Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Arealanvendelsen i området domineres af landbrugsjord i omdrift.
På overkanten af kystskrænten bag Skårupøre er et større område domineret af granplantager.
Bevoksningsstruktur
Mindre skovområder, på omkring 20-30 ha, af varierende form findes spredt i områdets nordlige og vestlige del – Skovdong, Fruerskov, Bøgebjerg, Storehave og Halling Skov. Skovområderne og dermed skovbrynene domineres af løv.
De dyrkede marker opdeles og afgrænses af bevoksede diger og kraftige levende hegn bestående af en bred vifte af løvfældende arter. Bevoksningen er primært tæt og sammenhængende dog med områder med mere transparent fremtoning.
Langs en stor del af vejene findes sammenhængende klippede hæklignende hegn, som stedvist er tunneldannende.
I tilknytning til erosionsdalene i kystskråningen findes områder med opvækst af både løv og nål. Endvidere findes der i tilknytning til små spredtliggende vådområder og mergelgrave ligeledes opvækst af blandet løv og nål.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i det åbne land domineres af små gårde og husmandssteder, der primært er placeret i tilknytning til vejene. I den sydlige del af karakterområdet og nær kysten, der udgør de yderste dele af ejerlavene til landsbyerne Skårup, Øster Åby og Holmdrup samt markjordene til Svendborg er husmandsstederne dominerende mens smågårdene dominerer de nordlige dele af karakterområdet.
Bebyggelsen i området bærer kraftigt præg af områdets bynære placering. Størstedelen af områdets smågårde og husmandssteder fungerer som beboelse og enkelte med små butikker i længerne – bl.a. vin, interiør og zoneterapi.
I den nordlige del af karakterområdet ligger landsbyerne Øster Åby, vejlandsbyen Holmdrup samt kirkelandsbyen Skårup. Øster Åby ligger på overkanten af nabokarakterområdet, Vejstrup Ådal og er imod vest tilnærmelsesvist vokset sammen med Skårup. Holmdrup præges en række smågårde, der ligger tæt ved vejen med indbyrdes kort afstand og visuel sammenhæng imellem bebyggelsen til de omkringliggende landskaber. Hallingskov Huse ligger pakket ind i skov og tæt bevoksning nær Svendborg og består af små husmandssteder og nyere huse. Ved kysten ligger bebyggelserne Skårupøre og Åbyskov, som oprindeligt bestod af enkelte husmandssteder og Skårupøre med kro og landingssted. I dag domineres bebyggelsen af beboelsesejendomme opført i løbet af 1900-tallet og fungerer stedvist rekreativt med ishus, campingpladser og kajakudlejning.
Ved kysten, nær bygrænsen til Svendborg, ligger hovedgården Bjørnemosegård, med din hvide hovedbygning og sort/hvide bindingsværk.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Bebyggelsesstrukturen afspejler stadig et typisk mønster, som findes langs de østdanske kyster, hvor landsbyerne ligger trukket tilbage fra selve kysten til de bageste dele af ejerlavet og de mindre anseelige bebyggelser iform af husmandssteder placeret langs kysten.
Ved kysten i karakterområdets sydvestlige hjørne udgør hovedbygning, driftsbygninger og jorden til Bjørnemosegård et sammenhængende hovedgårdsejerlav. Fra kystvejen ses driftsbygningerne til Bjørnemosegård i sort og hvidmalet bindingsværk og i flere stokværk. Den hvidkalkede hovedbygning opleves tydeligst fra modstående kyst. Bygningerne til hovedgården omgives dels af et vådt lavbundsområde mod vest dels af en større sammenhængende mark, som afgrænses af et markant løvskovsbryn og stendige i skovbrynet til Hallingskov.
I skovområdet Gammel Hestehave i karakterområdets sydvestlige hjørne findes en mængde gravhøje.
Langs kysten, vest for Rubjerg Skov, ligger en gammel vandmølle Skårup Skovmølle, der i dag fungerer som naturskole.
Tekniske anlæg
Området er kun lokalt påvirket af tekniske anlæg.
Vest for Holmdrup står tre vindmøller. Disse opleves kun lokalt i dette område.
Ved kysten ligger et rensningsanlæg, hvor bygningsmassen og især en høj blå skorsten ses fra kystvejen.
Industriområdet øst for Svendborg ligger uden afskærmning til det omkringliggende landskab. Det er dog kun lokalt i umiddelbar nærhed af dette område, set fra nord, at det har forstyrrende virkning på landskabet.
Kontrasterende delområde, med bakket terræn, husmandssteder, og hyppig bevoksning der skaber et småskala landskab.
Visuelle sammenhænge på langs af kystlinjen som præges af kystvejen, skovområder og tætliggende bådebroer.
Kystskråningen ovenfor Skårupøre.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Skårup Moræneflade er en del af en større sammenhængende moræneflade fra sidste istid, der ligger langs den sydlige og østlige kyst af Fyn. Mindre partier med dødispræg ligger spredt på den ellers bølgede flade. Nær kysten gennemskæres kystskråningen af markante erosionsdale. Den ene strækker sig fra Holmdrup Huse til Egsmade ved kysten mens den anden ligger bag Skårupøre.
Jordtype
Jordbunden udgøres af moræneler. Kun meget små og få områder med ferskvandsdannelser og smeltevandssand og –grus findes indenfor karakterområdet og primært i den sydlige del.
Terræn
Terrænet i karakterområdet er primært bølget. Størstedelen af karakterområdet ligger omkring 50-60 m.o.h. De højestliggede dele af området ligger mod nordvest. I en afstand fra kysten på omkring 1-2km falder terrænet ned mod kysten fra omkring 40m.o.h. Denne skråning gennemskæres af to erosinsdale, som går vinkelret på kysten. De ligger henholdsvis ved Hallingskov Huse og bag Skårupøre.
Kompleksitet
Naturgrundlaget rummer en række mindre variationer som knytter sig primært til terrænet og skyldes dels det lokale dødispræg dels kystskråningen og de to erosionsdale.
Hydrologi
En række mindre lavbundsområder findes spredt i området. De præges af opvækst af vedplanter og fremstår således ikke som markante vådområder i området. Endvidere findes enkelte mergelgrave spredt på markerne.
Kystrelaterede forhold
Farvandsområde
Skårup Moræneflade grænser ud mod det smalle Skårupøre Sund, hvor Thurø udgør den modstående kyst.
Dybdeforhold
Skårupøre Sund er meget lavvandet. Kun en smal rende tillader mindre både at passere.
Vindeksponering
Pga. den korte afstand mellem de modstående kyster – Thurø og Fyn - er vindeksponeringen af kysten begrænset. Endvidere tillader de lave dybder kun yderst begrænset bølgedannelse og materiale transporten langs kysten er således begrænset.
Strandbredden
Strandbredden generelt ganske smal.
Rumlige og visuelle forhold
Karaktergivende i området er især de markante skovbryn, de hyppigt forekommende bevoksede diger og hegn i markskel og langs vejene samt de dyrkede marker i bølget terræn med megen og ofte tæt bebyggelse i form af middelstore gårde og husmandssteder.
Det er karakteristisk at skovområderne danner overordnede markante rumlige afgrænsninger, mens hegnene af varierende tæthed danner transparente til stedvist lukkede rum. De tætte hegnslignende bevoksninger langs vejene understreger den stedvist lukkede karakter. Bevoksningsstrukturen og den hyppige bebyggelse i området skaber et middelskala landskab, der fremstår lettere sammensat pga. variationen mellem åbent land med enkle landskabsrum og tættere bebyggede områder.
I området omkring husmandsbebyggelserne Hallingskov Huse og Holmdrup Huse øst for Svendborg er terrænet meget bakket, bebyggelsen domineres af husmandssteder og nyere huse og beplantningen er hyppigere og mere tæt. Disse forhold betinger tilsammen et småskala landskab med lukkede landskabsrum.
Den sydvestlige del af karakterområdet nær kysten præges af det stejlt skrånende terræn, som gennemskæres af erosionsdalene og den visuelle sammenhæng med de omkringliggende farvande. Især fra vejene langs overkanten af kystskråningen findes udsigter til vandet, stedvist brudt af bevoksningen omkring erosionsdalene. Kystvejen fra Svendborg til Åbyskov, løber tæt ved og parallelt med kyststækningen med udsigt over Skårupøresund til Thurø langs hele dens udstrækning. Kyststrækningen præges af markante skovbryn, enkelte strandengsarealer og en stor mængde af småbroer der vidner om fritidsfiskeri og livlig aktivitet på vandet.
Den nordlige del af karakterområdet præges af vindmøller. Ved kysten syd for Rubjerg Skov er etableret en rensningsanlæg med en høj skorsten som kan ses fra de omkringliggende dele af kystvejen.
Visuelle relationer til naboområderne
Den sydlige del af karakterområdet præges af den visuelle sammenhæng dels med Skårupøre Sund og Thurø dels med farvandet mellem Fyn og Langeland.
Visuelle sammenhænge i kystlandskabet
Kystforlandet rummer den stejlt skrånende kystskrænt gennemskåret af erosionsdale. Landskabet præges her af den megen bevoksning bestående af skovområderne Halling Skov, Rubjerg Skov og et større antal bevoksninger bestående af løv og stedvist nål.
Selve kystlinjen domineres af strandvejen, som ligger tæt ved og parallelt med denne. Selve kystlinjen er sikret og rummer endvidere en lang række tætliggende bådebroer, som især er koncentreret ved Skårupøre og Åbyskov.
Tæt på kystlinjen er den visuelle sammenhæng på langs af kystlinjen tydelig mens de visuelle sammenhænge på tværs af de øvre dele af kystforlandet afskæres af skovområderne men derimod er orienteret mod Thurø.
Afstanden til Thurø er blot omkring 1km. Set fra Skårup Moræneflade opleves især Smørmose Skoven, dyrkede marker som skråner jævnt ned mod kysten og opdeles af levende hegn, som går på tværs af terrænet. Bebyggelsen på den øst lige del af Thurø fremstår begrænset. Selve Thurø By fremstår lav og meget grøn.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk område
Den nordlige og centrale del af karakterområdet – 19.K1
Landskabskarakteren i form af den bølgede moræneflade som opdeles i middelstore markflader af levende hegn, markante skovbryn og små gårde og husmandssteder tæt langs vejene fremstår tydeligt i denne del af karakterområdet.
Landskabets karaktergivende strukturer med gårde og husmandssteder placeret udenfor områdets spredtliggende landsbyer, områdets småskove og de levende hegn afspejler overordnet set landskabskarakterens oprindelse som udskiftningslandskab. Dog er landsbyen Skårup vokset markant i størrelse og en del ny bebyggelse er kommet til i området syd herfor. Endvidere er der kommet en del nyere nåletræsplantager til, som afspejler en nyere arealanvendelse mens en del krat og anden bevoksning præger områdets lavbundsområder.
Sammenhængen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre, som har betinget landskabskarakteren afspejles stadig i jordbrugslandskabet.
Samlet vurderes denne del af karakterområdet som karakteristisk.
Kontrasterende delområder
Hallingskov Huse og Holmdrup Huse vest for Svendborg – 19.K2
Denne del af karakterområdet fremstår, som beskrevet ovenfor med meget bakket terrænet, bebyggelse domineres af husmandssteder og huse og hyppig og mere tæt beplantning skaber tilsammen et småskala landskab med lukkede rum. Disse forhold får tilsammen området til at fremstå kontrasterende.
Kystskråningen – 19.K3
Kystskråningen ned mod Skårupøre Sund præges af det forholdsvist stejle terræn gennemskåret af to markante erosionsdale. Den bevoksning som knytter sig til erosionsdalene og småskovene, som ligger her giver endvidere området en mere bevokset fremtoning. Særligt terrænet og det samspil med den megen bevoksning giver området et andet og dermed kontrasterende udtryk i forhold til den centrale og nordlige del af karakterområdet.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Kystskråningen ned mod Skårupøre Sund samt kystvejen mellem Svendborg og Åbyskov – 19.V1
Det markante terræn nær kysten skaber kontrast til den bagvedliggende flade og opleves stedvist dramatisk (for Sydfynske forhold) i dens fald mod kysten.
Kystvejen fra Svendborg til Åbyskov løber tæt ved og parallelt med kyststrækningen. Der er således udsigt over Skårupøresund til Thurø langs hele dens udstrækning. De visuelle oplevelsesmuligheder, som disse udsigtsforhold betinger, understreges af markante skovbryn, enkelte strandengsarealer og en stor mængde af småbroer, der vidner om fritidsfiskeri og livlig aktivitet på vandet. Hovedgården Bjørnemose i karakterområdets sydvestlige hjørne supplerer områdets visuelle oplevelsesmuligheder med dens markante avlsbygninger i sort/hvid bindingsværk. Hovedgården suppleres af et markante stendige i kanten af det markante skovbryn ved Hallingskov samt af en vådt lavbundsområde vest for bygningerne.
Nærheden til kysten i områdets sydlige del opleves endvidere via hyppige udsigter fra vejstrækningerne, som løber langs overkanten af kystskråningen og vinkelret på denne ned mod kysten. ”Nedkørslerne” fra overkanten af kystskråningen ned til Egsmade og Skårupøre ved kysten følger erosionsdalene og terrænskrænterne understøtter den landskabelige oplevelse.
Samlet betinger kystskråningens terrænfald og udsigterne over sundet til Thurø særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
Delområder med middelgod tilstand
Hele karakterområdet – 19.T1
De karaktergivende landskabselementer som skovbryn, hegn, gårde og husmandssteder fremstår primært i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Intaktheden er derimod, som tidligere beskrevet noget påvirket af nytilkomne gårde og huse spredt i området og især i tilknytning til landsbyerne Skårup, Øster Åby, og Hallingskov Huse samt langs kysten ved Skårupøre og Åbyskov.
En del opvækst af blandet løv og nål præger området i tilknytning til lavbundområder. Særligt forstyrrende er disse bevoksninger i tilknytning til erosionsdalene da de her dels bryder den visuelle sammenhæng med kysten dels slører de ellers markante terrænmæssige forhold.
Området rummer stedvist tekniske anlæg, som virker lokalt forstyrrende på landskabet. Vindmøllerne forstyrrer landskabsoplevelsen i områdets nordlige del idet de opleves i visuel sammenhæng med en række vindmøller, som står i nabokarakterområdet. Langs kysten har rensningsanlægget lokal forstyrrende virkning på oplevelsen af kystlandskabet, mens industriområdet nord for Svendborg opleves noget rodet set fra nord.
Samlet vurderes tilstanden som middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Sårbarhed
Landskabskarakterens er særligt sårbar overfor yderligere reduktion af driftsindsatsen på de ekstensivt drevne arealer i dalbunden.
Endvidere er området sårbart overfor anlæg og byggeri, som vil bryde områdets meget veldefinerede middelskala. Det er her vigtigt at være opmærksom på at der kan være visuel sammenhæng til de omkringliggende moræneflader, således at nyt byggeri og nye anlæg kan forstyrre landskabskarakterens i dalstrøget.
Landskabskarakteren er ligeledes sårbar overfor yderligere byudvikling ned i og imod dalbunden.
Damestenen er særligt sårbar overfor anlæg i det store åbne landbrugsland, som omgiver den, der vil dominerer stenens dimensioner og derved reducere oplevelsen af dens størrelse og fortællingen om isens enorme kræfter.
Bøllemosens åbne karakter betyder at nye anlæg eller ændret arealanvendelse vil fremstå tydeligt i området. Områdets enkle fremtoning og middel skala giver dog områdets en vis kapacitet i fordhold til nye tiltag.
Kort over sårbare områder
Middelskala jordbrugslandskab med lukkede til transparent afgrænsede landskabsrum.