Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Den altdominerende arealanvendelse er intensivt dyrkede marker.
Bevoksningsstruktur
Levende hegn opdeler den dyrkede flade. De levende hegn varierer fra helt tætte hæk lignende – ofte langs vejene - til mere udflydende hullede hegn, med karakter af spredt bevoksning i markskel. Tjørn er hyppigt forekommende i hegnene. Omkring gårdene findes typisk bevoksning i form af store gamle løvtræer.
Bebyggelsesmønster
Kirkelandsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge ligger ved områdets sydlige grænse. I områdets nordlige del ligger landsbyen Hundstrup, som ligeledes er en kirkelandsby. De er alle væsentligt udbyggede med nyere boligområder.
Små og enkelte middelstore gårde, samt husmandssteder ligger spredt langs områdets veje. Stedvist ligger bebyggelsen tæt, således at der dannes små enklaver af sammenhængende bebyggelse langs vejene. Dette er bl.a. tilfældet omkring Gundestrup, Stæreby og Nørremark.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Udskiftningsmønstrene i området er noget udviskede pga. at mange hegn er fjernet i området. Bebyggelsestætheden i det åbne land fremstår dog overordnet uændret.
Margretesminde i den sydvestlige del af området er en stor gård omgivet af store træer og med en allé, der fører ind til gården og dens store avlsbygninger og siloer. Gården er opført i 1803 og hørte oprindeligt under Hovedgården Rødkilde. Lokalt omkring gården opleves et hovedgårdmiljø.
Hovedgården Rødkilde ligger i smeltevandsdalen omkring Hundstrup Å. Gården bliver første gang omtalt allerede i 1314. Den nuværende hovedbygning er fra 1854, og nordvest for denne ligger voldstedet af det ældste Rødkilde. I forbindelse med gården ligger også en vandmølle. Hovedgården ligger trukket væk fra offentlig vej og bygninger og ses derfor ikke.
Tekniske anlæg
Ved Gundestrup i den vestlige del af området står en mindre samling af vindmøller. 3 møller nordvest for og 2 møller nordøst for den lille samling af gårde.
Hovedvejen mellem Svendborg og Faaborg løber gennem den sydlige del af området.
Blik over det bølgede intensivt dyrkede landskab ved Nørremark umiddelbart nord for Vester Skerninge.
Nørremark længere mod nordvest. Tætte levende hegn deler her landskabet op i klart afgrænsede landskabsrum.
Blik fra Gundestrup mod nordøst, hvor der står to vindmøller i landskabet.
Skovbryn der danner grænse til karakterområdet mod nordøst.
Ravnebjerg set fra nord. Bakken fremstår lokalt som et markant element i landskabet.
Fra samme sted ses Margretes Minde længere mod øst. Gården og dens driftsbygninger er blandt de største i karakterområdet.
Alléen ind til Margretes Minde set fra sydøst.
Udsigt mod det Sydfynske Øhav i den sydlige del af karakterområdet. Billedet viser også begyndelsen af den opdyrkede del af dalsiden mod Smeltevandsdalen omkring Hundstrup Å.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Geomorfologisk er landskabet dannet som moræne fra sidste istid.
Jordtype
Den altovervejende jordtype er moræneler. Små områder med ferskvandsdannelser findes spredt i området.
Terræn
Terrænet er bølget til bakket.
Kompleksitet
Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.
Hydrologi
Området gennemskæres af Hundstrup Å, som har sit udspring længere mod nord i nabokarakterområdet omkring Stenstrup og mod syd løber ud i Nakkebølle Fjord.
Rumlige og visuelle forhold
De karaktergivende elementer i form af det bølgede til bakkede terræn, levende hegn og beplantning omkring gårdene skaber et middelskala landskab. De bakkede skovklædte naboområder danner en visuel grænse og horisont mod nord.
Karakteristiske, tætte levende hegn, ofte langs vejene, deler nogle steder området op i mindre landskabsrum, mens der andre steder er lange udsigter over landskabet. Udsigten mod syd fra Knarrebjerg Huse er særlig markant ligesom der fra et udsigtspunkt på hovedvejen mellem Svendborg og Faaborg, er udsigt over Det Sydfynske Øhav.
Ravnebjerg og Dejrbjerg fremstår som markante bakker i landskabet.
Levende hegn og bebyggelse danner sammen med terræn et enkelt til let sammensat landskab
Grænsen til Vester Skerninge og Ulbølle fremstår generelt grøn. I den nordlige kant af Ulbølle ses dog store haller (foderstof- lager) ved grænsen til byen og der er indsigt til Ulbølle kirke fra nordøst.
Hundstrup ligger mere synlig i landskabet og der er indsigt til Hundstrup Kirke fra nordøst. I den østlige grænse af byen ligger et gammelt lukket Savværk. Dets sammensunkne bygninger præger oplevelsen af byens vedligeholdelsesmæssige tilstand, især når man ankommer til byen fra denne kant.
Syd for og omkring Margretesminde, giver alléen ind til gården, de store omgivende marker samt store driftsbygninger oplevelsen af et hovedgårdsmiljø.
Vindmøllerne i den vestlige del af området påvirker landskabet lokalt men også fra høje udsigtspunkter syd for møllerne, påvirkes udsigten mod nord, idet det store skovklædte bakkelandskab i grænsen til området virker mindre i forhold til de store møller.
Området opleves ellers som roligt og uforstyrret.
Visuelle relationer til naboområderne
De bakkede skovbevoksede nordlige naboområder danner en grøn grænse for området mod nord.
Fra hovedvejen mellem Svendborg og Faaborg er der udsigt til Øhavet over Vester Skerninge Moræneflade Syd og over Smeltevandsdalen omkring Hundstrup Å.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk
Hele karakterområdet – 2.K1
De karaktergivende elementer fremstår tydeligt i området i form af det bakkede terræn, husmandssteder og middelstore gårde, der ligger langs vejene og tætte levende hegn, der danner stedvist præcist afgrænsede landskabsrum mens terrænets højdepunkter og åbne markskel stedvist giver lange udsigter over landskabet.
Levende hegn er sløjfet i området i forhold til tidligere, hvilket giver området en større skala end oprindeligt, som det er tilfældet i de fleste danske landbrugslandskaber. Veje og bebyggelse har overordnet set bevaret deres placering og struktur i landskabet. Landskabet fremstår således delvist intakt og med et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og de kulturgeografien.
Samlet vurderes området som karakteristisk.
Kontrasterende
Omkring Margretesminde og Rødkilde – 2.K2
Området omfatter den østlige dalside af smeltevandsdalen ved Hundstup Å og ligger i et sammenhængende ejerlav omkring Rødkilde.
Området fremstår med større skala pga. store åbne markflader og et mere jævnt skrånende terræn end det øvrige karakterområde. De store bygninger med smukke hovedbygninger tilbagetrukket fra vejene samt alléen ind til hovedbygningen er medvirkende til at give området hovedgårdskarakter.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet.
Vurdering af tilstand
God tilstand
Hele området undtagen nord for landsbyerne – 2.T1
De karaktergivende landskabselementer fremstår i generelt god vedligeholdelsesmæssig tilstand og landskabet fremstår delvist intakt, som beskrevet ovenfor under vurderingen af karakterstyrken.
Den vestlige del af området er lokalt påvirket af vindmøllerne, men deres antal og placering forstyrrer ikke landskabskarakteren markant.
Landskabet vurderes samlet at være i god tilstand.
Middel tilstand
Området nord for landsbyerne – 2.T2
De karaktergivende landskabselementer er påvirket af mindre skovområder samt af nærheden til Ulbølle og Vester Skerninge, der bevæger sig ind i området med fremskudte partier langs en uregelmæssig rand. De små skovområder giver området en uklar karakter, med en blandet oprindelse og dermed sløret intakthed.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området vurderes til god.
Samlet vurderes tilstanden i området til middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Landskabet vurderes generelt ikke sårbart. Det bakkede middelskala landskab giver mulighed for indpasning af nye anlæg og bebyggelse under forudsætning af, at de følges af skærmende beplantning, respekterer landskabets skala og underordnes de terrænmæssige forhold.
Særligt sårbare delområder
Karakterområdet rummer ingen særligt sårbare delområder
Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Skovrejsningsområder
Der er allerede en udvikling i retning af flere mindre arealer med skov, i området inden for de udpegede skovrejsningsområder nord for Ulbølle og Vester Skerninge. Med tiden vil det ændre karakteren lokalt til at være mere præget af skov og have mindre skala end det øvrige karakterområde. Skovrejsningen vil betyde at sammenhængen mellem landsbyerne Ulbølle og Vester Skerninge og landbrugslandskabet nord for landsbyerne vil forsvinde. Landsbyerne har dog allerede mistet en stor del af deres tilknytning til landbrugslandskabet med udbygningen af boligområder. Landskabet vurderes derfor ikke sårbart overfor fortsat skovrejsning i det udpegede skovrejsningsområde.
Skovrejsning vest for Hundstrup vurderes fint at kunne indpasses i landskabet så længe der holdes afstand til de markante skovbryn i karakterområdets nordlige grænse, således at disse friholdes for slørende småplantninger og bevarer deres landskabelige betydning.
Erhvervsområde
Det udlagte erhvervsområde i den nordøstlige del af Hundstrup vil udvide byområdet helt frem til de yderste af den mindre samling af huse omkring Grængesbjerg Have. Dermed vil den østlige grænse af Hundstrup blive mere udflydende.