Tange Å Tunneldal - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren domineres af hovedgårdsejerlavets karakteristika og har således primært sin oprindelige i tiden for hovedgårdenes oprettelse.

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Arealanvendelsen domineres af intensivt dyrkede marker på dalsiderne. Et smalt strøg af græssede og slåede engarealer følger Tange Å langs dens østlige del.

Bevoksningsstruktur

I dalbunden og op ad dalsiderne dominerer højstammede bevoksninger af løv. På dalstrøgets nordøstlige dalside ligger den forstligt drevne Purreskov. På dalsidernes åbne dele opdeler få kraftige levende hegn den dyrkede flade. Bevoksninger omkring gamle mergelgrave bryder den højtliggende og storbakkede dyrkningsflade i områdets vestlige del.

En let fragmenteret allé ligger langs vejen sydøst for Hesselagergård, som endvidere flankeres af et stendige. Alleens landskabelige betydning nedtones af omkringliggende krat og arealer med vild og uplejet højstaudevegetaion.

Bebyggelsesmønster

Bebyggelsen i området er sparsom og domineres af Hesselagergård, der ligger markant placeret i dalbunden med sin imponerende bygningsmasse og haveanlæg. En lille skovmølle ligger sydøst for hovedgården og udgør således en del af nærmiljøet omkring denne.

Ved dalstrøgets udmunding på dalsiden ved skovbrynet af Purreskov ligger Skovly, en rødstensvilla, der fungerer udelukkende som beboelse. Herudover rummer karakterområdet blot en enkelt gård og et par husmandssteder, som ”sniger” sig ned ad dalsiden fra den tilstødende Vormark Moræneflade.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Størstedelen af karakterområdet hører under ejerlavet til Hesselagergård og udgør som sådan en kulturhistorisk helhed.

Ved kysten findes Danmarks ældste kendte handels- og håndværksplads (150-700e.kr.). I området er gjort fund som vidner om handel med hele Skandinavien.

Tekniske anlæg

Området rummer ingen større tekniske anlæg.

Skovmøllen ved Hesselagergård. Området præges af krat og højstaudevegetaion.

Hesselagergård set fra øst. Hovedbygningen, driftsbygningen og den delvist fragmenterede allé, stendiget og skovmøllen danner et samlet miljø omkring hovedgården.

Dalstrøget munder ud ved kysten nord for Lundeborg. Området præges her af græssede engarealer og skovbrynet ved Purreskov.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Geomorfologisk set består området af en ca. 3,5km lang tunneldal. Denne udgøres i den nordvestlige del af to ”grene”, som efter ca. 1/3 af dalstrøgets forløb mod kysten løber sammen til et samlet forløb.

Jordtype

Den dominerende jordtype er moræneler. Spredt i dalbunden findes mindre områder med ferskvandsdannelser.

Terræn

Dalstrøget markeres af stejle til jævnt skrånende og bølgede dalsider. Langs de nederste 2/3 af dalen er terrænspringet fra overkanten af dalen til dalbunden omkring 17,5-22,5 højdemeter. Dalbunden er forholdsvist smal og flad.

Kompleksitet

Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.

Hydrologi

Tange Å løber fra Broholm, som ligger sydvest for karakterområdet, ad dalsteøgets sydlige ”gren” forbi Hesselagergård til kysten ved Lundeborg. Dele af Tang Å løber i et dybtgravet forløb. Den nordlige ”gren” af dalstrøget gennemløbes af en mindre ikke navngivet å. Selve Hesselagergård ligger omgivet at voldgrave.

Rumlige og visuelle forhold
Høje og bølgede dalsider falder jævnt ned mod den smalle dalbund, som domineres af skov og bevoksning. Et smalt strøg af græssede og slåede engarealer omkring Tange Å bugter sig imellem skov og kratbevoksning i dalstrøgets østlige del. Sammen med den megen skov og bevoksning i området afgrænser dalsiderne markante rum. De markante skift imellem områdets landskabsrum, giver indtryk af et varieret landskab trods det at landskabet egentlig rummer ganske få landskabselementer.

Hesselagergård ligger med sin imponerende bygningsmasse og haveanlæg markant placeret i dalbunden. En lille skovmølle ligger som en del af nærmiljøet til Hesselagergård, hvor vejforløbet omkranset af stendige og den let fragmenterede allé mellem Skovmøllen og selve hovedgården danner en helhed.

Den højtliggende og storbakkede del af hovedgårdsejerlavet, som ligger i karakterområdets vestlige del, domineres af store sammenhængende markflader afgrænset af markante løvbevoksninger. Fladen opdeles af få kraftige levende hegn og enkelte bevoksninger i tilknytning til gamle mergelgrave skaber variation i landskabsrummet sammen med de markante bakkeformationer.

Karakterområdet er roligt og uforstyrret.

Visuelle relationer til naboområderne

Området fremstår ganske velafgrænset i sin form pga. de markante dalsider og den megen bevoksning i området. Kun den højtliggende flade i områdets vestlige del rummer delvist visuel sammenhæng til nabokarakterområdet Gudme Dødis og Morænelandskab.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk

Fra Hesselagergård og til kysten ved Lundeborg – 15.K1

I denne del af karakterområdet fremstår dalstrøgets karakteristika med markante dalsider og den smalle bevoksningsdominerede dalbund særligt tydeligt. Dalstrøgets form understreges af de græssede og slåede engarealer.

Områdets bebyggelsesstruktur og overordnede arealanvendelse afspejler dalstrøget og herregårdslandskabets oprindelse. Dog er dele af området bevoksninger af nyere dato, hvilket indikerer at området oprindeligt har fremstået mere åbent end tilfældet er i dag. Dette underbygges af de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet.

Arealanvendelsen med græssede og slåede engearealer i dalbunden og dyrkede marker og skov på højbundsarealer afspejler et klart samspil mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen.

På denne baggrund vurderes området som særligt karakteristisk.

Karakteristisk

Dalstrøgets 2 ”arme” – 15.K2

Disse dele af dalstrøget har ikke samme dimensioner som dalstrøget længere nedstrøms vandløbet. Dalstrøget er smallere og mindre dybtskårne og dalbunden helt lukket af bevoksning hvilket slører dalstrøgets karaktergivende form.

Oprindeligt har dalstrøgene været mere åbne og i den nordlige arm har dalbunden været domineret af engarealer. Disse landskabstræk og dermed også oprindelsen sløret af den megen bevoksning.

Naturgrundlaget afspejles tydeligt i arealanvendelsen.

Samlet vurderes området som karakteristisk.

Kontrasterende

Den højtliggende og storbakkede del af området mod vest – 15.K3

I denne del af området dominerer hovedgårdsejerlavets karaktertræk med store dyrkede marker uden bebyggelse afgrænset af markante løvtræsbevoksninger. Området har ikke dalstrøgets karaktertræk og vurderes som kontrasterende.


Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Hesselagergård og den østlige del af dalstrøget – 15.V1

Den landskabelige sammenhæng med allé, stendige og skovmølle omkring selve den markante hovedbygning til Hesselagergård rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Endvidere rummer den østlige del af dalstrøget særlige visuelle oplevelsesmuligheder. De græssede engområde, som afgrænses dels af skoven mod vest dels af terrænet mod nord, ligger som et velafgrænset landskabsrum i dalstrøget med oplevelsen af et ekstensivt drevet naturområde.


Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

God

Fra Skovmøllen og til kysten – 15T3

I denne del af dalstrøget fremstår landskabskarakteren intakt med en oprindelig struktur. Endvidere fremstår de karaktergivende elementer i form af engarealer, skov og dyrkede marker i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og området er uforstyrret og roligt. Samlet vurderes området derfor at være i god tilstand.

Det højtliggende og storbakkede område mod vest – 15.T2

Dette området har bevaret hovedgårdsejerlavets oprindelige struktur og må som sådan betragtes som intakt. Endvidere fremstår de karaktergivende elementer – dyrkede marker, levende hegn og bevoksninger omkring gamle mergelgrave i vedligeholdelsesmæssig god tilstand. Trods nærheden til landevejen er området uforstyrret af større tekniske anlæg og vurderes overordnet set som uforstyrret. Samlet vurderes tilstanden som god.

Dårlig tilstand

Omkring Hesselagergård – 15.T4

I dette område har krat og uplejet højstaudevegetation en fremtrædende betydning for landskabet. Dels sløres intaktheden dels giver det indtryk af vedligeholdelsesmæssig mindre god tilstand. Selve hovedgården, tilhørende driftsbygninger og haveanlægget er dog i meget fin vedligeholdelsesmæssig stand. Området er helt uforstyrret og roligt.

Trods den gode vedligeholdelsesmæssige tilstand lokalt omkring hovedbygningen vurderes tilstand her som dårlig.

Dalstrøgets 2 ”arme” – 15.T1

Oprindeligt har disse dele af dalstrøget været åbent og i den nordlige arm har dalbunden været domineret af engarealer. Disse landskabstræk og dermed også intaktheden er sløret af den megen bevoksning. Endvidere må den vedligeholdelsesmæssige tilstand betragtes som dårlig i kraft af bevoksningens dominans i området. Områderne er uforstyrrede og rolige.

Samlet vurderes området at være i dårlig tilstand.


Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Hele karakterområdet er vurderet som særligt karakteristisk. Se nedenfor. Området rummer ikke planlagte ændringer, som kan forventes at medføre ændringer, som landskabet vil være sårbart overfor.

Særligt sårbare delområder

Hele karakterområdet – 15.S1

Landskabet er særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde områdets enkle karakter og bebyggelsesstruktur. Området rummer dog muligheder for at indpasse nye tiltag pga. områdets megen bevoksning.


Kort over sårbare områder.

 

Den græssede del af dalstrøget.