Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvilket afspejles i de spredtliggende gårde. Arealanvendelsen på Monet samt den kulturhistoriske sammenhæng mellem landsbyerne nær kysten og de små havne må imidlertid antages at strække sig markant længere tilbage i tiden.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Området domineres af intensivt dyrkede marker. Spredt i området findes mindre bedrifter med dyrehold – både kvæg- og svinebrug. Markerne er primært omkring 20ha. dog typisk med noget større markfelter på omkring 40ha mod syd/sydøst.
På Monet, sydvest for Vårø, græsses det marine forland og området fremstår som velplejet område med en mosaik af strandengs- og overdrevsarealer.
Ved Stjovl Knude og omkring Bissebjerg opdeles landskabet i små markfelter af levende hegn og præges arealanvendelsen af græssede og stedvist opdyrkede marker. De opdyrkede marker findes primært omkring Bissebjerg, mens Stjovl Knude har et mere ekstensivt udtryk.
Vejlen på vestsiden af øen fremstår i naturtilstand med åbne vandflader der brydes af små øer af rørskov.
Bevoksningsstruktur
Den intensivt dyrkede flade opdeles af lange levende hegn. De er typisk af varierende højde og tæthed og består af en bred vifte af løvfældende arter på diger. Tidligere stynede popler, som nu er vokset til høje individer, er hyppigt forekommende i hegnene og især mod syd omkring Søby og Vårø findes overstandere af eg.
Bebyggelsen i form af gårde og landsbyer omgives typisk af bevoksninger. Randen af landsbyerne fremstår således delvist grønne med kig til dele af bebyggelsen. På markerne findes stedvist småbevoksninger i tilknytning til mindre vandhuller.
En række skovområder domineret af løv iblandet nål ligger langs kysten. Vornæs Skov, som ligger på et mindre næs dækker et areal på omkring 1,5km² og domineres af løv iblandet nål. Ved gennemkørsel af skoven opleves den kystnære beliggenhed hyppigt dels pga. direkte udsigter til vandfladen dels pga. det kraftigere lys, som slår ind igennem skovbrynene.
Tvede Skov på østkysten ligger ligeledes kystnært og adskilles kun fra kysten af vejen. Langs vejen findes ud mod kysten en række gamle ege, ligesom også skovbrynet mod syd domineres af eg.
De to mindre skovområder ved den sydvendte kyst Skovballe Skov og Vårø Skov dækker henholdsvis 15ha. henholdsvis 10ha. og består primært af løv.
På Stenodden ligger Stenodde Skov på den nordøstlige del af halvøen. Den dækker omkring 80ha.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i det åbne land domineres af de små landsbyer og gårde, som ligger spredt på fladen. Gårdene i området er primært små til middelstore. En større koncentration af svinebrug ligger omkring Strammelse mens de øvrige husdyrbrug er dels kvæg dels svin som ligger både i og udenfor landsbyerne.
Landsbyerne Skovballe, Søby, Vårø, Stjovl og Vemmenæs ligger nær områdets sydvendte kyst. Disse landsbyer er alle små og har i store træk bevaret deres oprindelige struktur. Langs den nordlige grænse ligger landsbyerne Strammelse, Landet og Lundby, der alle delvist præges af nyere bebyggelse i form af parcel- og rækkehuse. Landsbyerne Bjerreby og Lundby, som begge er kirkelandsbyer, ligger på de to lokale bakkeformationer mod øst. Centralt i området ligger landsbyerne Gesinge og Melby. Gesinge er præget af en del huludfyldninger mens Melby fremstår mere intakt i sin struktur.
Husmandssteder findes kun få steder i området. Den største koncentration findes omkring Vornæs Skov dels i skovbrynet ved vejen der fører ind i skoven dels langs med kystvejen. Langs kystvejen ligger husmandsstederne med indbyrdes ens afstand trukket op mod skovbrynet.
På Vemmenæs ligger en koncentreret og velafgrænset sommerhusbebyggelse.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Langs med kysten findes typisk i tilknytning til landbyerne små lokale havneanlæg, der har fungeret som udgangspunkt for fiskeri og transport. Disse småhavne, der i dag primært præges af hobbyfiskeri ligger ved Vejlen, Skovballe, Vårø, Stjovl og sydøstspidsen af Vemmenæs.
Ved Knasterhav, nordvest for Skovballe, ligger en langdysse.
På kort25 er markeret en række gravhøje i Vornæs Skov. Disse opleves imidlertid ikke fra vejene som fører igennem skoven.
Tekniske anlæg
To større vindmøller (80m), som står øst for Søby, præger den sydlige og centrale del af karakterområdet. Herudover findes stadig enkelte små vindmøller i området.
Sydøst for Bjerreby findes et mindre graveområde omgivet af jordvolde.
I karakterområdets nordvestlige hjørne (nordvest for Strammelse) ligger Tåsinge flyveplads – en mindre flyveplads.
Vejlen ligger i den østlige del af karakterområdet, hvor den strækker sig ind i det ellers intensivt dyrkede landskab med åbne vandflader og øer af rørskov.
Langs kysten ligger en række små havneanlæg i tilknytning til de kystnære landsbyer. Her havnen ved Stjovl.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Den sydlige del af Tåsinge ligger som en flad moræneflade skabt af isen under sidste istid.
Jordtype
Den dominerende jordtype er moræneler. Kun i tilknytning til lavbundsområder nær kysten findes større områder med anden jordtype i form af marint aflejret sand og ler.
Terræn
Terrænet indenfor karakterområdet er altovervejende fladt. På den centrale og vestlige del af øen samt på Stenodden stiger terrænet fra kysten til en maksimal højde på omkring 7,5m.o.h. På østsiden af øen rejser to lokale bakkeformationer sig til omkring 20m.o.h.
Kompleksitet
Naturgrundlaget fremstår homogent uden markante variationer.
Hydrologi
Ved vestkysten strækker Vejlen sig omkring 2 km ind i land, nærmest som en fjorarm, med frit vandspejl brudt af øer af tagrør. Mod syd ligger det marine forland Monet bl.a. med strandengens karakteristike loer.
Grænsen mod Bregninge Bakke mod nord følger delvist en lokal lavning, som i dag primært fremstår med et svagt fald i terræn samt åløb omkranset af løvtræsbevoksninger.
Kystrelaterede forhold
Farvandsområde
Kysten af Tåsinge ligger som en del af det Sydfynske Øhav og er som sådan omkranset af små og større øer – Skarø, Drejø, Hjortø, Siø, Langeland og Ærø.
Dybdeforhold
Øhavet er et lavvandet farvandsområde med primære havdybder under 5 meter.
Vindeksponering
Kysten ligger i læ bag øerne, der bryder både vind og bølger.
Strandbredden
Strandbredden er, som følge af de begrænsede vanddybder og den begrænsede vindeksponering, smal og bevoksning langs stranden breder sig helt ud til vandkanten.
Rumlige og visuelle forhold
De karaktergivende landskabselementer i form af det flade terræn, de intensivt dyrkede marker, lange lige hegn og bebyggelsen skaber tilsammen et enkelt landskab med åbne til transparent afgrænsede landskabsrum i middel skala.
Pga. områdets flade terræn og de levende hegn, som primære karaktergivende elementer, fremstår området med en ens og lav højde, således forstået at ingen elementer rager op over overkanten af de levende hegn. Dog med undtagelse af områdets vindmøller.
I et strøg, som strækker sig fra Bjerreby til Lundby, Landet og Strammelse brydes dette karaktertræk. Bjerreby og Lundby ligger begge på bakketoppe, hvilket giver mulighed for kig på tværs af flere landskabsrum mellem de to bakketoppe. Landet og Strammelse ligger ved foden af Bregninge Bakke, hvor dels bakken dels skovområder og bevoksning i lavbundsområderne i nabokarakterområdet skaber en overordnet og mere lukket rumlig afgrænsning.
Især Bjerreby Kirke, der er bygget i røde sten, har en meget udbredt kirkeindsigtszone mens Landet Kirke kun erkendes fra områder umiddelbart nær kirken.
På Vemmenæs skaber skovområderne samt bevoksningen omkring Stenodden Sommerland mindre og markant afgrænsede rum dog med kig til de omkringliggende havområder – primært mod vest til Lunkebugten. På vejen ud mod Stedodden ligger Vemmenæs by, som en vejlandsby bestående af gårde, husmandssteder og huse, hvoraf enkelte er af nyere dato.
De kystnære lavbundsområder, Monet, Vejlerne og Stjovl Knude, fremstår med en særlig karakter, der adskiller sig fra det ellers intensive landbrugspræg. Især Vejlen og Monet præges af natur/halvkulturarealer.
Skovområdet Vornæs Skov fremstår pga. dets størrelse samt kystnære placering med husmandssteder beliggende mellem skoven og kysten ligeledes med en særlig karakter.
Vindmøllerne i området præger især den centrale og sydlige del af karakterområdet.
Visuelle relationer til naboområderne
Især fra den nordlige del af karakterområdet er den visuelle sammenhæng til Bregninge Bakke tydelig. Her ligger Bregninge Kirke som et markant element på toppen af bakken. Fra de øvrige dele af karakterområdet er det de visuelle sammenhæng ud af området over Øhavet til modstående kyster, som er central.
Visuelle sammenhænge i kystlandskabet
I kystforlandet skråner terrænet jævnt ned mod kysten og præges af de intensivt dyrkede marker, levende hegn og bevoksede diger. Stedvist brydes den visuelle sammenhæng til kysten af områdets skovområder. Udsigterne og de visuelle sammenhænge er primært orienteret mod modstående kyster og den mellemliggende vandflade og i mindre grad på langs af kystlinjen.
Mod vest og syd præges udsigterne af småøerne med deres meget grønne og helt uforstyrrede kystlinjer, der ligger som korte, linjeformede stykker landskab på den åbne vandflade.
Mod øst præges udsigten af Siødæmningen og den fjernereliggende kyst af Langeland.
Fra den vestlige kyst af Vemmenæs, som vender ud mod Lunkebugten, er der tydelig visuel sammenhæng til de omkringliggende kyster, herunder Bregninge Bakke, som i høj grad præges af skovområderne Nørreskov og Lunkeris Skov, der ligger med markante skovbryn helt ud til kysten.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk område
Den nordlige del af karakterområdet – 23.K1
Karakteren af en intensivt dyrket moræneflade fremstår tydelig i hele karakterområdets udstrækning. Dog med nogen grad af variation i den nordlige del nær Bregninge Bakke, mellem Lundby og Bjerreby og på Vornæs. I den nordlige del op mod Bregninge Bakke påvirkes landskabets karakter af nærheden til bakken og skovområderne, som skaber et mere komplekst landskab. Mellem Lundby og Bjerreby er det, det bakkede landskab og de heraf følgende kig henover det mellemliggende landskab, der skaber variationen, mens det på Vornæs er nærheden til skovene. Overordnet set er det dog den landbrugsmæssige karakter, som dominerer.
Landskabet har, som alle andre landbrugsområder, gennemgået en udvikling mod større sammenhængende dyrkningsflader. Bebyggelsesstrukturen, som er et centralt karaktergivende element i landskabet, har bevaret en oprindelig struktur med de udflyttede gårde og små landsbyer. En del af landsbyerne, Bjerreby, Lundby og Landet og til dels Strammelse, er dog udbygget med nyere beboelsesområder i et sådant omfang at deres oprindelige struktur er forsvundet. Landskabskarakterens oprindelse kan således stadig aflæses i landskabet, men er noget reduceret.
Samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen er god, med landbrugsland på den jævne moræneflade.
Samlet vurderes landskabet som karakteristisk i denne del af karakterområdet.
Særligt karakteristisk delområde
Den sydlige del af morænefladen omkring Skovballe, Søby, Vårø og Stjovl samt Monnet – 23.K2
Som for den centrale del af karakterområdet fremstår landskabets enkle karakter tydelig også i denne del af karakterområdet. Her mod syd har landsbyerne imidlertid bevaret deres oprindelige struktur. Endvidere afspejles en tidligere central funktionel sammenhæng mellem landsbyerne og kysten i form af de små fiskerhavne, som knytter sig til hver af landsbyerne. Disse småhavne fungerer i dag som udgangspunkt for hobbyfiskeri.
På baggrund af disse overvejelser omkring tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse og sammenhæng mellem natur- og kulturgeografiske forhold vurderes denne del af karakterområdet at være særligt karakteristisk.
Kontrasterende delområder
Vejlerne – 23.K3
Pga. den naturprægede fremtoning fremstår Vejlerne kontrasterende i forhold til den intensivt dyrkede moræneflade, som ellers dominerer karakterområdet.
Monet – 23.K4
Monet fremstår med sine åbne græssede strandengsarealer kontrasterende i forhold til den intensivt dyrkede moræneflade.
Stjovl Knude og Bissebjerg (Syd for Søby) – 23.K5
Karakteren i disse områder, præges af mange og tætliggende levende hegn, som skaber små lukkede landskabsrum. På Stjovl Knude græsses en del af arealet, mens størstedelen omkring Bissebjerg dyrkes.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Vornæs Skov og Vejlen – 23.V1
Kontrasten mellem skoven og det åbne kystlandskab med udsigter over det Sydfynske Øhav betinger i sig selv særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der understreges af det tydelige og intakte mønster, som husmandsstederne i skovkanten ud mod kysten, betinger. Den kulturhistoriske fortælling i landskabet understreges af den lille fiskerhavn, som ligger ved mundingen af Vejlerne.
Pga. Vejlernes uberørte og naturprægede karakter knytter der sig særlige visuelle oplevelsesmuligheder til dette område. Især set fra mundingen af Vejlerne er det markante løvskovsbryn ved Vornæs Skov centralt for den landskabelige oplevelse. Tilsammen danner skov, vådområde og kystnærheden grundlag for særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Monnet – 23.V2
Det græssede strandengs- og overdrevsareal på Monet afspejler en gammel arealanvendelse med høj grad af samspil mellem naturgrundlaget og det kultubetingede landskab. Endvidere knytter der sig gode muligheder for at opleve dyr og planter samt udsigten over havet sig til området. Samlet vurderes området at indeholde særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
Delområder med god tilstand
Området omkring Vornæs Skov og Vejlerne – 23.T2
I dette delområde fremstår de karaktergivende landskabselementer og de visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til området i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Endvidere fremstår karakteren og de karaktergivende elementer intakt og uden forstyrrende landskabselementer.
Derfor vurderes tilstanden i dette delområde som god.
Delområdet omkring Monnet – 23.T3
De græssede strandengsarealer på Monnet fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og intaktheden vurderes at være høj. Landskabsområdet i sig selv, fremstår roligt og uforstyrret. Dog er der mod nord visuel sammenhæng til de to vindmøller, som står ved Søby. De øverste dele af møllerne ses bag bevoksningen og Vornæs Skov, som danner en grøn rand ind i land. Ved kig mod nord forstyrrer vindmøllerne således landskabsoplevelsen.
Trods vindmøllernes visuelle påvirkning vurderes tilstanden af dette delområde som god.
Områder med middelgod tilstand
Landbrugsfladen og Vemmenæs – 23.T1
Som beskrevet under vurderingen af karakterstyrken, har landskabskarakteren bevaret sin oprindelige struktur med landsbyernes placering og struktur samt gårdenes beliggenhed i det åbne land. Nyere bebyggelse, især i tilknytning til landsbyerne i den nordøstlige del mindsker imidlertid oplevelsen af et oprindeligt og intakt landskab.
Landskabet fremstår primært roligt og uforstyrret. Vindmøllerne ved Søby påvirker oplevelsen af landskabet i den sydlige og centrale del af området. Set fra nord, vest og øst opleves vindmøllerne dog ikke kraftigt forstyrrende pga. landskabets enkelthed.
De levende hegn, som er et centralt karaktergivende landskabselement fremstår i varierende vedligeholdelsesmæssig tilstand – overordnet god, men de mange tidligere stynede popler, som nu er vokset høje, må forventes indenfor en kort tidsperiode at forfalde.
Samlet vurderes størstedelen af landskabskarakterområdet således at være i middelgod tilstand.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Landskabskarakterens sårbarhed i forhold til igangværende og planlagte udviklingstendenser vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Selvom karakterområdet overordnet set fremstår enkelt og med transparente rumlige afgrænsninger giver bevoksningen i nogen grad mulighed for at indpasse nye elementer i landskabet. Det er dog centralt for området at både terræn og karaktergivende elementer er lave. Således bør også nyt byggeri og anlæg holdes lave, såfremt de skal indpasses i landskabet.
Områdets enkle karakter og middel til store skala giver området en vis kapacitet i forhold til få større anlæg, og eventuelt høje elementer, med et enkelt udtryk. Landskabets enkelthed betyder dog at antallet af anlæg samlet set bør begrænses, idet visuel sammenhæng til for mange anlæg på samme tid vil bryde områdets enkelthed.
I den nordligste del af karakterområdet påvirkes landskabet dels af de visuelle sammenhænge til Bregninge Bakke dels af de små skove i området. Disse elementer giver landskabet en større kompleksitet end de sydlige og centrale dele af karakterområdet. Dette område rummer således ikke samme kapacitet i forhold til de store og enkle elementer.
Særligt sårbare delområder
Kystforlandet
Tåsinge er en del af det Sydfynske Øhav. De visuelle sammenhænge, som knytter sig hertil gør området særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde med kysternes karaktergivende forhold og primært uforstyrrede præg. Især mod vest og syd fremstår rummet mellem Tåsinge, vandfladen og de omkringliggende øer uforstyrret. Det er karakteristisk for denne del af øhavet at kysterne er lave, fremstår grønne og uden markante tekniske anlæg. Området er således sårbart overfor byggeri og tekniske anlæg, som vil fremstå markante i vertikal og horisontal udstrækning.
Omkring Lunkebugten er afstanden mellem modstående kyster kort. Her vil ændringer i karakteren og nye anlæg derfor opleves tydeligt fra omkringliggende kyststrækninger.
Monnet – 23.S2
Monet er en del af kystforlandet. Herudover knytter der sig en særlig sårbarhed til området. Karakteren af Monnet, som præges af de græssede strandengsarealer, er særligt sårbar over ændring i de funktionelle forhold, dvs. ophør af græsning. Fortsat græsning er således en central funktion for opretholdelse af landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vejlen og Vornæs Skov – 23.S3
Den naturprægede og uberørte tilstand, som knytter sig til Vejlerne gør både karakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder særligt sårbare overfor ændringer i de landskabelige forhold, som vil medføre et mere teknisk/menneskepåvirket udtryk. Endvidere er mønsteret af husmandssteder beliggende i skovbrynet af Vornæs Skov ud mod kysten særligt sårbart overfor ny bebyggelse eller ændringer i den eksisterende bebyggelse, som vil bryde områdets mønster og skala.
Kort over sårbare områder.
Middelstore dyrkede marker, lange levende hegn på diger og små gårde karakteriserer det åbne land på Tåsinge – her sydøst for Vejlen.