Vejtrafikstøj

Problemet er omfattende

Støj fra vejtrafik er den vigtigste kilde til støjproblemer i Danmark. I 2003 vurderede Miljøstyrelsen, at 700.000 boliger var belastet med mere end den vejledende grænseværdi. Det er vurderet, at ca. 90 % heraf ligger langs kommuneveje.

Den Nationale Vejstøjstrategi

I Den Nationale Vejstøjstrategi er der udpeget 10 indsatsområder som man fra statslig side vil arbejde med for at reducere støjbelastningen fra veje. Man vil bl.a. gennem EU-samarbejdet arbejde på at reducere støjudsendelsen fra køretøjer og dæk. 3 af indsatsområderne har tilknytning til de kommunale veje. De handler om øget anvendelse af støjreducerende vejbelægninger, hastighedsbegrænsninger og en mere udbredt anvendelse af støjreducerende vinduer.

Vejstøjstrategien er baseret på analyser af effekten og omkostningerne ved en række virkemidler og kan fungere som et redskab for vejmyndigheder i arbejdet med at reducere vejstøj på en effektiv omkostningseffektiv måde.

Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejstøj, så indsatsen giver samfundsøkonomisk overskud. Dette opstår fordi gevinsten ved færre helbredsomkostninger og færre gener, bl.a. udtrykt i øgede boligpriser, i mange tilfælde vil være større end udgifterne til støjbekæmpelse.

Nye grænseværdier

Miljøstyrelsens vejledende grænser for vejstøj er ændret i 2007. Der er forskellige grænseværdier for forskellige områdetyper. Trafik i aften- og nattetimerne tillægges større vægt end støjen i dagperioden, og de vejledende grænseværdier er ændret, men beskyttelsesniveauet er ikke ændret.

Hvordan reduceres vejstøjen?

Støj fra veje forebygges først og fremmest gennem trafikplanlægning, d.v.s. ved trafikkens omfang, hastighed og sammensætning. Støj kan også forebygges grundlæggende ved at nye veje og støjfølsomme aktiviteter planlægges med den nødvendige afstand.Støjen kan reduceres ved kilden, under udbredelsen eller ved modtageren.

Reduktion af kildestøj er at foretrække, da det reducerer støjen i et større område. En nyere metode til reduktion af kildestøjen er anvendelse af støjreducerende vejbelægning som kan reducere støjen fra dækkenes friktion mod asfalten med flere decibel.

Ved større veje med god eller nogen plads omkring kan støjvolde og -skærme tages i anvendelse. Støjvolde fylder betydeligt. Ved anvendelse af såvel volde som skærme kan der være æstetiske problemer i forhold omgivelserne.

Facadeisolering, dvs isolering med ekstra glas, bør kun anvendes som supplement til de andre virkemidler. Det kan eksempelvis være nødvendigt med facadeisolering i en tæt bygade, hvor afstanden mellem kilde og modtager er lille og hvor der ikke er plads til opsætning af en skærm.

EU har udarbejdet støjdirektiv. På baggrund heraf er der udsendt Bekendtgørelse om støjkortlægning og handlingsplaner. Det fremgår heraf, at støjen fra større veje og jernbaner, fra større flyvepladser og lufthavne skal kortlægges. Desuden skal støjen fra disse anlæg samt fra større industrivirksomheder kortlægges i større sammenhængende byområder. Der skal derefter udarbejdes støjhandlingsplaner.

Enkelte veje i Svendborg Kommune skal, inden den 30. juni 2012, kortlægges efter denne bekendtgørelse.

Der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved at begrænse støjgenerne, idet det giver færre helbredsomkostninger og færre gener, bl.a. udtrykt i øgede boligpriser. I mange tilfælde vil gevinsten være større end udgifterne til støjbekæmpelsen.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje

Områdetype	Grænseværdi (Lden)
Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l.	53 dB(A)
Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.	58 dB(A)
Hoteller, kontorer, liberalt erhverv uden boliger mv.	63 dB(A)

Du kan læse mere om Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj her.

Grænseværdien skal overholdes alle steder i området. Der kan dog i lokalplaner fastlægges delområder, f. eks. parkeringsarealer og fortovsarealer, der ikke er støjfølsomme.

De indendørs grænseværdier, med åbne vinduer, i undervisnings-, daginstitutionsbygninger og hospitaler er 46 dB, for kontorer mv. er grænseværdien 51 dB.

Områdetyper

Rekreative områder i det åbne land er områder, der er udlagt til for eksempel sommerhusområde, fredet naturområde og tilsvarende. Nogle former for rekreativ aktivitet er ikke specielt støjfølsom, f.eks. sportsudøvelse.

Campingpladser betragtes som særligt støjfølsomme og bør ikke udlægges hvor støjniveauet er højere end 53 dB. Campingpladser der ligger i byområder nær transportmidler og byens øvrige faciliteter, samt særlige campingpladser langs motorveje med ind- og udkørsel herfra, kan udlægges ved højere niveauer. Det bør tilstræbes, at de ikke udlægges ved højere niveauer end 58 dB, men i situationer hvor der ikke findes alternative placeringsmuligheder, accepteres niveauer op til 68 dB.

Områder udlagt til boligformål, herunder også institutioner med eller uden overnatning, skoler og andre undervisningsbygninger, børnehaver o.l., samt hospitaler og pleje- og behandlingshjem, kolonihaver med tilladt overnatning og nyttehaver, skal sikres et støjniveau fra veje, som ikke overskrider 58 dB. Nyttehaver uden overnatning kan udlægges, hvor støjniveauet er op til 68 dB, hvis der ikke findes alternative placeringsmuligheder.

For parker og udendørs opholdsarealer gælder som for boligområder, at de bør sikres et støjniveau på under 58 dB. Parker kan evt. være udpeget som stilleområder, hvilket bør motivere, at der tilstræbes et lavere niveau.

Områder udlagt til liberale erhverv uden boliger, kan udlægges ved støjniveauer op til 63 dB. Det gælder bl.a. kontorerhverv, hoteller og tilsvarende. Butikker kan i særlige situationer udlægges ved støjniveauer op til 68 dB.

Undtagelse fra hovedreglen

I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse, kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligområder, herunder også i.fb.m. byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan også i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger(og tilsvarende støjfølsom anvendelse) under forudsætning af, at det sikres at:

• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau lavere end 58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (f.eks. gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).
• Udformningen af boligernes facader sker, så der indendørs i sove- og opholdsrum, undervisnings- og daginstitutionsbygninger, hospitaler o.l., med åbne vinduer, er et støjniveau på højest 46 dB. For kontorer mv. er grænsen 51 dB. (Kan f.eks. sikres med særlig afskærmning udenfor vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).
• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l. hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal desuden være overholdt, for at bygningen kan tages i brug.

Der bør aldrig planlægges for boliger eller støjfølsom anvendelse i øvrigt, hvor støjniveauet er højere end 68 dB. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede.

Indendørs grænsværdier for støj fra veje med lukkede vinduer (Bygningsreglementet):

Anvendelse	Støjniveau (Lden)
Beboelses- og opholdsrum i boliger, hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, døgninstitutioner og lign. Bygn. der anv. til overnatning, hospitaler, lægehuse, klinikker mv., daginstitutioner(skoler, gymnasier, uddannelsesinstitutioner mv. børneinstitutioner, skolefritidsordning mv.	33 dB(A)
Kontorer	38 dB(A)