Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til perioden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. På trods af byudvikling, marksammenlægninger, skovplantninger, store råstofgrave og ændringer i den landbrugsmæssige funktion i området, bærer issølandskabet stadig præg af det jordbrugslandskab, der blev formet under udskiftningen.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Dyrkningsformen i området domineres af intensivt landbrug med dyrkede marker på dalsiderne, som mange steder strækker sig helt til åløbet i bunden kun adsklit fra denne af bevoksningen langs åløbet. Langs strækningen fra Gudbjerg til Vormark og videre ud til kysten findes flere steder områder med ekstensiv drift i dalbunden. Afgrænsningen af disse områder følger i højere grad markskel end områdets naturlige hydrologiske forhold og præges af vigende drift. Et lille område mellem Åhuse og Gudbjerg fremstår med velplejede engarealer i dalbunden, understreget af gamle elletrunter langs Stokkebæk og med et lille overdrevsareal på den nordlige dalside.
Bevoksningsstruktur
Langs størstedelen af Stokkebæk findes bevoksning enten i form af et bælte af højstammet løv (blandet Ask, Ahorn, enkelte popler og andre fugttolerante arter) eller i form af enkeltstående og gamle individer af Rødel.
Kraftige levende hegn opdeler den dyrkede flade og strækker sig ned ad dalsiderne. Lokalt ved Gudme findes et par større samlinger af nåletræer, som ligger markant på dalsiden.
Mullerup Skov og Skrams Vænge strækker sig ned ad dalsiderne og præger landskabet i den vestlige del af dalstrøget. Ligeledes danner den nye skov omkring Stokholm samt den vestlige del af Gudbjerg Skov en grøn rand på overkanten af terrænkanten omkring Bøllemose
Bebyggelsesmønster
Det er særligt karakteristisk for området af en række landsbyer ligger på overkanten af dalstrøget. Heraf er Gudbjerg, Gudme og Hesselager alle vokset betydeligt i størrelse i forhold til deres oprindelse og rummer i dag bebyggelser fra flere tidsperioder herunder også nyere parcelhusområder. Alle tre landsbyer rummer en kirke hvorom den gamle og oprindelige bydel ligger. De oprindelige byer ligger alle trukket op på overkanten af dalstrøget dog har Hesselager en oprindelige del, bestående af små bindingsværkshuse, som ligger ned af dalsiden mod vandmøllen. Den nordlige del af Gudme og Ny Hesselager er vokset omkring den gamle Odense-Svendborg bane, som tidligere har passeret igennem området. Landsbyen Galdbjerg har, overordnet set, bevaret sin oprindelige placering og struktur mens Vormark er vokset en smule i udstrækning.
Få gårde ligger spredt på overkanten af dalsiderne, heraf både større og mindre kvægbesætninger samt svinebesætninger.
Ved Gudme strækker en samling af husmandssteder samt nyere beboelsesejendomme sig ud i dalstrøget langs vejen.
Langs Stokkebækken ligger tre vandmøller.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Ved Gudbjerg, Hesselager og Vormark ligger vandmøller. Vandmøllerne ved Gudbjerg og Vormark er ikke erkendbare fra offentligt tilgængelige steder i området og således ikke markante i landskabet. Ved Hesselager ligger Hesselager Møllegård som en markant samling af bygninger med hovedbygning og tilhørende bindingsværkslænger, som opleves tydeligt fra vejen, der passerer forbi. Selve vandmøllen med hjul og mølle sø er ikke erkendbar i området.
Sydøst for Vormark ligger Damestenen, der med sine 370m3 er Damarks største vandrerblok.
Tekniske anlæg
Hovedveje og biveje gennemskærer dalstrøget i nord-/sydgående retning, primært i tilknytning til landsbyerne. Herudover er området frit for tekniske anlæg, med undtagelse af en højspændingsledning, som gennemskærer området lige nord for Gudme, denne er dog ikke markant i landskabet. Her ligger ligeledes et vandværk i dalbunden hvoraf en gul firkantet bygning erkendes tydeligt fra det omkringliggende landskab.
Bøllemose set fra nord.
Den svagt markerede del af dalstrøget ved skovområdet Skrams Vænge.
Den bredere og mere ”udflydende” del af dalstrøget nord for Gudme.
Græssede arealer i dalbunden ved Hesselager.
Damestenen.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Dalstrøget omkring Stokkebæk skærer sig ned i den omkringliggende moræne. På de geomorfologiske kort er dalstrøget hverken markeret som smeltevandsdal eller tunneldal. Dalstrøget har imidlertid en tydelig markering i landskabet.
Jordtype
Den dominerende jordtype er moræneler, som findes på dalsiderne og i dele af dalbunden. I tilknytning til Bøllemose findes et omkring 0,8km2 stort område med ferskvandsaflejringer. Herudover findes ferskvandsaflejringer langs ca. halvdelen af dalstrøgets udstrækning.
Terræn
Bølgede til svagt bakkede dalsider falder jævnt ned mod dalbunden, som overvejende er ganske smal med en maksimal bredde på ca. 200m i området mellem Gudme og Hesselager. Fra bunden af dalen stiger terrænet mellem 5 og 15 højdemeter til overkanten af dalsiderne. De største terrænforskelle findes i den del af dalstrøget, som ligger nær kysten og de mindste forskelle i den vestlige del ved Bøllemose.
Kompleksitet
Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.
Hydrologi
Stokkebæk, som har sit udspring omkring Bøllemose, følger dalstrøget i hele dets udstrækning. På de første 3 km af sit forløb er Stokkebæk kraftigt reguleret og fremstår som en dybtgravet kanal. Vest for Gudme ligger Gudme Sø.
Rumlige og visuelle forhold
Oplevet fra de øvre dele af karakterområdet, hvor det er muligt at se henover og langs bevoksningen i dalbunden, skaber de bølgende og jævnt skrånende dalsider overordnet set en åben rumlig afgrænsning med rum og landskabselementer (bevoksning, gårde og landsbyer) i middelskala. De karaktergivende elementer i form af terræn, gårde, landsbyer og bevoksning skaber tilsammen et let varieret landskab, som dog bliver mere enkel fra Vormark og ud til kysten hvor bebyggelsen er mindre hyppig og hvor bevoksningen er koncentreret omkring dalbunden.
Oplevet fra dalbunden skaber bevoksningen imidlertid mange steder mindre og lukkede rum.
Dalsstrøget er så tilpas markant at oplevelsen af at krydse dalen tydeligt opleves ved gennemkørsel af området.
Bøllemose, som udgør den vestligste del af området fremstår som et bredt, helt fladt lavbundsområde med en drænet og intensivt dyrket flade kun brudt af bevoksning langs Stokkebækken samt enkelte vildtplantninger. Bøllemose afgrænses fra de omkringliggende landbrugsflader af et svagt markeret spring i terrænet. Mod syd og sydøst danner skoven omkring Stokholm og den vestlige del af Gudbjerg Skov en grøn og overordnet afgrænsning af området.
Vest for Gudme har dalstrøget en kort med bred sidearm mod syd. Denne sidearm rummer Gudme Sø, som ligger omkranset af krat og anden løvtræsbevoksning. Mod syd ses den nyere del af Gudme på overkanten af dalstrøget over bevoksningen omkring søen. Sidearmen er med til at understrege hoveddalstrøgets mere brede og udflydende karakter i områdets nordvest for Gudme.
Området fremstår generelt uforstyrret af tekniske anlæg og fremstår med få undtagelser roligt og uforstyrret.
Visuelle relationer til naboområderne
Set fra de omkringliggende moræne- og dødislandskaber fremstår dalstrøget som en grøn ”slange” som bugter sig igennem landskabet pga. den megen bevoksning i dalbunden.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Særligt karakteristisk
Fra Åhuse til Gudme / Fra Stuppehoved til Ny Hesselager / Fra Hesselager til kysten – 11.K3
I disse dele af karakterområdet fremstår dalstrøgets karakteristika særligt tydeligt – den terrænmæssige markering med de bølgede dalsider, som skråner jævnt ned mod den forholdsvist smalle dalbund hvor bevoksning af højstammet løv og partier med ekstensivt drevne arealer dominerer arealanvendelsen. De spredtliggende gårde i middelskala, beliggende primært på overkanten af dalsiden samt landsbyernes randplacering.
Landskabskarakterens oprindelse med landsbyernes randbeliggenhed samt de udflyttede gårdes placering primært på overkanten af dalsiderne afspejles stadig tydeligt i karakteren. Selvom Gudbjerg og Ny Hesselager er vokset betydeligt i størrelse kan deres oprindelige placering i landskabet erkendes.
Samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen, afspejles trods tilgroning og vigende drift af de ekstensivt drevne arealer, tydeligt i området. Bebyggelsens placering følger terrænet, den intensive drift findes primært på højbundsarealer og den mere ekstensive drift knytter sig til de lavtliggende og mere fugtige arealer.
Samlet vurderes området som særligt karakteristisk.
Karakteristisk
Fra Bøllemose til Åhuse – 11.K2
I denne del af karakterområdet fremstår områdets ådalskarakter kun svagt pga. en svagt markerede dalsider med intensivt dyrkede marker, som strækker sig helt ned til den gravede rende, som udgør Stokkebæk på denne strækning. Åløbet markeres kun af en ganske smal bræmme af ikke opdyrket areal, som bl.a. er bevokset med bjørneklo. Skovområderne Skrams Vænge og Mullerup Skov er yderligere med til at udviske områdets ådalskarakter.
Denne del af dalstrøget fremstår karakteren ganske intakt i fordhold til dens oprindelse som den afspejles på de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet.
Den udrettede Stokkebæk, og de intensivt dyrker marker også i dalbunden giver området at svagt samspil mellem naturgrundlag og det kulturgeografiske lag.
Samlet vurderes området som karakteristisk.
Ved Gudme – 11.K4
Mellem Galdbjerg og Gudme fremstår ådalskarakterens mindre markant end i de øvrige dele dels pga. dalstrøgets lidt bredere og mindre markerede form. Denne tendens understreges yderligere af den brede sidearm, som strækker sig mod syd ved Gudme Sø.
Mellem Galdbjerg og Gudme er samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse – og herved også karakterens tydelighed - sløret idet dalbundens oprindelige engarealer er drænet og dyrket intensivt helt ned til åløbet. Herved er dalforløbets ellers markante afgræsning svær at erkende i området. Endvidere er den nordlige del af Gudme vokset ned af dalsiden hvorved karakterens tydelighed sløres. På denne baggrund vurderes dette delområde som karakteristisk.
Ved Ny Hesselager – 11.K6
Nordvest for Ny Hesselager fremstår ådalens terrænmæssige markering og dermed selve ådalskarakteren mindre markant. Dette skyldes til dels en mindre skarpt markeret sidearm, som strækker sig mod nord.
Der hvor hovedvejen krydser dalstrøget ved Ny Hesselager er landsbyerne vokset langt ned ad dalsiden, hvilket slører karakterens oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse.
Samlet vurderes landskabskarakteren her som karakteristisk.
Kontrasterende
Bøllemose- 11.K1
Bøllemose, som udgør den vestligste del af karakterområdet, fremstår med en anden karakter end den øvrige del af karakterområdet. Her domineres landskabskarakteren af det brede og helt flade vådområde, som afgrænses af en svagt markeret terrænkant. Området domineres af den drænede og opdyrkede flade, som kun brydes af enkeltrækket og stedvist hullet bevoksning langs Stokkebæk, som her udgøres af en dybtgravet rende samt enkelte vildtplantninger. Mindre gårde ligger langs overkanten af ”dalsiderne”.
Pga. disse karakteristiska vurderes området som kontrasterende i forhold til den dominerende karakter af dalstrøget.
Gudme Sø – 11.K5
Gudme Sø er områdets eneste sø med frit vandspejl. Søen ligger i et selvstændigt rum afgrænset af bevoksning på den ene side og Gudme på den anden siden og opleves som sådan ikke fra det omkringliggende landskab. Området omkring søen fremstår kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Mellem Åhuse og Gudbjerg – 11.V1
Her findes en lille strækning af ådalen hvor den ekstensive drift og gamle elletrunter langs Stokkebæk i særlig grad understreger dalstrøgets karakter.
Hesselager Møllegård – 11.V2
Dalforløbet omkring Hesselager Møllegård fremstår med særligt markante dalsider og partier med græssede engarealer i dalbunden. Endvidere giver bebyggelsen i området en særlig dimension til oplevelsen af dalstrøget dels i form af den markante Hesselager Møllegård dels i form af de små bindingsværkshuse, som ligger ned ad dalsiden og ét i selve dalbunden.
Damestenen – 11.V3
Damestenen ligger som en mastodontisk sten midt i landbrugslandet på dalsiden ned mod Stokkebæk. Stenens størrelse og fortællingen om dens ”rejse” hertil med isen rummer i sig selv en særlig oplevelse. Stenen ligger som nævnt i det åbent landskabsrum med lange kig til de omkringliggende landbrugsflader samt dalbunden, som på denne strækning rummer megen højstammet løvtræsbevoksning.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
God tilstand
Fra Bøllemose til Åhuse – 11.T2
Denne del af dalstrøget fremstår karakteren ganske intakt i fordhold til dens oprindelse som den afspejles på de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet. Området er del af hovedgårdsejerlavet til Mullerup.
Områdets karaktertgivende elementer i form af skoven og dyrkede marker fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Området er endvidere uforstyrret af tekniske anlæg, med undtagelse af den vestligste del, hvor der er visuel sammenhæng til vindmøllerne ved Ryttergård.
Samlet vurderes området som værende i god tilstand.
Omkring Åhuse – 11.T3
I dette område fremstår landskabskarakteren med de græssede engarealer ganske intakt i forhold til dens oprindelse, som den afspejles på de historiske kort fra 1800- tallet.
Endvidere fremstår i karaktergivende elementer (engarealer og bevoksning) i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Den sydlige dalside gennemskæres af vejen mellem Gudbjerg og Mulerup, som er forholdsvist trafikeret. Udover vejstrækningen er området frit for landskabselementer, som skaber visuel og støjmæssig uro i omrrådet.
Samlet vurderes området som værende i god tilstand.
Middel tilstand
Fra Åhuse til kysten – 11.T4
Landskabskarakterens intakthed i forhold til dens oprindelse, som den afspejles på de historiske kort fra starten af 1800-tallet, kan stadig erkendes i landskabet. Den stedvise udviskning af landsbyernes randplacering er dog med til at reducere intaktheden i landskabet. Endvidere
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som middel med udgangspunkt i den vigende driftsindsats på de ekstensivt drevne arealer. Den megen bevoksning er overordnet set med til at understrege dalstrøgets forløb og karakter. Dog er den stedvist så markant at den slører dalbunden og muligheden for at opleve dalstrøgets terrænmæssige form – dette gælder for området omkring Hesselager Møllegård. De øvrige karaktergivende elementer fremstår i fin vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Området fremstår primært uforstyrret af tekniske anlæg. Dog fremstår randen af den østlige del af Gudbjerg markant og forstyrrende på landskabsoplevelsen set fra modstående dalside. Det samme gælder for den del af Ny Hesselbjerg som ligger langs landevejen mellem Nyborg og Svendborg. Endvidere forstyrres landskabet mellem Gudme og Galdbjerg af højspædingsledningen, rensningsanlægget, som er placeret midt i dalstrøget samt de markante nåletræsbeplantninger på dalsiden.
Bøllemose – 11.T1
Sortmose fremstår i dag med en tydelig karakter som drænet og opdyrket landskab og må som sådan vurderes som intakt i forhold til dets oprindelse ligesom samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse må betragtes som afstemt.
Dele af bebyggelsen i området fremstår i middelgod tilstand.
De tre vindmøller som står i området er fint afstemt i forhold til landskabsrummet skala og enkelthed og fremstår dermed kun moderat forstyrrende i området.
Samlet vurderes tilstanden som middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Sårbarhed
Landskabskarakterens er særligt sårbar overfor yderligere reduktion af driftsindsatsen på de ekstensivt drevne arealer i dalbunden.
Endvidere er området sårbart overfor anlæg og byggeri, som vil bryde områdets meget veldefinerede middelskala. Det er her vigtigt at være opmærksom på at der kan være visuel sammenhæng til de omkringliggende moræneflader, således at nyt byggeri og nye anlæg kan forstyrre landskabskarakterens i dalstrøget.
Landskabskarakteren er ligeledes sårbar overfor yderligere byudvikling ned i og imod dalbunden.
Damestenen er særligt sårbar overfor anlæg i det store åbne landbrugsland, som omgiver den, der vil dominerer stenens dimensioner og derved reducere oplevelsen af dens størrelse og fortællingen om isens enorme kræfter.
Bøllemosens åbne karakter betyder at nye anlæg eller ændret arealanvendelse vil fremstå tydeligt i området. Områdets enkle fremtoning og middel skala giver dog områdets en vis kapacitet i fordhold til nye tiltag.
Kort over sårbare områder.
Dalstrøgets jævnt skrånende dalsider ned mod den smalle dalbund og den vestlige del af Gudbjerg placeret på overkanten af dalstrøget.