Landskabskarakterens oprindelse
Det må antages at dalstrøgets arealer har fungeret som græsningsarealer langt tilbage i tiden. Af de historiske kort fremgår det at en del af dalstrøget allerede tilbage i 1800 tallet er vokset til med skov. Den mosaik af skov og græsning, som findes i dalstrøget må således antages at gå langt tilbage i tiden – muligvis længere tilbage end tiden før landsbyernes fastlæggelse i vikingetiden.
Lundemose, som i dag er vokset til i krat, må forventes tidligere at have fungeret som græsningsareal. Endvidere rummer området en række gamle og ret store tørvegrave. Græsningen kan forventes at gå langt tilbage i tiden, på lige fod som græsningen længere nede i ådalen, mens tørvegravene må antages at have deres oprindelse engang i 1800-tallet.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Dalbunden ligger primært uudnyttet hen og er vokset til i skov og krat. Nordvest for Vejstrup findes intensivt dyrkede marker på dalsiderne. Langs den del af dalstrøget, som ligger øst for Vejstrup, præges dalsiderne primært af græsningsarealer. Enkelte steder strækker græsningsarealerne sig ned i dalbunden således at der her findes engarealer.
Lundemose ligger hen som uudnyttet lavbundsområde. Området bærer stedvist præg af tidligere græsning.
Bevoksningsstruktur
Dalstrøget domineres af skov og kratbevoksning i dalbunden og op ad de stejle dele af dalsiderne. Bevoksningen består primært af højtvoksede løvfældende arter, som ask, el og eg.
Lundemose er vokset til i pil og krat af andre fugttolerante arter. Stedvist findes spor af tidligere levende hegn i form af f.eks. tjørn, som står på linje.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i området er koncentreret omkring Vejstrup og Øster Åby, som begge strækker sig et kort stykke ned ad de øvre dele af dalstrøget. Ved Vejstrup ligger endvidere vandmøllen Lillemølle med tilhørende møllesø.
Mod nord ligger Klingstrup, der består af to separate bygninger – Klingstrup, der ligger på overkanten af dalstrøget og Ny Klingstrup der ligger i bunden af dalstrøget i tilknytning til Vejstrup
I dalstrøgets sydligste del ligger tre mindre bebyggelser – Ågård, Statenegård og endnu en ikke navngiven bebyggelse.
Herudover er dalstrøget overordnet set frit for bebyggelse. Dog ligger enkelte mindre gårde på de tilstødende moræneflader nær overkanten af dalstrøget.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Lillemølle har bevaret møllehjulet og tilhørende møllesø og formidler som sådan tidligere tiders brug af vandkraft.
Nær kysten ligger en lille stævningsskov. Denne er udpeget i kommuneplanen.
Tekniske anlæg
Området rummer ingen tekniske anlæg. Dog gennemskæres dalstrøget af landevejen mellem Nyborg og Svendborg ved Vejstrup.
Åbne græssede arealer på dalsiderne og i dalbunden bryder ådalens lukkede bevoksning.
En af ådalens bygninger, Lillemølle.
Lundemose præges af krat omkring lysåbne arealer med højstaudevegetation og vandfyldte gamle tørvegrave.
Lundemose præges af krat omkring lysåbne arealer med højstaudevegetation og vandfyldte gamle tørvegrave.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Vejstrup Ådals landskabelige afgrænsning strækker sig fra Lundemose i nord hvorfra den løber mod kysten og på sin vej skærer sig dybt ned i den omkringliggende moræneflade.
Jordtype
Dalsiderne består af moræneler mens dalbunden på den nedre del af dalstrøgets strækning rummer ferskvandsdannelser.
Terræn
Lundemose ligger omkring 2-3 højdemeter lavere end det omkringliggende landskab. Herfra skærer dalstrøget sig gradvist dybere ned i det omkringliggende terræn til en terrænforskel fra overkanten af dalstrøget til dalbunden på 20-25 højdemeter øst for Vejstrup. Dalstrøget er meget smalt med stejle dalsider.
Kompleksitet
Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.
Hydrologi
Lundemose, som ligger i karakterområdets nordvestlige del, rummer en række vandfyldte søer og fugtige moseområder. Fra nord løber et mindre vandløb til mosen og forbinder området til baglandet herunder Sortemose. Fra Lundemose løber Vejstrup Å ad dalstrøget mod kysten.
Rumlige og visuelle forhold
De stejle dalsider omkring det smalle dalstrøg afgrænser et markant lukket rum. Den megen bevoksning i dalbunden understreger landskabets lukkethed og skaber et eventyrligt miljø omkring selve åløbet, som bugter sig klukkende ad ådalen. De åbne græsningsarealer på dalsiderne og stedvist i bunden står i kontrast til det lukkede og eventyrlige og understreger områdets naturnære udtryk.
Nord for Vejstrup flader dalstrøget gradvist ud op mod Lundemose, der ligger som et lavtliggende lavbundsområde et par højdemeter lavere end det omkringliggende landskab. Lundemose er vokset til i pil og andet krat og fremstår som sådan som en grøn skovlignende rand set fra de omkringliggende landskaber. Inde i selve mosen afgrænser bevoksningen små rum omkring lysninger og vandfyldte råstofgrave, der nu fremstår som søer.
Området er frit for tekniske anlæg. Kun mellem Vejstrup og Øster Åby præges landskabet af den bymæssige bebyggelse, som strækker ned ad dalsiderne og landevejen, som gennemskærer området på tværs.
Visuelle relationer til naboområderne
Set fra de nedre dele af dalstrøget findes ingen visuelle sammenhænge til de omkringliggende landskaber.
Trætoppene af vegetationen i dalstrøget rager op over dalstrøgets overkant og kommer derved til at ligge som en grøn rand set fra de omkringliggende landskaber.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Særligt karakteristisk
Mellem Vejstrup og kysten – 18.K1
Dalstrøgets dybtskårne form med den tætte bevoksning og stedvist åbne græsningarealer, som tilsammen skaber et naturrigt og eventyrligt landskab fremstår særligt tydeligt i denne del af dalstrøget.
Kratvegetationen og de åbne græsningsarealer giver landskabet et oprindeligt udtryk som må forventes at kunne genfindes i varierende form langt tilbage i tiden.
Intensiv landbrugsdrift har ikke været en mulighed på de meget stejle dalsider. Derfor er området blevet brugt til græsning eller har ligget uudnyttet hen. Således afspejles naturgrundlaget tydeligt i arealanvendelsen.
Samlet vurderes denne del af karakterområdet derfor som særligt karakteristisk.
Karakteristisk
Mellem Klingstrup og Vejstrup – 18.K2
I denne del af dalstrøget fremstår karakteren af det meget dybtskårne dalstrøg mindre markant. Dalsiderne er her mere jævnt stigende/faldende og samtidig lavere. Endvidere mangler denne del af området de græssede arealer.
Det mere jævne terræn skaber grundlaget for stedvist landbrugsdrift på dalsiderne, hvilket kan forventes at have fundet sted også langt tilbage i tiden. Landskabskarakteren oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse vurderes derfor som god.
Pga. de mindre markante karaktertræk vurderes området som karakteristisk.
Kontrasterende
Lundemose – 18.K3
Lundemose er et lavtliggende moseområde, ser ligger nogle få højdemeter lavere end det omkringliggende landskab. Området domineres af krat omkring enkelte lysåbne områder med højstaudeng og gamle, vandfyldte tørvegrave. Området fremstår med en anden karakter end hovedkarakter og er som sådan vurderet som kontrasterende i forhold til hovedkarakteren.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Mellem Vejstrup og kysten – 18.V1
Dalstrøgets markante terrænform, den tætte bevoksning omkring det bugtede åløb og de lysåbne græsningsarealer skaber tilsammen et landskab, som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Nord for landevejen ligger Vejstrup Mølle og formidler tidligere tiders udnyttelse af vandkraft. Møllen ligger omgivet af et grønt og uforstyrret dalstrøgslandskab.
Ny Klingstrup – 18.V2
Ny Klingstrup er del af herregårdslandskabet til Klingstrup, som ligger i nabokarakterområdet Oure Moræneflade, vest for dalstrøget. Ny Klingstrup ligger i dalstrøget omgivet af markante terrænskrænter, som afgrænser en smal og bugtet dalbund. Et vejforløb bugter sig på tværs af dalstrøget forbi Ny Klintstrup. Området rummer i sig selv og som en del af den kulturhistoriske helhed omkring herregårdslandskabet mod vest, særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
God tilstand
Fra Lundemose til kysten – 18.T1
Landskabskarakterens oprindelse fremstår, som beskrevet under karakterstyrken ovenfor, tydeligt i landskabets nuværende arealanvendelse.
Landskabets karaktergivende elementer fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. De åbne arealer græsses, bebyggelsen er velholdt og krat og skov har den tilstand, som den slags nu engang har.
Med undtagelse af landevejen mellem Svendborg og Nyborg, som gennemskærer området ved Vejstrup er området frit for tekniske anlæg og bebyggelse, som potentielt kan forstyrre landskabet.
Samlet vurderes tilstanden som god.
Dårlig tilstand
Lundemose – 18.T2
Lundemose er kraftigt præget af tilgroning og gamle vandfyldte tørvegrave. På denne baggrund må det forventes at området tidligere har fungeret dels som græsningsområde dels som tørvegraveområde. Denne oprindelse fremstår pga. tilgroning meget svagt.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer, vurderes som middel til dårlig. På de endnu lysåbne arealer findes højstaudevegetation eller frit vandspejl i de gamle tørvegrave mens de øvrige dele domineres af fugttolerant kratvegetation. Den eksisterende og igangværende tilgroning samt fremskredne udvikling i vegetationen på de lysåbne arealer giver området udtryk af manglende vedligehold.
Området er frit for tekniske anlæg og er helt uforstyrret.
Samlet vurderes tilstanden som dårlig.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Landskabskarakterens sårbarhed i forhold til igangværende og planlagte udviklingstendenser vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Dalstrøget er særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde områdets uforstyrrethed. Især de dele af karakterområdet hvor terrænet er mest markant er landskabet sårbart overfor byggeri og tekniske anlæg, som i størrelse, vil dominere terrænet og dermed nedtone det dramatiske og markante i landskabet.
Særligt sårbare delområder
Mellem Vejstrup og Kysten – 18.S1
I denne del af landskabskarakterområdet fremstår terrænet særligt markant og områdets naturprægede og uforstyrrede karakter er særligt markant. Dette gør denne del af karakterområdet særligt sårbart overfor tiltag, som vil forstyrre landskabets uforstyrrede præg eller dominere terrænformen.
Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Området er ikke særligt sårbart i forhold til planlagte ændringer.