Detailhandel er et væsentlig parameter for blandt andet byliv og bosætning. Udviklingen i detailhandlen er præget af, at kunderne er villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne og at konkurrencen bliver intensiveret. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at skubbe yderligere på strukturudviklingen.
Svendborg Kommune fik i 2017 foretaget en detailhandelsanalyse af Institut for Center-Planlægning (ICP). Udover et statusbillede af detailhandelen i Svendborg Kommune indeholder analysen også vurderinger og anbefalinger til en videre udvikling af detailhandelen. Se analysen her: Detailhandelsanalyse
Planloven indeholder bestemmelser, der lægger op til en klar centerstruktur for detailhandel - et hierarki bestående af bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Derudover kan der planlægges for enkeltstående butikker og områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Aflastningsområder er som sådan ikke længere en del af centerstrukturen.
I planlovens bestemmelser om detailhandel fastslås det således, at arealudlæg til butiksformål, som hovedregel, skal placeres i den centrale del af en by eller bydel. Målet hermed er at understøtte levende og varierede bymidter, idet den centrale del af en by typisk er det traditionelle hovedcenter, hvor tilgængeligheden for alle arter af trafik er bedst.
Definition af detailhandel
Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer.
En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.
I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af f.eks. film til private, som butik.
Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler regnes ikke som detailhandel.
Se yderligere uddybning her: Definition af detailhandel