Økologiske forbindelser og ny natur

I Svendborg Kommune findes værdifulde naturområder, som rummer sjældne arter og naturtyper og som har stor oplevelsesværdi. Kommunens samlede naturareal er dog relativt lille og de enkelte områder er sårbare, fordi de er små og ligger spredt. Den biologiske mangfoldighed kan ikke opretholdes under de nuværende forhold.

Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare naturværdierne og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Større sammenhængende naturområder giver også bedre muligheder for friluftsliv og for at udvikle naturpleje som driftsgren i landbruget.

Byrådet ønsker at bevare og styrke de eksisterende sammenhængende naturområder og spredningsmuligheder samt udvikle nye naturområder og økologiske forbindelser.

Byrådet ønsker også at sikre en god sammenhæng mellem den grønne struktur i Svendborg by og naturen i det åbne land.

Der udpeges økologiske forbindelser (spredningskorridorer), potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Udpegningerne indgår i Grønt Danmarkskort, der skal danne grundlag for en samlet naturindsats på tværs af kommunegrænserne.

Det er Byrådets mål, at

  • kommunens vilde plante- og dyreliv og naturtyper skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres, og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses.
  • sikre et rent vandmiljø for de kommende generationer.
  • sikre opfyldelse af målene for de internationale naturbeskyttelsesområder og arter.
  • ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.
  • der skabes et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser.
  • lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
  • udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur,
  • befolkningen og turisme. Bynær natur og rekreative områder prioriteres højt.
  • befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige naturområder, hvor det kan ske på en bæredygtig måde, så naturværdierne ikke forringes.
  • formidling af naturen skal styrkes.
  • handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte naturlokaliteter.

Udpegede økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser

  • Inden for områder udpeget som økologisk forbindelse skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Her må ændringer i arealanvendelsen og etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
  • Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det.
  • Inden for potentielle økologiske forbindelser må ændringer i arealanvendelsen eller byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, ikke hindre, at der på et tidspunkt kan skabes en økologisk forbindelse.
  • Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser inden for byzone skal styrke byernes rekreative og naturlige miljøer og indgå og friholdes som rekreative forbindelser ud til det omkringliggende åbne land.
  • De steder, hvor spærringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder væsentlige natursammenhænge, skal der på sigt skabes forbedret faunapassage.

Udpegede potentielle naturområder

Den samlede udpegning af potentielle naturområder udgøres af ’potentielle naturområder’ og ’naturområder, som samtidig bidrager til andre formål’.

  • Arealer udpeget som ’potentielle naturområder’ og ’naturområder, som samtidig bidrager til andre formål’ søges udviklet til naturformål jf. retningslinje for prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort.
  • Arealer udpeget som potentielle naturområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
  • Dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder skal gradvist udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs, at der skabes naturlig hydrologi, eller der skal skabes naturområder, der ligger som trædesten i landskabet, og som kan sikre den nødvendige spredning af de vilde dyr og planter.

Udpegede økologiske forbindelser (eksisterende), potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder fremgår af kortet.

 

Statisk kort

De tre udpegninger har til formål at sikre tilstedeværelsen af større og mere sammenhængende naturområder. En sammenhængende natur betyder, at de eksisterende naturarealer ligger med en indbyrdes afstand, hvor dyr og planter frit kan spredes.

Økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med de Digitale Naturkorts biodiversitetskort og kort over arealer, der understøtter biodiversitet. Biodiversitetskortet fokuserer på viden om, hvor de sjældne og truede arter findes. Endvidere inddrages lokal viden om bl.a. forekomster af hasselmus, klokkefrø og andre sjældne padder i udpegningen.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel.


Økologiske forbindelser

Større sammenhængende naturområder rummer flere arter og større bestande af planter og dyr end flere mindre naturområder med samme areal. De giver bedre muligheder for etablering og spredning af store græssende dyrearter som f.eks. hjorte, og muligheder for at store pladskrævende arter som ørne og traner etablerer sig. Der gives også bedre plads til naturens frie dynamik som f.eks. vandløb, der slynger sig frit, og at økologiske processer kan fungere ureguleret og dermed give plads til en stor variation af levesteder og arter og udviklingsstadier i naturtyperne.

De mindre områder påvirkes i større grad negativt fra naboarealerne, og små isolerede bestande er sårbare over for udslettelse og genetisk svækkelse.

Større sammenhængende naturområder øger således naturens variation og robusthed, hvilket også er vigtigt i en tid med store påvirkninger og forandringer, herunder klimatiske.

De økologiske forbindelser omfatter udvalgte eksisterende naturområder, der danner en sammenhæng, og som har en særlig værdi i forhold til dyr og planters spredning.

I de økologiske forbindelser indgår:

  • Alle Natura 2000-områder.
  • Kommunens vigtigste § 3-naturområder i øvrigt. Dvs. større sammenhængende naturområder og områder, hvor der i dag er en stor tæthed af højt målsatte naturområder.
  • Større skove og skove med lang kontinuitet.
  • Genoprettede varige natur- og vådområder.
  • De større fredede områder.

Ådalene, skovene og kysterne udgør en stor del af de udpegede økologiske forbindelser. Der er også taget hensyn til enkelte specifikke arter (hasselmus og sjældne padder).

 


Potentielle økologiske forbindelser

De potentielle økologiske forbindelser omfatter områder, der rummer mulighed for at udvikle sig til en naturtype eller andet naturareal, som kan knytte eksisterende økologiske forbindelser sammen og/eller skabe forbindelse med eksisterende naturbeskyttelsesområder. Det kan f.eks. ske gennem ekstensivering af driften eller etablering af levesteder som f.eks vandhuller og levende hegn. Der er bl.a. udpeget potentielle økologiske forbindelser for hasselmus og sjældne padder.

Udpegningen er forholdsvis bred og er ikke et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv. Særligt værdifulde landbrugsområder kan indgå som mindre dele af udpegningen, hvor der er tale om at etablere mindre levesteder af hensyn til bestemte arter som f.eks. sjældne padder og hasselmus.

 

Potentielle naturområder

Udpegningen af potentielle naturområder består af specifikke områder, som har et stort potentiale for at kunne udvikle sig til værdifuld natur inden for en kortere tidshorisont eller som kan skabe større sammenhængende naturområder eller bedre økologiske forbindelser. I udpegningen indgår både arealer i omdrift og arealer, der drives ekstensivt eller er udtaget af produktionen.

Udpegningen for potentielle naturområder er mere præcis end udpegningen for de potentielle økologiske forbindelser, og omfatter især arealer, der understøtter Natura 2000-indsatsen, ligger tæt ved øvrige eksisterende særligt værdifulde naturarealer eller som indgår i ’Natur og friluftsliv i Svendborg Kommune, plan for 2014-2025’.

Råstofgrave har stort potentiale for udvikling af værdifuld natur efter endt udgravning, fordi områderne er næringsfattige. Råstofgrave med aftale om retablering til naturformål er medtaget i udpegningen. Retningslinjer for efterbehandling af kommende råstofgrave er medtaget i afsnit om geologi.

I ’naturområder, som bidrager til andre formål’, indgår områder med grundvandsinteresser, udlagte graveområder i regionens råstofplan, skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse, bufferarealer omkring sårbar natur og områder af rekreativ interesse. En mindre del af disse områder er udpeget som særligt værdifuld landbrugsområde. Dette vil blive justeret ved næste revision af kommuneplanen.