Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden før udskiftningen og har antageligvis fungeret som græsningsarealer i mange hundrede år. Hertil kommer områdets mindre gårde, husmandssteder samt de intensivt dyrkede marker som en følge af udskiftningen.
Siden udskiftningen er et jernbanetrace gennem området nord om Ollerup Sø anlagt og nedlagt igen. Jernbanen har betydet en udbygning af Ollerup mod syd.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Arealanvendelsen i den smalle del af dalstrøget er en mosaik af eng, mose overdrev, og nær kysten strandengsarealer. Intensivt dyrkede marker strækker sig fra den omkringliggende moræneflade og ned ad de øverste dele af dalsiderne.
Omkring Ollerup Sø, Ollerup By og Åmose udgøres arealanvendelsen af dyrkede marker på dalsiderne og mosearealer i dalbunden. En mindre del af dalbunden lige nord for Ollerup er drænet og opdyrket.
Bevoksningsstruktur
I den smalle del af dalstrøget strækker mindre og spredtliggende løvskovsområder sig fra åen i dalbunden og et stykke op ad dalsiderne. Enkelte levende hegn findes i skel mellem de marker, som strækker sig ned ad de øverste dele af dalsiderne.
Omkring Åmose er en stor del af mosearealet vokset til i krat med høj andel af el. Ligeledes omkranses Ollerup Sø af højstammet løvtræsbevoksninger og krat.
Bebyggelsesmønster
Den smalle nord-/sydgående del af dalstrøget er sparsomt bebygget. Enkelte små husmandssteder ligger på overkanten af dalstrøget, og et enkelt ved dalbunden. Koncentrationen er størst i den sydligste del nær kysten.
Ved den nord-/sydgående del af dalstrøget ligger landsbyerne Vester Skerninge, Øster Skerninge og Ollerup. Vester Skerninge ligger trukket tilbage fra dalstrøgets overkant og ligger egentlig i nabokarakterområderne Vester Skerninge Moræneflade Nord og Vester Skerninge Moræneflade Syd.
Øster Skerninge ligger karakteristisk placeret langs overkanten af den sydlige dalside, men strækker sig også på tværs af ådalen mod nord. Bebyggelsen på den nordlige dalside er opstået i tilknytning til den, nu nedlagte, jernbanestation.
Ollerup strækker sig ligeledes på tværs af ådalen. Den oprindelige landsby ligger nord for ådalen, hvor byranden mod øst stadig følger den oprindelige rand og understreger landsbyens placering på overkanten af dalsiden. Byen er senere vokset mod øst og sydøst, hvor en nyere bydel er opstået omkring den nu nedlagte jernbanestation og efterfølgende er udbygget med parcelhusområder. Mod nord følger byranden overkanten af dalstrøget. Bebyggelsen ses tydeligt langs byranden, men det bymæssige præg brydes og nedtones af den megen bevoksning, som står langs byranden, således at denne får et meget grønt udtryk.
Enkelte mindre huse findes i dalbunden nord for Ollerup.
Ved Vester Skerninge ligger en gammel vandmølle (Vestermølle) i dalbunden.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Vandmøllen, Vestermølle, i områdets nordlige del er områdets eneste egentlige kulturhistoriske anlæg.
Byerne Vester Skerninge og Øster Skerninge samt Ollerup har kirker, der ligger forholdsvis tæt på ådalens overkant.
Tekniske anlæg
Hovedveje og biveje gennemskærer dalstrøget ved byerne og en bivej fører over ådalen langs kysten. Ellers er området frit for større tekniske anlæg.
Den smalle del af ådalen med markante dalsider og smal dalbund. Oven for ådalen ligger dyrkede marker græssede arealer og mindre skovpartier dækker skråninger og dalbund.
Den vestlige del af Ollerup sø, mellem mindre stejle, opdyrkede dalsider.
Syltemaden i den sydligste del af ådalen umiddelbart før øhavet.
Udsigten over øhavet fra ådalen.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Den nord-/sydgående del af Syltemade Ådal er dannet som en ekstramarginal smeltevandsdal mens den øst-/vestgående del er dannet som tunneldal under isen. Den øst-/vestgående del af dalstrøget strækker sig videre mod øst ind igennem herregårdslandskabet til Hvidkilde.
Jordtype
På dalsiderne udgøres jordtypen af moræneler mens der i dalbunden findes ferskvandsdannelser.
Terræn
Syltemade Ådal er i den smalle del omkring 0,3 km bred fra overkant til overkant af ådalen med stejle dalsider med hældninger over 12° i størstedelen af dens udstrækning. Fra overkanten af ådalen til dalbunden falder terrænet omkring 15 højdemeter. Dalbunden er ganske smal.
I de bredere dele af ådalen (den øst-/vestgående del) strækker dalbunden sig til en bredde på op til omkring 0,6 km ved Åmosen og dalsiderne er her mindre stejle.
Kompleksitet
De stejle dalsider i ådalens smalle del betinger en kompleksitet mht. de naturgeografiske forhold i den smalle del af ådalen. Ellers fremstår området generelt homogent.
Hydrologi
I den øst-/vest gående del af ådalen løber Syltemade å i sine naturlig slyngninger gennem Åmosen men er rettet ud de sidste 0,7 km før den løber gennem Ollerup og videre ind i Ollerup Sø. Fra søen og videre ind i den smalle nord-/sydgående del, løber Syltemade Å i sine naturlige slyngning og breder sig ud i den nederste del af ådalen til et sammenhængende lavbundsområde.
Kystrelaterede forhold
Farvandsområde
Karakterområdet grænser op til det Sydfynske Øhav. Øhavet er betegnes som et ”druknet” morænelandskab med en mængde småøer, der som tidligere bakketoppe stikker op af vandet som øer.
Dybdeforhold
Øhavet er et lavvandet farvandsområde med primære havdybder under 5 meter.
Vindeksponering
Kysten ligger i læ bag øerne, der bryder både vind og bølger.
Strandbredden
Strandbredden er smal og bevoksning langs stranden breder sig helt ud til vandkanten.
Rumlige og visuelle forhold
De markante dalsider danner det overordnede rum. I den smalle nord-/sydgående del inddeles dette i små landskabsrum af de spredtliggende skovområder. Disse landskabsrum er lukkede dog med åbninger således at der findes hyppige kig på langs af ådalen.
I den bredere del er dalsiderne mindre stejle og præges af dyrkede marker. En sidearm strækker sig mod nord og omfatter Dalmosen. Dette giver tilsammen oplevelsen af større landskabsrum og lange udsigter både på tværs og på langs af ådalen. Omkring Åmosen findes krat og højtvoksende elletræer, hvilket bryder de lange kig over landskabet i denne del af dalstrøget. Mod syd og vest danner Ollerup By den rumlige afgrænsning langs overkanten af dalsiderne.
Ollerup Sø danner med den store blanke flade en kontrast til oplevelsen af den øvrige del af ådalen. Der findes kun stedvist kig til søen fra det omkringliggende landskab pga. den megen bevoksning, som omgiver søen.
Fra dele af overkanten af ådalen findes udsigter over ådalen og fra den sydlige del er udsigt til det Sydfynske Øhav. Fra den sydlige dalside omkring Ollerup findes lange kig over landskabet mod nord – henover dalstrøget og til toppen af Egebjerg Bakker.
Området fremstår roligt og homogent uden forstyrrende tekniske anlæg.
Visuelle relationer til naboområderne
Set fra de omkringliggende moræne- og dødislandskaber fremstår ådalen som en grøn ”slange” som bugter sig igennem landskabet pga. den megen bevoksning i dalbunden. Som beskrevet under de rumlige visuelle forhold findes et langt kig til toppen af Egebjerg Bakker fra dalsiden ved Ollerup.
Visuelle relationer til kystlandskabet
Fra de kystnære landskaber er der udsigt over Øhavet til Drejø, Avernakø, Skarø og Ærø. De modstående kyster på øerne ud for området ses relativt langt væk (de nærmeste ca. 4 km væk) og karakteriseres af en mosaik af marker, levende hegn og skov.
De modstående kyster danner en rumlig afgrænsning af farvandet ud for karakterområdet.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Særligt karakteristisk
Den smalle nord-/sydgående del af Syltemade Ådal –6. K1
Langskabskarakteren i form af den smalle smeltevandsdal med markante dalsider og den flade bund, som domineres af engarealer og spredtliggende småskove, der strækker sig op ad dalsiderne fra åløbet og skaber et lukket småskala landskab, fremstår tydeligt i denne del af karakterområdet.
Sammenholdes historiske kort fra midten af 1800-tallet med den nutidige arealanvendelse fremgår at området fremstår stort set uændret mht. beliggenhed af skove, enge og åbne dalsider, hvilket betinger høj intakthed.
Samspillet mellem naturgrundlag og de kulturhistoriske mønstre er tydelig med engarealer i dalbunden, græsarealer på dalsiderne og mindre skovområder som strækker sig op ad de stejle dalsider. De karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold fremstår tydeligt i hele området, intaktheden er høj og samspil mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre er tydeligt.
Samlet får disse forhold området til at fremstå som særligt karakteristisk.
Karakteristisk
Ved Vester- og Øster Skerninge – 6.K2
Dalsiderne omkring Øster Skerninge fremstår mindre tydeligt især mod nord og landsbyens gårde og huse .fortsætter fra den sydlige overkant i en stribe langs vejen på tværs af ådalen. Dalbunden i dette område er meget smal og Syltemade Å omgives kun af en smal stribe af bevoksning mens intensivt drevne marker præger dalsiderne. De karaktergivende elementer fremstår således mindre tydeligt i denne del af karakterområdet.
Åens forløb, beplantning og marker er uændrede i forhold til de historiske kort. Enkelte nyere huse er kommet til, men landskabet opleves overordnet set som intakt og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse kan aflæses i landskabet.
Samlet vurderes området som karakteristisk
Omkring Åmose – 6. K3
Ådalen breder sig ud i området nord og øst for Ollerup og ådalen har en sidearm mod nordvest omkring Dalmosen, hvilket er med til at understrege dalstrøgets bredere form. Dalsiderne er her mindre stejle og landskabet mere åbent. Nøglekarakteren i form af det smalle dalstrøg afgrænset af de stejle dalsider fremstår således mindre tydeligt i denne del af karakterområdet.
Nær Ollerup er de tidligere engarealer i dalbunden drænet og opdyrket mens de omkring Åmose er blevet til mose og er vokset til med krat. Bebyggelsen i området følger overkanten af dalsiderne, som de oprindelige bebyggelser, men er blevet mere omfangsrige. Disse forhold gør området mindre intakt i dets udtryk.
Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse sløres delvist pga. den drænede og opdyrkede dalbund.
Samlet vurderes området som karakteristisk.
Kontrasterende
Ved Ollerup Sø – 6.K4
Ollerup sø fremstår kontrasterende til den resterende del af ådalen med sin store blanke flade.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Den smalle nord-/sydgående del af Syltemade Ådal – 6.V1
Denne del af ådalen rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Dels pga. de markante terrænskrænter dels pga. naturarealerne dels pga. udsigterne fra overkanten af ådalen.
Ved Ollerup Sø – 6.V2
Området omkring Ollerup Sø rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder i form af udsigt over ådalen og den åbne vandflade på søen. I området er desuden indsigt til både Ollerup Kirke og Øster Skerninge Kirke
Dalstrøget øst og nord for Ollerup – 6.V3
Dette landskab rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder pga. de lange udsigter dels over ådalen dels de tilstødende landskaber mod nord (Egebjerg Bakker). Udsigten præges af det bølgede landbrugsland med høj andel af levende hegn, skove og enkelte små gårde og husmandssteder. Endvidere rummer sidearmen omkring Dalmose særlige visuelle oplevelsesmuligheder pga. det tydeligt afgrænsede dalstrøg med eng- og overdrevsarealer.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
God tilstand
Den smalle nord-sydgående del af Syltemade Ådal – 6.T1
Landskabet opleves her intakt, med ekstensiv arealanvendelse og enkelte små husmandssteder. Oplevelsen understreges af at de karaktergivende elementer kan genfindes på de historiske kort.
De karaktergivende elementer fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Engarealerne fremstår dog nogle steder som højstaudeeng, men det må antages at høslet eller græsning finder sted i området.
Området fremstår roligt og uforstyrret af tekniske elementer.
Samlet er tilstanden af i området god.
Middel tilstand
Omkring Åmosen og Ollerup Sø – 6.T2
Intaktheden i denne del af området er reduceret af byudvikling omkring Ollerup ligesom et stykke af Syltemade Å er rettet ud og dalbunden drænet og opdyrket øst for Ollerup.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer (den bymæssige bebyggelse, den drænede og opdyrkede dalbund og kratvegetation) er god.
Som eneste tekniske element, gennemskæres området af landevejen mellem Svendborg og Faaborg. I Ollerup indgår den som en del af den bymæssige bebyggelse, mens den ved Ollerup Sø ligger frit i landskabet. Vejens landskabelige betydning er dog ikke markant og området opleves roligt og uforstyrret.
Samlet vurderes områdets tilstand som middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Landskabskarakterens sårbarhed i forhold til igangværende og planlagte udviklingstendenser vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Landskabskarakteren har høj alder og intakthed og udgøres af landskabselementer, som alle har lang regenererings tid, hvilket betinger at området generelt er sårbart overfor ændringer. Den planlagte vej i den nordlige del af karakterområdet vil ændre områdets rolige småskala karakter lokalt i området samt i en buffer omkring vejanlæget betinget af støj fra vejen. Ådalens lukkede fremtoning vil imidlertid afskærme vejens påvirkning af karakterområdet. Høje anlæg vil imidlertid kunne erkendes fra overkanten af dalsiderne, hvortil der på nuværende tidspunkt knytter sig særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Særligt sårbare delområder
Den smalle del af Syltemade Ådal – 6.S1
Den smalle del af Syltemade Ådal har et meget naturmæssigt udtryk med høj andel af ekstensivt drevne arealer og uden tekniske anlæg og kun lidt bevoksning. Landskabets lille skala betinget af den smalle form og meget markante dalsider betyder at nye anlæg let vil komme til at dominere og virke forstyrrende på landskabskarakteren.
Tilsammen gør disse forhold landskabet særligt sårbart overfor ændret arealanvendelse, som vil nedsætte områdets naturmæssige præg og nye anlæg og nyt byggeri.
Øster Skerninge ved Ollerup Sø – 6. S2
Området omkring Øster Skerninge er særlig sårbart overfor udbygning. Yderligere udbygning vil dels bryde landsbyens oprindelige struktur dels forstyrre de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til området og dets uforstyrrede præg. Afstanden mellem byranden af Øster Skerninge og Ollerup bør desuden fortsat fastholdes.
Kystforlandet
Området ligger ud til det Sydfynske Øhav med udsigt til Drejø, Avernakø, Skarø og Ærø. De visuelle sammenhænge, som knytter sig til øhavet gør området særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde med kysternes karaktergivende forhold og primært uforstyrrede præg. Området er således sårbart overfor byggeri og tekniske anlæg, som vil fremstå markante i vertikal og horisontal udstrækning.
Kort over sårbare områder.
Ollerup set mod syd fra den nordlige side af ådalen er et eksempel på den brede del af ådalen hvor de mindre stejle dalsider er dyrkede og dalbunden græsses eller ligger som mose og højstaudeeng.
Den brede del af ådalen set fra syd.