Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Området domineres af intensivt dyrkede marker tilknyttet fuldtidsbrug iblandet områder med hobbypræg, med heste og små græssede marker. De hobbyprægede områder findes primært i et centralt beliggende nord-/sydgående strøg, både nord og syd for Brændeskov. Området rummer en række små bedrifter mindre end 75DE, primært kvæg men også en enkelt svinebesætning. På grænsen til nabo karakterområdet Stokkebæk Ådal ligger en mindre kvægbedrift større end 75DE.
Pyntegrønt/juletræsbevoksninger findes stedvist i området.
Bevoksningsstruktur
Området rummer megen og tæt bevoksning.
En række større skovområder, bl.a. Gudbjerg Skov, Dyrehaveskoven, Brændeskov, Fløjterupskov samt en række mindre vænger og løkker dominerer bevoksningsstrukturen. Skovområderne udgør tilsammen to sammenhængende og forgrenede skovområder, der omkranser mindre landskabsrum – et skovområde i den nordøstlige del af området og ét i den sydlige del. Set udefra domineres skovene af løv.
Omkring gården Stokholm findes endvidere et mindre skovområde. Dette er dog forholdsvist nyplantet og karakteriseres af lavere og mindre markante træer.
Tætte levende hegn med høj artsvariation og sporadisk bevoksede diger inddeler markfladerne i små til middelstore rum. Hegnsbevoksningen består bl.a. af tjørn, syren, hassel, hunderose, ask, frugttræer og ahorn. Langs vejene findes mange steder bevoksninger, der fremstår som høje hække med en uklippet øvre del.
I tilknytning til vandfyldte lavninger på markerne samt de små gamle råstofgrave i områdets centrale del findes ligeledes opvækst af krat.
Nord om Brændeskov ligger et lavbundsområde, som strækker sig mod sydøst til Sortemose. Her dominerer pilekrat med karakteristiske ”puder” af pil oplevelsen af landskabet.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsesmønstret i området er ganske enkelt og består af små husmandssteder og mindre gårde, der primært ligger langs vejene. Husmandsstederne er en variation af såvel ældre husmandssteder som statshusmandsbrug fra omkring 1900-tallet.
De lidt større gårde præger landskabet primært i den nordlige del, hvor også størrelsen af markfladerne er lidt større end i den øvrige del af karakterområdet.
Landsbyen Brændeskov ligger centralt i området. Brændeskov er en vejlandsby med huse af varierende alder og varierende vedligeholdelsesmæssige stand fra ubeboede tomme huse, mindre velholdte til enkelte nyistandsatte huse. Hertil enkelte gårde.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
I Fløjterup Skov ligger Slotsbanken, som er resterne af et voldsted fra omkring 1300-tallet. Voldstedet fremstår i dag om en terrænmæssig forhøjning med et udgravet fundament i sten.
I Brændeskov ligger den gamle vandmølle. Denne opleves dog ikke fra offentlig tilgængelig vej og bærer set herfra mest præg af at være del af et landbrug.
Tekniske anlæg
Området rummer ingen tekniske anlæg. Dog er i den nordlige del tydelig visuel sammenhæng til tre vindmøller som står i nabokarakterområdet ved Bøllemose.
Det bølgede terræn, med dyrkede små opdyrkede marker opdelt af bevoksede diger og levende hegn i lukkede til transparente rum.
Gamle råstofgrave fyldt med vand og omkranset af bevoksning præger en strøg fra Brændeskov til karakterområdegrænsen mod nord. Området præges endvidere af hobbypræget landbrug.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Området er del af et sammenhængende strøg af moræneflade med dødispræg som strækker sig over den nordøstlige del af kommunen.
Jordtype
Jordtypen er moræneler med små inklusioner af morænegrus og smeltevandssand i den vestlige og mest kuperede del af morænens udstrækning.
Terræn
Bølget til småbakket terræn. Især øst for Brændeskov og i områdets nordlige del mellem Gudbjerg Skov og Grønnemosegård fremstår terrænet bakket.
Kompleksitet
Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.
Hydrologi
Et af de vandløb som længere mod syd løber sammen til Vejstrup Å har sit udspring nord for Brændeskov og et lavereliggende område strækker sig herfra og mod øst ud af karakterområdet og via Sortemose til Vejstrup Å.
Små og afløbsløse lavninger ligger spredt i området.
Centralt i områdets nordlige del findes et større antal små vandfyldte huller, der er opstået som små råstofgrave.
Rumlige og visuelle forhold
Store skovområder og levende hegn i det ellers overvejende opdyrkede landskab danner et småskala jordbrugslandskab med velafgrænsede, lukkede landskabsrum. Skovene danner de overordnede landskabsrum og de tætte levende hegn underinddeler landskabet i små lukkede rum. Den megen bevoksning i tilknytning til vandfyldte lavninger, graveområder, husmandssteder og lavningen nord for Brændeskov, giver området et let ”uldent” udtryk og landskabsrummenes afgrænsning varierer mellem lukkede og transparente, lineære og bugtede. Oplevelsen af skovbrynene som markant rumskabende opleves kun helt tæt på skoven.
I et mindre område vest for Lakkendrup Mark præges landskabet af en række små nu vandfyldte råstofgrave.
Et mindre område omkring Kielsgård, Dalgård og Vestergård fremstår med en meget enkel og letopfattelig struktur skabt af kvadratiske markflader afgrænset af levende hegn med gårdene placeret midt på dyrkningsfladen.
Oplevelsen af ro og stilhed er gennemgående for området der fremstræder visuelt roligt. Dog er i den nordlige del tydelig visuel sammenhæng til tre vindmøller, som står i nabokarakterområdet ved Bøllemose.
Visuelle relationer til naboområderne
Ved områdets vestlige grænse opleves overgangen til nabokarakterområdet Heldager Bakkelandskab tydeligt idet Højbjerg rejser sig markant over det omkringliggende landskab. Overgangen til Bøllemosen i nabokarakterområdet Stokkebæk Ådal begrænses af terræn og bevoksning og findes således kun i en smal zone langs karakteområdegrænsen. Til de øvrige nabokarakterområder findes ingen visuelle sammenhænge pga. skovområderne.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Særligt karakteristisk
Den nordlige og den sydlige del af karakterområdet – 10.K1
I karakterområdets nordlige og sydlige del fremstår landskabskarakteren særligt tydeligt. Skov, bevoksede diger og husmandsstederne, som ligger tæt langs vejene, skaber tilsammen et småskala landskab med små lukkede rum.
De karaktergivende elementer og strukturer fremstår overordnet set intakte i forhold til karakterens oprindelse, som den afspejles på de historiske kort.
Endvidere afspejles naturgrundlaget tydeligt i områdets kulturgeografiske mønstrer og strukturer med husmandsbebyggelser i det småbakkede dødislandskab, med varierende bonitet.
Samlet vurderes denne del af karakterområdet som særligt karakteristisk.
Karakteristisk
Den vestlige og nordøstlige del af karakterområdet og landskabet omkring Brændeskov – 10.K3
I denne del af karakterområdet fremstår de karaktergivende elementer i form af det bølgede terræn, levende hegn og husmandssteder langs vejene ganske tydeligt. De karaktergivende strukturer fremstår overordnet set intakt i forhold til deres oprindelse, som de afspejles på det historiske kort, dog er den oprindelige struktur af Brændeskov, som knytter sig til vandmøllen overlejret af nyere tidslag og vandmøllen erkendes kun for dem som søger efter dens tilstedeværelse i byen. Selvom skov er karaktergivende for området, har den nye skov omkring Stokholm mest karakter af et stort sammenhængende kratområde og slører som sådan karakterens oprindelse.
Samlet vurderes denne del af karakterområdet som karakteristisk.
Kontrasterende
Omkring Kielsgård og Dalgård – 10.K2
Landskabskarakteren fremstår i denne del af karakterområdet meget enkel og domineret af en enkelt struktur hvor gårdene ligger centralt placeret på en kvadratisk mark afgrænset af levende hegn. Den enkle karakter domineret af den stramme struktur, giver dette lille delområde en anden karakter end den øvrige del af karakterområdet og vurderes derfor som kontrasterende.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet.
Vurdering af tilstand
God tilstand
Den nordlige og den sydlige del af karakterområdet – 10.T1
Samlet vurderes området at være i god tilstand.
De karaktergivende strukturer fremstår intakte med husmandssteder og smågårde beliggende primært langs vejene, små markflader adskilt af levende hegn og skovene, som den overordnede rumlige afgrænsning.
De karaktergivende elementer i form af bebyggelse, levende hegn, småbevoksninger og skovbryn fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Området er endvidere uforstyrret og roligt.
Middelgod tilstand
Den vestlige del af karakterområdet og landskabet omkring Brændeskov – 10.T2
Som de øvrige dele af karakterområdet fremstår de karaktergivende elementer og strukturer intakte i forhold til landskabskarakterens oprindelse som udskiftet jordbrugslandskab i et område med bakket terræn og varierende bonitet.
De karaktergivende elementers vedligeholdelsesmæssige tilstand er mindre god. De levende hegn i den vestlige del af området fremstår fragmenterede og hullede og dele af bebyggelsen i Brændeskov By fremstår ligeledes i mindre god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Området er uforstyrret og roligt.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Terrænet er sårbart overfor tiltag som vil sløre muligheden for at opleve det bølgede terræn. Områdets lille skala sårbart over store elementer, som ikke kan indpasses i områdets eksisterende skala og dermed potentielt komme til at dominere området.
Særligt sårbare delområder
Overgangen til nabokarakterområdet Heldager Bakkelandskab – 10.S1
Mod vest opleves det terrænmæssige spring i overgangen til det storbakkede randmorænestrøg Heldager Bakkelandskab tydeligt. Især bakkeformationen omkring Højbjerg fremstår markant. Dette område er særligt sårbart overfor tilplantning eller nye anlæg som vil sløre oplevelsen af det markante terrænspring. Dette enten ved helt at bryde indkigget til bakkeformationerne eller ved rent skalamæssigt at dominere terrænspringet.
Den sydlige del af området mellem skovene syd for Brændeskov – 10.S2
I denne del af området fremstår strukturen med små husmandssteder langs vejen omkranset af små landskabsrum med en overordnet rumlig afgrænsning skabt af de omkringliggende skove. Dette område er særligt sårbart overfor nyt byggeri, som vil bryde den eksisterende struktur ligesom landskabet er sårbart overfor nye anlæg, som vil bryde den lille skala.
Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Graveområder for sand, grus og ler
Især terrænet er en central del af karakter i dette område. Landskabskarakteren er derfor sårbar overfor tiltag, som vil ændre på terrænet.
Kort over sårbare områder.
Lidt større markfelter og lange sammenhængende hegn i det tydeligt bølgede terræn præger et mindre område nordøst for Brændeskov.