Det dyrkede areal

Det er Byrådets mål, at:

• Svendborg Kommune skal have et mangfoldigt jordbrug med en betydende primærproduktion,
• der skal være plads til alle - store intensive konventionelle produktioner og en bred vifte af nicheproduktioner store som små, økologi, frugt- og bæravl mv. og med en høj grad af lokal forarbejdning,
• skabe gode rammer for innovation i jordbruget,
• jordbruget vil komme til at spille en væsentlig rolle i fremtidens biobaserede samfund forstået som bæredygtige veje til vækst,
• jordbruget bidrager til klimaløsninger bl.a. som energileverandør,
• skabe synergi mellem jordbruget og andre vækstpotentialer,
• jordbruget spiller en vigtig rolle i at sikre og udvikle kommunens unikke landskaber, natur og miljø og skaber gode rammer for friluftslivet,
• jordbruget understøtter bosætning og udvikling i lokalområderne og at lokalområderne understøtter jordbruget,
• den jordbrugsmæssige drift suppleres med andre og alternative aktiviteter. Det kan f.eks. være gårdbutikker og udnyttelse af oplevelsesmæssige muligheder.

Særligt værdifulde landbrugsområder (SVL)

• Særligt værdifulde landbrugsområder fremgår af kortet.
• De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der er værdifulde for såvel planteavl, husdyrbrug, økologi samt frugt- og grøntsagsproduktion.
• Arealer udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder skal så vidt muligt friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Overordnede vejanlæg er undtaget. Mindre arealforbrug i forbindelse med udbygning af ejendomme, ridebaner, vindmøller og lignende er undtaget.

Inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål – uden for SVL

• Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål skal der lægges vægt på, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end nødvendigt. Og der skal undersøges eventuelle alternative placeringsmuligheder med henblik på at opnå den for jordbruget mindst belastende løsning, hvis dette kan gøres uden at tilsidesætte andre tungtvejende samfundsmæssige hensyn.
• Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål skal der i videst muligt omfang tages hensyn til:
  
  • velarronderede ejendomme af en størrelse, der også fremover vil være levedygtige ejendomme med værdifulde bygninger og gode tilkørselsveje
    behov for arealer til udbringning af husdyrgødning
  • ejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer
  • ejendomme med langsomt voksende vækster (frugt- og bærplantager, skove m.v.)
  • økologisk drevne ejendomme
• Hensynet til vandmiljøet, styrkelse af naturgrundlaget, naturgenopretning, rekreative forhold, byvækst, turistanlæg og andre samfundsmæssigt vigtige formål kan imidlertid indebære, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres.

Analyse af jordbrugserhvervene

Statsforvaltningen Nordjylland har fra medio 2011 været online med en analyse af jordbrugserhvervene. Analysen kan ses på Statsforvaltningernes hjemmeside.

Jordbrugsplanlægningen tager udgangspunkt i statens jordbrugsanalyse, der belyser arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Herudover indgår arealspecifikke oplysninger om specialproduktioner fra NaturErhvervstyrelsen og kommunens egne data om husdyrbrugene.

Gode dyrkningsbetingelser

De naturgivne forhold for jordbrugsproduktion er gode i Svendborg Kommune. Størstedelen af arealet udgøres af lerholdige jorder af stor dyrkningsværdi, og klimaet i kommunens kystnære områder er ideelt for specialafgrøder inden for frøavl, gartneri og frugtavl. Sammenlignet med resten af landet er her højere middeltemperatur, mange solskinstimer, relativt tørt og lille risiko for nattefrost sent på foråret.

Frøproduktion og især frugt- og bæravl udgør da også en relativ stor produktion i Svendborg Kommune på henholdsvis ca. 19 % og 3 % af det dyrkede areal. Der er en lille væksthusproduktion på ca. 1 ha.

Forventninger til fremtiden

Det dyrkede areal bliver mindre
Det dyrkede areal bliver fortsat mindre, fordi landbrugsarealer bliver inddraget til andre formål.

Husdyrproduktionen specialiseres og samles på større brug
Svendborg Kommune forventer, at husdyrproduktionen i løbet af den næste planperiode samles på endnu færre, større og mere intensivt drevne husdyrbrug. Men der vil også stadig være mange mindre landbrug (under 30 ha) f.eks. med specialproduktioner eller med ekstensiv drift - primært som fritids- eller deltidslandbrug. Disse brug kan også have stor værdi lokalt i landdistrikterne ved f.eks. at bidrage til de rekreative oplevelsesmuligheder og afgræsning af naturarealer.

Der er muligheder for at medvirke til udviklingen
Det er i dag muligt for husdyrbrug, at deltage i afprøvning af nye miljøteknologier under anmeldeordningen. Anmeldeordningen har således til hensigt at fremme afprøvningen af miljøteknologier og udvider området for at deltage i forsøg uden at det kræver en miljøgodkendelse, når betingelserne i ordningen er opfyldt. Dermed bliver den administrative praksis lettere end i dag og det bidrager til at fremme innovation, udviklingen og markedsintroduktionen af ny teknologi.

Det biobaserede samfund
Verdens befolkning vil stige og dermed sætte de naturlige ressourcer under pres. Det er derfor nødvendigt at reducere den nuværende afhængighed af fossile ressourcer til energi og materialer og i stedet fokusere på at udnytte fornybare ressourcer, genanvendelse og recirkulering.

I de senere år er perspektiverne sammenfattet i begrebet ”det biobaserede samfund”, hvor ideen er opbygning af en økonomi, som i stigende omfang baserer sig på anvendelse af biologiske råvarer frem for fossile. Udfordringen er at udvikle et produktionssystem, som øger biomasseproduktionen, fastholder fødevareproduktionen og mindsker miljøpåvirkningen.

Det Biobaserede samfund kan defineres ved at vækst og værdiskabelse har afsæt i højværdi udnyttelse af planter og organismer (indholdsstoffer).

Landbruget og fødevaresektoren vil komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens biobaserede samfund.

Statslige interesser og krav

Det er statens mål, at der bevares tilstrækkelige arealer til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarer mv. til hjemmemarkedet og til eksport, og at jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning i landdistrikterne samt bidrager til bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier. Det forudsættes, at forbruget af landbrugsjord til andre formål ikke bliver større end højst nødvendigt.

Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunernes planlægning lægges vægt på, at de bedst egnede landbrugsjorder bevares, og at der i videst muligt omfang tages hensyn til værdifulde landbrugsejendomme. Der skal sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og nye boliger mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.

Det er et mål, at udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understøtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter med naboer og tager hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Statens jordbrugsanalyse skal indgå i planlægningen.

Det mangfoldige jordbrug

Byrådet ønsker, at jordbruget i Svendborg Kommune udvikles i mange retninger. Der skal være områder til meget store og specialiserede brug, der eventuelt drives uden jord. Og der skal være mulighed for en bred vifte af nicheproduktioner, specialafgrøder, økologi, frugt- og bæravl, nødder, humle, vin og endelig må naturpleje gerne blive en driftsgren.

Byrådet ønsker at give de forskellige grene af jordbruget investeringssikkerhed og forudsigelighed ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder, som så vidt mulig friholdes for anden arealkrævende anvendelse. Ved udpegningen tilgodeses især arealkrævende husdyrbrug og specialproduktioner som frugt- og bæravl, frilandsgrøntsager, økologi samt frøproduktion.

De store intensive husdyrbrug er med til at sikre en betydende landbrugsproduktion og kan bedre udnytte de teknologiske muligheder for at begrænse påvirkninger af omgivelserne. Disse brug kan også være med til at udvikle nye teknologier. Byrådet ønsker at give store husdyrbrug mulighed for at etablere sig i kommunen og udpeger derfor et areal, hvor store husdyrbrug gives høj prioritet. For at udnytte dette kan det blive nødvendigt at bryde traditionen med at udvikle den fædrene gård og i stedet etablere sig inden for dette areal.

Byrådet ønsker også at sætte fokus på muligheder for synergi mellem jordbruget og andre vækstpotentialer i kommunen og tænke udviklingen i jordbruget tæt sammen med de øvrige interesser i det åbne land bl.a. i respekt for det særligt sydfynske landskab.

Det åbne land er også et bosætningsområde. Der er derfor vigtigt, at jordbruget udvikler sig i en balance i forhold til bosætningskvaliteter, og at der opnås en gensidig respekt i lokalområderne mellem jordbruget og de øvrige beboere. Med planlægningen søger Byrådet at medvirke til at minimere konflikterne.

Det er også vigtigt, at vi udnytter kommunens naturgivne muligheder for specialproduktioner og udvikler traditionen for at forarbejde råvarerne lokalt med f.eks. tilknyttet gårdsalg. Svendborg Kommune vil bidrage til sådanne initiativer bl.a. som led i at udvikle kommunen efter Cittaslow-konceptet, gennem projekter som LOMA(om lokal mad) og ved at understøtte regionale og lokale fødevarenetværk.

Mangfoldigheden i jordbruget giver oplevelser og plads til udfoldelse og er med til at understøtte et rigt friluftsliv og danne gode rammer for at tiltrække turister – både som landskabsforvalter og i form af spændende kulinariske oplevelser.

Byrådet ønsker at være åben over for forskellige muligheder for energiproduktion i jordbruget. Bæredygtighed bør spille en væsentlig rolle i udvikling af jordbrugets energiproduktion, herunder muligheder for at udvinde værdistoffer som f.eks. protein og vitaminer (bioraffinering) før forbrænding af restproduktet. Bæredygtighed skal også ses i forhold til landskabet, naturen og miljøet. Byrådet ser, at det biobaserede samfund kan give vækst og arbejdspladser, udvikling på landet og i byen, basis for teknologi eksport og derved generere samfundsværdi på et bæredygtigt grundlag.

Byrådet ønsker at skabe gode rammer for innovation i jordbruget og vil understøtte afprøvningen af nye miljøeffektive teknologier og teknikker gennem anmeldeordningen. For eksempel ved at informere om mulighederne i anmeldeordningen gennem afholdelse af informationsmøder, ved besøg på landbrugene osv.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL)

Al landbrugsjord er værdifuld. Men den kan være særligt værdifuld i forhold til forskellige landbrugsmæssige formål. Små kystnære og sydvendte marker kan være særligt værdifulde for specialproduktioner, mens store flade og rektangulære marker er særligt værdifulde for planteavleren. Og husdyrbrugene er afhængige af udspredningsarealer.

Der er dog arealer, som i fremtiden er uforenelig med landbrug eller hvor produktionen begrænses f.eks. beskyttede naturarealer, fredsskov, vådområder og Natura 2000-områder. Sådanne arealer er derfor ikke medtaget i udpegningen. Dertil er der arealer, som er planlagt til andre formål som f.eks. byudvikling eller naturudvikling. Disse arealer er ikke uforenelige med jordbrugsmæssig anvendelse, men der kan ikke peges positivt på, at disse arealer kan tilbyde en investeringssikkerhed for landbruget. Arealerne vil sandsynligvis i en årrække forblive landbrugsarealer, men rummer andre hensyn, som også skal varetages med kommuneplanen. Skovrejsningsområder angiver interesseområder for skovbruget. Det kan samtidig være områder, hvor en beskyttelse af grundvandet er nødvendig eller områder med særlige rekreative interesser, f.eks. bynære områder. Der tilskyndes gennem tilskudsordninger til etablering af skov på disse arealer, der herved udgår af landbrugsproduktionen. Skovrejsningsområderne indgår derfor ikke i de særligt værdifulde landbrugsområder.

Ved udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder har Byrådet lagt vægt på:

• Tilstedeværelse af stor husdyrproduktion og stort behov for foderproduktion og afsætning af husdyrgødning
• Tilstedeværelse af investeringstunge ejendomme og kendte ønsker om udvidelser
• Arealer med specialproduktioner (langsomt voksende afgrøder som frugttræer og bærbuske, økologisk drevne arealer samt frøproduktion)
• Arealer hvor intensiv jordbrugsproduktion hindres eller begrænses af lovgivning medtages ikke
• At sikre sammenhæng til den øvrige kommuneplanlægning – arealer med andre planlægningsmæssige bindinger medtages ikke
• At der udpeges større sammenhængende arealer

Efter en samlet vurdering er der udpeget ca. 14.000 ha som særligt værdifulde landbrugsområder - svarende til halvdelen af landbrugsarealet. Områderne ligger primært i den nordlige del af kommunen samt mod vest og på Tåsinge. De udpegede områder fremgår af retningslinjerne.

Den endelige afgrænsning af de særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget efter en konkret vurdering, hvor blandt andet naturlige afgrænsninger i landskabet er inddraget.

Da der er udpeget større sammenhængende arealer indgår f.eks. mindre naturområder og bebyggelser i udpegningen. Udpegningen ændrer ikke ved hensynet til natur- og miljøbeskyttelsen eller anden regulering. Retningslinjerne giver mulighed for at inddrage mindre arealer til nye anlæg mv.

Hensyn til andre planer

Arealer inden for de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder kan fortsat blive omfattet af statslig miljøregulering samt generel regulering og planlægning med henblik på f.eks. at sikre klimatilpasning samt beskyttelse af vandressourcer og omkringliggende natur.

Klimatilpasning
Kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan, hvor der tages højde for mere og kraftigere regn samt havstigninger. Se tema om klima. Kommunens klimatilpasningsplan vil blive indbygget i et kommuneplantillæg. I den forbindelse kan der ske konsekvensrettelser af de særligt værdifulde landbrugsområder. Hvis det sker, vil der samtidig blive udpeget nye områder som særligt værdifulde landbrugsområder, så den samlede udpegning ikke bliver reduceret.

Statens Vand- og Natura 2000-planer
I december 2011 offentliggjorde staten den første generation af vand- og Natura 2000-planer (de skal revideres hvert 6. år). Formålet med planerne er at sikre Danmarks vandmiljø (jf. Vandrammedirektivet) og natur (jf. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). På baggrund af disse planer har kommunerne udarbejdet handleplaner for indsatsen frem til udgangen af 2015. Se mere om de statslige planer og kommunale handleplaner her.

De statlige vandplaner er kendt ugyldige
Miljø- og Naturklagenævnet har den 3. december 2012 hjemsendt statens vandplaner til fornyet behandling i Naturstyrelsen. I konsekvens heraf er Svendborg Kommunens vandhandleplan også ugyldig. Derfor er det aktuelt Regionplan 2005 for Fyns Amt, der er gældende for kommuneplanens vandtemaer.
Jordbrugsplanlægningen er – i det omfang det på nuværende tidspunkt er muligt – koordineret med disse. Det må forventes, at der kan komme tilretninger i kommuneplanen i forhold til de næste vandplaners indsatsprogram og prioriteringer. Dette vil ske som almindelige konsekvensrettelser i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, som sker hvert 4. år. Der vil i så fald samtidig blive udpeget nye områder som særligt værdifulde landbrugsområder, så den samlede udpegning ikke bliver reduceret.

Der værnes om landbrugsjorden – også uden for de særligt værdifulde landbrugsområder

Byrådet ønsker, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål generelt ikke må blive større end nødvendigt, når der også tages hensyn til andre tungtvejende interesser som f.eks. byudvikling og udbygning af naturnetværk.

Ved nødvendig inddragelse af arealer vil kommunen lægge vægt på, at der bevares større samlede jordbrugsområder. Kommunen vil også værne om ejendomme med god arrondering (jorden ligger samlet og hensigtsmæssigt i forhold til bygningerne) og med en størrelse, der også fremover vil være levedygtig, gode bygninger, gode tilkørselsveje samt ejendomme med langsomt voksende vækster (frugt- og bærplantager) og økologiske produktioner.