Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden efter udskiftningen med blokudskiftede landsbyer samt gårde og husmandssteder liggende spredt i landskabet. Se endvidere det foranstående afsnit Kulturhistoriske mønstre og anlæg.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Karakterområdet præges af intensiv drift, primært planteavl. Markfelterne er middelstore og dækker arealer primært omkring 20 ha. En række små og mindre kvæg- og svinebrug ligger spredt i området.
På åsen findes mindre braklagte områder samt områder i tilknytning til lavbundsområder, som er sprunget i krat. Dyrkningsmønsteret på åsens sydlige og vestlige del er således mere komplekst.
Bevoksningsstruktur
Den dyrkede flade opdeles af lange enkeltrækkede hegn og diger med bevoksning af varierende højde og tæthed, dog primært hullede. De består af en bred vifte af løvfældende arter.
Langs en stor del af vejene i karakterområdet findes høje hæklignende hegnsplantninger.
Spredt på markerne findes bevoksninger omkring vandhuller og bebyggelsen er omgivet af bevoksninger af løvtræer. Især på åsen findes opvækst af krat ofte i tilknytning til tidligere lavbundsområder.
I området findes en række mindre løvskovsområder. Skovområderne findes primært ved områdets østlige og sydlige grænser. Områdets største skovområder er Sofienlund på omkring 40 ha., Engene på omkring 30 ha. og Povlinelund på samme størelse, som grænser op til byranden af dels Svendborg dels Rantzausminde og som begge ligger i det planlagte byzoneområde Tankefuld. Ved hovedgården Lehnskov ved kysten vest for Rantzausminde findes fire mindre skovområder hvoraf Fredskov og Mølleskov ligger helt ned til kysten og fremtræder med vindpåvirkede rande. Skovområdet Eskemose på omkring 20 ha ligger ved karakerområdets sydvestlige grænse nær Syltemade Ådal.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i det åbne land domineres af små til middelstore ejendomme, der primært ligger langs vejene i umiddelbar tilknytning til disse.
I området ligger landsbyerne Egense, Skovsbo og Øster Skerninge på overkanten af Syltemade Ådal samt Ballen ved kysten. Langs den østlige del af kysten er de tidligere samlinger af huse ved Rantzausminde, Fisk op Huse og Kogtved vokset sammen med Svendborg og fremstår i dag som en del af Svendborg. Den sydøstlige del af karakterområdet afgrænses således af bymæssig bebyggelse til Svendborg.
Kirkelandsbyen Egense ligger centralt i området som en vejby med gårdene samlet langs det nord-/sydgående vejforløb. Den nordlige og oprindelige del af Egense domineres af flerlængede gårde i sort/hvidt bindingsværk. Trods huludfyldning med nyere bebyggelse har Egense bevaret sin oprindelige struktur. Skovsbo, som ligger syd for åsen og Ballen i karakterområdets sydvestlige hjørne og oprindeligt bestod af ganske få gårde, præges i dag af en del nyere bebyggelse, som er kommet til siden starten af 1900-tallet. Især Ballen er vokset markant og har bredt sig fra sin oprindelige beliggenhed, vest for Krogenlund skoven, imod vest til Syltemade Ådal.
En mindre hovedgård, Lehnskov, ligger ved kysten af karakterområdet. Selve hovedgården opleves ikke markant i landskabet.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Ved at sammenholde et nutidigt kort med det historiske kort for området fra starten af 1900-tallet fremgår det at ændringerne i de karaktergivende landskabselementer primært knytter sig til de bevoksede diger og bebyggelsen. En del bevoksede diger er fjernet, hvorved markstørrelsen er øget, og i tilknytning til landsbyerne er der stedvist kommet nogen nyere bebyggelse til. Ændringerne er dog begrænsede, og den overordnede bebyggelses-, vej- og bevoksningsstruktur er tilnærmelsesvist intakt. Den dyrkede landbrugsflade med de mange spredtliggende gårde og rektangulære markfelter adskilt af bevoksede jorddiger afspejler således stadig landsbyernes blokudskiftning. Endvidere afspejler den forholdsvist intakte og uforstyrrede struktur af landsbyen Egense og dens kirke landskabskarakterens oprindelse.
Ved kysten ligger hovedgården Lehnskov, der har sin oprindelse omkring starten af 1400-tallet. Selve hovedbygningen er nyopført i 1885, men anlæggets overordnede middelalderlige struktur er velbevaret. Ejerlavet til Lehnskov domineres af anlægget omkring hovedbygningen og de kystnære skove. I skovbrynet mellem skoven Pavevænge og selve kystlinien ligger to små bindingsværkshuse, som også er af betydning for den landskabelige oplevelse af ejerlavets kulturhistoriske mønster.
Tekniske anlæg
Af større tekniske anlæg findes der i karakterområdet flg.:
- To klynger à tre møller er placeret vest for Egense.
- To gårde med høje siloer fremstår markant i landskabet nordvest for Egense
- I områdets vestlige del et råstofgraveområde på omkring 35ha.
- Karakterområdet gennemskæres af en 60kV højspændingsledning i øst-/vestgående retning.
- Udenfor områdegrænsen i nordøst ligger et stort forbrændingsanlæg, hvortil der er visuel sammenhæng fra karakterområdets nordvestlige del.
Den højtliggende Egense Kirke i udkanten af landsbyen, set fra nord (nabokarakterområde Hvidkilde Herregårdslandskab).
Egense Ås set fra nord. Åsen er et markant landskabselement, som danner kontrast til den øvrige del af karakterområdet. Foran åsen ligger den åbne, bølgede moræneflade.
Udsigt over Lehnskov-området til det Sydfynske Øhav fra et udsigtspunkt i det højtliggende område øst for Ballen.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Dannelsesmæssigt er der tale om et morænelandskab fra sidste istid. Området er del af en større sammenhængende moræneflade, der ligger omkring Svendborg og afgrænses af smeltevandsdalene Vejstrup Ådal i øst og Syltemade Ådal i vest. Mod nord rejser randmorænerne Egebjerg og Dongs Bakker sig. I områdets østlige del nær Svendborg ligger Egense Ås, som på de højeste punkter hæver sig 12,5 m over det omkringliggende landskab, der ligger omkring 35 m.o.h. Åsen følger et bugtet forløb på omkring 2,5 km i øst-/vestgående retning. I områdets vestlige del nær Syltemade Ådal har tidligere ligget endnu en ås, Kølle Banker. Denne ås er i dag gravet væk, og råstofgravning finder stadig sted i området.
Jordtype
Den dominerende jordtype er moræneler. Spredt på den lerede moræneflade findes mindre områder med ferskvandsler, ferskvandstørv og smeltevandssand. Disse områder er imidlertid så små, at de ikke kan forventes at have betydning for arealanvendelsen i området.
Terræn
Terrænet er overvejende fladt til let bølget. De overordnede terrænforhold præges af et let fald fra nordøst mod syd/sydvest. Den østlige del omkring Egense Ås ligger ca. 35 m.o.h mens den vestlige del af området ligger omkring 25m.o.h. Endvidere falder terrænet gradvist ned mod kystlinien med et fald på ca. 25 højdemeter over en afstand på omkring 0,5-0,75 km.
Egense Ås præger de terrænmæssige forhold i den østlige del om end den fremstår med varierende tydeligehed. Mod syd fremstår den med markante terrænskråninger med hældning på over 12° i den, mens den mod nord præges af hældninger mellem 6-12° og gradvist går over i en bølget flade, der ligger foran åsen.
Kompleksitet
Ingen markante forhold mht. kompleksitet.
Hydrologi
Ingen markante hydrologiske forhold, dog enkelte små vandhuller spredt på markfladerne, især i tilknytning til åsen.
Kystrelaterede naturgeografiske forhold
Farvandsområde
Egense landbrugsflade grænser op til to forskellige farvandsområder. Den østlige del grænser op til Svendborg Sund, som er af typen Sund og Bælt i beskyttede indre danske farvande. Den vestlige del grænser ud mod det Sydfynske Øhav, som er af typen Øhav i beskyttede indre danske farvande. Svendborg Sund består af ganske smalle sunde, som omkranses af kystlinjer til tre forskellige øer, er alle har tilnærmelsesvist retlinjede kyststrækninger. Kystlinjernes tilnærmelsesvise rette linjer er betinget af øernes dannelsesform, idet der er tale om unge lavenergikyster. Det Sydfynske Øhav er opstået som ”druknet” morænelandskab i forbindelse med den relative landsænkning, som præger området. Øhavet består af en mængde små øer på mellem 1 og 6 km2. Øerne er alle rige på odder, tanger og andre marine forlande i tilknytning til de ujævne kystlinjer. Småøerne ligger med en indbyrdes afstand på mellem 1,5 og 5 km.
Dybdeforhold
Både Svendborg Sund og Øhavet er lavvandede farvandsområder, primært med havdybder under 5 m.
Vindeksponering
Kysten af Fyn ligger i læ bag småøerne, som bryder vinden og bølgeenergien. Endvidere er havdybderne lave, hvilket betinger lav bølgeaktivitet i begge farvandsregioner.
Strandbredden
Strandbredden langs Egense Landbrugsflade er ganske smal. I den vestlige del adskilles den fra det bagvedliggende landområde af lave stedvist tilgroede klinter. Langs den østlige del af kyststrækningen, ud mod Svendborg Sund ligger bebyggede områder helt ud til kysten. strandbredden præges her af mindre kystbeskyttelsesanlæg.
Rumlige og visuelle forhold
De karaktergivende landskabselementer i form af markflader, hegn og bebyggelse skaber tilsammen et sammensat, middelskala landskab med et forholdsvis tydeligt mønster. Dette mønster er betinget af arealanvendelsen i form af de rektangulære marker med lange lige hegn og bebyggelsens placering langs vejene. De lave og ofte hullede hegn skaber en transparent rumlig afgrænsning, der stedvist fremstår som åben, hvor huller i hegnene giver mulighed for kig på tværs af flere markflader. Hæklignende hegn langs vejene og den tætte beplantning omkring bebyggelsen skaber lokalt langs vejene fornemmelsen af en lukket karakter og afskærer mange steder udsynet over det omkringliggende landskab.
I kraft af Egense Kirkes beliggenhed på en lokal bakketop er der markante ud- og indsigtsforhold omkring kirken. Indsigtszonen til kirken ligger dels syd for kirken, dels nord for kirken, dvs. i det tilstødende karakterområde, Hvidkilde Herregårdslandskab. Fra kirken findes en vid udsigt mod nord over Hvidkilde Herregårdslandskab til skovområderne på Egebjerg og Heldager Bakker.
I områdets sydøstlige del præges landskabskarakteren af Egense Ås, der ligger som det primære landskabselement. Dens bakkede terræn og øst-/vestgående udstrækning danner den overordnede struktur og rumlige afgrænsning. Mod nord går åsen gradvist over i den foranliggende åbne moræneflade, som understreger åsens terrænform og giver mulighed for at opleve denne fra landevejen i nord. På åsens sydlige side, især i den østlige ende, findes de mest markante terrænformer, hvor åsen rejser sig fra den jævne moræneflade. Her er terrænformen dog delvist sløret af krat og småskove med markante løvbryn, og landskabet fremstår med en mindre skala og med lukkede rumlige afgrænsninger. Den vestlige del af åsen præges af ekstensiv drift, tilgroning og mindre skalaforhold.
Langs kysten fra Ballen til Rantzausminde er mange muligheder for vide udsigter fra vejene over Øhavet til primært Strynø og Tåsinge samt de lidt fjernere liggende øer Drejø og Hjortø. Karakteren af kysten omkring Lehnskov domineres af skoven, som ligger helt ud til kystlinien kun adskilt fra denne af vejen og to mindre husmandssteder, der ligger i skovbrynet. Øst for Ballen findes en markant udsigt over kystlandskabet og det Sydfynske Øhav. Den jævnt skrånende kystskråning er åben og præget af lave levende hegn som står parallelt med kystlinien. Denne struktur understøttes af rækker af småøer, Skarø, Drejø og Hjortø, der ligger bag hinanden som kulisser på vandfladen.
I den vestlige del af karakterområdet fra den nord-/sydgående vej mellem Øster Skerninge og Ballen, fremstår bevoksningen på dalsiderne af Syltemade Ådal som en grøn rand.
I forbindelse med eksisterende og tidligere frugtplantager vest for Skovsbo findes stedvist høje poppelhegn, der fremstår i kontrast til de karaktergivende forhold.
Råstofgraveområdet nordvest for Egense danner med grave og omgivende jordvolde kontrast til den omgivende landbrugsflade, men i kraft af levende hegn omkring hovedparten af omådet har dette først og fremmest lokal visuel betydning i karakterområdet.
Tekniske anlæg og bymæssige bebyggelser fremtræder kun lokalt med visuel dominans inden for karakterområdet. Vindmøllerne og de to gårde med høje siloer er først og fremmest synlige fra den del af karakterområdet, som ligger vest for Egense, hvor de har nogen visuel dominans i landskabet pga. deres relativt store skala i forhold til landskabets øvrige elementer. I den østlige del af karakterområdet ses stedvist forbrændingsanlægget, som ligger nordøst for karakterområdet og er af meget stor skala og tyngde i forhold til de øvrige landskabselementer. På grund af afstanden har det dog ikke egentlig påvirkning af landskabskarakteren, men fremtræder som et orienteringspunkt. Højspændingsledningen, som gennemskærer området, har ikke væsentlig visuel betydning, idet det harmonerer i skala med de tilstødende skovområder i nord, som danner den nordlige afgrænsning af karakterområdet. Det påvirker dog den oplevelsesrige indsigt til kirken fra naboområdet i nord.
Byrandene omkring Svendborg og Egense fremstår primært grønne. Ved Svendborg afgrænser skoven Sofienlund byen fra det åbne land, mens den del af Svendborg, som ligger nord for skoven, adskilles visuelt fra det åbne land af et højdedrag. Endvidere domineres karakteren her af lange sammenhængende og kraftigere levende hegn. Byranden markeres dog visuelt ved høje lysmaster i tilknytning til sportsanlægget syd for Sofienlund Skov samt lysmaster langs vejen vest for skoven.
Randene af nye beboelsesområder nord for Rantzausminde, og syd for Ollerup er lokalt meget synlige og dominerende i det tilstødende jordbrugslandskab. Den eksisterende byrand er dog omgivet af det planlagte byzoneområde Tankefuld og må som sådan forventes at ændre karakter.
Visuelle relationer til naboområderne
Vindmølleklyngerne ved Egense er synlige i det tilgrænsende karakterområde Hvidkilde Herregårdslandskab mod nord, hvor møllerne virker forstyrrende for udsigten fra vejen forbi herregården udover Hvidkilde Sø.
Forbrændingsanlægget i naboområdet mod nordøst ses stedvis tydeligt fra den østlige del af Egense landbrugsflade.
Den østlige del af karakterområdet er del af de udsigter, som frindes på den vestlige side af Bregninge Bakke.
Visuelle sammenhænge i kystlandskabet
Kystlandskabet omkring Svendborg SundKystforlandet ud mod Svendborg Sund præges af den bymæssige bebyggelse omkring Rantzausminde, der ligger helt ud til strandbredden. Stedvist imellem bebyggelserne findes offentlig adgang til kysten.
Fra østsiden af Lehnskov Huse findes en vid udsigt ind i kystlandskabsrummet omkring Svendborg Sund. Denne visuelle sammenhæng knytter sig til modstående kyst og på langs af den bebyggede kystlinje ved Rantzausminde.
Karakteristika for modstående kyst
Den modstående kyst udgøres af Bregninge Bakke og præges især af et bælte af bevoksning langs selve kystlinjen samt lange sammenhængende levende hegn. Hegnene strækker sig op ad det bagvedliggende jævnt skrånende kystforland med dyrkede markflader. På toppen af Bregninge Bakke ligger Bregninge Kirke som et markant orienteringspunkt. Kystforlande, vandfladen og den modstående kyst ved Bregninge Bakke opleves som et sammenhængende velafgrænset rum, der dog åbner sig ud mod øhavet mod vest. Den korte afstand mellem kysterne bevirker, at de modstående kyster opleves som et sammenhængende landskab.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Karakteristisk delområde
Hovedparten af karakterområdet – 7.K1
I denne del af karakterområdet fremstår landskabskarakteren - betinget af den dyrkede, bølgede moræneflade med hegn og spredte mindre bevoksninger og små til middelstore gårde langs vejene - tydeligt. Endvidere afspejles landskabskarakterens oprindelse som blokudskiftet jordbrugslandskab stadig i karakteren, selvom landskabet har gennemgået en intensivering af landbrugsdriften, som alle andre landbrugsområder i Danmark. Samspillet mellem naturgrundlag og kulturhistoriske mønstre afspejles ligeledes i det intensive landbrugslandskab på den lerede moræne. Landsbyen Egense har bevaret sin oprindelige struktur som vejlandsby, selvom den oprindelige bebyggelse er blevet suppleret med nyere huse, som slører landsbyens oprindelige fremtoning. På baggrund af disse forhold vurderes delområdet som karakteristisk.
Kontrasterende delområde
Egense Ås – se delområde 7.K2
Delområdet omkring Egense Ås danner kontrast til karakterområdets nøglekarakteristika, såvel med hensyn til terrænform, bevoksningsstruktur og dyrkningsmønster: Egense Ås danner det dominerende landskabselement i delområdet og skaber den overordnede struktur og rumlige afgrænsning. Endvidere skaber braklagte marker og tilgroede lavbundsområder et stedvist mere komplekst dyrkningsmønster. Herudover ligger størstedelen af karakterområdets skove i dette delområde og danner markante rumlige afgrænsninger omkring små markfelter.
Råstofgraveområde – se delområde 7.K3
Råstofgraveområdet nordvest for Egense landsby danner kontrast til karakterområdets i kraft af indvindingsaktiviteten, de store grave samt de omgivende jordvolde
Kort over delområder
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Egense Ås med omgivelser – 7.V1
Delområdet med Egense Ås udgør et område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder i kraft af det markante bakkedrag, der bugter sig igennem landskabet. På åsens sydlige side, især i den østlige ende, findes de mest markante terrænformer, hvor åsen rejser sig fra den jævne moræneflade. Her er terrænformen dog delvist sløret af krat og skov. Mod nord, hvor åsen gradvist går over i den foranliggende moræneflade, fremstår dens udstrækning og terrænform imidlertid tydeligt. Morænefladen, der ligger som et landskabeligt ”forland” til åsen, er således af stor betydning for åsens landskabelige betydning, idet den understøtter terrænformen og giver mulighed for at opleve denne. Et vejforløb på tværs af åsen fra Egense i nord til Skovsbo i syd er stærkt præget af åsens terrænform og er endvidere omkranset af høj tunneldannende bevoksning domineret af asketræer. Dette vejforløb udgør en del af den visuelle landskabsoplevelse, som knytter sig til området.
Delområdet omkring Egense kirke – 7.V2
Indblikszonen til Egense kirke med den markante beliggenhed på en bakketop i randen af landsbyen og gode udsigts- og indbliksforhold udgør et delområde med særlige oplevelsesmuligheder. Kirkens tilknytning til landsbyen Egense, der delvist har bevaret sin oprindelige struktur, understøtter de visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til kirken. Den del af indblikszonen og udsigtskilen, der ligger nord for kirken, er beliggende i det tilstødende landskabskarakterområde Hvidkilde herregårdslandskab.
Kyststræningen mellem Rantzausminde og Ballen – 7.V3
I kraft af de markante udsigtsmuligheder over det Sydfynske Øhav og samspillet mellem småskove, hegn og kystlinien samt kulturmiljøerne omkring Lehnskov og husmandsstederne ved kysten, vurderes dette delområde at have særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
Middelgod tilstand
Hovedparten af landbrugsfladen – 7.T1
Der er kun sket mindre ændringer i de karaktergivende landskabselementer i forhold til landskabskarakterens oprindelse. De overordnede strukturer i form af bebyggelsemønster, vejnet og den dyrkede flade er således tilnærmelsesvist intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes som middel til god, idet hovedparten af områdets bevoksningselementer samt bebyggelser fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, mens hegnene, som er et centralt karaktergivende landskabselement, dog stedvist meget hullede og andre steder er blevet klippet ned. Tekniske elementer påvirker ikke landskabskarakteren væsentligt. I tilknytning til områdets frugtplantager findes høje poppelhegn, som lokalt er forstyrrende i forhold til oplevelsen af områdets landskabskarakter. På baggrund af disse forhold vurderes tilstanden samlet som middel.
Den centrale og østlige del af Egense Ås – 7.T2
Åsens terrænform er intakt, men stedvist sløret af opvækst af krat på og omkring åsen, især i tilknytning til tidligere åbne lavbundsområder, hvorved de karaktergivende forhold og visuelle oplevelsesmuligheder sløres. Endvidere slører tilgroningen af de tidligere åbne lavbundsområder den oprindelige sammenhæng mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Der findes dog områder, især i nord, hvorfra terrænformen erkendes tydeligt. Derfor vurderes tilstanden som middel.
Dårlig tilstand
Vestlige del af Egense Ås – 7.T3
Denne del af åsen er også intakt, men delområdet er præget af krat og anden bevoksning i en sådan grad, at åsens terrænform og dermed dens karakter og visuelle oplevelsesmuligheder dårligt kan erkendes. Samtidig slører krat i tidligere åbne lavbundsområder samspillet mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Derfor vurderes denne del af åsen at være i dårlig tilstand.
Delområder omkring vindmøller, store landbrugsbygninger og råstofgrav vest for Egense – 7.T4
To vindmøllergrupper er stedvis synlige i en relativt stor del af området vest for Egense, men i kraft af deres mellemstore møller forstyrrer de kun landskabskarakteren i nærzonen omkring møllerne, der set på større afstand ikke har visuel dominans i det åbne middelskala landskab. Nyere driftsbygninger på to landbrugsejendomme har ligeledes relativt visuel dominans i delområdet pga. deres højde og omfang, der adskiller sig fra de øvrige landbrug. Råstofgraveområdet med dets jorddeponier i den vestligste del af Egense området har visuel dominans i et mindre nærområde. I kraft af den samlede påvirkning fra disse anlæg mv. vurderes delområdet at være i dårlig tilstand.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
Landskabets delvis åbne karakter og middelstore skala, som er betinget af de hullede og stedvist lave hegn i det let bølgede terræn samt de middelstore gårde, begrænser mulighederne for at indpasse og afskærme nye landskabselementer af stor skala og markante ændringer i landskabskarakteren. De mange hegn og mindre bevoksninger omkring bebyggelsen og spredt på markerne giver dog mulighed for at afskærme lave bebyggelser og enkeltelementer i overensstemmelse med landskabskarakteren. På baggrund af disse forhold vurderes landskabskarakteren generelt ikke at være særligt sårbar overfor nyanlæg og ændringer, med mindre disse er af større skala (højde, tyngde, arealudstrækning). Dog knytter der sig særlige forhold til visse delområder, se herunder.
Særligt sårbare delområder
Delområdet omkring Egense Ås – 7.S1
Egense Ås er den eneste større ås på Sydfyn. Åsen ligger som et markant og strukturerende landskabselement i et ellers homogent område karakteriseret ved dyrkede marker og levende hegn på en bølget moræneflade. Som beskrevet ovenfor knytter der sig oplevelsesmuligheder til åsen, dens dannelseshistorie og terrænform, udstrækning og strukturerende fremtoning. Det er således et vigtigt landskabstræk i området. Den åbne bølgede og dyrkede flade nord for Egense Ås og de visuelle oplevelsesmuligheder der knytter sig hertil vurderes at være sårbare overfor alle større ændringer og nyanlæg pga. de meget åbne rumlige forhold. Endvidere vurderes selve åsen at være sårbar overfor væsentlige ændringer i terrænforhold samt overfor nye bebyggelser, anlæg og yderligere bevoksning, der vil ændre/ tilsløre terrænformen og forstyrre områdets skalaforhold. Samlet set vurderes ås-området at være sårbart.
Delområdet omkring Egense kirke og landsby – 7.S2
De gode ind- og udsigtsforhold, som knytter sig til Egense Kirke, afstedkommer en sårbarhed i indsigtszonen omkring kirken overfor ændringer i landskabet i form af bebyggelser, anlæg og beplantning. Den nordlige indsigtszone er beliggende i nabo-karakterområdet Hvidkilde herregårdslandskab, hvor sårbarheden for dette delområde er gennemgået. Også landsbyen med den velbevarede struktur og de mange gamle gårde og huse samt zonen omkring den er sårbar.
Kyststrækningen fra Ballen til Rantzausminde
Sårbarhed og kapacitet – 7.S3
De åbne rumlige forhold, som knytter sig til kysten og Øhavet, samt de visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til den kystnære skov, de små husmandssteder i skovbrynet samt udsigterne, gør området meget sårbart overfor større landskabsændringer og opførsel af nye anlæg. Der er ikke planlagt ændringer i denne del af karakterområdet, som fremtræder uforstyrret og i god tilstand i øvrigt.
Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Skovrejsning
Nye skovområder vil fint kunne passes ind i denne del af karakterområdet, da småskove her (nær kysten og i den østlige del, er en del af området eksisterende karakter.
Ny by – Tankefuld
Der henvises til rapporten ”Landskabelig tilpasning af Tankefuld”, som rummer en detailvurdering af landskabets sårbarhed og kapacitet i forhold til ny by.
Vejreservation
En ny vej igennem den nordlige del af karakterområdet vil påvirke landskabets landbrugsmæssige karakter, men vil kunne indpasses i landskabet ved beplantning
Kort over sårbare områder.
Den bølgede landbrugsflade vest for Egense i sydvestlig retning.