Transport og trafikanlæg

Det er Byrådets mål, at:

• bidrage til den fælles fynske infrastrukturstrategi ”Fyn i bevægelse” med udbygning af fynske trafikterminaler og korridorer,
• reducere den samlede biltrafik ved at fremme den kollektive trafik og styrke cykeltrafikken,
• minimere transportbehov ved byomdannelse og byudvikling,
• sikre en overordnet trafikstruktur, der styrker Svendborgs rolle som regionalt center,
• bidrage til opfyldelse af regeringens mål om stabilisering af energiforbruget,
• reducere den trafikskabte støj- og luftforurening.

• Der skal ske løbende opfølgning og evaluering af trafiksikkerhedsplanen.
• Alle større vejprojekter skal gennemgås af en ekstern trafiksikkerhedsrevisor inden udførelse.
• Der skal arbejdes for en reduktion i det samlede trafikarbejde, ved at tilstræbe en planlægning der samler den kommunale byudvikling.
  Redegørelse

Trafikken, miljøet og klimaudfordringen

Vejtrafikken er en direkte kilde til forurening af luft, vand og jord. På nogle områder er trafikkens forurening imidlertid blevet mindsket med årene ved en målrettet indsats. Eksempelvis er udslip af bly, kulilte, kvælstofoxider og kulbrinter blevet reduceret kraftigt. CO2-udledningen fra transporten er siden 2007 faldet med mere end 14 procent, selvom antallet af kørte kilometer på de danske veje i samme perioder er fortsat med at stige. Det skyldes til dels at bilerne er blevet mere effektive, dels at benzin og diesel siden 2010/11 er blevet tilsat henholdsvis bioethanol og biodiesel.

En reduktion af de olieafhængige transportmidler alene er dog ikke tilstrækkeligt til at reducere transportsektorens indvirkning på miljøet totalt. Vi bør derfor fortsat overveje, hvordan vi planlægger nye byområder, som favoriserer andre transportformer.

Kommunale initiativer kan f.eks. omfatte initiativer til nedbringelse af den kommunale kørsel gennem kørselsoptimering, indførelse af elbiler eller i højere grad satsning på cyklen som kommunalt transportmiddel. Hvad angår påvirkningen af borgernes transportadfærd kan kommunen f.eks. forbedre vilkårene for cykeltrafik i byerne, etablere mere kollektiv trafik, opfordre til og organisere samkørsel samt i det lange perspektiv gennem byplanlægningen modvirke byspredning og dermed reducere transportbehovet.

Mobilitet og tilgængelighed

Trafikplanlægning har per tradition mest af alt handlet om at udbygge infrastrukturen, først og fremmest veje. Flere veje og forbedret tilgængelighed er som bekendt med til at skabe endnu mere trafik og dermed endnu flere veje. En skrue uden ende. Som konsekvens af de miljømæssige og klimatiske udfordringer kan der være god grund til at se på grundlaget for trafikken og behovet for at transportere sig. Mulige løsningsmodeller er:

Fortætning
I det 20. århundrede er der sket en vækst i byernes arealer og spredning af byernes vækst uden sidestykke i historien. De store nye forstadsområder er langt mere åbne end middelalderbyen og byvæksten frem til omkring 1900. Den åbne og mere spredte bystruktur øger pendlingen, vanskeliggør en effektiv betjening med kollektiv trafik og øger motivationen for individuel biltransport. En fortætning af den eksisterende by og en mere samlet byudvikling kan reducere transportbehovet og give underlag for en mere effektiv kollektiv transport.

Bæredygtighed og sammenhængskraft i lokalområderne
Svendborg Kommune er karakteriseret ved én stor central by, en række nogenlunde lige store oplandsbyer eller lokalbyer og endelig spredt bebyggelse eller mindre landsbyer. Oplandsbyernes rolle er i høj grad bosætning for arbejdspladser i Svendborg eller måske længere væk. Opretholdelsen af et acceptabelt niveau for offentlig og privat service i lokalbyer og landområder bliver til stadighed vanskeligere og mere omkostningskrævende. En mere koncentreret udvikling af service og bosætning i lokalområderne kan være med til at opretholde den kollektive trafik, reducere transportbehovet og begrænse CO2-udslippet.

Differentieret transportbehov for erhverv
En del af det sidste århundredes byudvikling har været etablering af store erhvervsområder i udkanten af byen, ofte med god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Men byens virksomheder har en meget forskellig transportprofil på grund af forskellig intensitet i antallet af ansatte, kunder og mængden af gods. I planlægningen af fremtidens by og ændringer i den eksisterende by bør virksomhedernes transportbehov matches bedre med byens tilgængelighed. Virksomheder med stort behov for tunge transporter bør ligge ved det overordnede vejnet, mens kontorvirksomheder med mange ansatte ligger bedst ved god kollektiv trafik og høj tilgængelighed for cyklister.

Overflytning af transport fra bil til cykel på korte ture
Et væsentligt og umiddelbart realiserbart virkemiddel kan være målrettet at reducere fremkommeligheden for biler i definerede lokalområder, skabe restriktioner for parkeringen og øge fremkommeligheden for cykler og kollektiv trafik. Svendborg by er på grund af sin begrænsede udstrækning særlig velegnet til at skabe overflytning fra bil til cykel. En sideeffekt af en sådan overflytning vil være forbedret sundhed og trafiksikkerhed. Ud over at skabe forbedrede faciliteter for cyklisterne bør der være fokus på sammenkoblingen af de forskellige trafikarter, f.eks. terminaler, ventefaciliteter, cykelparkering osv.

Mobilitet
Kravene til mobilitet forøges til stadighed og resultatet er næsten konstant stigende trængsel på vejene. Byrådet ønsker derfor at igangsætte:

• udarbejdelse af en mobilitetsplan, som kan omfatte bl.a. følgende: tiltag der fremmer overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, parkeringsrestriktioner i bymidten og fremme af decentrale parkeringspladser omkring bymidten samt forbedret sammenhæng mellem trafikarter.

Trafikmiljø

Forbedret teknologi i bilerne, omlægning til nye brændstofformer, herunder øget anvendelse af elbiler kan medvirke til en reduktion af den trafikskabte luftforurening. Stigende trafikmængder vil imidlertid alt andet lige forværre støj- og luftforureningsproblemer langs vejene. Der foreligger imidlertid ikke en opdateret viden om den trafikskabte luft- og støjforurening i Svendborg Kommune og en målrettet indsats er derfor også vanskelig at igangsætte. På trafiksikkerhedsområdet er der vedtaget ny trafiksikkerhedsplan 2015-2019. Byrådet vil derfor igangsætte:

• kortlægning af støj- og luftforurening fra trafikken samt en handlingsplan for nedsættelse af den trafikskabte forurening. I denne sammenhæng vil mulighederne for etablering af en kommunal pulje til finansiering af støjdæmpende foranstaltninger blive undersøgt.

Sydfyn og den nationale og regionale infrastruktur

Svendborgmotorvejen
Svendborgs opkobling på den store nationale infrastruktur i form af motorvejsnettet, vurderes ikke længere at ville bidrage til at udvikle Svendborgs industrierhverv, som er afløst af service- og videnssamfundet. Opkoblingen vil nærmere styrke Svendborgs rolle som et bosætningsområde i forhold til større koncentrationer af arbejdspladser i bl.a. Odense.

Fyn og Femern
Folketingets beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt har åbnet nye muligheder for hvordan udkantsområder som Lolland, Langeland og Sydfyn kan blive mindre udkant. Det forudsætter imidlertid, at der bliver sat fokus på tilbringersystemet til Femern Bælt. En styrkelse af Rute 9 forbindelsen - det vil sige forbindelsen fra Odense til Nykøbing Falster over Svendborg og Langeland - vil kunne forbedre trafikgrundlaget for Femern Bælt forbindelsen og samtidig vil den kunne styrke udkantområdernes regionaløkonomiske position. Disse synspunkter er blevet formuleret af Svendborg og Langeland Kommune i et oplæg til Folketinget fra maj 2009: "Fyn og Femern - fra omvej til smutvej". I oplægget peges der på en række indsatsområder: opgradering af landevejen over Tåsinge og Lolland, hurtigfærger på Spodsbjerg-Tårs forbindelsen, en styrkelse af Svendborgbanen osv. Se oplægget her http://mitsvendborg.dk/wp-content/svb-rapport_low.pdf

Det sydfynske områdes vigtigste opkobling på det nationale vejnet ligger i Rute 9 og med hensyn til jernbane i Svendborgbanen. Efter færdiggørelsen af Svendborgmotorvejen er det oplagt at arbejde for forbedringer på Svendborgbanen og vende blikket mod sydøst mod de muligheder den kommende Femernforbindelse giver. Byrådet vil derfor arbejde for:

• en opfølgning på rapporten "Fyn og Femern - fra omvej til smutvej", herunder for fremme af forbedret vejforbindelse over Tåsinge /Langeland, styrkelse af Svendborgbanen og en ny syddansk godshavn i Spodsbjerg osv.

Trafikudviklingen

På landsplan er biltrafikken steget støt siden årtusindskiftet. Fra 2000 og til i dag er der tale om 20 % stigning af biltrafikken ifølge tal fra Vejdirektoratet. Væksten i biltrafikken i byområder har dog været mere beskeden.

Ifølge prognoser fra Vejdirektoratet ventes der frem til 2030 en generelt vækst i biltrafikken på 1,2 % pr. år på statsvejnettet. De tendenser der allerede gennem en årrække har præget trafikudvikling på statsvejnettet - i form af en stadig større koncentration af trafik i de overordnede vejkorridorer, forventes at fortsætte.

Siden 1980´erne er cykeltrafikken faldet støt i hele Danmark. Den generelle udvikling dækker over store lokale forskelle. I visse byer er det lykkedes via en målrettet indsats at få cykeltrafikken til at stige stik mod udviklingen på landsplan.

Cykelregnskab 2012 for Svendborg Kommune viser, at ca. 20 % af alle ture i byen sker med cyklen som transportmiddel. Den er mellem 4 og 10 % i Svendborgs opland. (Kilde TU-data og cykelruteplanen) Der laves nyt cykelregnskab i 2017.