Følgende gælder for L2-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:
| Områdets anvendelse | Blandet bolig- og erhvervsformål i form af landsbyområde |
| Zonestatus | Fremtidig: Landzone |
| Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) |
30 % |
| Etageantal og bygningshøjde | Max etager: 2 Max højde: 8.5 m |
Følgende gælder for ALLE L2-områder:
Anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål, såsom privat og offentlig service, administration, butikker, liberale erhverv, undervisning og mindre værksted-, håndværks-, lager-, og oplagsvirksomhed. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Herudover kan der tillades kollektive anlæg, institutioner og kulturfunktioner, som er forenelige med anvendelsen som blandet bolig og erhverv. Butikker tillades i det omfang, der er angivet for den enkelte kommuneplanramme.
For samtlige områder gælder, at der kun må udøves virksomhed til og med miljøklasse 3 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 50 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges væsentligt. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af landsbyområde ikke ændres væsentligt.
Ved bebyggelse i landsbyer skal tages hensyn til husdyrbrug, som drives fra gårde i eller omkring landsbyen. Udnyttelse af byggemuligheder kan ske, når det sandsynliggøres, at dette ikke vil medføre miljøkonflikter. Udnyttelse af byggemuligheder vil således i visse tilfælde skulle afvente husdyrbrugets nedlæggelse eller forbedret teknologi til nedbringelse af nabogener.
Behandling af enkeltsager i afgrænsede landsbyer - fortolkningsbidrag
Byggeprojekter i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der opnås en landzonetilladelse. Dette gælder eksempelvis også for opførelse af et enfamiliehus.
Uden for landsbyafgrænsningerne gives der kun under særlige omstændigheder landzonetilladelse til byggeprojekter, herunder opførelse af enfamiliehuse. Bebyggelse kan således som hovedregel kun opføres, hvis det er til landbrugs- eller skovbrugsformål. Praksis er meget restriktiv. Inden for landsbyafgrænsningerne er praksis mere lempelig, men også her er en landzonetilladelse nødvendig, hvis f.eks. et enfamiliehus ønskes opført.
Rammebestemmelserne for de afgrænsede landsbyer har to primære funktioner. Dels udgør de anvisninger på, hvad en eventuel lokalplan skal indeholde af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Dels udgør de retningslinier, som anvendes ved behandling af enkeltsager.
At rammebestemmelserne anvendes ved behandling af enkeltsager, indebærer ikke, at landzonetilladelse automatisk kan forventes givet, hvis et projekt stemmer overens med rammebestemmelserne. Hver enkelt sag skal behandles og vurderes særskilt, og naboorientering og/eller partshøring skal oftest gennemføres. Under sagsbehandlingen vil det blive vurderet, om der er forhold, som kan begrunde, at landzonetilladelse eventuelt ikke gives. Som eksempler på sådanne forhold kan nævnes negativ indvirkning på natur- og landskabsmæssige forhold eller kulturhistoriske værdier, nærhed til husdyrbrug, geologiske bevaringsinteresser og væsentlige genevirkninger for omboende.
Bygningsregulerende bestemmelser
Nybyggeri skal så vidt muligt undgås, hvor der er særlige bevaringsværdige miljøer og landskabskiler.
Der kan kun opføres én fritliggende bolig på max. 250 m² etageareal pr. grund.
Etageareal
Det maksimalt tilladelige antal etager er inklusiv tagetage og kælder, hvis kælderloftet ligger mere end 1,25 m over naturligt terræn. Se skitse.
En ½ etage betragtes som en udnyttet tagetage udformet som sadeltag. På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m, og kviste må ikke udgøre mere end 50 % af taglængden.
Arkitektur og ydre fremtræden
Karakteren af landsbybebyggelsen, herunder beplantning, skal bevares og ved nyanlæg videreføres. Nye bygningers arkitektoniske udformning, placering, materiale- og farvevalg skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af det eksisterende miljø og den stedlige byggetradition, f.eks. med hensyn til bygningernes placering i forhold til vej, skel, længde, bredde, facadehøjde, taghældning, udhæng, bygningsmaterialer, døre, vinduer, skorstene mv.
I lokalplanlægningen skal der stilles krav om, at blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, som udgangspunkt ikke tillades. På ældre byggeri, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan der tillades blanke og reflekterende tagmaterialer.
Eksisterende bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi samt karakteristiske veje, landskabskik og -kiler, stier og beplantninger så vidt muligt bevares. For bygninger, der er registreret som bevaringsværdige, skal det ud over bevaring af bygningerne sikres, at de fastholdes i de karakteristiske bebyggelsesmæssige, beplantningsmæssige og belægningsmæssige omgivelser, de indgår i. Bygninger der vurderes at have væsentlig betydning af landsbyens helhed, skal enten omdannes til andet formål i deres eksisterende udformning eller ved eventuel nedrivning i princippet opføres som på sokkelgrunden på det eksisterende byggeris fundament.
Specielle bygningsdele
I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn.
Tagetager
Bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og makimalt etageantal kan overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende udnyttelige tagetager (opført før 1/1 2009), ligesom der kan ses bort fra de heraf affødte opholdsarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende.