Erhverv

Dette afsnit omhandler primært rammer for arealanvendelse og målsætninger for den overordnede strategi i planperioden.

Detailhandel, turisme og vækst og jordbrug har særlige afsnit i kommuneplanen.

Det er Byrådets mål, at:

  • Svendborg påtager sig rollen som dynamo og vækstcenter på Sydfyn og det overordnede mål for erhvervsudviklingen er at styrke netop denne rolle,
  • bidrage til udvikling af innovation og vækst indenfor det maritime område,
  • tiltrække flere iværksættere ved at skabe gode vilkår for start og udvikling af egen virksomhed,
  • begrænse arealforbruget og undgå fremtidige miljøkonflikter ved at omdanne ældre bynære erhvervsområder til byomdannelsesområder hvor det er relevant,
  • sikre en god udvikling og synergi mellem erhverv – og bosætningen i kommunen.
  • Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede vejnet.
  • De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej, skal forbeholdes virksomheder, som er transporttunge og dermed har særlig behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet
  • Der kan som udgangspunkt ikke udlægges nye erhvervsarealer i en afstand tættere end 250 m fra motorvejen.
  • Planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen.
  • Nye energiproducerende virksomheder skal så vidt muligt lokaliseres således, at eventuel overskudsvarme kan udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet.

Erhvervsarealer
Svendborg Kommune har de primære, store erhvervsområder beliggende tæt ved Svendborg i umiddelbar nærhed af Ring Nord. Herudover er der en række mindre erhvervsområder placeret rundt omkring i Svendborg Kommune, der primært sikrer plads til mindre lokale produktionsvirksomheder. Mange af områderne er lokalplanlagte og har yderligere kommuneplanudlæg som muliggør udvidelser af områderne.

De primære erhvervsområder (opgjort i forbindelse med Kommuneplan 2017)

Erhverv i landzone
Ved meddelelse af landzonetilladelser bliver der lagt vægt på, at det er eksisterende bygninger, der anvendes til formålene, så der ikke kommer nye påvirkninger af de landskabelige værdier. Hvor der i enkelte tilfælde har været tale om nybyggeri, har de landskabelige og andre naturbeskyttelsesforhold været vurderet inden tilladelsen. Det skal således bemærkes at fremtidige bygnings- og arealudvidelser kan være begrænsede.

Erhverv i det åbne land tillades som udgangspunkt ikke, med mindre det hører under landbrug, skovbrug eller fiskeri, jf. Planlovens bestemmelser. Eksisterende landbrugsbygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugets drift, kan jf. Planloven tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, én bolig samt lager- og kontorformål. Det er en betingelse for dette, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste fem år.

 

Det regionale perspektiv
Regionsrådet er overordnet set ansvarlige for den regionale, tværkommunale udvikling og sørger i den forbindelse for en omfattende dokumentation, analyse og målsætning for regionen; Den Regionale Udviklingsplan.

Den Regionale Udviklingsplan er Regionsrådets primære redskab, der skal beskrive en fremtidig udvikling for regionen og er samtidig den samlende plan for udviklingsinitiativer i regionen.

De fem fynske kommuner Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Odense og Svendborg er gået sammen om organisationen Udvikling Fyn for at samle Fyn om vækst, udvikling og oplevelser. Langeland, Nordfyn og Kerteminde Kommuner er tilknyttet som associerede medlemmer.

Svendborg Kommune har en samarbejdsaftale med Væksthus Syddanmark. Væksthus Syddanmark har til formål at opbygge et internationalt førende miljø, hvor regionens iværksættere og virksomheder med vækstambitioner kan få let adgang til kvalificeret vejledning. Væksthuset samarbejder tæt med private rådgivere, vidensinstitutioner og andre erhvervsfremmeaktører.

 

Jordpolitik
Byrådet vil med en aktiv jord- og byggemodningspolitik arbejde for, at der er arealer til eksisterende og nye virksomheder. Arealudlæggene skal afspejle de forventninger, der er til arealefterspørgslen de næste 12 år og samtidig afstemmes efter miljøforhold, landskabelige interesser og infrastrukturen.

På lokalt niveau er det vigtig at der stadig er plads til den lokale virksomhed der forsyner lokalområdet. På længere sigt er det vigtigt at få placeret virksomheder der har stor tilgang af ansatte eller tung transport centralt i forhold til infrastruktur. Sigtet er at få lokaliseret de tunge erhverv sammen og dermed få optimal udnyttelse af vejnet og offentlig transport.

Nogle ældre erhvervsområder i kommunen ligger i dag tæt på by og boliger. I fremtiden vil disse være mere velegnet til enten bolig eller erhverv inden for viden, handel og service. Der arbejdes aktuelt med byomdannelse på Svendborg Havn, hvor man ønsker at skabe en holdbar balance mellem bosætning og erhverv. Andre steder i lokalområderne, findes der bynær erhverv, som i fremtiden vil være oplagt at omdanne til ikke støjende erhverv og boliger.

 

Erhvervslokalisering
Byrådets primære strategi for at undgå miljøgener ved erhvervslokalisering er at opdele de større erhvervsområder i miljøklasser. Hensigten er at give en så hensigtsmæssig placering af virksomheden som muligt. Herved skabes der i fremtiden færre miljøkonflikter imellem virksomhederne og i særdeleshed mellem virksomhederne og omkringliggende beboelse. Sekundært undgås eller reduceres forureningen mest muligt ved hjælp af renere teknologi og dernæst reducere forureningen yderligere via rensning eller afskærmning ved kilden.

I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser.

Det er omfanget af erhvervsvirksomhedernes luft- og lugtforurening, samt særligt støjbelastningen af omgivelserne, der ofte er afgørende for hvilken afstand, der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhederne og omgivelserne, med henblik på at begrænse forureningen og generne til et acceptabelt niveau. Ved fastlæggelsen af afstanden mellem områdetyperne skal der tages udgangspunkt i, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder skal overholdes.

 

Motorvejen
En væsentlig udfordring i forbindelse med erhvervslokalisering er trafikken; der skal transporteres varer og gods til og fra virksomhederne og ansatte og kunder kommer pendlende. Byrådet ønsker derfor at placere nye større erhvervsarealer i nærheden motorvejen og hvor muligt hvor der er god mulighed for kollektiv trafik. Udover arealer tæt på Svendborg by udlægges der ikke erhvervsarealer langs motorvejen, da ønsket er at fastholde en god landskabelig oplevelse også langs motorvejen med natur og åbne landskaber.

Erhvervsarealer langs motorvejene må ikke stride mod ønsket om at højne den arkitektoniske standard dér, hvor synligheden og førstehåndsindtrykket er størst. Det er vigtigt at signalere over for borgerne, erhvervslivet og gæster, at Svendborg Kommune vægter kvaliteten højt. Det gøres f.eks. ved at sikre en arkitektonisk kvalitet i erhvervsbyggerier og -områder herunder at udendørs oplag skal gives en mindre synlig placering, når virksomhederne og deres omgivelser er synlige fra de overordnede veje.

Udgangspunktet er overordnet set, at der arbejdes med erhvervsområder langs den overordnede infrastruktur, dvs. indfaldsvejene og motorvejene. Erhvervsområder, der udlægges umiddelbart op ad motorveje og det øvrige overordnede vejnet, skal forbeholdes virksomheder med særlige transportbehov. Særlige transportbehov defineres i denne sammenhæng som megen trafik i form af tunge lastbiler med gods og varer.

 

Tankefuld og Svendborg Vest
I Tankefuld udlægges et større areal i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde Svendborg Vest. Området skal bebygges nænsomt så der skabes en glidende overgang til det nye Tankefuld. Erhvervsområdet skal primært huse kontorerhverv og lignende. I Tankefuld er der i det hele taget mulighed for at tænke i nye baner, både indenfor erhverv og bosætning. Endvidere udvikles der områder, hvor der er fuld integration mellem arbejdsplads og hjem, hvor små kontorbaserede virksomheder kan etablere sig i et område, der fremstår attraktivt med et decideret boligindtryk.

Læs mere om Tankefuld og Svendborg Vest.

 

Potentialer
I erkendelse af at erhvervs- og bosætningspolitikken er tæt forbundne i den samlede udvikling af kommunen skal den sammenhængende erhvervspolitik fortsat udvikles i samarbejde med erhvervslivets parter. Herunder hører et intensivt arbejde med at styrke dialogen mellem det offentlige, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne.

Et af kendetegnene ved den kreative klasse er forholdsvis mange iværksættere. Svendborg Kommune vil i høj grad støtte iværksætteri. Dette gøres blandt andet ved, at Svendborg Kommune på tværs af sektorområder giver vejledning, sparring og hjælper med at fjerne bureaukratiske forhindringer. De kreative potentialerne skal understøttes og Svendborg Kommune skal markere sig som centrum for det kreative iværksætteri.

Svendborg Kommune er en af de fem kommunale ejere af Udvikling Fyn og indgår derfor naturligt i et tæt samarbejde med Udvikling Fyns 6 forretningsområder.

Ligeledes arbejdes der sammen med både Væksthus Syddanmark samt det syddanske Bruxelleskontor indenfor specialiserede områder.

Svendborg Kommune arbejder helt generelt på at understøtte uddannelsesinstitutionerne. Især SIMAC´s nye placering på Havnen kræver et tæt samarbejde mellem SIMAC og Svendborg Kommune. Placeringen på havnen er med til at støtte de maritime potentialer i området.

Byrådet vil arbejde for at udvide og udvikle helårsturismen jf. afsnittet Turisme og vækst. Der er et stort potentiale i øget erhvervsmæssig aktivitet på dette område. Her tænkes især på markedsføring og oplevelsesøkonomi.