Byudvikling

Byudviklingen skal være med til at understøtte Svendborg Kommune som attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Byudviklingen skal ske med udgangspunkt i det bymønster, som tegner kommunen, og hvor der reelt er et udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige udvikling.
Byudvikling skal planlægges, så byernes udviklingspotentialer, eksisterende kvaliteter og den offentlige service understøttes.

Byudvikling foregår både ved byomdannelse og fortætning af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder i byernes udkanter. Den gode byudvikling sker efter princippet om, at byudvikling skal ske "indefra og ud", altså med udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse og vokse sammenhængende ud i landskabet.

Der skal arbejdes med og sikres løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen.

Boligrækkefølgeplanen skal understøtte denne strategi.

I Svendborg by og i flere af lokalbyerne kan fortætning være med til at skabe mere interessante og attraktive by- og boligområder, da der skabes grundlag for etablering af flere fælles funktioner. Ved fortætning skal der sikres adgang til grønne områder, der giver mulighed for bynære oplevelser og understøtter trivsel og sundhed. Byomdannelse og byfornyelse skal aktivt understøtte nye sammenhængende grønne områder og rekreative byrum.

En del ældre etageboliger indeholder en uudnyttet mulighed for at indrette tagetagen til boliger. Der kan ligeledes skabes nye attraktive boliger ved huludfyldning i byerne. I afsnit om Bykvalitet er beskrevet hvordan byrådet ønsker, at der kan skabes attraktive byområder.

De opstillede mål afspejler de bærende principper for byudviklingen i Svendborg kommune.

Det er Byrådets mål, at:

  • byudvikling i byerne (hovedby, lokalbyer og landsbyer) skal ske i overensstemmelse med byernes rolle i bymønsteret.
  • der skal sikres klare grænser mellem by og land, således at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås.
  • byudvikling skal ske under hensyntagen til øvrige arealinteresser.
  • byudvikling skal ske ved byomdannelse og fortætning og i begrænset omfang nyudlæg, således arealforbruget reduceres.
  • Byudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, så der tages hensyn til miljø og klimaforandringer.
  • byer og byområder skal omdannes og udvikles med respekt for kulturarven, de bynære landskaber og byernes grønne kiler.

Byvækst og byomdannelse

  • Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet ”indefra og ud” og skal sikre en klar grænse mellem by og land.
  • Mindst 20 % af den samlede byvækst skal ske ved omdannelse og fortætning.
  • Arealforbrug til byvækst skal begrænses mest muligt, og det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse herunder fortætning.
  • Den hidtidige planlægning skal fortsættes og afsluttes, sådan eksisterende arealudlæg færdigudvikles til bolig- og erhvervsformål.
  • Ved byomdannelse skal kulturarven være bærende for udviklingen.
  • Ved byomdannelse skal der tages hensyn til den omgivende by.

Byudvikling i forhold til andre interesser

  • Byudvikling skal ske med respekt for de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne.
  • Skoler og andre institutioner må ikke lukkes inde med byvækst, så fremtidige udvidelsesmuligheder fjernes.

Byudvikling og infrastruktur

  • Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, kollektiv trafikbetjening, samt offentlige og private servicetilbud.
  • Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der sikrer, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet.
  • Byudvikling og byomdannelse skal indrettes på en måde, der sikrer tilgængelighed for alle til byens rum og pladser.

Der skal i Svendborg Kommune arbejdes for at øge tætheden af nye byområder og inddrage de eksisterende byområder, som har udspillet deres tidligere funktioner. Det gælder både i Svendborg bymidte og i de centrale dele af lokalbyerne.

Erhvervsstrukturen i Danmark er under forandring. Inden for eksempelvis industrien udflyttes produktionen, den mekaniseres og miljøkravene skærpes. Strukturændringerne sætter sig spor i byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med bedre plads, mens andre helt lukker. I takt med de ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker for erhvervslivet bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse områder kan medvirke til at reducere udlæg af nye byarealer.

I Svendborg by er der en række eksempler herpå. Arealerne omkring havnen er de mest oplagte at anvende til andre formål, grundet den meget attraktiv beliggenhed tæt på bymidten og den kollektive trafik. Byomdannelse er dog også relevant i de mindre byer i kommunen, hvor udtjente erhvervsbygninger kan omdannes til gode boligområder.

Det er Byrådets mål, at mindst 20 % af den samlede byvækst skal ske ved omdannelse og fortætning. Det kan desuden begrænse stigningen i byens samlede transportarbejde og fremme mulighederne for kollektiv, gående og cyklende transport. Der er mange barrierer forbundet med en omdannelse, f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der tages hensyn til tilbageværende, velfungerende virksomheder. I planlægningen skal blandt andet også tages hensyn til de rekreative muligheder og kulturarven.

Der arbejdes i Svendborg by med en række konkrete byomdannelser: Nordre Skole, Baagøe og Riber, Simac mfl.

 

Byudvikling sammen med landskabs-, natur- og jordbrugsinteresser

Byudvikling sker fortsat ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der ofte er andre interesser til arealanvendelsen. Det drejer sig generelt om kystnærhedszonen og områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser, samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Inddragelse af nye arealer kan derfor give konflikter mellem byudviklingen og de øvrige arealinteresser.

Byrådet ønsker særligt at beskytte de grønne områder og grønne kiler, i og ved byerne, der er områder som traditionelt er under pres.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at der sker byudvikling i områder med væsentlige landskabs- og naturinteresser. Som eksempel kan nævnes byudvikling, der kan være i konflikt med drikkevandsinteresser eller beskyttet natur. I disse tilfælde er det vigtigt, at byudviklingen foregår med betydelig hensyntagen til landskabs- og naturinteresserne. Derfor skal der opstilles konkrete vilkår for planlægningen eksempelvis med hensyn til anvendelsen af de enkelte arealer, så beskyttelsesinteresserne i videst muligt omfang forenes med byudviklingen.

 

Lukket inde af byvækst

En problemstilling, som dukker op af og til, er skoler og andre institutioner, som er blevet "lukket inde" af byvækst. Problemstillingen opstår konkret, når den pågældende skole eller institution ønsker at udvide men ikke har mulighed herfor. Byrådet har medtaget en retningslinje om, at skoler og andre institutioner ikke må lukkes inde af byvækst, for at imødegå sådanne fremtidige problemstillinger.

 

Byudvikling og infrastruktur

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede forbindelsesveje og for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i infrastrukturanlæg og kollektiv trafik er det nødvendigt med en integreret arealanvendelses- og vejplanlægning.