Der er kun én typologi for kolonihaveområder i kommuneplanrammerne.
Følgende gælder for K1-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:
Områdets anvendelse |
Rekreative formål i form af kolonihaver |
Zonestatus |
Fremtidig: Byzone |
Bebyggelsesprocent |
|
Etageantal og bygningshøjde |
Max højde: 4 m |
Følgende gælder for ALLE K1-områder:
Anvendelse
Områderne skal anvendes til varige kolonihaver med tilhørende fællesanlæg med offentlig adgang til stier og fællesarealer. Overnatning er kun tilladt i perioden 1. april - 31. oktober.
Der må ikke udøves virksomhed i områderne, bortset fra enkelte mindre butikker i fællesbebyggelsen til områdernes forsyning. Se også kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Der skal sikres offentlig stiadgang gennem området.
Bygningsregulerende bestemmelser
Intet havelod må være mere end 400 m².
Bebyggelsen på hver enkelt lod på ikke overstige 50 m² og overdækkede arealer 15 m².
Bebyggelse må maksimalt være i en etage med mulighed for tårne, spir, kupler m.v. indenfor den maksimale bygningshøjde.
Fællesbebyggelse må maksimalt have et bebygget areal på 100 m².
Afstanden fra bygninger og overdækkede arealer til havens afgrænsning mod nabohaver og til skel skal være mindst 2,5 m.