnå(s) tilladelse ved en VVM undersøgelse, eventuelt med en række tiltag for at imødegå negative effekter fra etableringen." Svendborg Byråd har på den baggrund valgt at fastholde færgetrafikken fra Svendborg Havn.

Styrket gæstehavn

Der har været egentlig lystsejlads i Svendborg Sund siden midten af 1800-tallet. Forskellige steder i inderhavnen har der været broer for småbåde og lystsejlere. Anvendelsen af Jessens Mole er gradvist overgået fra trafikhavn til mere rekreativ anvendelse og er nu en populær gæstehavn i Det Sydfynske Øhav. I 2008 og -09 gennemførte Svendborg Havn en omfattende fornyelse og udvidelse af inderhavnen med nye broer, en flydende servicebygning og havnekontor og "Bølgen", som er et flydende opholds- og oplevelsesrum midt i havnebassinet. Herfra er der udsigt til aktiviteter og liv i store dele af havnen. På kajen ud for Toldboden blev der etableret opholds- og legearealer til glæde for både gæstesejlere og byens borgere, ikke mindst børn og unge. I 2016 blev der gennemført en omfattende renovering af Den Runde Lystbådehavn, hvor den karakteristiske, historiske ramme er fastholdt i nye materialer.

Udviklingen af Frederiksø og den fremtidige udvikling af hele området som omfatter Den Blå Kant er desuden med til at styrke oplevelsen af Svendborg Havn som en imødekommende, aktiv havn for såvel gæster som borgere.

Statens krav til den kommunale planlægning

En række ministerier og KL indgik i februar 2015 en havneaftale, som fastslår statslige mål om

• at udvikle en række centrale havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive, konkurrencedygtige virksomheder.
• at havnenes udvikling sker i samspil med de omkringliggende byer
• at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport

Vurderingen af hvilke havnefunktioner, der er af statslig interesse, skal iht. aftalen baseres på den enkelte havnefunktions betydning for samfundet som helhed – dvs. på regionalt og nationalt plan, og desuden skal vurderingen baseres på følgende principper:

Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det gælder fx havnearealer til opretholdelse af energiforsyningen, herunder forsyning med og fremstilling af biobrændsler, udskibning af olieprodukter, elværkernes havne og oplag mv.
Planlægningen må ikke hindre udviklingsmuligheder for håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser fx containergods og vindmøller.
Der skal på nationalt niveau være arealer til at sikre overordnede trafikforbindelser og godsstrømme fx RO/RO og færgefart.
Der skal sikres en regional fordeling af havnearealer med faciliteter for losning og distribution af marine råstoffer.
Der skal på nationalt niveau være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov.
Kommunerne bør ved planlægning af zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter, forholde sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder.
I aftalen fastslås det endvidere, at ”de statslige interesser knytter sig til et relativt begrænset antal havne, som i kraft af deres placering i infrastrukturen, regionale betydning, godsomsætning, større virksomheder mv. er af central betydning”.

Med kommuneplanens mål og rammebestemmelser er planlægningen for Svendborg Havn ikke i konflikt med de statslige interesser. Svendborg Havn bidrager med arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, herunder korn- og foderstoffer, biobrændsler og værftsaktiviteter. Svendborg havn kan ikke siges at håndtere godstyper af national betydning, ligesom Svendborg Havn ikke i en længere årrække har indgået i distributionen af marine råstoffer eller har haft betydning for fiskerierhvervet. Ved sikring af arealer til færgetrafikken bidrager Svendborg Havn til en færgedrift af regional betydning.

Gennem kommuneplanens rammebestemmelser er der foretaget en zonering af havnen som i videst muligt omfang forebygger miljøkonflikter. Det fremtidige behov for havnedrift og havnevirksomheder, forstået som virksomheder med en funktionel afhængighed af nærhed til kajkanten er vanskeligt at fremskrive. Dog kan det konstateres, at godsmængden på Svendborg havn er beskeden i national såvel som i regional sammenhæng.

Havneaftalen fra 2015 stiller konkret tre krav til den kommunale planlægning:

• Kommunerne skal i kommuneplanerne afgrænse de havnearealer, der fremover skal anvendes til erhvervsformål og gennem anvendelsesbestemmelser sikre, at området anvendes til formål, der er forenelige med opretholdelse af havnen som aktiv erhvervshavn. Anvendelsesbestemmelser skal være tilstrækkelig præcise til at hindre en gradvis omdannelse af havnearealer til formål, der ikke er forenelige med fortsat havnedrift. Planlægningen skal desuden sikre, at byudviklingen på naboarealerne ikke er i modstrid med havnens udviklingsmuligheder på lang sigt.
• Planlægningen for byudvikling omkring aktive erhvervshavne skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger. Det indebærer, at vurderingen af risiko- og miljøforhold inddrager alle relevante forhold og ikke begrænses til fx alene at gælde støjforhold. I den sammenhæng vil det være afgørende, at miljøgodkendelser og planbestemmelser ses i sammenhæng og i et langsigtet udviklingsperspektiv. Med en hensigtsmæssig brug af zonering kan der skabes en miljømæssig ”bufferzone” omkring havnen, der minimerer potentielle miljøkonflikter mellem by og havn på kort og lang sigt.
• Planlægning skal have et 12-årigt perspektiv og inddrage berørte parter. Den kommunale planlægning for erhvervshavnen og de omkringliggende arealer forudsætter dialog med havnen og havnens brugere. Såfremt der eksisterer en masterplan for havnens udvikling, bør denne inddrages i planlægningen. Planlægningen skal sikre, at såvel borgere som virksomheder får størst mulig klarhed over havnens udvikling i den 12-årige planperiode.

Med kommuneplanens rammebestemmelser for området omkring Østre Havn, den nordlige del af Frederiksø samt Havnepladsen og Gasværkskajen, er der sikret plads til en aktiv erhvervshavn tilpasset de aktuelle og forventede behov for havnedrift og areal til havnerelaterede virksomheder. Rammebestemmelserne for naboarealerne stiller sig endvidere ikke hindrende for havnens udviklingsmuligheder på langt sigt. Dog er Svendborg Havn på grund af historiske og topografiske forhold, herunder byens nærhed og det smalle sund, underlagt stærke begrænsninger hvad angår udvidelse af arealer til havnedrift.

Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne er der foretaget vurderinger af miljøforholdene, især hvad angår støj fra erhverv og trafik. Det har ført til den zonering, som rammebestemmelserne er udtryk for.

Planlægningen er foretaget i et langsigtet perspektiv og respekterer således gældende lejeaftaler for eksisterende havneerhverv. Planlægningen af havnens fremtid er endvidere sket i en løbende dialog med borgerne og havnens virksomheder. Ved tilblivelsen af Udviklingsplanen Fremtidens Havn i perioden op til 2014, afholdtes der således en lang række dialog- og borgermøder hvilket også er sket i forbindelse med planlægningen for Den Blå Kant i foråret 2017.