Naturen i Danmark er under pres. For at bevare en biologisk mangfoldighed er det nødvendigt at sikre og forbedre kvaliteten i de eksisterende naturområder og at skabe større og mere sammenhængende naturområder.
Kommunerne skal samarbejde om at udpege et landsdækkende Grønt Danmarkskort, som skal danne grundlag for en forstærket indsats for at bevare og udvikle naturværdierne og sikre større og mere sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort skal også sikre synergi med indsatser for klima, miljø samt rekreative interesser.
Grønt Danmarkskort kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser.
Det er Byrådets mål, at
- kommunens vilde plante- og dyreliv og naturtyper skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres, og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses.
- sikre et rent vandmiljø for de kommende generationer.
- sikre opfyldelse af målene for de internationale naturbeskyttelsesområder og arter.
- ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.
- der skabes et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser.
- lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
- udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur, befolkningen og turisme. Bynær natur og rekreative områder prioriteres højt.
- befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige naturområder, hvor det kan ske på en bæredygtig måde, så naturværdierne ikke forringes.
- formidling af naturen skal styrkes.
- handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte naturlokaliteter.
Prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort.
- Indenfor Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser.
- Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder:
- Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
- Nye naturområder, som kan udvide eller kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder
Herudover vægtes også indsatser inden for naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø samt friluftsliv og rekreation.
Kortet viser Grønt Danmarkskort. I Grønt Danmarkskort indgår: Alle Natura 2000-områder, øvrige særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser, potentielle naturområder og økologiske forbindelser samt naturområder, der bidrager til andre formål.
Udpegningen
Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og er en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.
Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder. De særligt værdifulde naturområder er en delmængde af det samlede antal naturområder, og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af den eksisterende særligt værdifulde natur tager udgangspunkt i de Digitale Naturkorts artsscore, bioscore over 7, plantetal, højt målsatte vandløb og skov med lang kontinuitet. Endvidere inddrages naturområder af national eller regional betydning (A og B målsat natur) og stævningsskove fra kommuneplanen samt relevante fredninger.
I Grønt Danmarkskort indgår også eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder herunder naturområder, som kan bidrage til andre formål. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv.
Udpegningen for potentielle naturområder er mere præcis end udpegningen for de potentielle økologiske forbindelser, og omfatter især arealer, der understøtter Natura 2000-indsatsen, ligger tæt ved øvrige eksisterende særligt værdifulde naturarealer eller som indgår i ’Natur og friluftsliv i Svendborg Kommune, plan for 2014-2025’.
Økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med de Digitale Naturkorts biodiversitetskort og kort over arealer, der understøtter biodiversitet. Biodiversitetskortet fokuserer på viden om, hvor de sjældne og truede arter findes. Endvidere inddrages lokal viden om bl.a. forekomster af hasselmus, klokkefrø og andre sjældne padder i udpegningen.
I naturområder, som bidrager til andre formål, indgår områder med grundvandsinteresser, udlagte graveområder i regionens råstofplan, skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse, bufferarealer omkring sårbar natur og områder af rekreativ interesse.
Udpegningerne understøtter kommunes overordnede grøn-blå landskabsstruktur og binder op til de grønne områder i Svendborg by. Udpegningerne er koordineret med kommuneplanens landbrugsplanlægning og udlæg til byudvikling samt ferie/fritidsanlæg, så der sikres et godt og afbalanceret samspil mellem vækst og udvikling samt natur og miljø.
Realisering
Realisering af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særlige værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor det er muligt, ses i sammenhæng med indsatser for friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af vildt- af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.
Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.
Denne kommuneplan er udarbejdet forinden oprettelse af lokale Naturråd. Planlægningen er koordineret mellem kommunerne på Fyn og øer.