Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen og det udskiftede landbrugslandskab.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Jorden i området præges af intensiv landbrugsdrift med middelstore markfelter på omkring 10ha. Det marine forland Thurø Rev ved øens sydøstlige hjørne drives ekstensivt med græsning.
Bevoksningsstruktur
Lange sammenhængende hegn bestående af en vifte af arter, bl.a. tjørn, el, pil og poppel hvoraf en del oprindeligt er stynede. Hegnene er typisk orienteret i nord-/sydgående retning og strækker sig fra de centralt beliggende veje ud om kysten, hvorved den dyrkede flade inddeles i rektangulære markfelter, der er orienteret mod kysten.
I området findes tre skovområder.
På Grasten ligger den ca. 45 ha. store Fredskov, som strækker sig fra kyst til kyst. Den domineres af høje bøgebevoksninger men præges stedvist af renafdrifter og juletræsbevoksninger, hvilket stedvist giver en noget diffus fremtoning.
Ved øens sydøstlige hjørne ud mod det marine forland Revet ligger Østerskov på omkring 60ha., som primært præges af løv. Mod syd ud mod Revet er skovbrynet kraftigt og består af gamle kraftige ege.
Ved øens østkyst ligger den mindste af skovene, Smørmose skov på ca. 10ha., der består af højstammede løvtræer.
Især de dele af øen, som ligger ud mod Thurø Bund, præges stedvist af høje popler, der er rester efter tidligere plantagedrift. I dag findes kun enkelte mindre frugtplantager spredt på øen.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i det åbne land præges af små gårde, der primært fungerer som beboelse. Øen rummer dog 4 gårde i omdrift. Bebyggelsesstrukturen er primært intakt med gårdene beliggende dels langs vejene dels trukket ud mod kysten med ens afstand til denne.
Øens to vestlige ender præges af bebyggelse - dels Thurø By dels Grasten By. Thurø By er vokset markant i størrelse i forhold til dens oprindelige form og domineres i dag af nyere bebyggelse og dækker i dag næsten halvdelen af den nordlige morænebakke. Bebyggelsen på Grasten, øens sydvestlige hjørne, præges dels af den oprindelige bebyggelse ved kysten dels af en samling af nyere huse.
Tre mindre sommerhusområder bestående af små sommerhuse ligger langs kysten. Ved østkysten ligger to af områderne - et ved Øgavl og et ved Smørmosen. Ved den sydvendte kyst vest for Østerskov ligger Valborgskasse. Sommerhusområdet ved Smørmosen ligger på det lavereliggende område, som forbinder de to morænebakker.
I tilknytning til bebyggede områder (især Thurø By) præges kystlinien af en mængde små bådebroer.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Af de historiske kort fra starten af 1900-tallet fremgår at landskabet var præget af et meget symmetrisk udskiftningslandskab med nord-/sydorienterede hegn og gårdene beliggende langs vejene eller trukket ud mod kysten. Dette mønster genfindes i dag, især på den nordlige morænebakke, med undtagelse af den vestlige ende, hvor Thurø By har bredt sig. På den sydlige morænebakke kan strukturen stadig erkendes men er stedvist sløret af frugtplantager og anden bevoksning.
Thurø har igennem tiden været stærkt tilknyttet søfart. Dette afspejles bl.a. på det ovenfor nævnte historiske kort hvor der er markeret tre værfter langs kysten af den nordvestlige ende af øen. Yderligere lå der på modstående kyststrækning ved Troense to værfter. De mange værfter er i dag reduceret til et fungerende, som ligger ved Thurø Bund. De rolige strømforhold i Thurøbund og i Pilekrog ved modstående kyst har endvidere gjort disse områder til velegnede opankringspladser for skonnerter og andre fartøjer. Området har således tidligere været kraftigt præget af søfarten. Dette er stadig tilfældet om end i en noget anden form. I dag præges kystlinien af små bådebroer og lystbådehavne der fungerer som udgangspunkt for hobbysejlads og fiskeri.
Tekniske anlæg
Området er frit for tekniske anlæg. Eneste anlæg, som er lokalt forstyrrende, er et staldanlæg ved Lysgård på den nordlige del af øen.
Skårupøre Sund set fra Nordodde. Kysten præges af en mængde små bådebroer.
Det marine forland Revet med græssede strandengsarealer, som afgrænses af et markant skovbryn med gamle ege mod nord og det åbne farvandsområde mellem Thurø og Langeland mod syd.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Thurø består af to aflangt formede morænebakker, som ligger parallelt med hinanden forbundet i den østlige ende af et lavereliggende område. De to morænebakker adskilles af vandfladen Thurø Bund der er omkring 0,5km bred. Omkring øens sydøstlige hjørne er der skabt et marint forland – et vinkelforland - på omkring 0,5 km².
Jordtype
Den dominerende jordtype er moræneler
Terræn
Den nordlige af de to parallelt liggende bakker er omkring 4 km lang i øst/vestgående retning og fra 1-1,5km bred i nord/syd gående retning. Den sydlige af de to morænebakker er omkring 3 km lang og omkring 1km bred. Terrænmæssigt når de to bakker begge en højde på omkring 20 m.o.h. på de centrale dele af bakkerne. Herfra falder terrænet jævnt mod alle sider til det møder kysten. Den nordlige af de to bakker er dog nogle få højdemeter højere i den vestlige ende mens den sydlige bakke flader ud mod i den østlige ende til en højde på omkring 5 m.o.h.
Kompleksitet
Naturgrundlaget indenfor karakterområdet fremstår homogent.
Hydrologi
Det lavereliggende område, som forbinder de to morænebakker, fremstår som fugtigt lavbundsområde ud mod Thurø Bund. Endvidere er det marine forland på det sydøstlige hjørne af øen meget fugtigt og påvirket af saltvand.
Kystrelaterede forhold
Farvandsområde
Mod nord og vest grænser Thurø ud mod de smalle sunde, som præger farvandene omkring Svendborg - mod nord ligger Skårupøre Sund og mod vest ligger Thurø Sund. Mod øst og syd grænser øen ud mod det mere åbne farvand, som afgrænses af Langeland. Thurø er som nævnt hesteskoformet og omkranser Thurø Bund.
Dybdeforhold
Især Skårupøre Sund er lavvandet. Kun en smal rende tillader mindre både at passere. Ogå Thurøsund og Thurø Bund er ganske lavvandede, dog med noget større dybde. I det mere åbne farvand mod Langeland falder dybden forholdsvist hurtigt til omkring 10m.
Vindeksponering
Pga. de korte afstande mellem Fyn, Thurø og Tåsinge er vindeksponeringen af kysterne mod Skårupøre Sund, Thurø Sund og omkring Thurø Bund begrænset. Ved vindretninger fra øst/nordøst passerer vinden en åben vandflade med vanddybder som tillader nogen grad af bølgedannelse.
Strandbredden
Strandbredden omkring Thurø er generelt en smal lavenergikyst, med tagrør og en smal strandbred. Pga. den noget højere vindeksponering på øens østside præges kystlinjen her af erosionsklinter og en lidt bredere strandbred, som mange steder er ganske stenet.
Rumlige og visuelle forhold
Landskabskarakteren er især præget af det jævnt skrånende terræn, de omkringliggende vandflader samt de levende hegn og gårdenes placering i landskabet.
Det jævnt skrånende terræn og de levende hegn, som går vinkelret på terrænet skaber en overordnet orientering af landskabet mod kysten og de omkringliggende vandfalder. De levende hegn afgrænser rektangulære markfelter og landskabsrum, som åbner op ud mod kysten og dermed får landskabet til at fremstå transparent. Symmetrien i hegnsforløbene understreges af de lige veje og gårdene, der ligger dels langs vejene dels trukket ud mod kysten i samme afstand fra denne. I kontrast til de transparente afgrænsninger danner skovområderne på den sydlige morænebakke markante rande.
På det marine forland Revet er karakteren betinget af de græssede strandengsarealer, det markante skovbryn samt nærheden til og udsigten over det omkringliggende farvand.
Det åbne land præges stedvist af popler og anden meget sammensat bevoksning, som findes i tilknytning til eksisterende eller tidligere frugtplantager. Den landskabelige sammenhæng, som tidligere har eksisteret mellem vandfladerne på hver side af det lavere liggende område imellem de to morænebakker, er brudt af sommerhusområdet og et større sammenhængende område med juletræer.
Visuelle relationer til naboområderne
Pga. landskabets orientering mod kysten og de transparente til åbne landskabsrum er den visuelle sammenhæng med de omkringliggende vandflader og de modstående kyster af stor betydning for landskabskarakteren.
Visuelle sammenhænge i kystlandskabet
Hele øen er en del af kystforlandet pga. terrænfaldet fra øens centrale del til kysten. Kystforlandets karakteristika er således sammenfaldende med karakterområdets karakteristika.
De visuelle sammenhænge på tværs af vandfladen til modstående kyster er særligt tydelig på tværs af Skårupøre Sund, Thurø Sund og Thurø Bund. På den anden side af Skårupøre Sund rejser terrænet sig jævnt og kystforlandet præges her af skiftet mellem løvskovområder og åbne dyrkningsflader med enkelte kraftige levende hegn. I kystforlandet opleves kun ganske få bebyggelser.
Ved Thurø Sund præges modstående kyst dels af Bregninge skov, som strækker sig helt ud til kysten, dels af Troense By. Troense By ligger helt ned til kysten med de helt gamle skipperhuse mod øst og de nyere 1900-tals huse mod vest. Karakteristisk for Troense er det meget grønne udtryk ud mod vandet, som betinges gamle og store løvtræer.
Mod øst og syd ligger Langeland i horisonten som en stribe land, hvor kun de overordnede karaktertræk erkendes. Her er det marker, skove, kraftige levende hegn og vindmøller som præger kystforlandet.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk område
Hele karakterområdet med undtagelse af Thurø Rev – 20.K1
De karaktergivende landskabselementer i form af terræn, levende hegn og gårdenes placering samt de rumlige visuelle forhold, som de skaber, fremstår generelt tydeligt i området. Samtidig afspejler denne struktur landskabets oprindelige struktur men er dog suppleret med en del nyere bebyggelse, (både småhuse, en enkelt fabrik og parcelhusområder) og beplantninger af nål og poppel, som samlet er med til at sløre landskabets oprindelige struktur. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er overordnet set godt.
Samlet vurderes området som karakteristisk.
Kontrasterende delområde
Thurø Rev – 20.K2
Karakteren af det marine forland præges af de græssede strandengsarealer, nærheden til det omkringliggende farvand samt det markante skovbryn, som domineres af store og gamle ege. Den natur-/halvkulturprægede karakter fremstår kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet, som præges af det udskiftede jordbrugslandskab.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Thurø Rev – 20.V1
Den natur-/halvkulturprægede landskabskarakter og det enkelte landskab med åbne udsigtsforhold betinger at der knytter sig særlige visuelle oplevelsesmuligheder til Thurø Rev. Østerskov, som ligger bag Thurø Rev understreger den visuelle oplevelse dels ikraft af det markante skovbryn dels ikraft af kontrasten mellem det lukkede skovområde og det åbne strandengsareal.
Smørmose Skov – 20.V2
Smørmose Skov ligger kystnært og strækker sig helt ud til kysten, der udgøres af en klint og en stenet forstrand. Skovens kystnærhed opleves let idet et vejforløb løber igennem skoven. I skovbrynet ligger en gammel gård med stynede popler i den modstående vejside. Dette lille miljø understøtter de visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til området.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
Delområder med middelgod tilstand
Hele karakterområdet med undtagelse af Thurø Rev- 20.T1
De karaktergivende landskabselementer fremstår generelt i god vedligeholdelsesmæssig tilstand uden tegn på forestående forfald. Dog forstyrres landskabskarakteren stedvist af pyramide popler og andre høje poppelarter i tilknytning til eksisterende og tidligere eksisterende frugtplantager. Især i områderne omkring den indre del af Thurø Bund samt den sydlige morænebakke forstyrres landskabskarakteren af popler og andre småbevoksninger uden direkte tilknytning til karakteren.
De to aflange morænebakker forbindes, som tidligere beskrevet, af et lavere liggende område i den østlige ende. Ud mod Thurø Bund græsses dette område og fremstår med karakter af lavbundsområder dog noget forstyrret af vildtagre. Ud mod østkysten ligger et mindre sommerhusområde samt en mindre fabriksbygning. Begge bebyggelser afskærmes af et bredt bælte af juletræsbevoksninger. Alle disse elementer er fremmede for landskabskarakteren. Endvidere fremgår det af de historiske kort fra starten af 1900-tallet, at området tidligere har været åbent, således at et åbent landområde delvist præget af lavbundsområder har forbundet de to kyster. Dette mønster er helt forsvundet og de oprindelig fugtige jordbundforhold kan på ikke erkendes i landskabet.
Samlet vurderes tilstanden som middel.
Delområder med god tilstand
Thurø Rev og Østerskov – 20.T2
På Thurø Rev fremstår de karaktergivende landskabselementer iform af den græssede strandengsareal og det markante løvskovsbryn omkring Østerskov i god vedligeholdelsesmæssig tilstand samt med høj intakthed. Dette vurderet med udgangspunkt i historiske kort. Endvidere er samspillet mellem natur og kultur tydelig.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakteren generelt
Hele karakterområdet er vurderet at være særligt sårbart.
Særligt sårbare delområder
Hele karakterområdet
Pga. de visuelle sammenhænge mellem land og vand samt det let fremtrædende mønster, som præger landskabskarakteren vurderes karakterområdet generelt at være sårbart overfor ændringer. Tilsammen giver disse forhold kun ringe muligheder for at placere nye anlæg uden at det vil fremstå tydeligt i landskabet.
De karaktergivende forhold og de visuelle oplevelsesmuligheder på Thurø Rev er særligt sårbare overfor ændringer. Selve det marine forland præsenterer en naturgeografisk dannelsesform, som igennem lang tid er blevet anvendt til græsning hvorved en værdifuld halvkulturtype er opstået. Endvidere er området meget åbent og fremstår roligt og uforstyrret. Det markante skovbryn ved Østerskov, som grænser ud mod området er ligeledes sårbart overfor ændringer dels pga. dets uberørte fremtoning dels pga. den lange kontinuitet som de gamle ege repræsenterer.