Hvad er støj?
Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer.
Styrken af støj måles og anføres i decibel, forkortet dB. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på ca. 2 dB.
Der findes mange forskellige støjkilder, bl.a. trafikstøj, d.v.s. støj fra veje, jernbaner og fly, støj fra industrivirksomheder, landbrug, vindmøller og støjende fritidsaktiviteter som forlystelsesparker, skydebaner, motorsportsbaner. Naboer kan også give anledning til støjgener.
Retningslinjer for støj
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for støj, som skal overholdes, for følgende emner:
- Støj fra veje
- Støj fra jernbaner
- Støj fra flyvepladser
- Støj fra virksomheder
- Støj fra støjende fritidsanlæg
- Støj fra vindmøller
Vejledende støjgrænser
Kommuneplanen følger Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj. Du kan læse mere om disse på Miljøstyrelsens hjemmeside, eller på kommuneplanen:
- Vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj
- Vejledende støjgrænser for jenbanestøj
- Vejledende støjgrænser for virksomheder
Virkningen af støj
Støjen er den miljøfaktor, som påvirker flest mennesker. Mange mennesker føler sig generede af støj, og siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft i 1974, har der været arbejdet med at bekæmpe støjen i miljøet.
Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-karsygdomme og være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer.
Støj kan under nogle omstændigheder virke generende selv ved et meget svagt niveau (som for eksempel lyden af en myg i soveværelset). Forskellige former for støj har således ikke samme genevirkning, og det er desuden individuelt forskelligt hvor meget støj, der skal til, før man føler sig generet - mennesker har forskellig støjfølsomhed eller støjtolerance. Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af støjens styrke, men en lang række både objektive og subjektive faktorer har også indflydelse på støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering.
Regulering af støj
For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller anvisninger, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for de pågældende former for støj. De vejledende støjgrænser er almindeligvis fastlagt ud fra undersøgelser af store befolkningsgruppers opfattelse af støjen. Det belyses ved interviews, hvor mange procent af en befolkningsgruppe, der oplever et bestemt støjniveau som generende eller stærkt generende. Forskellige typer støj er ikke lige generende, derfor undersøges hver støjtype for sig. De vejledende støjgrænser er beregnet på at sikre, at størstedelen af en befolkningsgruppe ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau svagere end grænseværdien.
Forskellige områdetyper har forskellige støjgrænseværdier, afhængigt af, hvor støjfølsom områdetypen er.
De vejledende støjgrænser er udtryk for en støjbelastning, som, efter Miljøstyrelsens vurdering, er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring 10-15 % angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter.
EU har udarbejdet støjdirektiv. På baggrund heraf er der udsendt Bekendtgørelse om støjkortlægning og handlingsplaner. Det fremgår heraf, at støjen fra større veje og jernbaner, fra større flyvepladser og lufthavne skal kortlægges. Desuden skal støjen fra disse anlæg samt fra større industrivirksomheder kortlægges i større sammenhængende byområder. Der skal derefter udarbejdes støjhandlingsplaner.