Der er kun én typologi for sommerhusområder i kommuneplanrammerne.
Følgende gælder for S1-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:
Områdets anvendelse |
Sommerhusområde |
Zonestatus |
Fremtidig: Sommerhusområde |
Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) |
15 % |
Etageantal og bygningshøjde |
Max etager: 1 Max højde: 5 m |
Følgende gælder for ALLE S1-områder:
Anvendelse
Områderne må kun anvendes til sommerhusbebyggelse.
Perioden for hvornår sommerhuset må anvendes til overnatning, og hvornår det kun må anvendes til kortvarige ophold, følger Planlovens bestemmelser om samme. For pensionister er der mulighed for at anvende sommerhuse til helårsbeboelse efter nærmere fastsatte regler i Sommerhusloven.
Der må ikke udøves virksomhed i sommerhusområderne, bortset fra enkelte mindre butikker i fællesbebyggelsen til områdernes forsyning. Butikker tillades i det omfang, der er angivet for den enkelte kommuneplanramme.
Eksisterende ubebyggede fællesområder skal fastholdes som fælles friarealer og samtidig skal offentligheden sikres adgang til strandarealerne.
Bygningsregulerende bestemmelser
Området skal bevare/have præg af sommerhusområde og friholdes for gadelys, faste belægninger o. lign., der kan ændre området karakter i retning af parcelhusområde.
Fællesbebyggelse må maksimalt have et bebygget areal på 100 m².