Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakteren, som er betinget af det varierede småskala landskab med husmandssteder, småskove og hegn, har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Landsbyerne Egebjerg, Rødme og Ollerup, som ligger dels nord dels syd for Egebjerg Bakker, har de yderste dele af deres ejerlav placeret i bakkerne. Denne struktur, som er betinget af de topografiske og jordbundsmæssige forhold, har betydet at husmandsstederne er blevet placeret i Egebjerg Bakker i forbindelse med udskiftningen.
Tidsdybden i delområdet omkring Skjoldemose Gård går noget længere tilbage. Hovedgården er bygget i 1662. Af det historiske kort fra midten af 1800-tallet fremgår det at den overordnede struktur er den samme som i dag. På baggrund af årstallet for hovedgårdens opførelse, kan denne struktur muligvis gå længere tilbage.
Arealanvendelse og landskabselementer
Dyrkningsform
Jorden i området er i landbrugsmæssig drift. De mange husmandssteder giver et overordnet indtryk af et jordbrugslandskab, men uden intensivt industrialiseret præg.
I områdets nordlige del ligger overdrevsområdet Rødme Svinehaver.
Bevoksningsstruktur
Bevoksningen i området domineres af en række skovområder, levende hegn i markskel og langs veje samt bevoksede diger. Skovområderne består af blandet løv og nål med arealer fra omkring 15ha. til omkring 50ha. Skovområderne ligger koncentreret i områdets østlige, centrale og vestlige del, således at de afgrænser nord-/sydgående landskabsrum.
De levende hegn og de bevoksede diger er sammensat af en bred vifte af løvtræsarter (bl.a. hassel, ahorn, hunderose, hyld, ask, tjørn). Hegn og bevoksede diger er overordnet orienteret øst/vest og nord/syd, således at den dyrkede flade opdeles i tilnærmelsesvist kvadratiske markfelter.
Langs vejene findes levende hegn, som ligeledes består af en bred vifte af løvtræsarter (bl.a. ahorn, ask, kirsebær, hyld, hassel, hunderose).
I tilknytning til bebyggelsen i området findes løvtræsbeplantninger, som delvist bryder indkigget til bebyggelsen.
Bebyggelsesmønster
Bebyggelsen i området domineres af husmandssteder, som ligger tæt i umiddelbar tilknytning til vejene i området og placeret i lokale terrænlavninger. Bygningerne i området domineres af renoverede/istandsatte gårde og husmandssteder hvoraf en del er bindingsværkshuse.
Kun enkelte gårde bærer præg af at indgå i fuldtids landbrug med fungerende driftsbygninger i form af staldanlæg, siloer og store haller. I områdets sydøstlige del ligger to sådanne gårde, med et intensivt præg med driftsbygninger, siloer m.v. Endvidere rummer Skjoldemose ligeledes bygninger, der vidner om intensivt landbrug.
Stågerup er områdets eneste landsby. Denne udgøres af et mindre antal gårde og huse. I den nordlige grænse af landsbyen ligger et mindre gartneri med væksthuse.
Kulturhistoriske mønstre og anlæg
Egebjerg Mølle, en hollandsk vejrmølle fra midten af 1800-tallet, står på en lokal bakketop 96 m.o.h. i Egebjerg Bakker. Møllen er dog uden vinger. Ved gennemkørsel af området omkring hovedgården Skjoldemose opnås en fornemmelse af et sammenhængende kulturmiljø bestående af hovedbygning (opført 1662) og driftsbygningerne samt de gamle stendiger langs vejene og på markerne.
Tekniske anlæg
En højspændingsledning gennemskærer området omkring Egebjerg Bakker fra sydøst mod nordvest. Ved siden af Egebjerg Mølle står en sendemast.
Slågerup set fra syd.
Egebjerg Mølle og udsigten mod syd fra toppen af Egebjerg Bakker. Det nord-sydgående skovbryn på Folehave Skov indrammer udsigten. Den tværgående højspændingsledning ses gennem området.
Skjoldemose Gårds Store driftbygninger der ligger helt ud til vejen.
Stendige(skjult bag græs), skovbryn og store marker nord for Skjoldemose Gård.
Naturgrundlag
Geomorfologi
Geomorfologisk består området af et randmorænestrøg, som overvejende strækker sig 5,5 km i øst-/vestgående retning og omkring 3 km i nord-/sydgående retning. Egebjerg Bakker afgrænses i østlig retning af det nord-/sydgående randmorænestrøg Heldager Bakkelandskab.
Jordtype
Den dominerende jrodtype er moræneler. Spredt i området findes mindre områder med ferskvandsdannelser.
Terræn
Terrænformen domineres af et øst-/vestgående bakkestrøg, der ligger således at de danner 3 tydelige og en mindre markant terrasse vendt mod syd. Den højeste af bakkestrøgene ligger 105 m.o.h. i den nordlige del af regionen. Den sydligste og dermed lavestliggende af terrasserne ligger 32,5 m.o.h. Hældningerne mellem bakkestrøgene/terrasserne er oftest på 6-12°. Terrænet i den vestligste del af området er generelt mindre struktureret og rummer runde bakkeformationer, der danner et storbakket landskab.
Kompleksitet
Som beskrevet under de terrænmæssige forhold er hældninger på 6-12° hyppige i regionen. I den centrale del af regionen findes de parallelt med de øst-/vestgående bakkestrøg.
Hydrologi
Ingen markante hydrologiske forhold.
Rumlige og visuelle forhold
Skovområder, levende hegn og terrænformer danner tilsammen et middel- til småskala landskab. Landskabets lille skala understøttes af de små husmandssteder i området. Skovområderne inddeler landskabet i overordnede landskabsrum, som er middelstore og af varierende form, men primært orienteret nord/syd. Levende hegn og sporadisk bevoksede diger inddeler de overordnede landskabsrum i transparent afgrænsede mindre rum. I samspil med de bakkede terrænformer og bugtede vejforløb giver dette tilsammen området et varieret præg.
På sydsiden af Egebjerg Bakker er hegn og bevoksede diger orienteret nord/syd og øst/vest, hvilket skaber et middel fremtrædende mønster af kvadratiske markfelter indenfor de overordnede landskabsrum, som skovområderne betinger.
På den sydlige side af Egebjerg Bakker er det overordnede landskabsrum, som skovbrynene skaber, orienteret nord/syd. Sammen med terrænet, der falder mod syd, understreger dette landskabsrum den udsigt, som findes fra Egebjerg Bakker (Møllen, P-plads og udsigtspunktet, området ved gården Bakkelund). Udsigtsfeltet dækker landskabet syd for Egebjerg bakker og videre ud over det Sydfynske Øhav. Også fra overdrevsområdet Rødme Svinehaver er der udsigt over det Sydfynske Øhav. Omkring Bakkelundgård findes græssede arealer. Disse halvkulturarealer i det kuperede terræn understøtter områdets idylliske karakter.
Fra toppen af Egebjerg Bakke findes også delvist udsigt mod nord over Stenstrup Issø. Udsigten blokeres flere steder af bevoksninger bl.a. omkring bebyggelsen i Egebjerg, således at udsigten bliver fragmenteret og forskellen imellem de to landskabstyper ikke fornemmes tydeligt. Fra vejen, som fører fra Skjoldemose til Rødme, er lokalt vid udsigt over Stenstrup Issø. Kontrasten mellem det kuperede randmorænelandskab og den flade issø er meget markant og illustrativ fra dette punkt.
Området omkring hovedgården Skjoldemose afviger fra den dominerende landskabskarakter. Det fremstår som et sammenhængende kulturmiljø bestående af hoved- og driftsbygninger, parkanlæg og gamle stendiger langs vejene og i markskel på den ubebyggede hovedgårdsjord.
Karakterområdet er overordnet set roligt og uforstyrret af tekniske anlæg, byudvikling eller andre former for udvikling som medfører forstyrrende landskabselementer. Som undtagelse herfra findes en højspændingsledning, som løber tværs over Egebjerg Bakker samt den sendemast som står ved siden af Egebjerg Mølle. Pga. skovenes rumlige afgrænsning afskæres disse tekniske anlæg visuelt fra den øvrige del af området, således at disse anlægs påvirkning af området kun er lokal. De to gårdanlæg, som ligger i områdets sydøstlige del afskærmes fra det omkringliggende landskab af terrænet og deres landskabelige betydning er således begrænset til landskabet helt lokalt omkring gårdene.
En samling vindmøller i karakterområdet syd for Egebjerg Bakker (Egense Moræneflade) står i udsigtsfeltet fra bakkerne og forstyrrer denne.
Visuelle relationer til naboområderne
Der er udsigt over naboområderne fra den centrale højtliggende del af karakterområdet både mod syd og mod nord. Mod syd strækker udsigten sig over Syltemade Ådal ved Ollerup og Egense Moræneflade til Øhavet. Herudover danner skovene i området de overordnede afgrænsninger således at der ikke er visuel sammenhæng mod øst og vest.
Visuel sammenhæng til kystlandskabet
Der er visuel sammenhæng til kystlandskabet i form af udsigten mod syd fra den centrale og højestliggende del af Egebjerg bakker, der rækker helt ud over øhavet.
Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlægning
Nøglefunktioner
Landskabskarakteren er betinget af landbrugsmæssig drift af jorden, som sikrer åbne markflader. En driftsform, som forsat vil bevare dyrkningsfladerne åbne er central for landskabskarakteren. Karakteren i området knytter sig til den lille skala som er betinget af de små til middelstore markfelter og de spredtliggende husmandssteder og små gårde. Intensivering af jordbrugsdriften med større markfelter og gårde med tilhørende tekniske anlæg vil bryde markant med områdets karakter.
Udviklingstendenser
Karakterområdet rummer enkelte mindre gårde med tilhørende tekniske anlæg og store markfelter. Tages den generelle udvikling indenfor landbruget i betragtning kan der forventes nogen grad af intensivering af driften i området.
Landskabsvurdering
Vurdering af karakterstyrke
Særlig karakteristisk
Centrale del af Egebjerg Bakker – 5.K1
I den centrale del af området fremstår de karaktergivende elementer og rumlige visuelle forhold tydeligt i form af det bakkede terræn, bebyggelsesmønsteret med mange små husmandssteder, et varieret småskala jordbrugslandskab, markante rumskabende skovbryn og udsigter mod syd og nord.
Overordnet set fremstår karakteren intakt i forhold til dens oprindelse, som småskala jordbrugsland med husmanssteder. Landskabskarakteren er ændret i mindre omfang pga. nytilkomne mindre skovområder og kratbevoksninger samt fjernelse af enkelte levende hegn.
Samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen er ligeledes tydelig. Med husmandssteder placeret i det kraftigt kuperede terræn med mindre gode dyrkningsmuligheder.
Samlet vurderes området som særlig karakteristisk.
Karakteristisk
Østlige del af Egebjerg Bakker og den sydvestlige del omkring Stågerup og Mynderup – 5.K3
I disse dele af karakterområdet fremstår de rumlige/visuelle forhold og den arealanvendelse, som er karakteristisk for landskabskarakterområdet tydeligt. Områdets nøglekarakteristika af et varieret småskala landskab med transparent til lukkede landskabsrum betinget af skove og levende hegn og mindre gårde og husmandssteder spredt langs de snoede veje er let erkendbare.
I den vestlige del af området er det storbakkede terræn mindre tydelig, men derudover er karaktergivende elementer og deres placering uændrede sammenholdt med de forhold, som afspejles på det historiske kort fra 1860. Der er tale om husmandssteder beliggende i små landskabsrum, som afgrænses af mindre skovområder. Kortet fra 1860 anvendes som reference for forholdene i tiden omkring udskiftningen, der er tiden for landskabskarakterens oprindelse
På baggrund af disse overvejelser vurderes området som karakteristisk.
Kontrasterende
Hovedgården Skjoldemose i den vestlige del af karakterområdet – 5.K2
Karakteren af dette delområde er typisk for herregårdslandskabet. Selve hovedgården er eneste bebyggelse, som findes i området. Markfelterne, som afgrænses af stendiger er middelstore og uden bebyggelse afgrænset af skovbryn og stendiger. Områdets karakter af herregårdslandskab fremstår kontrasterende i forhold til nøglekarakteren, som dominerer den øvrige del af karakterområdet.
Kort over delområder.
Særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Omkring Egebjerg Mølle – 5.V1
Flere steder i Egebjerg Bakker findes markante udsyn over landskabet mod syd og det Sydfynske Øhav. Disse udsigter understøttes af en generel orientering af landskabet i sydlig retning. Dels falder terrænet imod syd dels er de overordnede rumskabende skovbryn orienteret nord/syd.
Fra toppen af Egebjerg Bakke findes delvis udsigt over Stenstrup Issø mod nord. Udsigten blokeres dog flere steder af bevoksninger bl.a. omkring bebyggelsen i Egebjerg således at udsigten bliver fragmenteret og forskellen imellem de to landskabstyper – randmorænen og issøen – ikke fornemmes tydeligt.
De græssede overdrevsarealer omkring Bakkelundgård understreger områdets varierede småskala karakter og bidrager positivt til de visuelle oplevelsesmuligheder i området.
Skjoldemose – 5.V2
Ved gennemkørsel af ejerlavet til Skjoldemose passeres hovedgården med tilhørende parkanlæg. Denne indsigtsmulighed samt stendigerne i området får tidsdybden til at fremstå tydeligt, hvilket betinger at der knytter sig kulturhistoriske betingede visuelle oplevelsesmuligheder til området.
Rødme Svinehaver – 5.V3
Overdrevsområdet rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder betinget dels af områdets naturtype dels udsigterne fra området.
Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Vurdering af tilstand
God
Størstedelen af karakterområdet – 5.T1
Det gælder for hele karakterområdet at landskabskarakteren er overvejende intakt. I den centrale del af karakterområdet er en del hegn fjernet hvorved markfelterne er blevet større. Samtidig er en del mindre skov- og kratområder kommet til i forlængelse af tidligere eksisterende skovområder, hvilket har gjort området en smule mere lukket. De dominerende strukturer kan dog stadig let erkendes i landskabet og områdets varierede småskala karakter med mindre gårde og husmandssteder afspejler stadig forholdene omkring udskiftningen. Delområdet omkring hovedgården Skjoldemose fremstår ligeledes intakt.
De karaktergivende landskabselementer skovbryn, levende hegn og bebyggelse fremstår velholdt og uden tegn på forfald. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle oplevelsesmuligheder er generelt god.
Samlet vurderes tilstanden at være god.
Middel
Lokalt omkring højspændingsledningen over Egebjerg Bakke og den sydlige del af karakterområdet – 5.T2
I den sydlige del af karakterområdet, hvor der ligger en række større gårde, præges området af intensivering og tekniske anlæg i tilknytning til gårdene virker forstyrrende i området. Især Granlunds staldanlæg er lokalt dominerende i landskabet, mens de 3 haller ved Solbjerggård ligger mere skjult i terrænet og bag eksisterende bebyggelse. En højspændingsledning gennemskærer Egebjerg Bakker i sydvest-/nordøstgående retning, og en sendemast er placeret tæt ved Egebjerg Mølle, hvilket forstyrrer området lokalt. På baggrund af forstyrrende landskabselementer og mindre grad af intakthed i området omkring gårdene, vurderes tilstanden her som middel.
Kort over delområder.
Sårbarhedsvurdering
I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Sårbarheden i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.
Landskabskarakterområdet generelt
De karaktergivende landskabselementer skov og levende hegn giver mulighed for en vis afskærmning af nye anlæg og mindre ændringer i landskabskarakteren. Dog betinger udsigtsforholdene i området en vis sårbarhed overfor ændringer ligesom områdets lille skala og uforstyrrethed gør det sårbart overfor nye anlæg som vil bryde med skalaen og derved fremstå forstyrrende.
Særligt sårbare delområder
Udsigten mod syd – 5.S1
Den del af landskabskarakteren, som knytter sig til de vide udsigter, der findes på toppen af Egebjerg Bakke er sårbar overfor ændringer i landskabskarakteren samt nye store tekniske anlæg. Ændringer i de dele af det Sydfyske område, som ligger syd for Egebjerg Bakker, vil således kunne have betydning for den landskabelige oplevelse.
Skovrejsning i den sydlige del af området vil ændre og potentiel bryde udsigten fra Egebjerg Bakker mod syd. Endvidere vil skov i dette område bryde den visuelle sammenhæng, som findes til Egebjerg Bakker fra dalstrøget ved Ollerup. Ved placering af skoven i områdets østlige og lavestliggende del, op mod Folehave, vil dog kunne indpasses i området.
Skoldemose – 5.S2
Landskabet omkring Skjoldemosegård, i form af store markflader, store bygninger, stendiger og markante skovbryn, er sårbart overfor ændringer, der vil sløre de karaktergivende elementer eller gøre skalaen i landskabet mindre.
Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Skovrejsning
Landskabet vurderes ikke at være særligt sårbart overfor skovrejsning i de udpegede områder.
Kort over sårbare områder.
Udsigt mod syd fra Skovmark. Karakter med det storbakkede landskab, mindre landskabsrum afgrænset af skov og levende hegn samt spredt husmandsbebyggelse fremstår tydeligt.