Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til perioden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. På trods af byudvikling, marksammenlægninger, skovplantninger, store råstofgrave og ændringer i den landbrugsmæssige funktion i området, bærer issølandskabet stadig præg af det jordbrugslandskab, der blev formet under udskiftningen.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Området er præget af intensiv landbrugsdrift.
Omkring lergravsøerne sydøst for Stenstrup er arealanvendelsen mere ekstensivt præget med græsningsarealer og stedvist tæt krat.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningen i området består primært af småskove og småbeplantninger, som ligger spredt på den dyrkede flade samt tæt bevoksning i tilknytning til områdets bebyggelser – både landsbyer, husmandssteder og gårde. Enkelte levende hegn og bevoksning på diger, bestående af løvfældende arter opdeler den dyrkede flade. De levende hegn og bevoksningen på digerne findes både som helt tætte og som mere hullede.
Op til hovedgården Løjtved, som ligger vest for Stenstrup findes en kort allé.
Omkring lergravssøerne sydøst for Stenstrup findes opvækst af krat, som stedvist er meget tæt.
Større skovområder i nabokarakterområderne definerer afgrænsningen af karakterområdet og indgår, rent visuelt, som en del af bevoksningen i området.
Bebyggelsesmønster
Husmandsbebyggelser ligger tæt langs områdets veje. Det er karakteristisk for bebyggelsesstrukturen af de sammenhængende ”bælter” af husmandssteder, som følger vejene, adskilles af partier af dyrkede marker uden eller kun med begrænset mængde bebyggelse. Desuden forekommer enkelte mindre gårde i kanten af karakterområdet på de skrånende og bølgede moræneflader.
Området rummer landsbyerne Rødme, Slæbæk, Høje, Hundtofte, Stenstrup, Kirkeby og Lunde, hvoraf de sidste tre er kirkebyer. Lokale teglværker forekommer ligeledes centralt i området mellem Kirkeby og Stenstrup, hvor nye erhvervsbyggerier også er opført og under opførelse. Landsbyerne Kirkeby, Stenstrup og Hundtofte opleves tilnærmelsesvist som et sammenhængende bånd af by.
Vest for Stenstrup ligger hovedgården Løjtved, tilknyttet avlsgården Kroghenlund, som ligger ved karakterområdets sydvestlige grænse.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Lokalt omkring hovedgården Løjtved, hvis hovedbygning er fra 1843, samt omkring avlsgården Kroghenlund fornemmes hovedgårdslandskabets karakteristika med alléer og stengærder, der sammen med markante skovbryn og bygningsløse dyrkningsflader skaber et tilnærmelsesvist sammenhængende hovedgårdslandskab i karakterområdets sydvestlige del. Parken i tilknytning til Løjtved har omtrent samme udstrækning som o. år 1800 mens vådområderne overvejende er borte.
Husmandsudstykningen Stenskov Huse er et klassisk udstykningseksempel rent placeringsmæssigt, om end mange af de oprindelige staldbygninger er fjernet og funktionen i højere grad er overgået til boligformål uden synlig tilknytning til landbruget. Områdets struktur fremstår intakt i forhold til de historiske kort fra 1800 tallet.
Tekniske anlæg
Områdets østlige del gennemskæres i nord-sydgående retning af hovedvejen Svendborg-Odense samt den nybyggede motorvej mellem Svendborg og Odense. Ligeledes gennemskærer Svendborg-Odense jernbanen områdets centrale del mens højspændingsledninger af varierende størrelse gennemskærer områdets centrale og østlige del. Umiddelbart vest for Stenstrup er opstillet tre vindmøller.
Lergravssø Ved Lundsbro.
Stensskov Huse
Alléen op til Løjtved Hovedgård
Vindmøller vest for Stenstrup
Udsigt over issøen fra syd.
Lunde kirke set fra vest.
Landskabet i den østlige del af karakterområdet set mod syd. Motorvejen er nedgravet langs højspændingsledningerne.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Området er dannet som en issø med en udstrækning på ca. 5,5 km i nord-/sydgående retning og ca. 4,5km i øst- /vestgående retning. Issøen har været opstemmet af Storebæltsgletscherens ismassiv i øst, Egebjerg Randmoræne i syd og dødismasser i nord og vest. Den endelige afstrømning fra issøen er sket ad Hundstrup å mod vest.
Jordtype
Regionen domineres af senglacialt nedskylningsmateriale i form af ferskvandssand og -ler, der i denne klassifikation kategoriseres som ekstramarginale aflejringer. Ferskvandsleret dominerer i den vestlige og centrale del af issøen mens ferskvandssandet er aflejret i den østlige del af issøen, hvor strømningshastigheden har været størst. Det senglaciale nedskylningsmateriale er generelt aflejret som et flere meter tykt lag ovenpå issøens bund, som består af en ujævn moræneflade. Tilsammen dækker ferskvandssand og – ler omkring 3/4 af det samlede areal. Det resterende areal, mod øst og nordvest dækkes overvejende af moræneler.
Terræn
Den dominerende terrænform er i området bølget. I områdets sydvestlige del samt et mindre område i den sydøstlige del er terrænet imidlertid helt fladt. Det østlige morænestrøg skråner bølgende fra randmorænen omkring Høje Dong ned mod issøbunden.
Kompleksitet
Jordtypefordelingen betinger en moderat kompleksitet.
Hydrologi
Hørup Å løber igennem hele den sydlige del af området.
Rumlige og visuelle forhold
Skovområderne i nabokarakterområderne skaber en tydelig visuel afgrænsning af området, som især opleves i den sydlige del.
Bebyggelsen langs vejene, de mange småbeplantninger på dyrkningsfladen, levende hegn og det bølgede terræn skaber overordnet set et varieret middelskala landskab øst/sydøst for Stenstrup. Landskabet fremstår varieret pga. lokale skift i størrelsen af de landskabsrum som bevoksningen afgrænser, et svagt bevoksningsmønster med transparente afgrænsninger af stedvist tynde og hullede hegn og mindre beplatninger, samt bebyggelsen langs vejene. Alligevel samles området af de markante skovklædte grænser i den sydlige del.
Et strøg, som strækker sig vest og nord om Stenstrup fra Rødme i syd til Højme i nord, præges af større markflader, mere spredt bebyggelsesstruktur og mindre andel af småbevoksninger, hvilket skaber et mere åbent og enkelt landskab. Den dyrkede flade brydes her af levende hegn. I området findes flere steder lange kig over landskabet. Vest og sydvest for Stenstrup ligger Løjtved Hovedgård og Kroghenlund omgivet af større markfelter og med alléer der fører op til gårdene. Omkring Kroghenlund er terrænet fladt og lavtliggende. Fra nabokarakterområdet Egebjerg Bakker, lige sydvest for Rødme findes en markant udsigt over denne del af karakterområdet. Kontrasten mellem den højtliggende og bakkede randmoræne og den lavtliggende og fladere issø opleves tydeligt herfra.
Omkring lergravene sydøst for Stenstrup har landskabet er udpræget ekstensivt præg med stedvise græsningsarealer og høj andel af krat.
Omkring Stenskov Huse i karakterområdets nordvestlige del, præges landskabet af en tydelig struktur skabt af de tætliggende huse langs vejen og levende hegn, som går vinkelret på vejen og afgrænser små rektangulære markflader med mange spredtliggende småbevoksninger. Skalaen i landskabet er lille.
Landskabet er svagt påvirket af tekniske anlæg særligt i den østlige del af Højspændingsledninger og af motorvejen, der dog næsten ikke ses, da den ligger nedgravet gennem området. Vest for Stenstrup påvirkes landskabet af 3 vindmøller.
Visuelle relationer til naboområderne
Der er særlige visuelle sammenhænge til naboområderne, Egebjerg Bakker og Heldager Bakkelandskab, mod syd og øst, med markante skovklædte bakker, der danner en tydelig visuel afgræsning af karakterområdet.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk
Størstedelen af karakterområdet – 4.K1
Landskabskarakteren fremstår med varierende tydelighed i denne del af karakterområdet. Den dyrkede flade, som opdeles af småbevoksninger, bevoksning omkring bebyggelsen og enkelte levende hegn, danner et middelskala landskab, som skaber et varieret landskab pga. skift i markfelternes og bevoksningernes størrelse og form. Mod vest og nord fremstår landskabet mere åbent og enkelt, men rummer grundlæggende de sammen landskabselementer og varierede udtryk.
Landskabets oprindelse som jordbrugslandskab og samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse afspejles stadig i karakteren selvom den stedvist er præget af diffus byudvikling, tekniske elementer og den udvikling mod større markflader, som generelt præger jordbrugslandskabet.
Samlet vurderes som karakteristisk.
Kontrasterende
Området omkring Løjtved og Kroghenlund – 4.K2
Området omkring Løjtved og Kroghenlund fremstår enkelt uden bebyggelse og med store åbne flader i det flade landskab. Oprindelsen som hovedgårdslandskab afspejles tydeligt i karakteren. Området vurderes som kontrasterende.
Stenskov Huse – 4.K3
Omkring Stenskov Huse er landskabet præget af et tydeligt mønster, hvor levende hegn afgrænser rektangulære markfelter, som går vinkelret på områdets ene vejforløb hvor små husmandssteder ligger tæt. Dette danner er tydeligt mønster og en småskala landskab. Både pga. skala og det tydelige mønster fremstår landskabet kontrasterende i forhold til den dominerende landskabskarakter i området – nøglekaraktern.
De gamle råstofgrave ved Stenstrup – 4.K4
Omkring de gamle råstofgrave ved Stenstrup præges landskabet dels af tæt krat dels ekstensiv arealanvendelse i form af græsning. På denne baggrund vurderes området som kontrasterende.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Lunde kirke – 4.V1
Indsigten til Lunde Kirke fra vest og øst, hvor det karakteristiske spidse kirketårn fremstår som et markant element i landskabet, vurderes som en særlig visuel oplevelsesmulighed.
Løjtved Hovedgårdslandskab – 4.V2
Helt lokalt omkring Løjtved betinger de store hovedgårdsbygninger, parkanlæg og allé, særlige visuelle oplevelsesmuligheder. På trods af at gårdmiljøet i hovedgårdssammenhæng, er af nyere dato fremstår den med en relativ høj grad af oprindelse.
Den sydvestlige del af karakterområdet – 4.V3
Fra det højereliggende nabokarakterområde Egebjerg Bakker findes en markant udsigt over denne del af karakterområdet. Udsigtpunktet ligger lige syd for Rødme og strækker sig udover den flade og lavtliggende del af issøens sydvestlige hjørne. Kontrasten mellem dette flade og lavtliggende landskab og den højereliggende og bakkede randmoræne (Egebjerg Bakker) opleves særligt tydeligt her og udgør en del af de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Samtidig danner hovedgårdslandskabet omkring Kroghenlund med allé, markante skovbryn, og store markfelter i det flade terræn et let opfatteligt mønster. På baggrund heraf vurderes området at rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
God
Den sydvestlige del af området – 4.T1
I det flade område omkring Kroghenlund og langs den sydvestlige grænse af karakterområdet fremstår landskabet intakt i forhold til karakterens oprindelse. De markante skovbryn, allé samt de flade marker fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og området er endvidere uforstyrret og roligt. Samlet vurderes tilstanden af dette delområde som god.
Middel
Den resterende del af karakterområdet – 4.T2
Landskabets oprindelse som jordbrugslandskab afspejles stadig i karakteren selvom den stedvist er præget af diffus byudvikling, tekniske elementer og den udvikling mod større markflader, som generelt præger jordbrugslandskabet. Endvidere er bebyggelsesstrukturen suppleret med nyere bebyggelse
Landskabselementerne (småskove, gårde og marker) fremstår generelt i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, mens hegn, diger og især husmandsbebyggelsen fremtræder mindre velholdt, særligt i den nordlige og østlige del af karakterområdet, hvor mange af husmandsstederne og de mindre gårde fremtræder uhomogent i både deres vedligeholdelsesmæssige tilstand og farve- og materialevalget i tilbygningerne.
Området er delvist forstyrret af tekniske anlæg, især af højspændingsledningerne der skærer gennem området. Motorvejen har en minimal visuel påvirkning i området men forstyrrer dog lydmæssigt.
Hovedgårdslandskabet omkring Løjtved præsenterer sig mere velholdt og fremstræder med en relativ høj grad af oprindelse. Området forstyrres dog af vindmøllerne vest for Stenstrup.
Stenskov huse fremstår med en høj grad af intakthed i forhold til oprindelsen men vedligeholdelsen af bygninger og beplantning i delområdet svinger.
Samlet vurderes områdets tilstand som middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Med baggrund i landskabets sammensatte karakter og på baggrund af den varierede skala vurderes landskabet at have en vis kapacitet/robusthed i forhold til ændringer. Landskabets bevoksningsstruktur giver mulighed for at afskærme nye anlæg ved etablering af beplantning og ved indpasning af byggeriet i områdets stedvist velafgrænsede landskabsrum.
Byudvikling i forbindelse Stenstrup og Kirkeby vurderes at gøre den svage adskillelse i af de to landsbyer endnu svagere. Ved gennemkørsel vil de to byer opleves som en. Landskabet omkring de to byer vurderes dog at have gavn af den planlagte udvikling, da det opleves fragmenteret og som ”taget i brug”.
Skovrejsning nord for Lunde vil styrke landskabet ved at danne en tydelig afgrænsning af området mod nord og skabe en rolig visuel afgrænsning af området.
Det vurderes at landskabet stedvist har kapacitet til etablering f.eks. større anlæg i forbindelse med eksisterende bebyggelse, under forudsætning af at de følges af skærmende beplantning og holdes lavt.
Særligt sårbare delområder
Den sydvestlige del af karakterområdet – 4.S1
Det intakte landskab og udsigten over fladen i denne del af karakterområdet gør landskabet særligt sårbart overfor bebyggelse, tilgroning og skovplantning der vil sløre landskabets enkle karakter, udsigten og muligheden for at opleve kontrasten mellem den flade og lavtliggende issø og den højereliggende og bakkede randmoræne (Egebjerg Bakker).
Kort over sårbare områder.
